Meld et problem med airconditionen på hotelværelset | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 部屋のエアコンが動きません。

   Airconditionen på mit værelse virker ikke.

   部屋

   værelse/rum

   エアコン

   aircondition

   動きません

   virker ikke

   Uddybende forklaring

   部屋 betyder her "værelse". Ordet kan også betyde "rum" mere generelt; den faste oversættelse støtter læsningen "mit værelse" i denne sætning. Et nyttigt eksempel er 部屋が広い。 — "Værelset er rummeligt." 部屋の forbinder et navneord med det, der hører til eller er knyttet til det: AのB kan ofte forstås som "B i/på/til A" eller "A's B", afhængigt af sammenhængen. Her er 部屋のエアコン "airconditionen på værelset". の er forbindelseselementet; det betyder ikke i sig selv "på" i alle sammenhænge. エアコン er låneordet for "aircondition" eller "klimaanlæg". Det står efter 部屋の og er det udstyr, som beskrives i resten af sætningen. Et eksempel er エアコンをつけます。 — "Jeg tænder for airconditionen." Her viser を, at airconditionen er det, handlingen retter sig mod. が markerer det, der har den egenskab eller tilstand, som følger. I エアコンが動きません er airconditionen altså det, der ikke fungerer. が kan også markere subjektet i andre slags sætninger, men den konkrete rolle her er at knytte airconditionen til 動きません. 動きません kommer fra grundformen 動く, "at bevæge sig" eller, om maskiner, "at fungere/køre". Formen 動きません er den høflige negative form: 動きます betyder "fungerer/kører", mens 動きません betyder "fungerer/kører ikke". Endelsen ます markerer høflig stil i en bekræftende form, og ません er den tilsvarende høflige nægtelse. Et eksempel er 時計が動きません。 — "Uret virker ikke." Samlet er strukturen 部屋の エアコンが 動きません: "airconditionen på værelset" + "fungerer ikke". Hele utterancen betyder derfor: "Airconditionen på mit værelse virker ikke."

2. 申し訳ありません。

   Det er jeg ked af.

   申し訳ありません

   Det beklager jeg.

   Uddybende forklaring

   申し訳ありません er en høflig og formel undskyldning: “Det er jeg ked af” eller “Jeg beklager.” Den bruges, når taleren tager ansvar for en gene eller ulejlighed. I denne situation fungerer den som en høflig beklagelse over, at airconditionen på værelset ikke virker. Udtrykket hænger sammen med 申し訳ない, et fast udtryk for, at man ikke har nogen undskyldning. ありません er den høflige negative form af ある (“findes”/“er”), men hele udtrykket skal læres som en høflig undskyldningsform; det betyder ikke bogstaveligt, at noget fysisk ikke findes. Den mere uformelle form er 申し訳ない. Hele ytringen består her af selve undskyldningen og har ikke et særskilt japansk subjekt, der skal indsættes. Samlet betyder 申し訳ありません: “Det er jeg ked af” eller “Jeg beklager.”

3. リモコンを使ってみましたか。

   Har du prøvet fjernbetjeningen?

   リモコン

   fjernbetjening

   使ってみましたか

   har prøvet at bruge

   Uddybende forklaring

   リモコン betyder her “fjernbetjening”. Det er et låneord, dannet af リモート (“fjern-”) og コントロール (“kontrol”), men bruges som ét japansk navneord. Et navneord kan sættes foran を for at markere det direkte objekt for handlingen. 使ってみましたか bygger på 使う (“at bruge”). Formen 使って er te-formen af 使う; her forbindes den med みる i konstruktionen ～てみる, som betyder “at prøve at gøre noget”. I denne konstruktion er みる ikke det almindelige “at se”, men markerer et forsøg eller en afprøvning. Eksempel: 食べてみます。 betyder “Jeg vil prøve at spise det.” みました er den høflige datidsform af みる i ～てみる-konstruktionen: 使ってみる → 使ってみました (“prøvede at bruge”). か til sidst gør den høflige ytring til et spørgsmål. Den samlede form 使ってみましたか spørger derfor, om nogen har prøvet at bruge noget; den angiver ikke i sig selv, hvem personen er, fordi japansk ofte udelader subjektet, når det kan forstås af situationen. Sammenlagt er mønstret navneord を ～てみましたか: “Har du prøvet at gøre noget med navneordet?” Her er リモコン objektet, を markerer det som det, der bruges, og 使ってみましたか spørger, om man har prøvet at bruge det. Hele ytringen betyder: “Har du prøvet fjernbetjeningen?” Mere ordret: “Har du prøvet at bruge fjernbetjeningen?”

