Feedback på et udkast | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 提案書の下書きができました。

   Jeg er færdig med et udkast til forslaget.

   提案書

   forslagsdokument

   下書き

   udkast

   できました

   blev færdigt

   Uddybende forklaring

   提案書 betyder her «forslagsdokument» eller «forslagsskrift». Det er et sammensat navneord: 提案 betyder «forslag», og 書 bidrager med betydningen «skriftligt dokument». Som nyttigt mønster kan du fx sige 報告書 («rapport»), men sammensætninger skal læres ud fra deres faktiske brug. 下書き betyder «udkast». Det er navneordet for en foreløbig version af en tekst eller et dokument. I 提案書の下書き forbinder partiklen の de to navneord og betyder her «udkast til forslagsdokumentet»; den viser altså relationen mellem 提案書 og 下書き, ikke en handling. できました er den høflige datidsform af できる. I denne sætning betyder できる ikke «kunne» i betydningen evne, men at noget bliver færdigt eller er blevet udarbejdet. Mønstret navneord + ができました kan derfor bruges, når man meddeler, at noget nu er færdigt eller klar. できました er høflig positiv datid; den almindelige form uden høflighed er できた. Partiklen が markerer her 下書き som det, der er blevet færdigt. Hele strukturen er 提案書の下書きができました: «Et udkast til forslagsdokumentet er blevet færdigt». Det svarer i den faste oversættelse til «Jeg er færdig med et udkast til forslaget», selv om japanskens grammatiske fokus ligger på, at udkastet er færdigt, ikke på et udtrykkeligt japansk subjekt for «jeg».

2. あなたが共有する前に、私が確認できます。

   Jeg kan gennemgå det, før du deler det.

   あなた

   du

   共有する

   deler

   前に

   før

   私

   jeg

   確認できます

   kan gennemgå

   Uddybende forklaring

   あなた Her betyder det du, i overensstemmelse med den faste oversættelse. Det er et pronomen, der kan bruges om den person, man taler til; den præcise høflighed og naturlighed afhænger af situationen. Her står det som subjekt for handlingen 共有する. 共有する Her betyder det dele eller dele med andre. Grundformen er 共有する; する gør dette til et verbum, der kan stå i ikke-fortid, som her. Formen er ikke i sig selv markeret for høflighed. Eksempel: 資料を共有する。 — Jeg deler materialet. 前に Her betyder det før. 前 betyder grundlæggende foran eller før, og に markerer det tidspunkt eller den situation, som noget sker før. Mønstret V-る前に betyder før man gør V: 出かける前に確認します。 — Jeg tjekker det, før jeg tager af sted. Her gør あなたが共有する前に den efterfølgende handling tidsmæssigt forud for det, at du deler. 私 Her betyder det jeg. Det er første persons pronomen; 私 ændres ikke efter køn eller tal i denne form. I sætningen er det den, der udfører 確認できます, og が efter 私 markerer subjektet i denne klausul. 確認できます Her betyder det kan gennemgå eller kan tjekke. 確認 betyder kontrol eller bekræftelse, og 確認する er verbet at kontrollere/gennemgå; できる udtrykker mulighed eller evne til at gøre det. できます er den høflige ikke-fortidsform af できる, så 確認できます er en høflig måde at sige kan gennemgå på. Eksempel: 今、確認できます。 — Jeg kan tjekke det nu. Samlet er strukturen あなたが共有する前に、私が確認できます: あなたが共有する前に betyder før du deler det, og 私が確認できます betyder jeg kan gennemgå det. Sammen bliver betydningen derfor: Jeg kan gennemgå det, før du deler det. Det, der gennemgås eller deles, er ikke udtrykt som et særskilt objekt i den japanske sætning, men den faste oversættelse og den omgivende kontekst gør dette materiale til den tilsigtede forståelse. が markerer subjektet i hver af de to klausuler: あなたが for delingen og 私が for gennemgangen.

3. 導入のセクションを確認してもらえますか。

   Kan du tjekke indledningsafsnittet?

   導入

   indledning

   セクション

   afsnit

   確認して

   tjekke; gennemgå

   もらえますか

   kan du … for mig?

