Udtjekning og hjælp med bagage | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. チェックアウトをお願いします。

   Jeg vil gerne tjekke ud, tak.

   チェックアウト

   udtjekning

   をお願いします

   jeg vil gerne bede om …

   Uddybende forklaring

   チェックアウト betyder her “udtjekning” og er et japansk låneord skrevet med katakana. Som navneord kan det bruges om selve udtjekningen eller om handlingen at tjekke ud. I andre sammenhænge kan man også møde verbet チェックアウトする, “at tjekke ud”; チェックアウト alene er dog den form, der står i denne sætning. をお願いします er en høflig måde at bede om det, der står lige før. を markerer det, som anmodningen retter sig mod, mens お願いします er den høflige form af お願いする, “at bede om” eller “at anmode om”. Mønsteret [navneord]をお願いします kan derfor genbruges, når man høfligt bestiller eller beder om noget. For eksempel: 水をお願いします。 — “Vand, tak.” Her er 水 (“vand”) det, anmodningen gælder. Samlet betyder チェックアウトをお願いします。 “Jeg vil gerne tjekke ud, tak.” Den direkte struktur er omtrent “udtjekning, tak”, men på naturligt dansk udtrykkes den som en høflig anmodning om at tjekke ud. Punktummet afslutter den høflige, korte ytring.

2. お部屋の鍵はお持ちですか。

   Har du din værelsesnøgle med?

   お部屋

   værelse

   鍵

   nøgle

   お持ちですか

   har du ... med?

   Uddybende forklaring

   お部屋 betyder her “værelse”. 部屋 er den almindelige form for “værelse”, mens お部屋 er en høflig variant med præfikset お. I お部屋の鍵 forbinder の de to navneord: “værelsets nøgle” eller naturligt “værelsesnøgle”. Eksempel: 部屋の窓 — “værelsets vindue”. 鍵 betyder “nøgle”. Det er et navneord, og i denne sætning er det den ting, spørgsmålet handler om. Eksempel: 鍵があります。 — “Der er en nøgle.” お持ちですか er en høflig måde at spørge, om nogen har eller bærer noget med sig. Grundverbet er 持つ — “at have, holde eller bære”; 持ち er den form, der indgår i denne høflige konstruktion. お foran verbets stamme og ですか gør spørgsmålet høfligt. Her er den konkrete betydning “har du den med?”, ikke blot “holder du den” i fysisk forstand. Eksempel: 傘をお持ちですか。 — “Har du en paraply med?” Samlet består sætningen af お部屋の鍵 — “værelsesnøglen” — som emne, markeret med は, efterfulgt af det høflige spørgsmål お持ちですか — “har du den med?”. Den samlede betydning er derfor: “Har du din værelsesnøgle med?” Konstruktionen kan genbruges som Xをお持ちですか。 — “Har du X med?”

3. はい、こちらです。

   Ja, her er den.

   はい

   ja

   こちら

   her; denne her

   です

   er

   Uddybende forklaring

   はい betyder her "ja" og bruges som et bekræftende svar. Det er en selvstændig svarform; det er ikke en del af udsagnets grammatiske struktur bagefter. こちら betyder her "her" eller "denne her" og peger høfligt på noget på talerens side, som bliver vist eller udleveret. Det kan i andre sammenhænge også bruges om et sted eller, høfligt, om en person, så den konkrete betydning kommer fra situationen. Eksempel: こちらです。 — "Det er denne her" eller "Her er den." です er den høflige kopula, som her svarer til "er". Den ændrer ikke efter grammatisk køn eller tal på samme måde som danske former gør. Den står efter det, man identificerer: こちらです kan derfor bruges som et høfligt mønster med betydningen "det er denne/her er den". Sammen bliver はい、こちらです。 til "Ja, her er den." はい bekræfter, og こちらです identificerer det, taleren viser, uden at et japansk subjekt behøver at blive sagt. Udtrykket er høfligt og egner sig for eksempel, når man svarer på et spørgsmål om, hvor en bestemt genstand er.

4. 今、チェックアウトの手続きをします。

   Jeg tjekker dig ud nu.

   今

   nu

   チェックアウト

   checke ud

   手続き

   procedure; formaliteter

   します

   gør; udfører

   Uddybende forklaring

   今 betyder “nu” og placerer handlingen på taletidspunktet. Det er et tidsord og ændrer ikke i sig selv, hvem der udfører handlingen. チェックアウト er et låneord, der her betyder udtjekning, især den handling eller ekspedition, som afslutter et ophold. Det kan også bruges i andre sammenhænge, men her er betydningen fastlagt af 手続き og den danske oversættelse. 手続き betyder en procedure eller nogle formaliteter. I kombinationen チェックアウトの手続き betyder det “udtjekningsproceduren”. Partiklen の forbinder de to navneord og viser, at det første beskriver typen eller området for det andet: “proceduren for udtjekning”. します er den høflige form af する (“gøre”, “udføre”). I 手続きをします bruges den sammen med et navneord til at udtrykke, at man udfører den pågældende handling eller procedure. します kan i denne sammenhæng referere til noget, der sker nu eller straks efter taletidspunktet; 今 gør den aktuelle tidsramme tydelig. Den høflige form ender på -ます; den almindelige nutidsform er する. Samlet er mønstret 今、[navneord]の[navneord]をします: “Nu udfører jeg [den pågældende] procedure.” Her er を markeret i 手続きを, og den underforståede taler er den, der udfører handlingen. Derfor bliver hele ytringen: “Jeg tjekker dig ud nu.”

