Find den rigtige perron efter en ændring | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. さっきの放送を聞きましたか。

   Hørte du meddelelsen lige før?

   さっきの

   det, der var lige før

   放送

   meddelelse

   聞きましたか

   hørte du?

   Uddybende forklaring

   さっきの betyder her «den, der var lige før». さっき betyder «for lidt siden» eller «lige før», og の forbinder dette med det følgende navneord: mønsteret A の B kan ofte gengives som «B fra A» eller «A's B». Her beskriver det 放送, ikke et selvstændigt navneord for en person eller ting. 放送 betyder her en udsendt meddelelse eller annoncering. Ordet kan bruges om noget, der udsendes i radio, tv eller over et højttaleranlæg. I denne sætning er den relevante betydning den meddelelse, som blev udsendt lige før. 聞きましたか er den høflige fortidsform af 聞く («at høre» eller «at lytte til») efterfulgt af spørgsmålspartiklen か. En nyttig formkæde er 聞く → 聞きます → 聞きました: grundform, høflig ikke-fortid og høflig fortid. 聞きました siger derfor, at handlingen allerede fandt sted; か gør hele udsagnet til et spørgsmål. I netop denne sammenhæng angiver den faste oversættelse, at betydningen er «hørte», ikke en anden mulig brug af 聞く som «spurgte». Samlet bygges sætningen sådan: さっきの («fra lige før») beskriver 放送 («meddelelsen»), og 放送を markerer meddelelsen som det, der blev hørt. 聞きましたか spørger høfligt, om modtageren hørte den. Hele betydningen er derfor: «Hørte du meddelelsen lige før?»

2. 電車は別のホームから出ます。

   Toget kører fra en anden perron.

   電車

   tog

   別の

   en anden

   ホーム

   perron

   から

   fra

   出ます

   kører

   Uddybende forklaring

   電車 betyder her “tog” og er det navneord, som samtalen handler om. Det bruges om et elektrisk tog; i denne sætning er det toget, der afgår. Eksempel: 電車が来ます。 — “Toget kommer.” 別の står foran et navneord og betyder “en anden” eller “en forskellig”. 別 er grundformen i betydningen “adskilt/forskellig”, mens の forbinder det med det følgende navneord: mønsteret 別の + navneord. Her beskriver det ホーム, og den faste oversættelse samt den omgivende kontekst støtter betydningen “en anden perron”. Det er ikke i sig selv en påstand om et bestemt antal. ホーム er et japansk låneord, der i jernbanesammenhæng betyder “perron”. Det er ikke det engelske ord “home” i denne brug. Eksempel: ホームで待ちます。 — “Jeg venter på perronen.” から angiver udgangspunkt eller kilde og betyder her “fra”. Sammen med et sted får man mønsteret sted + から + afgangsverb: 駅から出ます。 — “Jeg/den afgår fra stationen.” Her markerer から, at perronen er afgangsstedet. 出ます er den høflige ikke-fortidsform af 出る, “at gå ud”, “at forlade” eller i denne sammenhæng “at afgå”. Den samme form kan derfor oversættes som “går ud”, “forlader” eller “afgår”, alt efter hvad der bevæger sig. I denne jernbanekontekst bliver den naturligt “kører/afgår”. Formen er høflig; den kan bruges om en planlagt eller forventet afgang såvel som om en generel oplysning. Samlet er strukturen 電車は + [別のホーム] + から + 出ます: は gør toget til samtaleemne, 別のホーム er “en anden perron”, から angiver afgangsstedet, og 出ます siger, at toget afgår. Hele ytringen betyder derfor: “Toget kører fra en anden perron.”

3. 案内板には、代わりに別のホームを使うように書いてあります。

   Tavlen siger, at vi skal bruge den anden perron i stedet.

   案内板には

   på informationsskiltet

   代わりに

   i stedet

   別の

   en anden

   ホーム

   perron

   使う

   bruge

   ように書いてあります

   der står skrevet, at ...

