Ændring af en aftale ved en skranke | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 予約を別の日に変更する必要があります。

   Jeg har brug for at flytte min aftale til en anden dag.

   予約

   aftale; reservation

   別

   anden; forskellig

   日

   dag

   変更する

   ændre; flytte

   必要があります

   have brug for

   Uddybende forklaring

   予約 betyder her “aftale” og kan også betyde en reservation eller booking. Det er et navneord. I eksemplet 予約を変更する markerer を, at aftalen er det, der ændres. Eksempel: 予約があります。 – “Jeg har en aftale.” 別 betyder “anderledes” eller “en anden”. I 別の日 står det foran navneordet 日 og beskriver en anden dag. 別 er ikke selve ordet for “dag”. Eksempel: 別の方法を試します。 – “Jeg prøver en anden metode.” 日 betyder her “dag”. I sammensætningen 別の日 betyder det “en anden dag”. Betydningen “dag” kan også indgå i kalender- og datoudtryk, men den præcise læsning afhænger af sammenhængen. 変更する betyder “at ændre” eller, som her, “at flytte” en aftale. 変更 er et navneord for en ændring, og する gør det til et verbum: 変更する – “at ændre”. 変更する er den ikke-fortidige, almindelige (ikke-høflige) form. Her står den foran 必要 i konstruktionen V-る必要がある, “det er nødvendigt at V”. Høfligheden i den fulde konstruktion kommer fra あります. Eksempel: 予定を変更します。 – “Jeg ændrer planen.” I 別の日に変更する markerer に den dag, som aftalen ændres til. Mønstret kan derfor genbruges som XをYに変更する: “ændre X til Y”. Her er 予約 X, og 別の日 Y. 必要があります udtrykker, at der er behov for noget: “har brug for” eller “det er nødvendigt”. 必要 er et navneord eller et na-adjektiv med betydningen “nødvendighed/nødvendig”, og あります er den høflige form af ある, som her siger, at et sådant behov eksisterer. Eksempel: 確認する必要があります。 – “Jeg har brug for at tjekke det.” Hele mønstret er 予約を別の日に変更する必要があります: 予約を viser, hvad der skal ændres, 別の日に viser, hvortil det ændres, og 変更する必要があります siger, at handlingen er nødvendig. Samlet betyder sætningen: “Jeg har brug for at flytte min aftale til en anden dag.”

2. カレンダーを確認できます。

   Jeg kan tjekke kalenderen for dig.

   カレンダー

   kalender

   確認できます

   kan tjekke

   Uddybende forklaring

   カレンダー betyder her “kalender”. Det er et låneord skrevet med katakana. Det kan genbruges som et almindeligt substantiv, for eksempel: カレンダーを見ます。– “Jeg ser på kalenderen.” I カレンダーを確認できます markerer を det substantiv, som handlingen retter sig mod. Mønstret [substantiv]を[verbum] bruges altså til “at [verbum] substantivet”. を er ikke selve betydningen “kalender”; det viser kalenderen som handlingens genstand. 確認できます betyder her “kan tjekke”. Den høflige form できます kommer fra できる “kunne, være i stand til”. Sammen med 確認する “at bekræfte eller tjekke” danner 確認できる betydningen “kunne bekræfte/tjekke”; den høflige ikke-fortidsform er 確認できます. Det er altså 確認する, der får en mulighedsbetydning gennem できる-konstruktionen, ikke できる, der bøjes som en potentialisform af sig selv. Formen kan bruges om en mulighed eller evne nu eller fremover. For eksempel: 内容を確認できます。– “Jeg kan tjekke indholdet.” Samlet består sætningen af カレンダー “kalender”, を som markør for handlingens genstand og 確認できます “kan tjekke”. Derfor betyder hele ytringen: “Jeg kan tjekke kalenderen for dig.”

3. 今週の後半に空きはありますか。

   Er der noget senere på ugen?

   今週

   denne uge

   後半

   den senere del

   空き

   ledig tid

   ありますか

   er der?

