At flytte en deadline | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 報告書にもう少し時間が必要です。

   Jeg har brug for mere tid til rapporten.

   報告書

   rapport

   もう少し

   lidt mere

   時間

   tid

   必要です

   er nødvendig

   Uddybende forklaring

   報告書 betyder her “rapport”. Det er et substantiv; 書 indgår i det samlede ord og skal ikke behandles som et selvstændigt ord i denne sætning. Et nyttigt eksempel er 報告書を読む。 — “Jeg læser rapporten.” Her markerer を i stedet objektet, mens に i den givne sætning markerer det, som behovet gælder for. もう少し betyder “lidt mere” og angiver en ekstra, mindre mængde sammenlignet med det, der allerede er til rådighed eller forventes. もう kan også betyde “allerede” i andre sammenhænge, men her indgår det i udtrykket もう少し og har ikke den betydning alene. Eksempel: もう少し待ってください。 — “Vent venligst lidt endnu.” 時間 betyder “tid”. Det er et substantiv og kan bruges om den tid, der er til rådighed, eller om et tidsrum. I もう少し時間 betyder det “lidt mere tid”; もう少し beskriver mængden af 時間. 必要です betyder “er nødvendig” eller, i denne konstruktion, naturligt “har brug for”. Den afsluttende です gør udsagnet høfligt. Den nyttige struktur er XにYが必要です: “Y er nødvendigt for X” eller naturligt “man har brug for Y til X”. I denne sætning er 時間 det, der er nødvendigt, mens 報告書 angiver, hvad tiden er til. 必要 er et na-adjektiv/substantivisk prædikativ; です er ikke en del af betydningen “nødvendig”, men markerer den høflige udsagnsform. Eksempel: 修理に時間が必要です。 — “Der er brug for tid til reparationen.” Samlet består sætningen af 報告書に (“til rapporten”), もう少し時間が (“lidt mere tid”, hvor が markerer det nødvendige) og 必要です (“er nødvendig/behøves”). Den naturlige samlede betydning er derfor: “Jeg har brug for lidt mere tid til rapporten.” Den japanske sætning udelader et eksplicit subjekt; den danske oversættelse gengiver den underforståede taler med “jeg”.

2. 何が遅れの原因ですか？

   Hvad forsinker arbejdet?

   何が

   hvad

   遅れ

   forsinkelse

   原因

   årsag

   ですか

   er det?

   Uddybende forklaring

   何が betyder her “hvad” som det, der søges som årsag. が markerer det spørgende led som grammatisk subjekt eller fokus: 何が原因ですか。 betyder “Hvad er årsagen?” Det er ikke nødvendigvis en person, der spørges til. 遅れ betyder “forsinkelse” her. Det er substantivet 遅れ, dannet af verbet 遅れる (“at blive forsinket” eller “at komme for sent”); de to former skal ikke behandles som samme ordklasse. Et nyttigt eksempel er 電車の遅れ — “togets forsinkelse”. 原因 betyder “årsag” eller “grund”. I mønstret Xの原因 betyder の “årsag til X” eller “X’s årsag”. Her forbindes derfor 遅れ og 原因: 遅れの原因 = “årsagen til forsinkelsen”. Eksempel: 事故が遅れの原因です。 — “En ulykke er årsagen til forsinkelsen.” ですか gør udsagnet til et høfligt spørgsmål. です er den høflige kopula, omtrent “er”, og か markerer spørgsmålet. Det er ikke selve ですか, der betyder “hvad”; spørgsmålsordet er 何. Samlet er strukturen 何が + Xの原因 + ですか, “Hvad er årsagen til X?” Med X = 遅れ bliver betydningen “Hvad er årsagen til forsinkelsen?”, hvilket i den faste oversættelse naturligt gengives som “Hvad forsinker arbejdet?” Sætningen fastslår ikke, hvad årsagen konkret er.

3. まだ足りない情報があります。

   Der mangler stadig nogle oplysninger.

