Næste skridt efter opgaven | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 私は主な作業を終えました。

   Jeg er færdig med hovedopgaven.

   私は

   jeg

   主な

   primær

   作業

   opgave

   終えました

   afsluttede

   Uddybende forklaring

   私は består af 私 “jeg” og partiklen は, som markerer det, der tales om. Her er det taleren selv: “hvad mig angår”. 私 er en almindelig førstepersonsform, mens は ikke selv betyder “jeg”. Eksempel: 私は学生です。 — “Jeg er studerende.” 主な betyder her “hoved-” eller “primær-” og står foran substantivet 作業. Formen 主な bruges attributivt, altså direkte foran et substantiv. Den tilsvarende prædikative form er 主だ, som i en anden sætning kan betyde “er det vigtigste/primære”. 作業 er et substantiv for en opgave, et stykke arbejde eller en arbejdsproces. I denne sætning er det den konkrete hovedopgave, som taleren har afsluttet. Eksempel: 作業を始めます。 — “Jeg begynder arbejdet.” Partiklen を markerer her 作業 som objekt for verbet. 終えました er den høflige datidsform af det transitive verbum 終える — “afslutte” eller “gøre færdig”. Mønstret er 終える → 終えます (høflig nutid/fremtid) → 終えました (høflig fortid). Det er 終えました, ikke 作業, der viser handlingens tid og høflighed. 終える tager normalt det, der afsluttes, som objekt: 仕事を終えました。 — “Jeg afsluttede arbejdet.” Det adskiller sig fra 終わる, “slutte” eller “blive færdig”, som typisk beskriver, at noget selv slutter: 仕事が終わりました。 — “Arbejdet blev færdigt.” I den faste sætning er taleren derimod den, der afslutter 主な作業. Samlet bygges sætningen sådan op: 私は angiver taleren som emne, 主な作業 betyder “hovedopgaven”, og を終えました betyder “afsluttede/gjorde færdig”. Den samlede betydning er derfor: “Jeg er færdig med hovedopgaven” eller mere ordret “Jeg afsluttede hovedopgaven.”

2. 共有する前に、誰かに確認してもらってください。

   Få nogen til at gennemgå den, før du deler den.

   共有する

   dele

   誰かに

   til nogen

   確認して … もらってください

   bed venligst nogen om at gøre det

   Uddybende forklaring

   共有する betyder her “at dele”. Det er grundformen af verbet 共有する; i denne sætning står det foran 前に i betydningen “før man deler”. Mønstret V-る前に betyder “før man gør V”. Eksempel: 出かける前に、窓を閉めます。 — “Jeg lukker vinduet, før jeg går ud.” 誰かに betyder “til nogen”. 誰か betyder “nogen”, mens 誰 alene betyder “hvem”. I mønstret V-てもらう markerer に den person, som udfører handlingen for den, der får den udført. Her er personen ikke nærmere angivet. 確認して er te-formen af 確認する, “at kontrollere, bekræfte eller gennemgå”. Her handler det om at gennemgå det relevante indhold. Te-formen forbinder verbet med もらう: 確認してもらう. Eksempel: 内容を確認してください。 — “Kontrollér venligst indholdet.” 確認してもらってください bruger mønstret V-てもらってください: en høflig anmodning om at få nogen til at udføre handlingen. もらう betyder grundlæggende “at modtage”; i dette mønster får den relevante person handlingen udført som en tjeneste. ください gør anmodningen høflig. Eksempel: 先生に見てもらってください。 — “Bed venligst læreren om at se på det.” Samlet er 共有する前に “før du deler det”, 誰かに angiver den person, der skal udføre kontrollen, og 確認してもらってください betyder “bed venligst nogen om at gennemgå det”. Hele ytringen betyder: “Få nogen til at gennemgå den, før du deler den.”

3. 誰に確認してもらえばいいですか。

   Hvem skal gennemgå den?

   誰に

   hvem

   確認してもらえばいいですか

   skal jeg få det gennemgået?

