Problemer med login på et projektværktøj | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. プロジェクトツールにログインできません。

   Jeg kan ikke logge ind på projektværktøjet.

   プロジェクトツール

   projektværktøj

   ログイン

   logge ind

   できません

   kan ikke

   Uddybende forklaring

   プロジェクトツール betyder her “projektværktøjet”. Det er et låneordsudtryk skrevet med katakana: プロジェクト betyder “projekt”, og ツール betyder “værktøj”. Sammen betegner de et værktøj til eller for et projekt. Eksempel: このツールを使います。 — “Jeg bruger dette værktøj.” ログイン betyder her “logge ind”. Det er et lånt navneord, som også kan bruges som handling sammen med する: ログインする — “at logge ind”. Eksempel: ログインします。 — “Jeg logger ind.” できません betyder her “kan ikke”. Grundformen できる betyder “kunne” eller “være i stand til”; できません er dens høflige negative form. Sammenlign できます — “kan” og できません — “kan ikke”. Her udtrykker formen, at login ikke er muligt, ikke talerens manglende vilje. I プロジェクトツールにログインできません markerer に det mål eller den tjeneste, som man logger ind på: プロジェクトツールに — “på projektværktøjet”. Handlingen ログイン står direkte sammen med できません i mønstret ログインできません — “kan ikke logge ind”; に hører altså ikke til en konstruktion ログインにできません. Samlet betyder プロジェクトツールにログインできません。: “Jeg kan ikke logge ind på projektværktøjet.” Punktummet afslutter en høflig konstatering.

2. どんなエラーメッセージが出ていますか。

   Hvilken fejlmeddelelse ser du?

   どんな

   hvilken slags

   エラーメッセージ

   fejlmeddelelse

   出ていますか

   vises?

   Uddybende forklaring

   どんな står foran et substantiv og spørger efter typen eller karakteren: “hvilken slags …?”. Det er ikke det samme som どの, som normalt spørger efter hvilken bestemt mulighed blandt kendte muligheder. Eksempel: どんな本を読みますか。 — “Hvilken slags bøger læser du?” エラーメッセージ er et låneord for en meddelelse, der beskriver en fejl. エラー betyder “fejl”, og メッセージ betyder “meddelelse”; sammen danner de et almindeligt teknisk sammensat substantiv. Her står ordet som det, der vises. 出ていますか kommer fra verbet 出る, “komme frem” eller “blive vist”. Formen 出ている beskriver her en aktuel synlig tilstand: en meddelelse er kommet frem og står stadig på skærmen. ます gør udtrykket høfligt, og か gør det til et spørgsmål. Eksempel: 画面にメッセージが出ています。 — “Der vises en meddelelse på skærmen.” I hele sætningen spørger どんな om typen af エラーメッセージ, mens が markerer denne meddelelse som det, der vises. 出ていますか spørger høfligt, hvilken fejlmeddelelse der aktuelt står fremme. Derfor bliver den samlede betydning: “Hvilken fejlmeddelelse ser du?”

3. セッションの期限が切れたと表示されています。

   Der står, at min session er udløbet.

   セッション

   session

   期限

   frist; udløbsgrænse

   切れた

   udløbet

   表示されています

   står der; vises

   Uddybende forklaring

   セッション betyder her “session”. Det er et låneord, som kan bruges om en igangværende login- eller brugerforbindelse. Et enkelt eksempel er セッションを開始する — “starte en session”. 期限 betyder “frist” eller “udløbsgrænse”. I 期限が切れる er det 期限, der er grundleddet, og hele udtrykket betyder, at en frist udløber. 期限 kan også bruges i 期限を延長する — “forlænge fristen”. 切れた er datidsformen af 切れる i denne faste betydning: “udløbe” eller “blive afbrudt”. Her kombineres den med 期限 i 期限が切れる; det er altså ikke den transitive form 切る, “skære” eller “afbryde noget”. Formen 切れた står foran と og gengiver den påstand, som vises. 表示されています betyder her “bliver vist” eller naturligt på dansk “der står”. 表示する betyder “vise” eller “få noget vist”, mens 表示されています er en høflig form, der beskriver en vist meddelelse eller en aktuel visningstilstand. Eksempel: 画面にエラーが表示されています。 — “Der vises en fejl på skærmen.” Sætningen bygges sådan op: セッションの knytter sessionen til 期限, så der er tale om sessionens udløbsgrænse. 期限が切れた siger, at denne grænse er udløbet. と markerer det, der bliver gengivet som meddelelsens indhold, og 表示されています siger, at dette indhold står vist på skærmen. Hele betydningen er derfor: “Der står, at min session er udløbet.”

4. ブラウザーを閉じて、それからもう一度開いてみてください。

   Prøv at lukke browseren og derefter åbne den igen.

