Krav til filformat | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 要件を明確にしてもらえますか。

   Kan du præcisere kravene for mig?

   要件

   krav; specifikationer

   明確に

   tydeligt; klart

   してもらえますか

   kan du gøre det for mig?

   Uddybende forklaring

   要件 betyder her “kravene” eller “specifikationerne”. Det er et navneord; japansk markerer normalt ikke ental og flertal særskilt, så antallet følger af sammenhængen. Eksempel: 要件を確認します。 = “Jeg tjekker kravene.” 明確に betyder “klart” eller “tydeligt”. Det er adverbialformen af 明確な (“klar, tydelig”) og beskriver, hvordan en handling udføres. Sammen med する danner det 明確にする, “at gøre klar” eller “at præcisere”. Eksempel: 目的を明確にする。 = “At tydeliggøre formålet.” してもらえますか er en høflig anmodningskonstruktion. して er te-formen af する (“gøre”), og してもらう betyder at modtage den tjeneste, at nogen gør noget for en. もらえますか er en høflig spørgende form, som her bruges til at bede modtageren om handlingen; det er ikke primært et spørgsmål om modtagerens evne. Eksempel: 説明してもらえますか。 = “Kan du forklare det for mig?” Samlet er strukturen 要件を 明確にして もらえますか: を markerer 要件 som det, der gøres klart; 明確にして betyder “gøre klart” eller “præcisere”; og してもらえますか gør ytringen til en høflig anmodning om, at modtageren udfører handlingen for taleren. Hele ytringen betyder derfor: “Kan du præcisere kravene for mig?”

2. どの部分が不明ですか。

   Hvilken del er uklar?

   どの

   hvilken

   部分

   del

   不明

   uklar

   ですか

   er det?

   Uddybende forklaring

   どの står foran et navneord og spørger, hvilken af flere mulige ting der menes. Mønstret どの + navneord betyder derfor “hvilken …”. Det er ikke i sig selv et bestemt antal. 部分 betyder her “del” eller “afsnit”. Det er et navneord, så どの部分 samlet betyder “hvilken del”. Et genbrugeligt eksempel er どの部分が重要ですか。 — “Hvilken del er vigtig?” 不明 betyder her “uklar” eller “uafklaret”. Som prædikativ bruges det i den høflige form 不明です; foran et navneord bruges den attributive form 不明な, som i 不明な部分 — “en uklar del”. Det er altså 不明, ikke 部分, der beskriver uklarheden. Mellem 部分 og 不明 står partiklen が: どの部分が不明 markerer “hvilken del” som det, der er uklart. が er ikke selv med i den valgte frase, men forbinder den spørgende nominalgruppe med beskrivelsen. ですか gør udsagnet til et høfligt spørgsmål. です er den høflige kopula, og か markerer spørgsmålet; sammen afslutter de her en formulering svarende til “er …?” eller “er … uklar?”. Samlet bygges sætningen sådan op: どの部分 (“hvilken del”) + が (det, der beskrives) + 不明ですか (“er uklar?”). Den samlede betydning er derfor: “Hvilken del er uklar?”

3. どのファイル形式を使えばよいか分かりません。

   Jeg er ikke sikker på, hvilket filformat jeg skal bruge.

   どの

   hvilken/hvilket

   ファイル形式

   filformat

   使えばよいか

   bør bruge?