4. リモコンを試してみました。

   Jeg har prøvet den.

   リモコン

   fjernbetjening

   試してみました

   har prøvet

   Uddybende forklaring

   リモコン betyder her “fjernbetjening”. Det er et låneord skrevet med katakana og fungerer som substantiv. Med partiklen を markerer det den ting, der bliver prøvet. 試してみました betyder her “har prøvet”. Grundformen er 試す “at prøve” eller “at afprøve”. 試して er te-formen af 試す; foran みる danner den konstruktionen 〜てみる, som betyder at prøve at gøre noget. みました er den høflige datidsform af みる, så 試してみました udtrykker høfligt, at man prøvede det. Mønsteret 物を試してみる kan genbruges som “at prøve en ting” eller “at afprøve noget”. Eksempel: この方法を試してみます。 — “Jeg vil prøve denne metode.” Her er 試してみます den høflige ikke-datidsform. Sammenlagt betyder リモコンを試してみました。 “Jeg har prøvet fjernbetjeningen.” I den faste oversættelse står der “den”; den foregående sætning gør det klart, at “den” er fjernbetjeningen. Punktummet afslutter udsagnet.

5. 温度が変わりません。

   Temperaturen ændrer sig ikke.

   温度

   temperatur

   変わりません

   ændrer sig ikke

   Uddybende forklaring

   温度 betyder her “temperatur” og er et navneord. Det står som det, der beskrives, markeret med が. Et nyttigt mønster er Xが変わる: “X ændrer sig” eller “X forandrer sig”. 変わりません kommer fra verbet 変わる, “at ændre sig”. Formen 変わりません er den høflige negative ikke-fortidsform: “ændrer sig ikke” eller “vil ikke ændre sig” afhængigt af sammenhængen. 変わる er intransitivt, så ændringen fremstilles som noget, der sker med temperaturen, ikke som en handling, hvor en person direkte ændrer den. Den høflige positive modsætning er 変わります, “ændrer sig”. Eksempel: 色が変わりません。 — “Farven ændrer sig ikke.” Sammen danner 温度が変わりません。 betydningen “Temperaturen ændrer sig ikke.” Mønstret kan genbruges som Xが変わりません, når man konstaterer, at en bestemt ting eller egenskab forbliver uændret. Sætningen er kort og høflig i tonen.

6. 誰かに確認してもらいます。

   Jeg sender nogen for at tjekke den.

   誰か

   nogen; en eller anden

   確認してもらいます

   får nogen til at tjekke

   Uddybende forklaring

   誰か betyder her “nogen” eller “en eller anden”. Det er et ubestemt pronomen: 誰 betyder “hvem”, mens 誰か betyder “nogen” i en ikke-spørgende sætning. Eksempel: 誰か来ました。 – “Der kom nogen.” I 確認してもらいます er 確認する grundformen og betyder “at kontrollere” eller “at bekræfte”. Formen 確認して er te-formen, som her forbindes med もらいます. 確認する bruges om at undersøge noget eller sikre sig, at noget er korrekt; det er ikke det samme som blot at se på noget. Mønstret V-てもらう betyder, at taleren får eller modtager den fordel, at en anden udfører handlingen V. I denne sætning er 確認してもらいます derfor “får nogen til at kontrollere det” eller mere naturligt på dansk “sender nogen for at tjekke det”. に efter 誰か markerer den person, som udfører handlingen i dette mønster. Det er ikke selve ordet 誰か, der betyder “får til”; den betydning opstår gennem konstruktionen 誰かに V-てもらう. もらいます er den høflige ikke-fortidsform af もらう, “at modtage”. I V-てもらう bliver betydningen grammatisk udvidet til at få en anden til at gøre noget for én. Den høflige form kan bruges om en plan eller forventet handling, så den kan gengives med “jeg får” eller “jeg vil få”, afhængigt af sammenhængen. Samlet følger sætningen mønstret 誰かに + 確認して + もらいます: “Jeg får nogen til at kontrollere det.” Den danske oversættelse gør det implicitte objekt tydeligt som “den”, mens det japanske objekt ikke står udtrykt i den faste sætning. Formen er høflig og passer til en praktisk plan eller aftale.

