Et mistet rejsekort | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 電車の中で交通カードをなくしたと思います。

   Jeg tror, jeg mistede mit rejsekort i toget.

   電車

   tog

   の中で

   i; inde i

   交通カード

   rejsekort

   なくした

   mistede

   と思います

   jeg tror

   Uddybende forklaring

   電車 betyder her “tog”. Det er et navneord; et almindeligt modstykke i samme betydningsområde er 地下鉄 (“metro/undergrundsbane”), men de er ikke nødvendigvis udskiftelige i alle sammenhænge. の中で betyder “inde i”. の forbinder 電車 med 中 (“inderside/indeni”), så 電車の中 betyder “inde i toget”. で markerer her stedet, hvor handlingen foregår. Mønstret Xの中で kan genbruges om noget, der sker inde i X: 部屋の中で本を読みます。 — “Jeg læser en bog inde på værelset.” 交通カード betyder “rejsekort” eller mere bogstaveligt “trafikkort”. Det er et navneord: 交通 handler om trafik/transport, og カード betyder “kort”. I denne sætning er det det kort, som taleren siger at have mistet. なくした betyder her “mistede”. Det er fortidsformen af verbet なくす (“at miste”); den endelige -た-form viser, at tabet allerede er sket. なくす er et transitivt verbum, så det mistede kan stå foran verbet: 鍵をなくしました。 — “Jeg mistede mine nøgler.” と思います betyder “jeg tror”. と markerer det indhold, som taleren tænker eller vurderer, og 思います er den høflige nutidsform af 思う (“at tænke/synes”). Her står den efter なくした, så hele udsagnet “jeg mistede [det]” præsenteres som talerens vurdering snarere end som en sikker konstatering. Mønstret …と思います kan bruges efter en hel tanke: 明日は雨だと思います。 — “Jeg tror, det regner i morgen.” Sætningen samles sådan: 電車の中で angiver stedet, “inde i toget”; 交通カードを angiver det, der blev mistet; なくした siger, at tabet skete i fortiden; og と思います gør hele vurderingen til “jeg tror”. Den samlede betydning er derfor: “Jeg tror, jeg mistede mit rejsekort i toget.”

2. 遺失物取扱所に行ったほうがいいです。

   Du bør gå til hittegodskontoret.

   遺失物取扱所

   hittegodskontor

   行ったほうがいいです

   det er bedst at gå; du bør gå

   Uddybende forklaring

   遺失物取扱所 betyder her “hittegodskontor”. Det er et sammensat japansk navneord: 遺失物 er en tabt eller bortkommet genstand, og 取扱所 er et sted, hvor sådanne sager behandles. I denne sætning betegner hele ordet destinationen efter に. 行ったほうがいいです udtrykker et råd: “du bør gå” eller mere bogstaveligt “det er bedre at gå”. 行った er fortidsformen af verbet 行く (“gå”); i mønstret V-たほうがいい bruges denne form til at anbefale handlingen. ほう betyder her “den bedre mulighed/side”, mens です gør udsagnet høfligt. Eksempel: 早く寝たほうがいいです。 — “Du bør gå tidligt i seng.” Her er 寝た fortidsformen af 寝る (“sove”), men hele mønstret er et råd om, hvad man bør gøre fremover. Det er ikke det samme som at beskrive, at personen allerede gik. Hele sætningen samler sig sådan: 遺失物取扱所に angiver destinationen, og 行ったほうがいいです anbefaler at gå dertil. Derfor betyder 遺失物取扱所に行ったほうがいいです。 “Du bør gå til hittegodskontoret.”

3. カードを使えないようにしてもらえますか。

   Kan de spærre kortet, så det ikke kan bruges?

   カード

   kortet

   使えない

   ikke kunne bruge

   ようにして

   gøre sådan, at …

   もらえますか

   kan du gøre det for mig?

