Indtjekning på et hotel | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. こちらに部屋の予約があります。

   Jeg har en reservation på et værelse her.

   こちらに

   her

   部屋

   værelse

   予約

   reservation

   あります

   er til stede; findes

   Uddybende forklaring

   こちらに こちら betyder “her” eller “denne side” med en høflig, deiktisk nuance. こちらに markerer her stedet eller det sted, hvor noget findes; に er partiklen, der angiver placeringen ved udsagn om eksistens. Eksempel: こちらにあります。 — “Det findes her.” 部屋 部屋 betyder “værelse”. Det er et substantiv; den viste form har ingen synlig bøjningsendelse for ental eller flertal. Et nyttigt mønster er 部屋の予約: の forbinder to substantiver og viser, at det første knytter sig til det andet. Her er 部屋 den type reservation, der nævnes: en reservation på et værelse. 予約 予約 betyder “reservation” eller “bestilling”. I 部屋の予約 står det efter の og er kernen i denne substantivforbindelse. Eksempel: 予約があります。 — “Der er en reservation.” あります あります er den høflige nutidsform af ある, som bruges om, at noget ikke-levende eller en abstrakt ting findes eller er til stede. I denne sætning er det reservationen, der siges at være til stede; formen betyder ikke alene “jeg har”, men japansk udtrykker ejerskab eller tilgængelighed her gennem eksistens. ある er grundformen, og あります er den høflige form i nutid. Til personer bruges normalt います i stedet for あります. Sammensætning こちらに angiver stedet, 部屋の予約 betyder “en reservation på et værelse”, og あります siger, at denne reservation findes dér. Samlet bliver betydningen derfor: “Jeg har en reservation på et værelse her.” Den japanske formulering nævner ikke et særskilt subjekt svarende til “jeg”; hvem der har reservationen, fremgår her af den faste danske oversættelses tilsigtede betydning. Udtrykket er høfligt og egner sig til en situation, hvor man oplyser om en reservation ved et sted.

2. パスポートを見せていただけますか。

   Må jeg se dit pas, tak?

   パスポート

   pas

   見せて

   vise

   いただけますか

   må jeg bede om det?

   Uddybende forklaring

   パスポート betyder her “pas”. Det er et låneord skrevet med katakana og fungerer som et substantiv. I sætningen står det med partiklen を, som markerer det, der bliver vist: パスポートを = “passet” som genstand for handlingen. 見せて kommer fra verbet 見せる, “at vise”. Formen 見せて er te-formen. Her forbinder den verbet med den efterfølgende høflige anmodningskonstruktion; den betyder ikke alene “vis” i denne sætning. En vigtig kontrast er 見る = “se” og 見せる = “vise”: den første beskriver, at nogen ser noget, mens den anden beskriver, at nogen gør noget synligt for en anden. Eksempel: 写真を見せてください。 — “Vis mig billedet, tak.” いただけますか følger efter te-formen i konstruktionen ～ていただけますか. Den bruges til høfligt at spørge, om taleren kan få den anden person til at udføre handlingen; den er derfor en meget høflig måde at bede om noget på. いただけますか er en høflig spørgeform, ikke selve verbet “vise”, så handlingen “vise” kommer fra 見せて. Eksempel: 少し待っていただけますか。 — “Vil De vente lidt?” Sammen bliver パスポートを見せていただけますか。 en høflig anmodning: “Må jeg se dit pas, tak?” Strukturen kan genbruges som XをV-ていただけますか, hvor X er det, man beder om at få håndteret, og V er handlingen. Her er X passet, og V er “vise”. Spørgsmålsformen gør anmodningen høflig og gør den ikke til en konstatering af, at personen allerede har vist passet.

3. はい、こちらです。用意してあります。

   Her er det. Jeg har det klar.

   はい

   ja

   こちらです

   her er det

   用意してあります

   det er gjort klar

   Uddybende forklaring

   はい betyder her “ja” og bekræfter den foregående anmodning. Det er en almindelig bekræftelse; i andre situationer kan det også bruges til at signalere, at man lytter eller er klar til at svare, men her er den direkte betydning “ja”. こちらです betyder “her er det”. こちら er den høflige form i den demonstrative serie, der kan pege på noget eller nogen på talerens side; i denne sætning bruges den naturligt om den relevante genstand og gengives derfor som “det er her”. です er den høflige kopula, som gør udsagnet høfligt og afsluttet. Mønsteret こちらです kan genbruges, når man høfligt præsenterer eller udpeger noget: こちらです。 — “Det er denne her.” 用意してあります betyder “jeg har det gjort klar” eller, med fokus på resultatet, “det er gjort klart”. Den bagvedliggende handling er 用意する “at gøre klar / forberede”; 用意して er te-formen, som her forbindes med あります. Konstruktionen V-てあります beskriver en forberedt tilstand, som er resultatet af en handling udført med et formål. Den siger altså ikke blot, at noget sker lige nu, men at det allerede står klar. Eksempel: 資料を用意してあります。 — “Jeg har materialet gjort klar.” あります er den høflige form af ある, som bruges om eksistens eller tilstedeværelse af ting. I V-てあります er det ikke alene “at have”; sammen med te-formen markerer det den eksisterende, forberedte tilstand. Den, der har udført forberedelsen, er ikke grammatisk udtrykt i den japanske sætning. Den danske oversættelse “jeg har det klar” gør denne personlige formulering naturlig, mens den japanske formulering især fremhæver, at det relevante allerede er klart. Samlet bekræfter taleren anmodningen med はい, viser eller udpeger det relevante med こちらです og oplyser derefter, at det allerede er gjort klar med 用意してあります: “Ja, her er det. Jeg har det klar.”