7. 修理にはどのくらいかかりそうですか。

   Hvor lang tid kan reparationen tage?

   修理

   reparation

   どのくらい

   hvor lang tid; hvor meget

   かかりそうですか

   ser ud til at tage?

   Uddybende forklaring

   修理 betyder her “reparation”. Det er et navneord og kan bruges i mønsteret 修理にかかる, hvor に markerer det, som tidsforbruget gælder: “tage tid til reparationen”. Eksempel: 修理に三日かかります。 — “Reparationen tager tre dage.” どのくらい spørger om omfang eller grad; sammen med tidsudtrykket どのくらいかかる betyder det “hvor lang tid tage”. どのぐらい er en almindelig variant med samme funktion. Eksempel: どのくらい待ちますか。 — “Hvor længe skal vi vente?” かかりそうですか består her af かかる “tage (tid)” i formen かかり, plus そうですか, som spørger, om noget ser ud til eller forventes at ske. かかる er grundformen; かかりそうです betyder “ser ud til at tage” eller “forventes at tage”. ですか gør udsagnet til et høfligt spørgsmål. Eksempel: あと十分かかりそうです。 — “Det ser ud til at tage ti minutter mere.” I hele sætningen markerer 修理には reparationen som det emne eller område, tidsforbruget vedrører. どのくらい spørger om varigheden, og かかりそうですか spørger høfligt, hvor lang tid reparationen ser ud til at tage. Samlet betyder den: “Hvor lang tid kan reparationen tage?”

8. よく分かりません。

   Det er jeg ikke sikker på.

   よく

   rigtigt; helt

   分かりません

   forstår ikke; ved ikke

   Uddybende forklaring

   よく står her sammen med 分かりません og betyder “godt” eller “rigtigt/klart” i betydningen, at noget er forstået klart. Det er ikke her betydningen “ofte”. Mønstret よく分かる betyder “forstå godt/klart”, mens よく分からない betyder “ikke forstå særlig klart”. 分かりません er den høflige, negative ikke-fortidsform af 分かる (“forstå; vide/kunne se”). 分かる → 分かりません udtrykker derfor, at taleren ikke forstår eller ikke kan afgøre noget. Formen angiver ikke i sig selv, hvem der ikke forstår; subjektet er udeladt og må ikke identificeres mere specifikt ud fra denne sætning alene. Sammen giver よく分かりません betydningen “jeg forstår det ikke rigtigt” eller, som i den faste oversættelse, “det er jeg ikke sikker på”. På japansk udelades “jeg” ofte, når taleren er tydelig ud fra situationen. Hele ytringen er høflig og forsigtigt formuleret: taleren siger, at svaret eller situationen ikke står klart, uden at tilføje en bestemt forklaring på hvorfor.

9. すぐに誰かが来ます。

   Nogen kan komme snart.