   Uddybende forklaring

   今週 betyder her "denne uge". Det er en tidsangivelse, som kan bruges sammen med en del af ugen: 今週の後半 betyder "den senere del af denne uge". 今週 står ikke alene som hele tidsudtrykket her; の forbinder det med 後半. 後半 betyder "den senere del" eller "anden halvdel" af en periode. I denne sætning er perioden ugen, så udtrykket peger på den senere del af ugen uden at angive en bestemt dag. Et lignende eksempel er 映画の後半 — "anden halvdel af filmen". Modstykket er ofte 前半 — "første halvdel". 空き er et navneord for ledig plads eller ledig tid. Her betyder det en ledig tid, som kan bruges til en aftale; det er ikke selve ugen, der beskrives som tom. Formen hænger sammen med 空く, "at blive ledig": 空き bruges som navneord. Eksempel: 午後に空きがあります。 — "Der er en ledig tid om eftermiddagen." ありますか består af あります, den høflige form af ある, "at være til stede / at findes", og spørgepartiklen か. Sammen spørger det høfligt, om noget findes eller er til rådighed. I denne sætning er det 空き, der spørges om. ある bruges med ikke-levende ting og abstrakte forhold; levende væsener udtrykkes normalt med いる. Eksempel: 時間がありますか。 — "Har du tid?" Her er spørgsmålet formuleret som, om der findes tid. に markerer her det tidsrum, hvor den ledige tid søges: 今週の後半に. Hele spørgsmålet samler derfor tidsudtrykket 今週の後半に (senere på ugen) med 空きがありますか (er der en ledig tid?). Den faste danske oversættelse "Er der noget senere på ugen?" gengiver den samme forespørgsel uden at fastslå et bestemt antal eller en bestemt dag.

4. 今週の後半の午後に空きがあります。

   Der er en ledig tid om eftermiddagen senere på ugen.

   今週

   denne uge

   後半

   den senere del

   午後

   eftermiddag

   空きがあります

   der er en ledig tid

   Uddybende forklaring

   今週 betyder her “denne uge”. Det er et tidsudtryk: 今週の後半 betyder “den senere del af denne uge”, hvor の forbinder to navneord og gør 今週 til bestemmelse af 後半. Eksempel: 今週は忙しい。 — “Denne uge har jeg travlt.” 後半 betyder “den senere del” og bruges om den sidste eller senere del af en afgrænset periode. I denne sætning præciserer det, hvilken del af ugen der menes. Modsætningen er 前半, “den første eller tidligere del”. Eksempel: 映画の後半がおもしろい。 — “Den sidste del af filmen er interessant.” 午後 betyder “eftermiddag” og står her foran partiklen に. Mønstret tidsudtryk + に angiver det tidspunkt eller tidsrum, hvor noget findes eller sker: 午後に, “om eftermiddagen”. の står direkte før 午後, så 後半の午後 angiver eftermiddagen i den senere del; sammen med 今週の bliver tidsudtrykket “om eftermiddagen senere på ugen”. Eksempel: 午後に電話します。 — “Jeg ringer om eftermiddagen.” 空きがあります betyder her “der er en ledig tid”. 空き er et navneord for ledighed eller en åben plads/tid, mens あります er den høflige ikke-fortidsform af ある, som bruges om eksistens eller tilgængelighed af ikke-levende ting og abstrakte forhold. Det kan derfor i denne sammenhæng gengives med “der er” snarere end med et direkte dansk “har”. Eksempel: 明日の午後は空きがあります。 — “Der er en ledig tid i morgen eftermiddag.” Hele strukturen er 今週の後半の午後に + 空きがあります: først angives tidsrummet, derefter oplyses det, at der findes en ledig tid dér. Samlet betyder sætningen: “Der er en ledig tid om eftermiddagen senere på ugen.”

5. それで大丈夫です。

   Det passer mig.