   ブラウザー

   browser

   閉じて

   lukke

   それから

   derefter

   もう一度

   igen; én gang til

   開いて

   åbne

   みてください

   prøv venligst

   Uddybende forklaring

   ブラウザー betyder her “browser”. Det er et låneord skrevet med katakana. Som objekt får det partiklen を: ブラウザーを betyder “browseren” som det, handlingen rettes mod. 閉じて kommer fra verbet 閉じる, “at lukke”. 閉じて er te-formen. Her forbinder den den første handling med den næste: ブラウザーを閉じて = “luk browseren, og …”. Te-formen kan også bruges i andre forbindelser, for eksempel ドアを閉じてください = “Luk døren, tak.” それから betyder “derefter” eller “så”. Det markerer rækkefølgen, så den næste handling sker efter lukningen. Det er ikke selve verbet “åbne”, men et ord, der forbinder handlingerne tidsmæssigt. もう一度 betyder “igen” eller “én gang til”. 一度 betyder “én gang”, mens もう her tilføjer betydningen “endnu/en gang mere”. Sammen angiver udtrykket, at åbningen skal ske på ny. 開いて kommer fra verbet 開く, “at åbne”, og er dets te-form. Her står det efter それから, så betydningen er “derefter åbne”. I kombination med みてください bliver handlingen en høflig opfordring til at prøve at åbne. みてください er en fast grammatisk konstruktion, skrevet her med hiragana. Den består af te-formen af みる (“at se”) plus ください (“vær venlig”). Efter et andet verbs te-form betyder Vてみる “prøve at gøre V”, ikke bogstaveligt “se”. Derfor betyder 開いてみてください “prøv at åbne den”. ください gør opfordringen høflig. Et andet eksempel er 読んでみてください = “Prøv at læse det.” Samlet bygges sætningen sådan op: ブラウザーを閉じて angiver først at lukke browseren, それから angiver derefter rækkefølgen, og もう一度開いてみてください beder høfligt modtageren om at prøve at åbne den igen. Hele betydningen er: “Prøv at lukke browseren og derefter åbne den igen.”

5. それでもうまくいかなかったら、サポートに連絡したほうがいいですか。

   Hvis det stadig ikke virker, skal jeg så kontakte support?

   それでも

   alligevel

   うまくいかなかったら

   hvis det ikke virker

   サポート

   support

   連絡したほうがいいですか

   bør jeg kontakte?

   Uddybende forklaring

   それでも betyder her “alligevel” eller “stadig”: det knytter situationen til det foregående forsøg og siger, at resultatet ikke ændres trods det. Et nyttigt mønster er それでも + ..., fx それでも難しいです。 — “Det er stadig svært.” うまくいかなかったら betyder “hvis det ikke virker”. Grundudtrykket er うまくいく, “at gå godt” eller “at virke”; うまくいかなかった er dets negative fortidsform, “gik ikke godt/virkede ikke”. Endelsen -たら laver her en betingelse: うまくいかなかったら = “hvis det ikke virker” eller mere bogstaveligt “hvis det ikke gik godt”. Eksempel: うまくいかなかったら、もう一度試してください。 — “Hvis det ikke virker, så prøv igen.” サポート er et låneord, der her betyder supporten eller supportafdelingen. Det står med に, som markerer den part, man henvender sig til i 連絡する. 連絡したほうがいいですか spørger, om det vil være bedst eller tilrådeligt at kontakte nogen. Grundverbet er 連絡する, “at kontakte” eller “at tage kontakt”; i mønstret 連絡したほうがいい bruges fortidsformen 連絡した foran ほうがいい, selv om anbefalingen gælder fremadrettet. ほうがいい betyder “det er bedre at ...” og bliver til et spørgsmål med ですか. Eksempel: 先生に連絡したほうがいいですか。 — “Bør jeg kontakte læreren?” Samlet betyder sætningen: “Hvis det stadig ikke virker, bør jeg så kontakte support?” それでも viser, at dette gælder trods det tidligere forsøg; うまくいかなかったら angiver betingelsen, og サポートに連絡したほうがいいですか spørger om den anbefalede handling. Japansk udelader her subjektet; den faste oversættelse gør det klart, at det er taleren, der spørger, om vedkommende bør kontakte support.

6. サポートにエラーメッセージと試したことを送ってください。

   Send dem fejlmeddelelsen og det, du har prøvet.