5. どなたか、私の荷物を運ぶのを手伝っていただけますか。

   Kan nogen hjælpe mig med min taske?

   どなたか

   nogen (høfligt)

   私の

   min

   荷物

   bagage

   運ぶ

   bære; transportere

   のを

   det at ... som genstand for handlingen

   手伝って

   hjælpe

   いただけますか

   kan jeg bede om det?

   Uddybende forklaring

   どなたか betyder her “nogen” og er en høflig måde at spørge efter en person på. どなた er den høflige variant af 誰 (“hvem”); med か bliver spørgsmålet ubestemt: “nogen”. Eksempel: どなたか来ました。 — “Der kom nogen.” 私の betyder “min”. 私 er “jeg/mig”, og の forbinder ejeren med det følgende substantiv. I denne sætning er det taleren, der ejer bagagen. Eksempel: 私の鍵 — “min nøgle”. 荷物 betyder her “bagage” eller “ejendele”, altså det, taleren vil have transporteret. Ordet kan også bruges om en pakke eller anden bagage afhængigt af sammenhængen; den faste oversættelse gør den personlige bagage til den relevante betydning her. 運ぶ er grundformen “at bære” eller “at transportere”. Formen står i grundform, fordi hele handlingen 運ぶ nominaliseres af の i 運ぶのを. Eksempel: 荷物を運ぶ。 — “Jeg bærer bagagen.” のを gør handlingen “at bære bagagen” til genstand for det følgende verbum. Mønstret V-るのを手伝う betyder “at hjælpe med at V”: 荷物を運ぶのを手伝う — “at hjælpe med at bære bagagen”. Her er を markøren for det, der bliver hjulpet med. 手伝って er te-formen af 手伝う, “at hjælpe”. Te-formen forbinder verbet med いただけますか i den høflige anmodning V-ていただけますか. Eksempel: 少し手伝ってください。 — “Hjælp mig venligst lidt.” いただけますか indgår her i den høflige anmodning V-ていただけますか: “vil De kunne gøre mig den tjeneste at V?” Det er en høflig måde at bede om hjælp på, ikke blot et neutralt spørgsmål om fysisk mulighed. Sammen med 手伝って bliver det “vil De hjælpe?” Samlet bygges sætningen sådan op: どなたか (“nogen”) + 私の荷物を運ぶのを (“med at bære min bagage”) + 手伝っていただけますか (“vil De være så venlig at hjælpe?”). Hele ytringen betyder derfor: “Kan nogen hjælpe mig med min bagage?” Den høflige formulering passer til en venlig forespørgsel til en ukendt person, for eksempel i en servicesituation.

6. 誰かにフロントでお客様をお迎えするように頼めます。

   Jeg kan bede nogen om at møde dig ved skranken.

   誰か

   nogen

   フロント

   skranke/reception

   お客様

   dig (gæsten)

   お迎えする

   tage imod

   ように

   om at

   頼めます

   kan bede

   Uddybende forklaring

   誰か betyder her “nogen”. Det er et ubestemt pronomen for en person, der ikke identificeres nærmere. Med に i 誰かに kan det markere den person, som anmodningen rettes til: “bede nogen”. フロント betyder “receptionen” eller “skranken” og er et lånord. Partiklen で angiver stedet, hvor handlingen foregår: フロントで = “ved receptionen”. お客様 betyder her “dig” i betydningen den gæst eller kunde, der skal modtages. お客様 er en høflig betegnelse for en person, man betjener. Partiklen を markerer den person, som modtagelsen retter sig mod. お迎えする betyder her “tage imod” eller “møde”. Det hænger sammen med 迎える (“tage imod, møde”). お迎えする er en høflig serviceform med お og する; den gør udtrykket passende, når man taler om at modtage en gæst eller kunde. Eksempel: 駅で友達を迎える。 = “Jeg møder en ven på stationen.” ように kommer her efter en verbal form og forbinder den ønskede handling med en anmodning: V-ように頼む = “bede nogen om at gøre V”. Derfor betyder お迎えするように “om at tage imod [personen]”. Denne brug skal ikke forveksles med ように i betydningen “på en sådan måde, at”. 頼めます betyder “kan bede”. Det er den høflige potentialisform af 頼む (“bede, anmode”): 頼む → 頼める (“kunne bede”) → 頼めます. Formen angiver her, at taleren har mulighed for at fremsætte anmodningen; den garanterer ikke, at anmodningen bliver accepteret. Eksempel: 彼に手伝うように頼めます。 = “Jeg kan bede ham om at hjælpe.” Samlet følger sætningen mønsteret 誰かに [handling] ように 頼めます: “Jeg kan bede nogen om at udføre [handlingen].” フロントで angiver stedet, og お客様をお迎えする er handlingen “tage imod dig”. Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg kan bede nogen om at møde dig ved skranken.”