   Uddybende forklaring

   導入 betyder her “indledning” og bruges som et navneord. Det kan stå foran et andet navneord for at præcisere, hvilken slags afsnit eller del der menes, som i 導入部分 (“indledningsdel”). セクション er et låneord, der her betyder et afsnit eller en sektion. Det fungerer som navneord; i kombinationen 導入のセクション forbinder の de to navneord: det første beskriver det andet. Mønstret AのB kan ofte gengives som “B, der hører til eller vedrører A”. 確認して kommer fra verbet 確認する, “at kontrollere, bekræfte eller gennemgå”. Formen 確認して er て-formen. Her står den foran もらえますか i mønstret Vて もらえますか, som bruges til høfligt at bede en anden om at udføre handlingen for taleren. Eksempel: 見てもらえますか。 betyder “Kan du se på det for mig?” もらえますか er den høflige spørgeform af もらえる, “kunne få nogen til at gøre noget for sig” i denne konstruktion. か gør ytringen til et spørgsmål. I 確認してもらえますか handler det derfor ikke om at modtage en genstand, men om at få den anden til at gennemgå noget. Den høflige form gør anmodningen venlig og passende i en neutral arbejdssituation. Samlet er strukturen 導入のセクションを確認してもらえますか。: 導入のセクション er det, der skal gennemgås, を markerer dette som verbets genstand, og 確認してもらえますか spørger høfligt, om modtageren vil gøre gennemgangen for taleren. Hele sætningen betyder: “Kan du tjekke indledningsafsnittet?”

4. 主な考えははっきりしています。

   Hovedideen er klar.

   主な

   hoved-; primær

   考え

   idé; tanke

   はっきりしています

   er klar; er tydelig

   Uddybende forklaring

   主な står direkte foran 考え og betyder her “hoved-” eller “primær”. Det er et japansk foranstillet modifikatorord, som bruges før et navneord; det bøjes ikke efter navneordets tal eller køn. Et nyttigt eksempel er 主な理由 — “hovedårsagen”. 考え betyder her “idé” eller “tanke”. Det er et navneord. Et eksempel er 新しい考え — “en ny idé”. 考え kan også ses som en selvstændig nominal form, der hænger sammen med 考える — “at tænke over; at overveje” — men her fungerer det som navneordet “idé/tanke”. はっきりしています beskriver, at noget er klart eller tydeligt. はっきりする bruges om at blive eller være tydelig, og しています er den høflige ている-form af dette udtryk. Her udtrykker ている den aktuelle, opnåede tilstand: noget står klart. Et eksempel er 説明がはっきりしています — “forklaringen er tydelig”. は markerer 主な考え som sætningens tema. Samlet betyder 主な考えは “hvad angår hovedideen”, mens はっきりしています siger, at den er klar. Hele ytringen betyder derfor: “Hovedideen er klar.”

5. でも、そのセクションは長すぎるようです。

   Men afsnittet virker for langt.

   でも

   men

   その

   det pågældende

   セクション

   afsnit

   長すぎる

   for lang

   ようです

   virker som om

   Uddybende forklaring

   でも indleder en kontrast og betyder her “men”. Det forbinder denne vurdering med noget tidligere, uden selv at angive, hvad kontrasten består i. その står foran セクション og peger på den relevante eller allerede identificerbare sektion. Det er den attributive form af det demonstrative system: その + substantiv kan gengives som “den/det pågældende ...”. Formen angiver ikke i sig selv, hvem der ejer sektionen. セクション er et substantiv, lånt fra engelsk, og betyder “afsnit” eller “sektion”. I denne sætning er det substantivet, der er emnet for vurderingen. Et genbrugeligt mønster er その + substantiv, for eksempel: その本は新しいです。 — “Den bog er ny.” 長すぎる betyder “være for lang”. Grundformen er i-adjektivet 長い (“lang”). Når すぎる føjes til et i-adjektiv, fjernes normalt den afsluttende い: 長い → 長すぎる. すぎる viser, at graden overskrider det passende eller forventede niveau; derfor er betydningen “for lang”, ikke blot “meget lang”. Eksempel: この説明は長すぎます。 — “Denne forklaring er for lang.” ようです gør udsagnet til en forsigtig vurdering: noget “ser ud til at være” eller “virker som om”. Her står det efter den almindelige form 長すぎる, så 長すぎるようです betyder “det virker til at være for langt”. です giver en høflig stil. Mønstret kan genbruges som almindelig form + ようです, for eksempel: 彼は忙しいようです。 — “Han ser ud til at have travlt.” Samlet bygges sætningen sådan op: でも (“men”) + そのセクション (“den pågældende sektion”) + は (emnemarkering) + 長すぎるようです (“ser ud til at være for lang”). Hele betydningen er derfor: “Men afsnittet virker for langt.”

