Gennemgå mødeopgaver | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 会議のアクション項目を確認できますか。

   Kan vi gennemgå opgaverne fra mødet?

   会議

   møde

   アクション項目

   handlingspunkter

   確認

   gennemgå; tjekke

   できますか

   kan vi …?

   Uddybende forklaring

   会議 betyder her “møde”. Det er et navneord; i 会議の forbindes det med det følgende navneord ved hjælp af の: 会議のアクション項目 betyder “handlingspunkterne fra mødet” eller mere ordret “mødets handlingspunkter”. Eksempel: 会議が始まります。 — “Mødet begynder.” アクション項目 er et sammensat navneord for et handlingspunkt eller en opgave, der skal følges op på. 項目 kan også bruges om et punkt eller en post i en liste. I denne sætning er det hele sammensætningen, der betegner de relevante opgaver. 確認 betyder her at gennemgå eller kontrollere noget. Som udsagnsord bruges det normalt i konstruktionen 確認する, “at kontrollere/gennemgå”; 確認 er den form, der står før できますか. Eksempel: 予定を確認します。 — “Jeg tjekker planen.” できますか består af できます, den høflige ikke-fortidsform af できる, og spørgsmålsmarkøren か. Sammen med 確認 dannes 確認できますか, “kan [vi] gennemgå/tjekke …?”; den danske oversættelse angiver her aktøren som “vi”, selv om subjektet ikke står udtrykt på japansk. できる udtrykker mulighed eller evne, mens か gør ytringen til et spørgsmål. Eksempel: 今、確認できますか。 — “Kan vi tjekke det nu?” を markerer 会議のアクション項目 som det, der gennemgås. Hele opbygningen er derfor 会議のアクション項目を確認できますか: “Kan vi gennemgå handlingspunkterne fra mødet?” Den høflige form gør det til en høflig forespørgsel.

2. まとめを開いているので、項目を確認しましょう。

   Jeg har opsummeringen åben, så lad os tjekke dem.

   まとめ

   opsummering

   開いている

   står åben

   ので

   fordi; så

   項目

   punkt

   確認しましょう

   lad os tjekke

   Uddybende forklaring

   まとめ betyder her “opsummering” eller “sammenfatning”. Det er et navneord; samme form kan i andre sammenhænge betegne en sammenfatning eller et samlet resultat. Eksempel: 会議のまとめ betyder “mødets opsummering”. 開いている betyder her, at opsummeringen står åben. Formen bygger på 開く (“åbne”) og -ている. Med et verbum, der beskriver en åbning eller anden ændring, kan -ている beskrive den tilstand, der gælder nu efter handlingen: 窓が開いている betyder “vinduet står åbent”. Det er ikke det samme som blot den afsluttede handling 開いた (“åbnede” eller “blev åbnet”). Den faste oversættelse gør den underforståede aktør eksplicit som “jeg”: “jeg har opsummeringen åben”. ので knytter en begrundelse til det følgende og betyder her “fordi” eller, i den samlede danske formulering, “så”. Mønstret Aので、B kan genbruges som “fordi A, så B”. Her er det, at opsummeringen står åben, grunden til forslaget om at kontrollere punkterne. 項目 betyder “punkt” eller “post”, her et punkt i opsummeringen. Det er et navneord og kan bruges om et enkelt punkt eller en post i en liste. Eksempel: 重要な項目 betyder “et vigtigt punkt”. 確認しましょう betyder “lad os kontrollere” eller “lad os gennemgå”. Det bygger på 確認する (“kontrollere”, “bekræfte” eller “gennemgå”). Endelsen -ましょう i denne høflige form bruges her til et forslag, der omfatter taleren og den eller de tiltalte: “lad os …”. 確認します er derimod en høflig konstatering eller meddelelse: “jeg/vi kontrollerer” eller “vil kontrollere”, afhængigt af sammenhængen. Formen siger ikke i sig selv, hvor mange andre personer der deltager. Samlet er strukturen まとめを 開いている ので、項目を 確認しましょう: “Da jeg har opsummeringen åben, lad os gennemgå punkterne.” を markerer まとめ som objektet i den første verbforbindelse og 項目 som det, der skal gennemgås i den sidste. Den faste oversættelses “dem” henviser her til punkterne, ikke til opsummeringen.

3. 誰が顧客に連絡しますか。

   Hvem skal kontakte kunden?