   Uddybende forklaring

   案内板には betyder her “på informationsskiltet”. 案内板 er et informations- eller henvisningsskilt; 板 betyder bogstaveligt en plade eller tavle og indgår her i et sammensat ord. に angiver stedet, mens は gør dette sted til sætningens tema. Mønstret Nには kan derfor bruges om noget, der står eller findes på N, for eksempel 壁には写真があります — “Der er et foto på væggen.” 代わりに betyder “i stedet” eller “som erstatning”. Det beskriver, at én mulighed erstattes af en anden. Det kan stå sammen med et udsagn som Aの代わりにBを使う — “bruge B i stedet for A”. I den faste sætning angiver det, at den anden perron skal bruges som alternativ. 別の betyder “en anden” eller “en forskellig”. 別 betegner forskel eller adskillelse, og の forbinder det med det følgende navneord: 別のN = “en anden/forskellig N”. Det er ikke den samme perron, som allerede er underforstået i situationen. En beslægtet, men ikke identisk form er 別に, som ofte bruges adverbielt, for eksempel i betydningen “særligt” eller “separat”. ホーム er et låneord, der i denne transportsammenhæng betyder “perron”. Det er et navneord og kan få partikler efter sig, som i ホームから出ます — “afgår fra perronen.” 使う betyder “bruge”. Formen er ordbogsformen og kan derfor bruges efter ように i denne konstruktion; den skal ikke automatisk forstås som en selvstændig nutidsmarkør. Nyttige former er 使う “bruge”, 使って “bruger/brugt i en て-forbindelse” og høflig nutidsform 使います “bruger/vil bruge”. I eksemplet この道具を使います betyder formen “Jeg bruger dette redskab.” ように書いてあります er en konstruktion med betydningen “der står skrevet, at man skal ...” i denne sætning. ように knytter den ønskede handling til verbet 書いてあります, mens 書いてあります beskriver noget, der er skrevet og stadig står der. 書く er grundformen “skrive”; 書いてある er て-formen 書いて plus ある og fremhæver den eksisterende skriftlige anvisning. Her er den handling, der står skrevet, 使う: “at bruge”. Konstruktionen kan genbruges i ここで待つように書いてあります — “Der står skrevet, at man skal vente her.” Samlet bliver strukturen: 案内板には — “på informationsskiltet” + 代わりに — “i stedet” + 別のホームを使う — “bruge en anden perron” + ように書いてあります — “står der skrevet, at man skal”. Den faste betydning er derfor: “På informationsskiltet står der, at vi skal bruge den anden perron i stedet.” Det japanske subjekt er ikke udtrykt i selve sætningen; “vi” kommer fra den faste danske oversættelse.

4. では、今、案内表示に従いましょう。

   Så skal vi følge skiltene nu.

   では

   så / i så fald

   今

   nu

   案内表示

   vejvisningsskilt

   従いましょう

   lad os følge

   Uddybende forklaring

   では står først og fungerer her som et overgangsord: “så” eller “i så fald”. Det knytter beslutningen til situationen, uden at selve formen alene behøver at udtrykke en betingelse. Et nyttigt mønster er では、... = “så ...” i starten af en fortsættelse eller beslutning. 今 betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det kan stå sammen med mange handlinger, for eksempel 今、行きます。 = “Jeg går nu.” I denne sætning fremhæver det, at beslutningen om at følge skiltningen gælder nu. 案内表示 er et sammensat substantiv for en vejvisende eller informerende skiltning. 案内 betyder vejledning eller information, mens 表示 betyder visning eller skiltning; her er det samlede ord den skiltning, der viser vej. Det er ikke det samme som at oversætte hvert led som en separat handling. I 案内表示に markerer に, hvad man retter sig efter: “efter vejvisningsskiltningen”. 従いましょう kommer fra verbet 従う, “at følge” eller “at rette sig efter”. Formen 〜ましょう er en høflig volitiv form: den foreslår en fælles handling, “lad os ...” eller “skal vi ...”. Den er ikke den almindelige nutidsform 従います; 従いましょう inviterer i stedet til, at taleren og mindst én anden udfører handlingen. 従う forbindes med det, man følger, ved hjælp af に, som i 規則に従いましょう。 = “Lad os følge reglerne.” Hele sætningen samles sådan: では giver overgangen “så”, 今 angiver tidspunktet, 案内表示に betyder “efter vejvisningsskiltningen”, og 従いましょう foreslår den fælles handling. Den samlede betydning er derfor: “Så skal vi følge skiltene nu.”