   分かりません

   jeg ved det ikke

   Uddybende forklaring

   どの står foran et substantiv og spørger, hvilken/hvilket blandt flere mulige valg der menes. Her begrænser det ファイル形式; formen ændres ikke efter grammatisk køn eller tal. Eksempel: どの本を読みますか。 — Hvilken bog læser du? ファイル形式 betyder filformat. ファイル er et låneord for “fil”, og 形式 betyder format eller form; sammen danner de et almindeligt sammensat substantiv. Eksempel: このファイル形式は使えます。 — Dette filformat kan bruges. 使えばよいか bygger på verbet 使う — at bruge. 使えば er betingelsesformen af 使う, og よい betyder her, at noget er passende eller den rigtige løsning. Sammen med か danner det et indlejret spørgsmål om, hvad man bør gøre: 使えばよいか ≈ “hvilket man bør bruge” eller mere bogstaveligt “om det er godt at bruge”. 使う er grundformen; 使えば er ikke en fortidsform, men en betingelsesform. Eksempel: どの道を使えばよいですか。 — Hvilken vej bør jeg bruge? 分かりません er den høflige negative form af 分かる, “at forstå” eller “at vide”. 分かりません betyder i denne sammenhæng, at taleren ikke ved, hvilket valg der er rigtigt. Formen er høflig; den tilsvarende almindelige negative form er 分からない. Eksempel: 答えが分かりません。 — Jeg kender ikke svaret. Hele konstruktionen følger mønstret どの + substantiv + 〜ばよいか + 分かりません: først spørges der, hvilket filformat der er tale om, derefter beskrives det som et indlejret spørgsmål om, hvad der er passende at bruge, og til sidst siges det høfligt, at taleren ikke ved det. Derfor betyder hele sætningen: “Jeg er ikke sikker på, hvilket filformat jeg skal bruge.”

4. 最終版には標準の文書形式を使ってください。

   Brug standardformatet til den endelige version af dokumentet.

   最終版には

   i den endelige version

   標準

   standard

   文書形式

   dokumentformat

   使ってください

   brug venligst

   Uddybende forklaring

   最終版には betyder her “til/in den endelige version”. 最終版 er et navneord: 最終 betyder “sidste/endelig”, og 版 betyder en version eller udgave. には består af に og は: に angiver det, som noget gælder for eller rettes mod, mens は fremhæver dette som samtalens ramme. Her er rammen den endelige version. Eksempel: 最終版には日付を入れます。 — “Jeg indsætter datoen i den endelige version.” 標準 betyder “standard” og fungerer her som bestemmelse til det følgende navneord. Det beskriver en almindeligt fastlagt eller forventet type, ikke selve handlingen. I japansk står en sådan bestemmelse normalt før det navneord, den beskriver. 文書形式 betyder “dokumentformat”. Det er et sammensat navneord: 文書 betyder “dokument”, og 形式 betyder “format” eller “form”. Her er det formatet, der skal bruges; 標準 specificerer, hvilken slags format der menes. Eksempel: この文書形式を保存してください。 — “Gem venligst dette dokumentformat.” 使ってください er en høflig anmodning: “brug venligst”. Grundformen er 使う (“at bruge”). Den omdannes til 使って, og ください efter te-formen gør udtrykket til en høflig opfordring. Det er altså ikke en beskrivelse af, hvad nogen allerede gør. Personen, der skal bruge formatet, er underforstået og kan normalt forstås ud fra situationen. Sammen danner 標準の文書形式 udtrykket “standarddokumentformat”, hvor の forbinder 標準 med 文書形式. を markerer dette format som det, der påvirkes af handlingen, og 使ってください beder høfligt modtageren om at bruge det. Hele sætningen betyder derfor: “Brug standardformatet til den endelige version af dokumentet.”

5. 参考にできる例はありますか。

   Har du et eksempel, jeg kan følge?

   参考にできる

   kan bruges som reference

   例

   eksempel

   ありますか

   findes der?