   誰が

   hvem

   顧客

   kunden

   連絡します

   kontakte

   Uddybende forklaring

   誰が betyder “hvem” og spørger efter den person, der udfører handlingen. 誰 er spørgeordet “hvem”, mens が markerer subjektet i denne type spørgsmål. Mønstret 誰が + handling kan genbruges, for eksempel: 誰が来ますか。 — “Hvem kommer?” 顧客 betyder “kunde” eller “kunden” her. Det er et substantiv; japansk markerer normalt ikke bestemthed med en særskilt artikel, så den danske bestemte form kommer fra den faste oversættelse og sammenhængen. Partiklen に står efter ordet i målteksten og markerer den person eller part, som kontakten rettes til: 顧客に betyder “til kunden”. 連絡します betyder “kontakter” i denne sætning. Grundformen er 連絡する, “at kontakte” eller “at tage kontakt”; します er den høflige form i den relevante する-konstruktion. Formen er japansk ikke-fortid og kan derfor, afhængigt af sammenhængen, beskrive nutid eller en kommende handling. Her passer den kommende læsning “skal kontakte” til oversættelsen. Et eksempel: 会社に連絡します。 — “Jeg kontakter virksomheden.” Sætningen samles som 誰が + 顧客に + 連絡しますか。: “Hvem kontakter kunden?” eller, med den fremadrettede læsning i den faste oversættelse, “Hvem skal kontakte kunden?” か gør ytringen til et spørgsmål. Den høflige form gør spørgsmålet passende i en neutral eller professionel situation.

4. プロジェクトリーダーが対応します。

   Projektlederen tager sig af det.

   プロジェクトリーダー

   projektleder

   対応します

   håndterer det

   Uddybende forklaring

   プロジェクトリーダー betyder her “projektleder”. Det er et låneord skrevet med katakana: プロジェクト “projekt” + リーダー “leder”. Japansk markerer ikke bestemthed med en artikel som dansk; den danske bestemthed i oversættelsen følger af sammenhængen. が viser, at projektlederen er subjektet for den følgende handling. Mønstret Xが対応します kan genbruges som “X tager sig af det” eller “X håndterer sagen”. が er en grammatisk markør og ikke en del af navnet. 対応します betyder her “tager sig af det” eller “håndterer det”. Grundformen er 対応する, “at håndtere, reagere på eller tage sig af noget”. 対応します er den høflige ikke-fortidsform: する bliver til します i denne form. Japansk ikke-fortid kan afhængigt af sammenhængen svare til nutid eller fremtid, men den faste oversættelse her angiver betydningen “tager sig af det”. Eksempel: 私が対応します。 — “Jeg tager mig af det.” Her er 私が “jeg” som subjekt, mens 対応します beholder den samme høflige verbform. Hele sætningen bygges sådan: プロジェクトリーダーが identificerer projektlederen som den, der handler, og 対応します siger, at vedkommende tager sig af det. Derfor bliver den samlede betydning “Projektlederen tager sig af det.”

5. 次に何をすればいいですか。

   Hvad skal jeg gøre nu?

   次に

   som det næste; derefter

   何

   hvad

   すれば

   gøre

   いいですか

   er det passende?

   Uddybende forklaring

   次に betyder her “som det næste” eller “derefter” og markerer det næste trin i rækkefølgen. Det betyder ikke her “næste gang”. Et genanvendeligt mønster er 次に + handling, for eksempel 次に名前を書きます。 — “Derefter skriver jeg navnet.” 何 er spørgeordet “hvad”. Sammen med partiklen を spørger 何を her efter det, der skal gøres: “hvad”. Udtalen af 何 kan variere efter sammenhæng, men i denne sætning er skrivemåden 何. すれば er する (“gøre”) i 〜ば-formen. I mønstret 何をすればいいですか indgår den i et spørgsmål om, hvilken handling der er passende. する → すれば; すれば er ikke en selvstændig høflig nutidsform. Eksempel: 何をすればいいですか。 — “Hvad skal jeg gøre?” いいですか betyder i dette mønster “er det passende?” eller “er det i orden?”. いい betyder “god” eller “passende”, og ですか gør spørgsmålet høfligt. Sammen med すれば danner det すればいいですか, et høfligt spørgsmål om den passende handling. Hele sætningen samles sådan: 次に markerer det næste trin, 何を betyder “hvad” som genstand for handlingen, og すればいいですか spørger høfligt, hvilken handling der er passende. Derfor betyder 次に何をすればいいですか。 “Hvad skal jeg gøre nu?” eller “Hvad skal jeg gøre som det næste?”.

6. メモを更新して、ファイルを共有してください。

   Opdater noterne, og del filen.