   Uddybende forklaring

   誰に betyder her “til hvem/hvem skal …?”. 誰 er spørgeordet “hvem”, mens に markerer den person, som handlingen rettes mod i mønstret Xに〜てもらう: man får X til at udføre noget for sig. Personen er ikke identificeret i selve spørgsmålet. 確認してもらえばいいですか spørger, om det er passende eller ønskeligt at få nogen til at kontrollere noget. 確認する betyder “at kontrollere, bekræfte eller gennemgå”; i den faste oversættelse er den relevante betydning “gennemgå”. して er forbindelsesformen af する i 確認する. もらう betyder grundlæggende “at modtage”, men i 〜てもらう beskriver det, at taleren får en anden til at gøre noget som en hjælp eller tjeneste. Her står det som もらえば, en betingelsesform: もらう → もらえば. Sammen med いいですか bliver mønstret 〜てもらえばいいですか, “er det bedst/passende, at jeg får nogen til at …?” eller naturligt “hvem skal …?”. Eksempel: 先生に見てもらえばいいですか。 — “Skal jeg få læreren til at se på det?” Her viser に, hvem der udfører handlingen, og てもらえばいいですか spørger om den passende fremgangsmåde. Hele spørgsmålet samler mønstret 誰に + verb i てもらえばいいですか: taleren spørger, hvilken person der skal gennemgå det omtalte materiale. Derfor er den faste betydning “Hvem skal gennemgå den?”. Formen er høflig og egner sig til at spørge om den rette person eller fremgangsmåde.

4. 計画が変わるかもしれないので、チームリーダーに聞いてください。

   Spørg teamlederen, fordi planen kan ændre sig.

   計画

   plan

   変わる

   ændre sig

   かもしれない

   måske; kan være, at …

   ので

   fordi; eftersom

   チームリーダー

   teamleder

   聞いてください

   spørg venligst

   Uddybende forklaring

   計画 betyder her “plan”. Det er et substantiv. Et nyttigt eksempel er: 計画を立てます。 — “Jeg lægger en plan.” Her viser を, hvilken ting handlingen retter sig mod. 変わる betyder her, at planen ændrer sig. Det er den intransitive form: noget ændrer sig eller bliver anderledes uden at angive en person, der ændrer det. Den tilsvarende transitive form er 変える, “ændre noget”: 計画を変えます。 — “Jeg ændrer planen.” I den faste sætning er det 計画, der er det, som kan ændre sig. かもしれない føjes her til den almindelige verbform 変わる og udtrykker mulighed: “kan ændre sig” eller “måske ændrer den sig”. Det er ikke en sikker forudsigelse. Et andet eksempel er: 明日、雨が降るかもしれません。 — “Det kan regne i morgen.” ので kommer efter hele udsagnet 計画が変わるかもしれない og forbinder det med en grund eller forklaring: “fordi” eller “da”. Mønstret er A ので、B — “fordi A, B”. Her er A muligheden for, at planen ændrer sig, og B er anmodningen, der følger. チームリーダー er et sammensat låneord, der betyder “teamleder”. Det er den person, som anmodningen retter sig mod. I den efterfølgende del står partiklen に efter dette ord; i denne brug markerer に den person, man spørger. 聞いてください er en høflig anmodning, her “spørg venligst”. Formen består af 聞いて, て-formen af 聞く, og ください, “vær venlig at ...”. 聞く kan i andre sammenhænge også betyde “høre” eller “lytte”, men sammen med en person markeret med に og med denne betydning af situationen er det her “spørge teamlederen”. Et genbrugeligt eksempel er: 先生に聞いてください。 — “Spørg venligst læreren.” Samlet er strukturen 計画が変わるかもしれないので、チームリーダーに聞いてください: “Fordi planen kan ændre sig, så spørg teamlederen.” が markerer 計画 som det, der kan ændre sig; ので angiver grunden; に markerer den person, man spørger; og 聞いてください gør resten til en høflig anmodning.

5. 私も短いメッセージを用意したほうがいいですか。

   Skal jeg også forberede en kort besked?

   私

   jeg

   も

   også

   短い

   kort

   メッセージ

   besked

   用意したほうがいいですか

   skal jeg hellere forberede?

   Uddybende forklaring

   私 betyder her “jeg”. Det er et høfligt, neutralt førstepersonsord; i japansk udelades “jeg” ofte, når personen allerede er klar af situationen. も betyder “også” og føjes direkte efter det led, der får betydningen “også”. Her bliver det altså “jeg også”, ikke en del af verbet. 短い betyder “kort” i betydningen af lille længde eller omfang. Det er den attributive form af adjektivet 短い, så den står direkte foran navneordet: 短いメッセージ = “en kort besked”. Dets modsætning er 長い (“lang”). Eksempel: 短い文です。 — “Det er en kort sætning.” メッセージ er et låneord, der betyder “besked”. Det skrives med katakana og fungerer her som det direkte objekt for handlingen. Partiklen を markerer dette objekt i メッセージを用意する. 用意したほうがいいですか spørger høfligt, om det vil være bedst eller tilrådeligt at forberede noget. Grundformen er 用意する (“forberede”), og 用意した er dens た-form i mønsteret V-たほうがいい, som bruges til råd eller spørgsmålet “er det bedre, at man gør V?”. Her er した ikke i sig selv en påstand om, at forberedelsen allerede er sket. ですか gør spørgsmålet høfligt. Eksempel: 早く行ったほうがいいですか。 — “Er det bedst, at jeg tager af sted tidligt?” Samlet bygges sætningen sådan op: 私も (“jeg også”) + 短いメッセージを (“en kort besked” som objekt) + 用意したほうがいいですか (“er det bedst, at jeg forbereder?”). Den samlede betydning er derfor: “Skal jeg også forberede en kort besked?”