   Uddybende forklaring

   カード betyder her “kortet”. Det er et navneord; i denne sætning er det det kort, som anmodningen handler om. 使えない betyder “ikke kunne bruge”. Grundformen er 使う “at bruge”, og den muliggørende form er 使える “kunne bruge”. 使えない er nægtelsen af 使える, altså “ikke kunne bruge” eller “være ubrugeligt”. Her beskriver formen kortets mulige brug, ikke en persons manglende evne. Eksempel: このカードは使えない。 — “Dette kort kan ikke bruges.” ようにして er en del af mønsteret ～ようにする: “sørge for, at …” eller “gøre sådan, at …”. して er te-formen af する “at gøre”; te-formen forbinder denne handling med den næste konstruktion. Her er betydningen at sørge for, at kortet bliver sådan, at det ikke kan bruges. Mønstret kan også bruges i en enkel sætning som 忘れないようにします。 — “Jeg sørger for ikke at glemme det.” もらえますか er en høflig anmodning om, at modtageren gør noget for taleren: “kan du gøre det for mig?” Formen bygger på もらう “modtage/få” og den muliggørende form もらえる “kunne få”; もらえますか gør spørgsmålet høfligt. Sammen med te-formen i してもらえますか betyder mønstret “kan jeg få dig til at gøre …?” eller mere naturligt på dansk “kan du gøre … for mig?”. Samlet bliver カードを “kortet” som handlingens genstand, 使えないようにして “sørge for, at det ikke kan bruges”, og もらえますか en høflig anmodning. Hele utterancen betyder derfor: “Kan de spærre kortet, så det ikke kan bruges?”

4. カードを止めるための書類に記入するのを手伝ってくれます。

   De kan hjælpe dig med at udfylde en formular for at spærre kortet.

   カード

   kortet

   止める

   spærre

   止めるための

   for at spærre

   書類

   formular

   記入する

   udfylde

   手伝ってくれます

   kan hjælpe

   Uddybende forklaring

   カード betyder her “kortet”. を markerer det, der påvirkes af handlingen: i カードを止める er kortet det, der bliver spærret. カード er et låneord skrevet med katakana; flertalsformen markeres ikke særskilt her. 止める betyder her “at spærre” eller “at standse” kortets brug. Grundformen er 止める, et udsagnsord i leksikal form. Det kan også bruges om at standse andre ting, men i denne sammenhæng viser カードを og den faste oversættelse, at kortet skal blokeres. Eksempel: 音楽を止める。 — “Jeg standser musikken.” I 止めるための får ための betydningen “for at” eller “til det formål at”. Mønstret V-るための + substantiv beskriver et substantiv, der er beregnet til formålet i verbet: カードを止めるための書類 er “en formular til at spærre kortet”. Her står 止める i grundformen foran ための; det er ikke en ny bøjningsform af 止める. 書類 betyder “dokument” eller, som i denne situation, “formular”. Det er et substantiv. Det modificeres af hele udtrykket カードを止めるための, så dokumentet er knyttet til formålet at spærre kortet. Eksempel: 申請書類を提出する。 — “Jeg indleverer ansøgningsdokumenterne.” 記入する betyder “at udfylde” et dokument eller en formular. 記入 er selve udfyldningen eller indskrivningen, og する gør det til et udsagnsord; den observerede form 記入する er grundformen. Eksempel: この欄に名前を記入する。 — “Jeg udfylder mit navn i dette felt.” 記入するのを gør handlingen “at udfylde” til det, der modtager verbets partikel を. の nominaliserer her handlingen, så 記入するのを手伝う bogstaveligt strukturelt betyder “hjælpe med at udfylde”. Denne konstruktion kan genbruges med andre handlinger, for eksempel 読むのを手伝う — “hjælpe med at læse”. 手伝ってくれます betyder her “kan hjælpe”. 手伝って er te-formen af 手伝う, “at hjælpe”, og くれます er den høflige form af くれる. Kombinationen V-てくれる viser, at nogen gør noget til fordel for den relevante person; i den faste oversættelse gengives den som hjælp til dig. ます gør spørgsmålet eller anmodningen høfligt. Eksempel: これを運んでくれますか。 — “Kan du hjælpe med at bære dette?” Samlet er opbygningen カードを止めるための書類 (“en formular til at spærre kortet”) efterfulgt af 記入するのを手伝ってくれます (“kan hjælpe med at udfylde den”). Hele ytringen spørger derfor høfligt, om modtageren kan hjælpe dig med at udfylde formularen, der bruges til at spærre kortet.