4. ここに署名していただけますか。

   Kan du skrive under her?

   ここに

   her

   署名

   underskrift

   していただけますか

   vil du være så venlig at gøre det?

   Uddybende forklaring

   ここに ここ betyder “her”. に angiver det sted eller punkt, hvor noget placeres eller udføres; i denne sætning er det stedet, hvor underskriften skal skrives. Et genbrugeligt eksempel er ここに名前を書いてください, “Skriv dit navn her, tak.” 署名 署名 betyder “underskrift” her og er et navneord. Sammen med する dannes verbet 署名する, “at underskrive”. I den faktiske form 署名して er det する i te-formen して, så hele verbet betyder “underskrive” og kan forbindes med den følgende anmodningskonstruktion. Et eksempel er ここに署名します, “Jeg underskriver her.” していただけますか して er te-formen af する; her er den sidste del af 署名する. いただけますか bygger på いただく → potentialisformen いただける → den høflige form いただけますか. いただく er et ydmygt verbum, der blandt andet bruges i mønstret 〜ていただけますか til høfligt at spørge, om den anden vil udføre handlingen for taleren. Et genbrugeligt eksempel er 見せていただけますか, “Kan du være så venlig at vise det?” Samlet ここに angiver stedet, 署名して betyder “underskrive”, og いただけますか gør det til en høflig anmodning. Tilsammen betyder ここに署名していただけますか。 “Kan du skrive under her?”

5. この用紙にも私の署名が必要ですか。

   Skal du også bruge min underskrift på denne formular?

   この

   denne (foran et substantiv)

   用紙

   formular

   にも

   også på/i

   私の

   min

   署名

   underskrift

   必要ですか

   er nødvendig?

   Uddybende forklaring

   この betyder her “denne” og står foran 用紙. Det er et demonstrativ, der peger på noget tæt på taleren eller på den aktuelle situation; det ændrer ikke form efter substantivets køn eller tal. Mønstret この + substantiv kan genbruges, for eksempel この本 = “denne bog”. 用紙 betyder “formular” eller et stykke papir beregnet til et bestemt formål. Det er et substantiv. I kombinationen この用紙 bliver betydningen derfor “denne formular”. にも består her af stedmarkøren に og tilføjelsesmarkøren も. に knytter underskriften til formularen som det sted eller dokument, hvor den er nødvendig, og も betyder “også”. Det er ikke bare et fritstående “også”: det føjer denne formular til en allerede relevant sammenhæng. Et genbrugeligt mønster er Aにも = “også på/i A”, når に passer til relationen. 私の betyder “min”. 私 er pronomenet “jeg/mig”, og の forbinder det med det følgende substantiv og viser tilhørsforhold: 私の署名 = “min underskrift”. の kan bruges tilsvarende i AのB = “A’s B” eller “B, der hører til A”. 署名 betyder “underskrift” eller “signatur”. Det er et substantiv; her er det den underskrift, hvis nødvendighed der spørges til. I forbindelse med handlingen “at skrive under” kan japansk også bruge verbet 署名する, men den observerede form 署名 er ikke et bøjet verbum her. 必要ですか spørger, om noget er nødvendigt. 必要 udtrykker nødvendighed, です er den høflige kopulære form, og か markerer et spørgsmål. Formen 必要です betyder “er nødvendig/nødvendigt”, mens 必要ですか gør det til “er det nødvendigt?”. Spørgsmålet handler således om, hvorvidt underskriften kræves; den japanske formulering angiver ikke et eksplicit “du” som grammatisk subjekt. Samlet bliver strukturen この用紙にも (“også på denne formular”) + 私の署名が (“min underskrift”, markeret som det, der vurderes) + 必要ですか (“er nødvendig?”). Den naturlige betydning er: “Skal du også bruge min underskrift på denne formular?” eller mere tæt på den japanske nødvendighedsformulering: “Er min underskrift også nødvendig på denne formular?”