   まだ

   stadig

   足りない

   ikke nok; utilstrækkelig

   情報

   oplysninger; information

   あります

   der er; findes

   Uddybende forklaring

   まだ betyder her “stadig” og viser, at situationen fortsætter på taletidspunktet. Det står før det, som stadig gælder. Et nyttigt modstykke er もう, “allerede/nu ikke længere”, afhængigt af sammenhængen. Eksempel: まだ終わっていません。 — “Det er stadig ikke færdigt.” 足りない betyder her, at noget ikke er tilstrækkeligt. Formen er den negative ikke-fortidsform af 足りる, “være tilstrækkelig”: 足りる → 足りない. Den bruges om en mængde eller ressource, der ikke rækker; den er ikke det samme som 少ない, som mere direkte betyder “få/lidt”. Eksempel: 時間が足りません。 — “Der er ikke nok tid.” 情報 betyder “oplysninger/information” og er et substantiv. Det kan stå med partiklen が, når oplysningerne er det, der findes eller mangler i situationen. Eksempel: 情報を集めます。 — “Jeg indsamler oplysninger.” あります er den høflige ikke-fortidsform af ある, som bruges om eksistens eller tilstedeværelse af ikke-levende ting og abstrakte forhold. Her betyder den “findes/er der” og markerer ikke i sig selv, hvem der har oplysningerne. Den høflige form kan sammenlignes med den mere neutrale ある. Eksempel: 問題があります。 — “Der er et problem.” Sammen danner まだ 足りない 情報があります betydningen “Der er stadig oplysninger, som ikke er tilstrækkelige” i en mere naturlig dansk formulering: “Der mangler stadig nogle oplysninger.” På japansk står 情報 foran があります, fordi eksistensudtrykket siger, at disse oplysninger er til stede som det relevante emne, mens 足りない beskriver deres utilstrækkelighed. Hele sætningen er høflig og egner sig til en saglig samtale.

4. あとどのくらい時間が必要ですか？

   Hvor meget mere tid har du brug for?

   あと

   mere; yderligere

   どのくらい

   hvor meget; hvor længe

   時間

   tid

   必要ですか

   er det nødvendigt?

   Uddybende forklaring

   あと betyder her “mere” eller “yderligere” og står før det, der skal lægges til. Det kan bruges i mønsteret あと + mængde/tid. Eksempel: あと5分お願いします。 — “Fem minutter mere, tak.” どのくらい spørger om omfang eller mængde: “hvor meget” og, sammen med tid, “hvor længe”. Det spørger til graden eller mængden, ikke til et bestemt tal. Eksempel: どのくらい待ちますか？ — “Hvor længe skal vi vente?” 時間 betyder “tid” som mængde eller varighed. Det er et substantiv. 一時間 betyder “én time”, mens 二時間 betyder “to timer”. Her handler 時間 om den ekstra tid, der er nødvendig. 必要ですか spørger høfligt, om noget er nødvendigt. 必要 betyder “nødvendig” eller “nødvendighed”; です er den høflige kopula efter prædikatet, og か markerer spørgsmålet. I denne sætning bliver betydningen naturligt “har du brug for?”, fordi det er tid, der spørges om behovet for. Eksempel: もっと時間が必要です。 — “Der er brug for mere tid.” Sammen danner あとどのくらい時間が必要ですか？ spørgsmålet “Hvor meget mere tid har du brug for?” あと markerer den ekstra mængde, どのくらい spørger hvor stor den er, 時間 angiver at det drejer sig om tid, og 必要ですか spørger høfligt, om denne tid er nødvendig. Den japanske sætning har ikke et udtrykt pronomen for “du”; den danske oversættelse angiver den tiltalte person.

5. 締め切りを今週の後半まで延ばせますか？

   Kan vi flytte deadlinen til senere på ugen?