7. 部屋はとても快適でした。

   Værelset var meget behageligt.

   部屋

   værelse

   とても

   meget

   快適

   behagelig

   でした

   var

   Uddybende forklaring

   部屋 betyder her “værelset”. Det er et japansk substantiv, der kan bruges om et rum eller værelse. I japansk kan et substantiv stå foran は for at gøre det til samtalens emne: 部屋は betyder omtrent “hvad værelset angår”. は udtales her wa, selv om tegnet normalt forbindes med stavelsen ha. とても betyder “meget” og forstærker typisk et adjektiv eller en anden beskrivelse. Det står foran 快適 og gør beskrivelsen stærkere. 快適 betyder her “behagelig” eller “komfortabel”. Det er et såkaldt な-adjektiv: foran et substantiv bruges formen 快適な, som i 快適な部屋 (“et behageligt værelse”), mens den prædikative form kan stå foran kopulaen, som i denne sætning. Eksempel: この椅子は快適です。 — “Denne stol er behagelig.” でした er den høflige datidsform af kopulaen です. Den gør, at den foregående beskrivelse fremstilles som noget, der gjaldt tidligere: 快適でした betyder “var behagelig”. Nutidsformen er 快適です — “er behagelig”. Her er det でした, ikke 快適, der markerer høflig fortid. Samlet bygges sætningen sådan op: 部屋は (“hvad værelset angår”) + とても (“meget”) + 快適 (“behageligt”) + でした (“var”). Derfor betyder hele ytringen: “Værelset var meget behageligt.”

8. そう言っていただけてうれしいです。

   Det er jeg glad for at høre.

   そう

   sådan; det

   言っていただけて

   at De siger det for mig

   うれしい

   glad

   Uddybende forklaring

   そう betyder her “det/sådan”, altså det indhold, som den anden netop har sagt. Som selvstændigt ord kan そう også betyde “sådan” om en måde eller tilstand, men i denne sætning peger det på den foregående ytring. 言っていただけて bygger på verbet 言う (“at sige”). Formen 言って er て-formen af 言う; den bruges her sammen med いただけて. いただく er en ydmyg måde at sige, at taleren modtager en handling fra en anden. いただける er den mulige form (“kan få lov til at modtage/få”), og いただけて er dens て-form med betydningen “og fordi/jeg er glad for at …”. Konstruktionen V-ていただける bruges respektfuldt om at få en anden til at gøre noget for taleren. Her er det den andens handling at sige そう, ikke talerens egen handling. Eksempel: 手伝っていただけて助かりました。 — “Det hjalp mig, at De ville hjælpe.” Her viser 手伝っていただけて på samme måde taknemmelighed eller lettelse over en andens handling. うれしい er et i-adjektiv og betyder “glad” eller “glædeligt” for taleren. Den høflige afslutning です kommer efter adjektivet i den faste ytring, selv om うれしい allerede er den bøjede, nutidsagtige form. En nyttig kontrast er うれしくない — “ikke glad”. Sammen betyder そう言っていただけて “at De/det var så venligt at sige det” eller mere direkte “at De sagde det”, med respekt for den anden persons handling. うれしいです siger, at taleren er glad over dette. Hele ytringen betyder derfor: “Det er jeg glad for at høre.”

9. どうぞお気をつけてお帰りください。

   God og sikker rejse.

   どうぞ

   venligst

   お気をつけて

   pas godt på dig selv

   お帰りください

   vend venligst tilbage

   Uddybende forklaring

   どうぞ står først og gør opfordringen venligere: “venligst” eller “endelig”. Det er et selvstændigt høflighedsord, som ofte bruges sammen med en anmodning eller en opfordring. お気をつけて er en høflig afskedsformel med betydningen “pas godt på dig selv” eller “hav en sikker rejse”. Den hænger sammen med 気をつける, “at passe på / være forsigtig”. Formen 気をつけて er て-formen, og præfikset お gør udtrykket høfligere. Eksempel: 気をつけて帰ってね。 betyder “Pas på, når du går hjem.” Dette eksempel er en ny, uformel formulering og er ikke en del af den faste sætning. お帰りください indeholder 帰る, “at vende tilbage / gå hjem”, i en høflig anmodningskonstruktion. お står foran verbets stamme 帰り, og ください betyder her “vær venlig at …”. Samlet betyder konstruktionen bogstaveligt “vær venlig at vende tilbage/gå hjem”, men i denne afskedssammenhæng bidrager den til ønsket om, at personen kommer sikkert hjem. お帰り kan i andre sammenhænge indgå i en velkomst som “velkommen hjem”; her bestemmes betydningen af ください og den samlede afskedsformel. Sætningen samles således: どうぞ gør ønsket venligt, お気をつけて udtrykker ønsket om, at modtageren passer på undervejs, og お帰りください retter ønsket mod den sikre hjemrejse. Den naturlige samlede betydning er “God og sikker rejse” eller “Pas godt på dig selv på vej hjem.”