5. アカウント情報を持ってきています。

   Jeg har mine kontooplysninger med mig.

   アカウント情報

   kontooplysninger

   持ってきています

   har medbragt; har med sig

   Uddybende forklaring

   アカウント情報 betyder her «kontooplysninger». Det er en sammensætning af アカウント («konto») og 情報 («oplysninger/information»). Som samlet nominalled står det foran objektmarkøren を, så det er det, der bringes med. Et genanvendeligt mønster er X情報 for «oplysninger om X», når det passer til målordets brug. 持ってきています betyder her «har medbragt» eller «har med sig». Formen bygger på 持ってくる («tage/bringe med hertil»), ikke kun på 持つ («holde/eje»). 持って er te-formen af 持つ, og きています er den høflige form af きている. Her viser 〜ている den situation, der består efter handlingen: oplysningerne er blevet bragt hertil og er nu med taleren. Den høflige afslutning er ます; den markerer ikke i sig selv en bestemt fortid. Et genanvendeligt eksempel er 資料を持ってきています。 — «Jeg har materialerne med.» Sammen danner アカウント情報を持ってきています。 mønstret Xを持ってきています, altså «Jeg har X medbragt/med mig». Hele ytringen betyder derfor: «Jeg har mine kontooplysninger med mig.»

6. その情報があれば、スタッフが助かります。

   De oplysninger vil hjælpe personalet.

   その情報

   de oplysninger

   あれば

   hvis man har det / hvis det er til rådighed

   スタッフ

   personalet

   助かります

   er en hjælp

   Uddybende forklaring

   その情報 betyder her “de oplysninger”. その er et demonstrativt ord foran et substantiv. Det peger typisk på noget, der er identificerbart i situationen, ofte noget der allerede er nævnt eller forbindes med lytteren; her understøtter konteksten og oversættelsen læsningen “de oplysninger”. Japansk markerer ikke grammatisk tal eller køn i その. Sammenlign som genbrugeligt mønster この情報 (“disse oplysninger”), når oplysningerne præsenteres som tæt forbundet med taleren, og その情報, når de allerede er etableret eller peges ud i samtalen. ある kan blandt andet betyde “at være til”, “at findes” eller “at være til rådighed”. あれば er den betingede form af ある, dannet med -ば. Sammen med 情報 betyder det her “hvis oplysningerne er til rådighed” eller mere naturligt “hvis man har oplysningerne”. Eksempel: 時間があれば、行きます。 — “Hvis jeg har tid, tager jeg af sted.” スタッフ betyder “personalet” eller “medarbejderne”. Det er et lånord skrevet med katakana og fungerer som et substantiv for personalet. Formen markerer ikke i sig selv et bestemt antal. 助かります betyder her “det er en hjælp” eller “det vil hjælpe”. Det er den høflige form af 助かる, som udtrykker, at nogen får hjælp eller gavn af situationen. Det adskiller sig fra 助けます, den høflige form af 助ける, som beskriver, at nogen aktivt hjælper en anden. Eksempel: 手伝ってくれると助かります。 — “Det vil være en hjælp, hvis du vil hjælpe mig.” Samlet er strukturen その情報があれば、スタッフが助かります: “Hvis man har de oplysninger, vil det hjælpe personalet.” が markerer her スタッフ som den, der får gavn af eller bliver hjulpet. Før kommaet står betingelsen, og efter kommaet står resultatet. Mønstret kan genbruges ved at udskifte betingelsen og den gruppe, som får hjælp.

7. それでは、新しいカードをもらったほうがいいか聞きます。

   Så spørger jeg, om jeg skal have et nyt kort.