6. 私がいくつかの詳細を別のセクションに移しましょうか。

   Skal jeg flytte nogle detaljer til et andet afsnit?

   私が

   jeg (som den, der gør det)

   いくつかの

   nogle

   詳細

   detaljer

   別の

   et andet

   セクション

   afsnit

   移しましょうか

   skal jeg flytte?

   Uddybende forklaring

   私が betyder her “jeg” som den person, der skal udføre handlingen. 私 er førstepersonsordet “jeg”, og が markerer subjektet i denne sætning. Det er selve talerens rolle, ikke en påstand om, hvem der ellers kunne udføre handlingen. いくつかの betyder “nogle” eller “flere” foran et navneord. いくつか angiver en uspecificeret, men ikke nødvendigvis stor mængde; の forbinder dette med det følgende navneord. Det er ikke en præcis optælling. 詳細 betyder “detaljer” eller “detaljerede oplysninger”. Ordet kan bruges som navneord, som her. Eksempel: 詳細を確認します。 — “Jeg kontrollerer detaljerne.” Her markerer を, at detaljerne er det, handlingen retter sig mod. 別の betyder “et andet” eller “en anden” i betydningen forskellig fra den allerede nævnte. 別 bærer betydningen “anderledes/separat”, og の gør udtrykket til bestemmelse foran et navneord. Eksempel: 別の方法を試します。 — “Jeg prøver en anden metode.” セクション er et låneord, der betyder “afsnit” eller “sektion”. Det står efter 別の, så 別のセクション betyder “et andet afsnit”. Eksempel: このセクションを読みます。 — “Jeg læser dette afsnit.” 移しましょうか bygger på verbet 移す, “flytte” eller “overføre” noget. Formen 移しましょう er en høflig forslagform, svarende til “lad os flytte” eller, når subjektet er 私, “skal jeg flytte”. か gør den til et spørgsmål. I denne sætning tilbyder taleren derfor at udføre flytningen; det er ikke en konstatering af, at flytningen allerede er sket. Eksempel: ファイルを別のフォルダーに移しましょうか。 — “Skal jeg flytte filen til en anden mappe?” Sætningen samles sådan: 私が angiver, at taleren tilbyder at være den, der handler; いくつかの詳細 er det, der skal flyttes; og 別のセクションに angiver destinationen, altså “til et andet afsnit”. 移しましょうか gør hele udsagnet til det høflige tilbud “Skal jeg flytte ...?”. Den samlede betydning er derfor: “Skal jeg flytte nogle detaljer til et andet afsnit?”

7. 追加の詳細は背景のセクションに入れてください。

   Læg de ekstra detaljer i baggrundsafsnittet.

   追加の

   ekstra

   詳細

   detaljer

   背景

   baggrund

   セクション

   afsnit

   入れてください

   læg venligst

   Uddybende forklaring

   追加の betyder her «ekstra» og står foran et substantiv som en beskrivelse. 追加 er et substantiv med betydningen «tilføjelse» eller «ekstra», og の forbinder det med det følgende substantiv: 追加の詳細 = «ekstra detaljer». Eksempel: 追加の情報 betyder «ekstra information». Dette siger ikke i sig selv, hvor mange detaljer der er. 詳細 betyder «detaljer» eller «detaljerede oplysninger». Japanske substantiver markeres ikke her for bestemthed eller flertal, så den danske flertalsform følger den fastsatte betydning i oversættelsen og ikke en særlig flertalsendelse i 詳細. 背景 betyder «baggrund». I 背景のセクション forbindes det med det næste substantiv gennem の: «baggrundssektionen» eller «sektionen om baggrund». Eksempel: 背景の情報 betyder «oplysninger om baggrunden». の viser her forholdet mellem to substantiver; det er ikke selve ordet «sektion». セクション er et låneord, der betyder «sektion» eller «afsnit». Det er hovedordet i 背景のセクション, mens 背景の beskriver, hvilken sektion der menes. 入れてください kommer fra verbet 入れる, «at lægge, sætte eller indsætte noget». Formen 入れて er forbindelsesformen, og ください efter denne form bruges til en høflig anmodning: «læg venligst ...» eller «indsæt venligst ...». Mønstret verbets て-form + ください kan genbruges i høflige anmodninger. Eksempel: ここに名前を書いてください。 betyder «Skriv venligst navnet her.» I hele sætningen er 追加の詳細 det, der skal lægges ind, og 背景のセクション er stedet eller målet, markeret med に. は gør 追加の詳細 til sætningens tema. Derfor samles betydningen som: «Læg de ekstra detaljer i baggrundsafsnittet.»