   サポート

   support

   エラーメッセージ

   fejlmeddelelse

   試したこと

   det, du har prøvet

   送ってください

   send venligst

   Uddybende forklaring

   サポート betyder her support, altså den supportinstans, som modtager beskeden. Ordet bruges som et låneord i japansk. I sætningen står det med に: サポートに markerer modtageren eller destinationen for at sende noget. エラーメッセージ betyder fejlmeddelelse. Det er et sammensat låneord: エラー betyder fejl, og メッセージ betyder meddelelse. Her er det det første af de to ting, der skal sendes. 試したこと betyder det, du har prøvet. 試す er grundformen og betyder at prøve eller afprøve noget. Formen 試した er datidsformen, så 試したこと nominaliserer handlingen: bogstaveligt noget i retning af “det at have prøvet”. Mønstret verbets datidsform + こと kan derfor bruges til at tale om en handling eller erfaring som en ting. Eksempel: 設定を試したことを伝えます。 — “Jeg fortæller, at jeg har prøvet indstillingerne.” 送ってください er en høflig anmodning om at sende. Grundformen er 送る (“sende”); 送って er te-formen, og ください efter en te-form gør udtrykket til en høflig opfordring: “send venligst”. Det er en anmodning, ikke en neutral beskrivelse af, at nogen sender noget. Eksempel: 写真を送ってください。 — “Send venligst billedet.” Samlet består sætningen af modtageren サポートに, de to genstande エラーメッセージと試したこと og anmodningen 送ってください. と forbinder de to ting, og を markerer dem samlet som det, der skal sendes: “Send supporten fejlmeddelelsen og det, du har prøvet.”

7. まずブラウザーを再起動します。

   Jeg genstarter browseren først.

   まず

   først

   ブラウザー

   browser

   再起動します

   genstarter

   Uddybende forklaring

   まず betyder her “først” og markerer, at denne handling kommer før andre handlinger i forløbet. Det kan bruges til at angive første trin: まず名前を書きます。 — “Først skriver jeg navnet.” ブラウザー er et låneord skrevet med katakana og betyder “browser”. Katakana bruges ofte til ord, der er lånt fra andre sprog, men ordet fungerer her som et almindeligt japansk substantiv. 再起動します betyder her “genstarter”. 再起動 er ordet for “genstart”, mens します er den høflige form af する “gøre” og danner verber med mange substantiver, blandt andet 再起動する “genstarte”. 確認します betyder for eksempel “kontrollerer”. Formen します er ikke markeret for køn; den høflige -ます-form kan i denne type sætning beskrive en handling i nutid eller nær fremtid. Her gengives den i oversættelsen som “genstarter”. Sætningen samles sådan: まず “først” + ブラウザーを “browseren” + 再起動します “genstarter” — “Jeg genstarter browseren først.” Partiklen を markerer ブラウザー som det direkte objekt for handlingen.

8. まだ手伝いが必要なら、教えてください。

   Sig til, hvis du stadig har brug for hjælp.

   まだ

   stadig endnu

   手伝い

   hjælp

   必要

   nødvendig

   なら

   hvis

   教えてください

   sig venligst til

   Uddybende forklaring

   まだ betyder her “stadig” og placeres før det, der fortsat gælder. Det kan også betyde “endnu” i andre sammenhænge, blandt andet i en benægtelse, men her markerer det, at behovet for hjælp eventuelt fortsætter. 手伝い er substantivet “hjælp” eller “assistance”. Det hænger sammen med verbet 手伝う (at hjælpe), men formen i den faste sætning er substantivet 手伝い. I 手伝いが必要 er hjælpen det, der er nødvendigt: 手伝いが必要 = “der er brug for hjælp”. 必要 betyder “nødvendig” eller “påkrævet”. Det kan bruges som et na-adjektiv og som et substantiv. Her står det foran なら, så 必要なら betyder “hvis det er nødvendigt” eller, sammen med 手伝い, “hvis du stadig har brug for hjælp”. Det er 必要, ikke 手伝い, der udtrykker nødvendighed. なら danner her en betingelse efter et substantiv eller et na-adjektiv: Nなら = “hvis det er N” eller “hvis N er tilfældet”. I den samlede gruppe 手伝いが必要なら bliver betydningen “hvis der stadig er brug for hjælp”. Eksempel: 必要なら、連絡してください。 = “Kontakt mig, hvis det er nødvendigt.” 教えてください er en høflig anmodning med betydningen “sig til” eller “fortæl mig det”. 教える betyder grundlæggende “at lære nogen noget” eller “at fortælle/give oplysninger”; 教えて er te-formen, og ください efter te-formen bruges til en høflig anmodning: V-てください = “vær venlig at V”. Her er det altså en anmodning om at give besked, ikke en påstand om, at personen allerede har givet besked. Samlet består sætningen af まだ (“stadig”) + 手伝いが必要 (“der er brug for hjælp”) + なら (“hvis det er tilfældet”) + 教えてください (“sig til, tak”). Den faste betydning er derfor: “Sig til, hvis du stadig har brug for hjælp.”