   メモ

   noter

   更新して

   opdatér

   ファイル

   fil

   共有してください

   del venligst

   Uddybende forklaring

   メモ betyder her “noter”. Det er et lånord skrevet med katakana og kan bruges som navneord. I メモを markerer を, at noterne er genstanden for handlingen: メモを更新する betyder “at opdatere noter”. 更新して kommer fra verbet 更新する, “at opdatere”. Formen 更新して er て-formen. Her forbinder den den første handling med den næste: Aして、B betyder i denne sammenhæng “gør A, og gør også B”. Den er ikke selv den høflige anmodning; anmodningen afsluttes senere med ください. Eksempel: 資料を更新して、送ってください。 — “Opdatér dokumentet, og send det.” Her forbinder 更新して også to handlinger. ファイル betyder “fil”. Det er et katakana-lånord og fungerer her som navneord. I ファイルを er を igen objektmarkøren, så filen er det, der skal deles: ファイルを共有する. 共有してください betyder “del venligst”. 共有する er verbet “at dele” i betydningen at gøre noget fælles eller give andre adgang til det. 共有してください består af て-formen 共有して plus ください, som danner en høflig anmodning: “vær venlig at dele”. Denne konstruktion kan genbruges som verbets て-form + ください. Eksempel: リンクを送ってください。 — “Send venligst linket.” Samlet er strukturen メモを更新して、ファイルを共有してください: Den beder modtageren om at opdatere noterne og dele filen. を markerer objektet for hvert verb, 更新して forbinder de to handlinger, og 共有してください gør formuleringen til en høflig anmodning. Den danske oversættelse er derfor: “Opdater noterne, og del filen.”

7. 私がチームに更新内容を送ります。

   Jeg sender opdateringen til teamet.

   私が

   jeg

   チームに

   til teamet

   更新内容

   opdateringen

   送ります

   sender

   Uddybende forklaring

   私が betyder her “jeg”. 私 er pronomenet “jeg”, og が markerer subjektet—den person, der udfører handlingen. I denne sætning er det altså taleren, der sender noget. Et nyttigt mønster er Aが V: “A gør V”. チームに betyder “til teamet”. チーム er et låneord, “team”, og に markerer her modtageren eller destinationen for en overførsel. Det samme mønster kan bruges i 人に Nを送る: “sende N til en person”. 更新内容 betyder “opdateringen” eller mere bogstaveligt “indholdet af opdateringen”. Det er et sammensat substantiv: 更新 betyder “opdatering”, og 内容 betyder “indhold”. I denne sammenhæng er det det materiale eller de oplysninger, der skal sendes. Nを送る er et nyttigt mønster, hvor を markerer det, der sendes. 送ります betyder “sender” i den faste oversættelse. Grundformen er 送る, “at sende”; 送ります er den høflige form. Formen er grammatisk ikke-fortid og kan derfor bruges om en handling, der sker nu eller er planlagt til snart; her forstås den som talerens plan eller tilsigtede handling: “jeg sender”. Et eksempel er 明日、資料を送ります。 — “Jeg sender materialet i morgen.” Samlet bygges sætningen sådan op: 私が angiver afsenderen, チームに modtageren, 更新内容 det, der sendes, og 送ります selve den høfligt udtrykte sendehandling. Derfor betyder hele ytringen: “Jeg sender opdateringen til teamet.”

8. そうすれば、全員が最新のバージョンを持つことになります。

   Så vil alle have den nyeste version.

   そうすれば

   hvis det sker

   全員

   alle

   最新

   nyeste

   バージョン

   version

   持つ

   have

   ことになります

   det kommer til at være sådan, at

   Uddybende forklaring

   そうすれば betyder her “hvis det sker” eller “så vil ...”. Det er en fast betingelsesform, som kobler det, der kommer bagefter, til en forudsætning. Et genanvendeligt mønster er そうすれば、... = “hvis det sker, så ...”. Eksempel: そうすれば、間に合います。 — “Så når vi det til tiden.” 全員 betyder “alle” eller “alle medlemmer af den relevante gruppe”. Det er et selvstændigt navneord; i sætningen står det som subjekt med が. Eksempel: 全員が来ました。 — “Alle kom.” 最新 betyder “nyest” eller “mest opdateret”. Her står det foran の og beskriver バージョン: 最新のバージョン = “den nyeste version”. 最新 bruges også i fx 最新情報 — “de nyeste oplysninger”. バージョン er et låneord skrevet med katakana og betyder “version”. Det er navneordet i 最新のバージョン; 最新 beskriver det, mens の forbinder beskrivelsen med navneordet. 持つ betyder “at have” i denne sammenhæng, konkret at være i besiddelse af versionen. Formen 持つ er verbets grundform. I 持つことになります står den foran こと, som gør handlingen til det forhold eller den situation, der beskrives. Eksempel: 鍵を持つ。 — “Jeg har en nøgle.” ことになります udtrykker, at noget kommer til at blive resultatet eller den fastlagte situation. Her følger det efter 持つ, så 持つことになります betyder “det kommer til at være sådan, at [de] har”. Konstruktionen Vことになる beskriver ofte et resultat eller en ordning, mens Vことにする typisk betyder, at nogen beslutter at gøre noget. Formen なります er høflig nutidsform af なる. Samlet bliver strukturen: そうすれば (“hvis det sker”) + 全員が (“alle”) + 最新のバージョンを (“den nyeste version”) + 持つことになります (“kommer til at have”). Hele udsagnet betyder derfor: “Så vil alle have den nyeste version.”