8. 私が下書きを修正して、送り返します。

   Jeg vil rette udkastet og sende det tilbage.

   私

   jeg

   下書き

   udkast

   修正して

   rette og …

   送り返します

   sende tilbage

   Uddybende forklaring

   私 betyder her “jeg”. 私が markerer 私 som subjekt med が; subjektet er altså den, der udfører begge handlinger. が kan også fremhæve, hvem der gør noget, mens は ofte bruges til et mere overordnet emne. Eksempel: 私が行きます。 — “Jeg går/jeg tager af sted.” 下書き betyder “udkast”. Med を bliver det det direkte objekt for den følgende handling: 下書きを = “udkastet”. Japansk har ikke en bestemt artikel svarende til dansk -et i selve substantivet; den bestemte betydning kommer her af sammenhængen og den faste oversættelse. Eksempel: 下書きを読みます。 — “Jeg læser udkastet.” 修正して er te-formen af verbet 修正する, “at rette eller revidere”. Te-formen forbinder denne handling med den næste: Aして、B kan her forstås som “gøre A og derefter gøre B”. Den bærer ikke alene dansk datids- eller fremtidsmarkering. Eksempel: 文章を修正して、送ります。 — “Jeg retter teksten og sender den.” 送り返します er den høflige ます-form af 送り返す, “at sende tilbage”. 送る betyder “at sende”, mens 送り返す tilføjer betydningen “tilbage”; det er derfor den sammensatte form, der udtrykker returnering. ます-formen er ikke-fortid og høflig; i denne sætning forstås den fremadrettet som en plan eller meddelelse om, hvad taleren vil gøre. Eksempel: 書類を送り返します。 — “Jeg sender dokumentet tilbage.” Samlet er strukturen 私が下書きを修正して、送り返します: “Jeg retter udkastet og sender det tilbage.” が angiver den handlende, を markerer udkastet som objekt, 修正して forbinder de to handlinger i rækkefølge, og 送り返します angiver den høfligt formulerede tilbageforsendelse.

9. 新しいバージョンができたら、送ってください。

   Send den nye version, når den er klar.

   新しい

   ny

   バージョン

   version

   できたら

   når den er klar

   送ってください

   send venligst

   Uddybende forklaring

   新しい betyder her “ny” og står foran substantivet バージョン som beskrivende ord: 新しいバージョン = “den nye version”. Formen er ikke bøjet efter tal eller køn; japansk har ikke sådanne bøjninger for dette ord. Et nyttigt modstykke er 古い = “gammel”. Eksempel: 新しい本です。 — “Det er en ny bog.” バージョン er et låneord for “version”. Sammen med 新しい fungerer det som den ting, der beskrives. Partiklen が efter gruppen markerer denne version som det grammatiske subjekt for det følgende udtryk. できたら betyder her “når den er klar”. Grundformen er できる, som blandt andet kan betyde “blive færdig”, “blive klar” eller “kunne”; i denne sætning er betydningen, at versionen er blevet klar. できた er den almindelige fortidsform af できる, og たら gør formen betinget eller tidsligt: できたら kan derfor ofte gengives som “når det er blevet færdigt” eller “hvis det bliver færdigt”. Den faste oversættelse og sammenhængen gør den tidslige læsning “når den er klar” relevant her. Eksempel: 準備ができたら、始めます。 — “Når forberedelserne er klar, begynder jeg.” 送ってください er en høflig anmodning om at sende noget. Grundverbet er 送る = “sende”; det bliver til te-formen 送って, som efterfølges af ください i denne anmodningskonstruktion. Mønstret V-てください betyder typisk “vær venlig at V” eller “send venligst”. ください gør anmodningen høflig, men betyder ikke i sig selv “sende”. Eksempel: このメールを送ってください。 — “Send venligst denne e-mail.” Samlet består ytringen af 新しいバージョンが (“den nye version”), できたら (“når den er klar”) og 送ってください (“send den venligst”). Hele betydningen er derfor: “Send den nye version, når den er klar.”