5. そこまで行く時間は十分ありますか。

   Har vi tid nok til at komme derhen?

   そこまで

   derhen; så langt

   行く

   at tage hen

   時間

   tid

   十分

   tilstrækkelig; nok

   ありますか

   er der?; har vi?

   Uddybende forklaring

   そこまで betyder her “derhen” eller “så langt”. そこ peger på et sted eller mål, som allerede er identificerbart i situationen, mens まで markerer grænsen eller destinationen: “helt hen til det sted”. I denne sætning er det målet for bevægelsen, ikke nødvendigvis et bestemt fysisk punkt, der navngives. 行く er grundformen af verbet “at tage/gå”. Her står den i grundform foran 時間 og fungerer som en beskrivelse af, hvilken tid der menes: 行く時間 = “tid til at tage derhen”. Japansk bruger ofte denne form foran et navneord; den skal derfor ikke forstås som en selvstændig nutidsform i denne del af sætningen. 時間 betyder “tid”. I 行く時間 er det den tid, der kræves eller er til rådighed for at tage til det nævnte mål. Et genanvendeligt mønster er verbets grundform + 時間, for eksempel 読む時間 = “tid til at læse”. 十分 betyder her “tilstrækkelig” eller “nok”. Det vurderer, om mængden af tid opfylder behovet. I denne brug står det sammen med ありますか, så betydningen bliver “er der nok?”. Det er ikke selve ordet 時間, der bøjes; 十分 angiver, at tiden er tilstrækkelig. ありますか består af あります, den høflige ikke-fortidsform af ある “at være til stede; at findes”, og spørgselspartiklen か. Med en ting eller ressource som emne bruges det til at spørge, om den findes eller er til rådighed. Her bliver spørgsmålet derfor, om der er tid nok. か gør udsagnet til et spørgsmål. Samlet følger sætningen mønsteret mål + 行く + 時間 + 十分 + ありますか: “Er der tilstrækkelig tid til at tage derhen?” På dansk bliver det naturligt til “Har vi tid nok til at komme derhen?” Den japanske formulering spørger bogstaveligt, om der findes nok tid; hvem der råder over tiden, fremgår af situationen og den danske oversættelses naturlige “vi”.

6. 今出発すれば、間に合います。

   Det har vi, hvis vi går nu.

   今

   nu

   出発すれば

   hvis vi tager af sted

   間に合います

   nå det i tide

   Uddybende forklaring

   今 betyder her “nu”. Det er et tidsord, som normalt står tæt på det, der sker nu. Eksempel: 今行きます。 — “Jeg går nu.” 出発すれば betyder “hvis vi tager af sted”. Grundformen er 出発する (“tage af sted”); 出発すれば er betingelsesformen med -ば: 出発する → 出発すれば. Japansk viser ikke her, hvem der tager af sted, gennem verbets form; “vi” kommer fra den fastlagte oversættelse og sammenhængen. Mønstret V-ば kan genbruges som “hvis/når man gør V”. 間に合います betyder “nå det i tide”. Grundformen er 間に合う; 間に合います er den høflige ikke-fortidsform. Den beskriver, at noget sker tidsnok til en fastsat tid eller begivenhed. Eksempel: 急げば、間に合います。 — “Hvis du skynder dig, når du det i tide.” Sætningen bygges således: 今 (“nu”) + 出発すれば (“hvis vi tager af sted”) + 間に合います (“når vi det i tide”). Hele betydningen er: “Hvis vi tager af sted nu, når vi det i tide.”

7. 切符を用意しておきます。

   Jeg gør min billet klar.