   Uddybende forklaring

   参考にできる betyder her “som kan bruges som reference”. 参考 er et substantiv med betydningen “reference” eller “vejledning”, og に markerer den funktion eller anvendelse, som noget får. できる er verbet “kunne” eller “være muligt”; i denne konstruktion viser det, at eksemplet kan bruges som reference. Mønstret Nにできる betyder, at noget kan gøres til eller bruges som N. Eksempel: 参考にできる資料です。 — “Det er et materiale, man kan bruge som reference.” 例 betyder “eksempel”. Det er et substantiv og kan kombineres med andre ord, for eksempel 具体例 — “konkret eksempel”. I denne sætning er 例 det, som taleren spørger, om der findes, og den faste oversættelse gengiver det som “et eksempel”. ありますか er en høflig ja/nej-spørgeform af ある, “findes” eller “er til stede”. あります er den høflige form, og か gør ytringen til et spørgsmål. Denne form bruges her om, hvorvidt et eksempel er tilgængeligt; den udtrykker ikke i sig selv, hvem der ejer det. Eksempel: 資料がありますか。 — “Er der noget materiale?” は efter 例 markerer emnet: “hvad angår et eksempel”. Samlet sættes det sammen som 参考にできる例 (“et eksempel, der kan bruges som reference”) + はありますか (“findes der?”). Hele ytringen betyder derfor: “Har du et eksempel, jeg kan følge?”

6. 似た依頼の例を送ることができます。

   Jeg kan sende et eksempel fra en lignende forespørgsel.

   似た

   lignende

   依頼

   forespørgsel

   例

   eksempel

   送る

   sende

   ことができます

   kan gøre

   Uddybende forklaring

   似た står foran 依頼 og beskriver en forespørgsel, der ligner noget andet. Det er den attributive form af 似る (at ligne); formen 似た kan også være den almindelige fortidsform, men foran et substantiv betyder den her »lignende« og angiver ikke nødvendigvis fortid. Eksempel: 似た問題があります。 — »Der er et lignende problem.« 依頼 betyder »forespørgsel« eller »anmodning«. Det er et substantiv og kan bruges om en opgave eller anmodning, som nogen beder om. I 似た依頼 er 似た beskrivelsen, mens 依頼 er selve substantivet. の forbinder 依頼 med 例: 依頼の例 betyder »et eksempel på en forespørgsel«. Denne konstruktion kan genbruges som Aの例 — »et eksempel på A«. Eksempel: 文の例 betyder »et eksempel på en sætning«. 例 betyder »eksempel«. Her er det det, der bliver sendt. Eksempel: 例を見ます。 — »Jeg ser på et eksempel.« Partiklen を markerer det direkte objekt for den efterfølgende handling. 送る betyder »sende«. Det er et transitivt verbum, så det, der sendes, kan markeres med を, som i 例を送る — »sende et eksempel«. Den samme form 送る kan bruges i almindelig nutids-/fremtidsbetydning i en neutral stil; høflighed og mulighed kommer her fra den efterfølgende konstruktion. ことができます udtrykker, at man kan udføre handlingen. こと gør handlingen 送る til en navneagtig enhed, og mønstret verbets grundform + ことができる betyder »kunne gøre noget«. I den faste sætning er できます den høflige ikke-fortidsform af できる, så 送ることができます betyder »kan sende«. Eksempel: この資料を読むことができます。 — »Jeg kan læse dette materiale.« Samlet bygges sætningen sådan op: 似た依頼 er »en lignende forespørgsel«, の例 er »et eksempel på den«, を送る er »sende eksemplet«, og ことができます gør hele handlingen mulig: »Jeg kan sende et eksempel på en lignende forespørgsel.«

7. それがあれば、何を提出すればよいか分かります。

   Det ville hjælpe mig med at forstå, hvad jeg skal aflevere.

   それがあれば

   hvis det er til rådighed

   何を

   hvad

   提出すれば

   aflevere, hvis ...