   締め切り

   deadline

   今週

   denne uge

   後半

   anden halvdel

   まで

   indtil; til

   延ばせます

   kan forlænge eller flytte

   か

   markerer et spørgsmål

   Uddybende forklaring

   締め切り betyder her “deadline” eller fristen for at afslutte noget. Det er et navneord og kan bruges som objekt med を: 締め切りを延ばす betyder “forlænge/flytte deadlinen”. Et nært, men anderledes ord er 期限, som mere generelt betyder en tidsfrist eller udløbsfrist. 今週 betyder “denne uge”. 今 betyder “nu” og 週 betyder “uge”; sammen danner de et almindeligt tidsudtryk. Eksempel: 今週は忙しい。 — “Denne uge har jeg travlt.” 後半 betyder “den senere eller sidste del” af en periode. Her er det den senere del af 今週, fordi の forbinder perioden med dens del: 今週の後半 = “den senere del af denne uge”. Det modsatte er 前半, “den første del”. Eksempel: 月の後半に会います。 — “Vi mødes i anden halvdel af måneden.” まで sætter slutpunktet for en tidsperiode og betyder her “til” eller “senest ved”. I 今週の後半まで er den senere del af ugen slutpunktet for den ønskede forlængelse. Den kan også bruges med et sted som slutpunkt, men her er anvendelsen tidslig. 延ばせます kommer fra grundformen 延ばす, “at forlænge eller udskyde noget”. Formen 延ばせます er den høflige ikke-fortidsform af potentialis: “kan forlænge/flytte”. Det er 延ばす, der er verbet, og det tager typisk det, der forlænges, som objekt med を. Sammenlign 延ばします — “forlænger/udskyder” — med 延ばせます — “kan forlænge/udskyde”. Eksempel: 締め切りを延ばせます。 — “Jeg/vi kan forlænge deadlinen.” か står til sidst og gør ytringen til et spørgsmål. Den ændrer ikke i sig selv betydningen af det foregående verb; den viser, at taleren spørger, om muligheden er til stede. Samlet er strukturen 締め切りを (deadlinen som det, der ændres) + 今週の後半まで (slutpunktet) + 延ばせますか (kan vi forlænge den?). Den faste ytring spørger derfor, om vi kan flytte deadlinen til den senere del af denne uge.

6. それで大丈夫ですが、チームに短い報告を送ってください。

   Det kan vi godt, men send teamet en kort opdatering.

   それで

   så / dermed

   大丈夫

   i orden

   ですが

   men

   チーム

   team

   短い

   kort

   報告

   rapport / opdatering

   送ってください

   send venligst

   Uddybende forklaring

   それで betyder her “med den løsning” eller naturligt “det kan vi godt”. Det peger på den foreslåede løsning i den foregående sammenhæng. Som genanvendeligt mønster kan それで betyde “på den måde/med det”, afhængigt af hvad der allerede er nævnt. 大丈夫 betyder her, at løsningen er i orden eller acceptabel. Det er et na-adjektiv, som også opfører sig substantivisk: 大丈夫です betyder “det er i orden”, og 大丈夫な方法 betyder “en metode, der er i orden”. I den aktuelle sætning forbindes det med det høflige ですが. ですが fungerer som en høflig forbindelse med betydningen “men” eller “dog”. Det kan følge et substantiv eller et na-adjektiv, for eksempel 便利ですが、少し高いです — “Det er praktisk, men lidt dyrt.” Her markerer det overgangen fra accepten til den efterfølgende anmodning. チーム er låneordet for “team”. I sætningen står det sammen med partiklen に i チームに; に viser her modtageren for det, der sendes. Det betyder altså “til teamet”. 短い betyder “kort” i den konkrete beskrivelse af rapporten. Det er grundformen af i-adjektivet: 短い, og den nægtende form er 短くない. Foran et substantiv står grundformen direkte, som i 短いメール — “en kort e-mail”. 報告 betyder “rapport” eller, i denne sammenhæng, en “opdatering”. Som ord kan det også bruges i verbet 報告する, “at rapportere”. Et eksempel er 進捗を報告します — “Jeg rapporterer om fremskridtene.” Her er 報告 det, der skal sendes, og den faste oversættelse gør “opdatering” til en naturlig dansk gengivelse. 送ってください er en høflig anmodning: 送って er te-formen af 送る, “at sende”, og ください gør konstruktionen til “send venligst”. Mønstret [te-form] + ください kan genbruges, for eksempel 写真を送ってください — “Send venligst billedet.” Samlet består utterancen af accepten それで大丈夫です, forbindelsen “men”, modtageren チームに, genstanden 短い報告 og anmodningen 送ってください: “Det kan vi godt, men send teamet en kort opdatering.” Konstruktionen er høflig og passer til en arbejdsrelateret besked.

7. 準備できていることと、まだ足りないことを説明します。

   Jeg vil forklare, hvad der er klar, og hvad der stadig mangler.