   それで

   sådan / med det

   大丈夫

   i orden; okay

   Uddybende forklaring

   それで består af それ og partiklen で. Her betyder det omtrent “med det” eller “sådan”, altså at den netop nævnte mulighed eller ordning accepteres. それ er en demonstrativ form for noget, der allerede er identificeret i situationen; den præcise reference følger her af sammenhængen, ikke af ordet alene. で kan blandt andet markere det middel eller den situation, som noget gælder med. 大丈夫 betyder her “i orden”, “okay” eller “det går”. Det er et na-adjektivisk udtryk, som ofte bruges prædikativt: 大丈夫です = “det er i orden” eller “det går”. I andre sammenhænge kan 大丈夫 også beskrive, at noget eller nogen er uden problemer, men her er betydningen en accept af den foreslåede ordning. です står efter 大丈夫 og gør udsagnet høfligt. Det ændrer ikke den grundlæggende betydning “i orden”, men giver en høflig afslutning på den konstatering. Samlet bliver それで大丈夫です derfor “Det passer mig” eller mere ordret “Sådan er det i orden”. I den givne samtale gælder accepten den mulighed, der netop er nævnt.

6. その日の午後に行けます。

   Jeg kan komme den eftermiddag.

   その

   den/det pågældende

   日

   dag

   午後

   eftermiddag

   行けます

   kan komme

   Uddybende forklaring

   その betyder her “den pågældende” og står foran et substantiv for at pege på en bestemt, kontekstuelt identificeret ting. Mønstret その + substantiv kan genbruges, fx その本 = “den bog”. Formen angiver ikke i sig selv, hvem eller hvad der er tale om; det må afgøres af sammenhængen. 日 betyder “dag”. I その日 bliver det hovedordet i udtrykket “den dag”, hvor その beskriver dagen. 日 kan også indgå i tidsudtryk som 毎日 (“hver dag”), men her er betydningen den bestemte dag, som その peger på. 午後 betyder “eftermiddag” og bruges om tiden efter middag. その日の午後 betyder derfor “den pågældende dags eftermiddag”. Her står の mellem その日 og 午後 og forbinder dem, så eftermiddagen knyttes til dagen: “eftermiddagen på den dag”. 行けます kommer fra grundformen 行く (“gå” eller “komme”) og er den høflige ikke-fortidsform af potentialisformen 行ける (“kunne gå/komme”). I denne sætning angiver den mulighed eller evne: “kan komme”, i overensstemmelse med den faste oversættelse. Den høflige form bruges i almindelig høflig samtale. Sammenlign 行きます = “går/kommer” med 行けます = “kan gå/komme”; け-delen markerer her potentialis, ikke selve grundformen. に efter et tidsudtryk markerer det tidspunkt eller tidsrum, hvor noget sker. Mønstret tidspunkt + に + handling kan fx ses i 午後三時に行きます = “Jeg kommer klokken tre om eftermiddagen”. Samlet er opbygningen その日 の 午後 に 行けます: “den pågældende dags eftermiddag” + “på” dette tidsrum + “kan komme”. Hele utterancen betyder derfor: “Jeg kan komme den eftermiddag.”

7. 予約を更新します。

   Jeg opdaterer aftalen.

   予約

   aftalen

   更新します

   opdaterer

   Uddybende forklaring

   予約 betyder her “aftalen” i betydningen en reservation eller en booket aftale. Det er et substantiv. Et nyttigt mønster er 予約を + handling: を markerer det, som handlingen retter sig mod. Eksempel: 予約を確認します。— “Jeg tjekker reservationen.” 更新します betyder “opdaterer” her. Grundformen er 更新する, “at opdatere” eller “at forny”; 更新します er den høflige form i ikke-fortid og kan derfor også bruges om en kommende handling, afhængigt af situationen. Det er 更新する, ikke 予約, der udtrykker handlingen. Eksempel: 情報を更新します。— “Jeg opdaterer oplysningerne.” Sammen betyder 予約を更新します: “Jeg opdaterer aftalen.” 予約を er det, der bliver opdateret, og 更新します angiver den høfligt formulerede handling.