   よい

   godt eller passende

   分かります

   forstår eller ved

   Uddybende forklaring

   それがあれば betyder her “hvis det er til rådighed” eller “hvis man har det”. それ er et demonstrativt pronomen for den allerede identificerede ting, mens あれば er betingelsesformen af ある (“findes”, “er til stede”): ある → あれば. Det japanske subjekt er udeladt; den danske oversættelse gør talerens perspektiv tydeligt med “mig” og “jeg”. 何を betyder “hvad” som det, der modtager handlingen. 何 er spørgeordet “hvad”, og を markerer det direkte objekt. Eksempel: 何を読みますか。 — “Hvad læser du?” 提出すれば bygger på verbet 提出する, “aflevere” eller “indsende”. Formen 提出すれば er betingelsesformen med -ば: 提出する → 提出すれば. Her er den ikke alene en fuld “hvis”-sætning; den kombineres med よい og spørgepartiklen か. よい betyder “godt” eller “passende”. Sammen med 提出すれば danner det mønsteret V-ばよい, som spørger eller angiver, hvad der er passende eller bør gøres: 何を提出すればよいか betyder “hvad der er passende at aflevere” eller naturligt “hvad jeg skal aflevere”. よい er den mere formelle variant af いい i dette mønster. 分かります er den høflige ikke-fortidsform af 分かる, “forstå” eller “vide/kunne se”. Endelsen -ます gør udsagnet høfligt; den ændrer ikke betydningen til en egentlig fremtid. Eksempel: それで分かります。 — “Så forstår jeg det.” Samlet fungerer 何を提出すればよいか som et indlejret spørgsmål: “hvad jeg skal aflevere”. Hele strukturen それがあれば、何を提出すればよいか分かります。 betyder derfor: “Hvis det er til rådighed, forstår jeg, hvad jeg skal aflevere.” Kommaet markerer betingelsesleddet først, og hovedsætningen siger, at den nødvendige forståelse følger af denne betingelse.

8. ほかに不明な点があれば、メッセージを送ってください。

   Send mig en besked, hvis noget andet er uklart.

   ほかに

   andet

   不明な

   uklar

   点

   punkt; ting

   あれば

   hvis der er

   メッセージ

   besked

   送ってください

   send venligst

   Uddybende forklaring

   ほかに betyder her “andet” i betydningen noget yderligere ud over det, der allerede er nævnt. ほか kan også bruges om et andet sted eller en anden mulighed; に markerer her den ramme, som det ekstra gælder inden for. Mønstret ほかに + substantiv kan bruges om yderligere ting, for eksempel ほかに質問があります — “Jeg har et andet spørgsmål.” 不明な beskriver noget, der ikke er klart eller kendt. Formen 不明な står foran et substantiv; な er den forbindelsesform, som dette na-adjektiv bruger i denne position. Det er 不明, ikke 点, der har denne egenskab. Efter et substantiv kan man i stedet sige 点が不明です — “punktet er uklart.” 点 betyder her et punkt eller et forhold, altså noget ved sagen, som kan være uklart. Det kan også bruges om et konkret punkt eller aspekt i andre sammenhænge. Sammen med 不明な danner det 不明な点, “et uklart punkt” eller mere naturligt i denne sætning “noget, der er uklart”. あれば er betingelsesformen af ある, “at være til” eller “at findes”, for ting. Den færdige form kan analyseres som ある → あれば og betyder “hvis der er”. Her gør den 不明な点があれば til en betingelse: “hvis der er noget uklart”. For personer bruges normalt いる i stedet for ある; dens betingelsesform er いれば. メッセージ er et låneord, der betyder “besked”. Det er et substantiv og ændrer ikke form for tal i denne brug. Med を markeres det som det, der sendes: メッセージを送る — “sende en besked”. 送ってください er en høflig anmodning om at sende noget. Grundformen er 送る, “at sende”; 送って er te-formen, og ください efter en te-form bruges til en høflig anmodning: 送ってください — “send venligst”. Te-formen af 送る er 送って, ikke en form af substantivet メッセージ. Samlet er opbygningen ほかに + 不明な点があれば (“hvis der er noget andet, der er uklart”) efterfulgt af メッセージを送ってください (“send venligst en besked”). Hele ytringen betyder derfor: “Send mig en besked, hvis noget andet er uklart.”