   準備

   forberedelse

   できている

   være klar

   こと

   det, at …

   まだ

   stadig

   足りない

   mangle; ikke være tilstrækkelig

   説明します

   forklarer; vil forklare

   Uddybende forklaring

   準備 betyder her “forberedelse” og bruges i det nyttige mønster 準備できている for at sige, at noget er gjort klar eller er parat. 準備 er et substantiv; det er ikke selv den bøjede form i udtrykket. できている kommer fra できる (“kunne lade sig gøre; blive færdig/klart”) med ている. Her beskriver formen en nuværende tilstand, der skyldes, at noget er blevet gjort færdigt: “være klar” eller “være gjort klar”. Den skal derfor ikke automatisk forstås som “er i gang med at blive klar”. こと gør den foregående beskrivelse til en navneagtig enhed. 準備できていること betyder således “det, at noget er klart” eller mere naturligt i denne sætning “hvad der er klart”. Det samme mønster kan bruges med andre udsagn, for eksempel 必要なこと = “det, der er nødvendigt”. まだ betyder “stadig” og står her sammen med den efterfølgende beskrivelse: der er fortsat noget, som ikke er tilstrækkeligt. Det betyder ikke i sig selv “endnu en gang”. 足りない betyder “ikke være nok” eller “mangle”. Det er den negative form af 足りる (“være nok”). Som japansk i-adjektiv kan 足りない direkte beskrive en tilstand: 時間が足りない betyder “der er ikke nok tid”. I den faste sætning er det den anden navneagtige enhed, まだ足りないこと, der betyder “hvad der stadig mangler”. 説明します betyder “forklarer” eller, med denne fremadrettede hensigt, “vil forklare”. Formen bygger på 説明する (“forklare”) og den høflige ます-form. ます markerer høflig stil; den angiver ikke alene en bestemt fremtidstid. De to enheder forbindes af と: 準備できていることと、まだ足りないこと = “hvad der er klart, og hvad der stadig mangler”. を markerer hele denne forbindelse som objekt for 説明します. Samlet bliver betydningen derfor: “Jeg vil forklare, hvad der er klart, og hvad der stadig mangler.”

8. そうすれば、みんなが遅れを考えて予定を立てやすくなります。

   Det vil gøre det lettere for alle at planlægge med forsinkelsen.

   そうすれば

   hvis det sker

   みんな

   alle

   遅れ

   forsinkelsen

   考えて

   tage i betragtning

   予定

   plan

   立てやすくなります

   bliver lettere at planlægge

   Uddybende forklaring

   そうすれば henviser til, at den foregående handling eller situation bliver gennemført, og betyder her omtrent "så bliver det..." eller "hvis det sker...". Det er en betingende overgang: そう betyder "sådan/så", og すれば er en betingelsesform af する (at gøre). Det konkrete "det" er ikke yderligere specificeret i denne sætning. みんな betyder "alle" eller "alle sammen". Det kan fungere som et selvstændigt navneord/pronomen; i みんなが markerer が, at alle er den grammatiske deltager, som får lettere ved at planlægge. Eksempel: みんなが来ます。 — "Alle kommer." 遅れ betyder her "forsinkelsen" og er navneordsformen af 遅れる (at blive forsinket / komme for sent). I 遅れを markerer を, at forsinkelsen er det, man tager i betragtning. Eksempel: 遅れを考えます。 — "Jeg tager forsinkelsen i betragtning." 考えて er te-formen af 考える (at tænke over, overveje). Te-formen forbinder denne handling med det følgende; med den faste betydning i oversættelsen bliver det her "ved at tage ... i betragtning". Den samme form kan også forbinde handlinger kronologisk, afhængigt af sammenhængen. 予定 betyder en plan eller planlagt tidsplan. Sammen med 立てる danner det den almindelige forbindelse 予定を立てる, "at lægge en plan" eller "planlægge". を markerer her det, der bliver lagt: planen. Eksempel: 旅行の予定を立てます。 — "Jeg lægger en rejseplan." 立てやすくなります bygger på 立てる (at lægge/opstille, her en plan), やすい (let at gøre) og なる (blive). 立てやすい betyder derfor "let at lægge [en plan]", og 立てやすく er den form, der forbinder dette med なります: "bliver let at ...". なります er den høflige form af なる i nutids-/fremtidsbrug. Mønstret verbets stamme + やすい betyder "let at gøre noget"; for eksempel 読みやすい betyder "let at læse". Her er det 立てる, ikke 予定, der bærer betydningen "lægge". Samlet bliver strukturen みんなが ... 予定を立てやすくなります: "det bliver lettere for alle at lægge planer". 遅れを考えて angiver, at planlægningen sker med forsinkelsen i tankerne. Hele ytringen betyder derfor: "Hvis det sker / sådan, bliver det lettere for alle at planlægge med forsinkelsen."