6. この用紙の下のほうで大丈夫です。

   Det er fint at skrive under nederst på formularen.

   この

   denne

   用紙

   formular

   下のほう

   den nederste del

   大丈夫です

   det er fint

   Uddybende forklaring

   この står foran et substantiv og betyder “denne” her. Det er en attributiv demonstrativ form, som skal stå sammen med et substantiv, for eksempel この本です。 — “Det er denne bog.” 用紙 betyder “formular” eller “blanket”. Det er et substantiv; i この用紙 er det hovedordet, altså “denne formular”. Et nyttigt mønster er 用紙に書く — “skrive på en formular”. 下のほう betyder her “den nederste del” eller “nederst”. 下 angiver en lavere eller nederste position, mens ほう gør udtrykket til en område- eller retningsbetegnelse. Et eksempel er ページの下のほうを見てください。 — “Se nederst på siden.” 大丈夫です betyder her “det er fint” eller “det er i orden”. 大丈夫 bruges prædikativt, og です giver udsagnet en høflig form. Her vurderes placeringen som passende; udtrykket betyder ikke i sig selv, at noget er fysisk uskadt. Et eksempel er ここで大丈夫です。 — “Her er det fint.” I この用紙の下のほう forbinder の formularen med dens nederste del: “den nederste del af denne formular”. で markerer den placering, hvor den underforståede handling kan foregå. Sammen med 大丈夫です bliver betydningen “På den nederste del af denne formular er det fint”. Den faste danske oversættelse gør den underforståede handling tydelig: “Det er fint at skrive nederst på formularen.”

7. 明日の朝、朝食はどこで食べられますか。

   Hvor serveres morgenmaden i morgen tidlig?

   明日の朝

   i morgen tidlig

   朝食

   morgenmad

   どこで

   hvor

   食べられますか

   kan man spise?

   Uddybende forklaring

   明日の朝 betyder her »i morgen tidlig«. 明日 betyder »i morgen«, og 朝 betyder »morgen«; sammen danner de et tidsudtryk. Et nyttigt mønster er 明日の朝、… for »i morgen tidlig …«. 朝食 betyder »morgenmad«. Det er et substantiv, og i 朝食は markeres det som samtalens emne med は. どこで spørger »hvor?« om stedet, hvor en handling foregår. どこ betyder »hvor«, mens で markerer handlingsstedet. Til sammenligning bruges どこに blandt andet om et mål for bevægelse eller et sted, hvor nogen eller noget befinder sig; det er ikke den samme stedfunktion som で her. 食べられますか bygger på verbet 食べる, »at spise«. 食べられる er potentialisformen, »kan spise«, og den høflige form er 食べられます; か gør ytringen til et spørgsmål. Med det underforståede menneskelige subjekt spørger sætningen altså, hvor man kan spise morgenmad. Eksempel: ここで食べられますか。 — »Kan man spise her?« Den samme overfladeform kan i andre sammenhænge også analyseres som en passiv form, men det er ikke nødvendigt for denne læsning; potentialisformen betyder ikke i sig selv »kan spises«. Samlet består sætningen af tidsudtrykket 明日の朝, emnet 朝食は, stedsspørgsmålet どこで og spørgsmålet om, hvor man kan spise morgenmad. Den faste oversættelse gengiver dette som »Hvor serveres morgenmaden i morgen tidlig?«.

8. 受付の近くのダイニングルームです。

   I spisesalen nær receptionen.

   受付

   reception

   近く

   i nærheden

   ダイニングルーム

   spisesal

   です

   er

   Uddybende forklaring

   受付 betyder her “reception” eller “receptionsdisk”. Ordet bruges om stedet eller funktionen, hvor man henvender sig; det behøver ikke betyde selve personen ved disken. 近く betyder “i nærheden”. I udtrykket 受付の近く forbinder partiklen の stedet 受付 med 近く: “i nærheden af receptionen”. Mønstret Xの近く kan genbruges som “i nærheden af X”. Eksempel: 駅の近く betyder “i nærheden af stationen”. ダイニングルーム er et låneord, der betyder “spisesal” eller “spisestue”. Det er et substantiv, og her betegner det stedet. Eksempel: ダイニングルームで食べます。 betyder “Jeg spiser i spisesalen.” Her viser で, hvor handlingen foregår. です er den høflige kopula i nutidsagtige identifikations- og beskrivelsessætninger. Her svarer den til “er” og gør udsagnet høfligt. Den ændrer ikke selve stedbetegnelsens betydning. En mere uformel afslutning kan være だ, men です er den passende høflige form her. Samlet står 受付の近く for “i nærheden af receptionen”, mens ダイニングルームです identificerer stedet som spisesalen. I den givne samtalekontekst gengives hele udsagnet derfor som: “I spisesalen nær receptionen.”