8. 同じ書類を持って行けばいいですか。

   Skal jeg tage de samme dokumenter med?

   同じ

   samme

   書類

   dokument(er)

   持って行けばいいですか

   skal jeg tage det med?

   Uddybende forklaring

   同じ betyder her “samme” og står foran 書類 for at beskrive dokumenterne. Formen 同じ ændrer sig ikke efter ental eller flertal. Et genbrugeligt mønster er 同じ + substantiv: 同じ方法 betyder “samme metode”. 書類 betyder “dokument(er)” og bruges om papirer eller dokumenter som en samlet type. Den japanske form markerer ikke i sig selv ental eller flertal; konteksten afgør, om der menes ét eller flere dokumenter. Her følger betydningen den faste oversættelse “de samme dokumenter”. 持って行けばいいですか er et høfligt spørgsmål om, hvorvidt det er passende eller ønsket at tage noget med. 持って行く betyder “tage med” eller “bringe” noget til et andet sted. 持って er て-formen af 持つ (“holde; have med”), og den forbindes her med 行く (“gå”) for at danne udtrykket 持って行く. Et eksempel: 荷物を持って行きます betyder “Jeg tager bagagen med.” I 持って行けばいいですか står 行けば som betingelsesformen af 行く, og mønstret ～ばいいですか spørger “er det fint, hvis jeg …?” eller naturligt på dansk “skal jeg …?”. ですか gør spørgsmålet høfligt. Mønstret bruges altså til at spørge, hvilken handling der er passende eller ønsket. Samlet bliver 同じ書類 (“de samme dokumenter”) + 持って行けばいいですか (“skal jeg tage dem med?”): “Skal jeg tage de samme dokumenter med?” Spørgsmålet handler om, hvorvidt taleren skal medbringe dokumenterne til et andet sted.

9. カードと記入済みの用紙を持ってきてください。

   Medbring venligst dit kort og den udfyldte formular.

   カード

   kort

   記入済みの

   udfyldt

   用紙

   formular

   持ってきてください

   medbring venligst

   Uddybende forklaring

   カード betyder her “kort”. Det er et låneord skrevet med katakana og bruges om et kort, hvis type må udledes af situationen. Et nyttigt eksempel er カードを見せてください。 — “Vis venligst kortet.” 記入済みの beskriver 用紙: formularen er allerede udfyldt. 記入する betyder “at udfylde/skrive oplysninger i”, mens 済み markerer, at noget er afsluttet eller allerede gjort. I 記入済みの用紙 står の mellem beskrivelsen og substantivet og svarer her omtrent til “en udfyldt formular”. Et eksempel er 予約済みの部屋 — “det reserverede værelse”; her er 済み knyttet til 予約する, ikke til substantivet 部屋. 用紙 betyder “formular” eller “blanket”, især et ark beregnet til at blive udfyldt. Det er et andet ord end 書類, som mere generelt betyder “dokument(er)”. Et eksempel er この用紙に名前を書いてください。 — “Skriv dit navn på denne formular.” 持ってきてください er en høflig anmodning med betydningen “medbring venligst”. Den bygger på 持ってくる (“tage/bringe med hertil”): 持って er te-formen af 持つ (“holde, have med”), og くる angiver bevægelse mod det relevante sted eller den relevante person. 〜てください gør en anmodning høflig. Til sammenligning betyder 持っていってください “tag det med derhen/med dig”, fordi いく angiver bevægelse væk fra udgangspunktet. Hele sætningen samler objekterne カード og 記入済みの用紙 med と (“og”) og beder modtageren om at bringe dem med: “Medbring venligst dit kort og den udfyldte formular.” Den japanske sætning angiver ikke ejerskab med et særskilt “dit” i de viste ord; det er den faste danske oversættelses måde at gengive den tilsigtede betydning på.