   それでは

   så

   新しい

   ny

   カード

   kort

   もらった

   få eller modtage

   ほうがいい

   det er bedre at …

   か聞きます

   spørger, om …

   Uddybende forklaring

   それでは betyder her “så” eller “i så fald” og markerer overgangen til det, taleren vil gøre nu. Det kan bruges til at forbinde en forudgående situation med næste handling. 新しい betyder “ny”. Det er et i-adjektiv; den viste form står foran substantivet og beskriver カード. En nyttig kontrast er 古い “gammel”. Eksempel: 新しい本です。 — “Det er en ny bog.” カード er et lånord og betyder “kort”. Det kan bruges om et kort af den type, som sammenhængen angiver. I denne sætning står det som genstand for handlingen; partiklen を efter substantivet markerer dette, selv om den er med i sætningen uden for det valgte citat. もらった er formen af もらう, “at få eller modtage”. Den konkrete form er もらう i sin ta-form: もらった. I mønstret Vたほうがいい fungerer ta-formen sammen med ほうがいい som et råd om, hvad der er bedre at gøre, så det betyder ikke nødvendigvis, at modtagelsen allerede er sket. Eksempel: 休んだほうがいいです。 — “Det er bedre, at du hviler.” ほうがいい betyder i dette mønster “det er bedre at …”. Sammen med もらった bliver mønstret もらったほうがいい: “det er bedre at få/modtage”. ほう betyder her “side/mulighed” i en sammenligning, men hele udtrykket bruges som en fast måde at give et råd eller angive den foretrukne mulighed på. か聞きます afslutter et indlejret spørgsmål: か markerer spørgsmålets ja/nej-indhold, og 聞きます er den høflige ikke-fortidsform af 聞く, “at spørge” i denne brug. Efter en hel sætning plus か kan 聞きます betyde “spørger, om …”. Eksempel: 来るか聞きます。 — “Jeg spørger, om han/hun kommer.” Det grammatiske subjekt er ikke udtrykt i den japanske sætning; den faste danske oversættelse angiver her “jeg”. Hele strukturen er それでは、[新しいカードをもらったほうがいいか]聞きます: “Så spørger jeg, om det er bedre, at jeg får et nyt kort.” 新しい beskriver カード, を markerer kortet som det, man får, og もらったほうがいいか gør rådet til indholdet af spørgsmålet. I den faste oversættelse samles det naturligt som: “Så spørger jeg, om jeg skal have et nyt kort.”

8. まず聞いてください。誰かが届けているかもしれません。

   Spørg først, for nogen kan have afleveret det.

   まず

   først

   聞いてください

   spørg venligst

   誰か

   nogen

   届けている

   leverer eller har leveret

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   まず betyder “først” og står her først i sætningen. Det angiver rækkefølgen for anmodningen: gør dette først. Det er et adverbium og ændrer ikke formen på det følgende udsagnsord. 聞いてください bygger på grundformen 聞く, som her betyder “at spørge”. Formen 聞いてください bruges til en høflig anmodning: 聞いてください betyder derfor “spørg venligst”. 聞く kan også betyde “lytte” eller “høre” i andre sammenhænge, men den faste oversættelse og konteksten gør “spørge” til den relevante betydning her. Mønstret [udsagnsord i て-form] + ください kan genbruges til høflige anmodninger. 誰か betyder “nogen” eller “en eller anden”. が markerer 誰か som den, der udfører handlingen i den følgende del. Det identificerer ikke, hvem personen er; sætningen siger kun, at der muligvis findes en sådan person. Til sammenligning betyder 誰も typisk “ingen” sammen med en nægtelse, mens 誰か bruges om en ubestemt person i et bekræftende eller muligt udsagn. 届けている er en form af 届ける, “at aflevere” eller “at bringe noget til en modtager”. Formen er 届けている: て-formen 届けて kombineres med いる. Med denne type udsagnsord kan 〜ている beskrive en igangværende levering eller en situation, der følger af, at noget er blevet leveret. I denne faste sætning passer den resultative læsning med oversættelsen “har afleveret det”. Objektet er ikke navngivet i den japanske sætning; “det” i oversættelsen gengiver det underforståede objekt. かもしれません sættes efter udsagnet og betyder “måske” eller “kan muligvis”. Her gør den hele påstanden usikker: afleveringen præsenteres som en mulighed, ikke som et sikkert faktum. Den høflige form かもしれません kan bruges efter både udsagnsord og andre udsagn; den udtrykker mulighed, ikke evne. Samlet består første sætning af rækkefølgeadverbiet まず og den høflige anmodning 聞いてください: “Spørg først.” I den næste sætning er 誰か subjektet, 届けている beskriver den mulige aflevering, og かもしれません lægger mulighed til: “Nogen kan have afleveret det.”