   切符

   billet

   用意して

   gøre klar

   おきます

   på forhånd

   Uddybende forklaring

   切符 betyder her “billet”. Ordet er et navneord; 切符を markerer billetten som det, handlingen udføres på. Eksempel: 切符を買います。 — “Jeg køber en billet.” 用意して kommer fra verbet 用意する, “at gøre klar / forberede”. Formen 用意して er te-formen. Her forbinder den det leksikalske verbum med おきます, så betydningen ikke stopper ved “gør klar”, men fortsætter til en bestemt forberedelseskonstruktion. おきます er den høflige ikke-fortidsform af 置く, “at sætte / lægge”. Efter et andet verbs te-form fungerer 〜ておく som en hjælpeverbskonstruktion: man gør noget på forhånd eller lader det være gjort med et senere behov for øje. I denne sætning er おきます derfor ikke konkret “sætter” et fysisk objekt et sted. Eksempel: 予約しておきます。 — “Jeg bestiller på forhånd.” Sammen danner 用意しておきます mønstret V-ておく: “gøre V på forhånd”. Hele sætningen 切符を用意しておきます。 betyder derfor “Jeg gør billetten klar på forhånd.” Den japanske sætning angiver ikke med et særskilt ejendomsord, at billetten er “min”, men den faste oversættelse gengiver den tilsigtede betydning sådan. Formen おきます er høflig og ikke-fortidig; i denne sammenhæng udtrykker den en plan eller beslutning om at have forberedelsen gjort.

8. すぐ出せるようにしておいてください。乗る前に係員が確認するかもしれません。

   Hav den ved hånden; personalet tjekker den måske, før vi stiger på.

   すぐ

   straks

   出せる

   kunne tage frem

   ようにしておいてください

   sørg venligst for at have det klar

   乗る

   stige på

   前

   før; foran

   係員

   personale; medarbejder

   確認する

   kontrollere; bekræfte

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   すぐ angiver her, at noget kan gøres straks eller uden forsinkelse. Sammen med 出せる beskriver det, at billetten skal kunne tages frem med det samme; det betyder ikke nødvendigvis “øjeblikkeligt” i enhver sammenhæng. 出せる er den mulige form af 出す, “tage frem, få frem” eller “vise frem”. 出す beskriver selve handlingen, mens 出せる betyder “kunne tage frem”. Eksempel: 身分証を出せます。 — “Jeg kan tage mit identitetskort frem.” ようにしておいてください er en høflig anmodning om at sørge for en bestemt tilstand på forhånd og bevare den: “sørg for at have det sådan”. Her forbindes den med 出せる, så betydningen bliver “sørg for, at det kan tages frem”. おいて kommer fra 置く i konstruktionen 〜ておく; denne konstruktion bruges om forberedelse eller en tilstand, der holdes klar. ください gør anmodningen høflig. I den foregående sætning er den omtalte ting en billet, hvilket passer med den faste oversættelses den. 乗る betyder her “stige på” eller “gå om bord”. Det er grundformen; andre betydninger, som at ride på eller tage et transportmiddel, vælges efter sammenhængen. 乗る前に betyder “før man stiger på”: 前 betyder “før” i denne tidskonstruktion, og に markerer tidspunktet eller grænsen, før handlingen sker. Eksempel: バスに乗る前に切符を見せます。 — “Jeg viser billetten, før jeg stiger på bussen.” 係員 er en medarbejder eller ansvarlig person på stedet, for eksempel en person, der udfører kontrol. Japansk markerer ikke automatisk ental eller flertal i dette ord, så formen kan passe til én medarbejder eller personale som gruppe; den faste oversættelse angiver her “personalet”. 確認する er et sammensat verbum med betydningen “kontrollere” eller “bekræfte”. Grundverbet er 確認する, og する gør navneordsdelen 確認 til en handling. Det bruges, når man undersøger, om noget er korrekt, til stede eller gyldigt. Eksempel: 係員が切符を確認します。 — “Medarbejderen kontrollerer billetten.” かもしれません udtrykker mulighed eller usikkerhed: “måske” eller “det kan være, at”. Det gør ikke kontrollen sikker. Her står det efter 確認する, så hele verballeddet betyder “måske kontrollerer personalet”. Samlet betyder すぐ出せるようにしておいてください “sørg for at have den klar, så den hurtigt kan tages frem”. Derefter siger 乗る前に係員が確認するかもしれません, at personalet måske kontrollerer den, før man stiger på. Hele ytringen bliver derfor: “Hav den ved hånden; personalet tjekker den måske, før vi stiger på.”