   すぐに

   snart

   誰か

   nogen

   来ます

   kommer

   Uddybende forklaring

   すぐに betyder her “snart” og angiver, at begivenheden ligger tæt på taletidspunktet. Det kan også betyde “straks” eller “med det samme”, afhængigt af sammenhængen; i denne sætning støtter oversættelsen læsningen “snart”. Et genbrugeligt mønster er すぐに + handling, for eksempel: すぐに帰ります。 — “Jeg tager hjem snart.” 誰か betyder “nogen” eller “en eller anden”. 誰 betyder “hvem”, mens 誰か dannes med か og bruges om en ubestemt person, når man ikke identificerer personen. Det er ikke det samme som 誰も, som i en nægtet sætning ofte betyder “ingen”. Eksempel: 誰かが来ます。 — “Der kommer nogen.” 来ます er den høflige ikke-fortidsform af 来る, “at komme”. Formen kan i denne sammenhæng beskrive en kommende begivenhed og oversættes derfor “kommer”. 来る er grundformen, mens 来ます er en høflig form; den bærer ikke i sig selv en særskilt markering af grammatisk køn eller flertal. Eksempel: 明日来ます。 — “Jeg kommer i morgen.” I hele sætningen står すぐに først som tidsangivelse. 誰か er den ubestemte person, der sammen med partiklen が fungerer som subjekt, og 来ます angiver den høfligt formulerede handling. Tilsammen betyder すぐに誰かが来ます。: “Nogen kommer snart.”

10. 部屋で待ちます。

    Jeg venter på værelset.

    部屋

    værelse

    で

    på/i (sted)

    待ちます

    venter

    Uddybende forklaring

    部屋 betyder her «værelse» og er et selvstændigt navneord. Det kan bruges i sammensætninger, for eksempel 部屋番号 («værelsesnummer»). Den faste oversættelse angiver, at dette er stedet, hvor ventningen foregår. で står efter stednavnet og markerer stedet, hvor en handling foregår. Det er derfor anderledes end に, som blandt andet kan markere et mål eller et sted, hvor noget befinder sig. For eksempel betyder 部屋で勉強します «jeg studerer på værelset». 待ちます betyder her «venter». Formen er den høflige form i ikke-fortid af verbet 待つ («at vente»). Den kan bruges om noget, der foregår nu, eller om noget, der skal foregå senere; her passer «jeg venter» til den faste oversættelse. I en mere uformel stil kan man bruge 待つ, mens 待ちます er høflig. For eksempel betyder ここで待ちます «jeg venter her». Sætningen bygges op som 部屋で («på værelset»), efterfulgt af 待ちます («venter»). Samlet betyder 部屋で待ちます。 «Jeg venter på værelset.»

11. 問題が続く場合は、知らせてください。

    Fortæl os venligst, hvis problemet fortsætter.

    問題

    problem

    続く

    fortsætte

    場合は

    hvis; i tilfælde af

    知らせてください

    giv venligst besked

    Uddybende forklaring

    問題 betyder her “problemet”. Det er et substantiv; flertal markeres ikke nødvendigvis særskilt på japansk, så den danske bestemthed kommer fra den konkrete sammenhæng og oversættelsen. 続く betyder “fortsætte” og står i sin almindelige ikke-fortidsform. Formen kan bruges attributivt foran et substantiv: 続く問題 betyder “et problem, der fortsætter”. Her står den foran 場合, så 続く場合 betyder “i tilfælde af at det fortsætter”. 場合は bygger på substantivet 場合 (“tilfælde”, “situation”) efterfulgt af は, som markerer det, der sættes som betinget situation eller emne. Mønstret [betingelse]場合は kan genbruges som “hvis/når …” eller mere bogstaveligt “i tilfælde af …”. I denne sætning er [問題が続く]場合は altså “hvis problemet fortsætter”. Partiklen が markerer her 問題 som det, der fortsætter. 知らせてください er en høflig anmodning. 知らせる er verbet “informere” eller “give besked”; 知らせて er dets te-form, og ください efter te-formen danner mønstret てください = “vær venlig at …”. Her beder taleren modtageren om at give besked. Den danske oversættelse angiver modtageren som “os”, mens den japanske formulering ikke udtrykker dette med et særskilt pronomen. Samlet bliver 問題が続く場合は、知らせてください。: “Fortæl os venligst, hvis problemet fortsætter.” Først angives betingelsen 問題が続く場合は (“hvis problemet fortsætter”), og derefter anmodningen 知らせてください (“giv venligst besked”).