6. 何が変わったか、そしてファイルがどこにあるかを説明してください。

   Forklar, hvad der ændrede sig, og hvor man kan finde filen.

   何が

   hvad

   変わった

   ændrede sig

   そして

   og

   ファイル

   fil

   どこにあるか

   hvor den er

   説明してください

   forklar venligst

   Uddybende forklaring

   何が spørger, hvad der er subjektet for den følgende handling eller ændring. 何 betyder “hvad”, og が markerer subjektet i dette spørgsmål. Et genanvendeligt mønster er 何が + verbum?, for eksempel 何が必要ですか。 — “Hvad er nødvendigt?” 変わった er fortidsformen af 変わる — “at ændre sig” eller “at blive anderledes”. Formen viser, at ændringen allerede er sket; den beskriver ikke, hvem der ændrede noget med vilje. Sammen med 何が betyder det her “hvad ændrede sig”. Til sammenligning er 変わる nutids-/ikke-fortidsformen: 何が変わりますか。 — “Hvad vil ændre sig?” そして forbinder denne del med den næste del og betyder her “og”. I denne sætning forbinder det to ting, der skal forklares: hvad der ændrede sig, og hvor filen er. ファイル er et lånord, der betyder “fil”. Det er et navneord og står her som en del af udtrykket ファイルがどこにあるか, hvor が markerer filen som det, der befinder sig et sted. Et kort eksempel er ファイルがあります。 — “Der er en fil.” どこにあるか er en indlejret spørgeenhed: どこ betyder “hvor”, に markerer stedet, og ある bruges om eksistens eller placering af ikke-levende ting. か gør spørgsmålet til en del af en større sætning. Derfor betyder ファイルがどこにあるか “hvor filen er”. I et direkte spørgsmål kan man sige ファイルはどこにありますか。 — “Hvor er filen?” 説明してください er en høflig anmodning om “forklar venligst”. 説明する betyder “at forklare”; 説明して er te-formen, og ください efter te-formen bruges til en høflig anmodning. Mønstret V-てください kan genbruges, for eksempel 読んでください。 — “Læs venligst.” Hele sætningen samler først spørgsmålet 何が変わったか — “hvad der ændrede sig” — og forbinder det med ファイルがどこにあるか — “hvor filen er”. Til sidst beder 説明してください høfligt modtageren om at forklare begge dele: “Forklar, hvad der ændrede sig, og hvor man kan finde filen.”

7. 私は確認をお願いして、短いメモを加えます。

   Jeg vil bede om en gennemgang og tilføje en kort note.

   私は

   jeg

   確認

   gennemgang; kontrol

   お願いして

   bede om

   短い

   kort

   メモ

   note

   加えます

   tilføjer

   Uddybende forklaring

   私は består af 私 “jeg” og partiklen は, som markerer emnet. 私 er den almindelige førstepersonsform; は gør “jeg” til det, der beskrives i resten af ytringen. Eksempel: 私は学生です。 = “Jeg er studerende.” 確認 betyder her en gennemgang eller kontrol. Det er et navneord, men kan også indgå i verbet 確認する “at kontrollere/gennemgå”. I denne ytring står を efter 確認, fordi gennemgangen er det, der bedes om. Eksempel: 内容を確認します。 = “Jeg gennemgår indholdet.” お願いして er formen お願いする i te-form. Udtrykket bruges her til at bede om noget; sammen med 確認を bliver betydningen “bede om en gennemgang”. Te-formen forbinder dette med den næste handling, uden at gøre de to handlinger til én enkelt ordform. お願いする er en høflig måde at formulere en anmodning på. Eksempel: 確認をお願いして、返事を待ちます。 = “Jeg beder om en gennemgang og venter på et svar.” 短い er den attributive form af adjektivet 短い “kort” og står foran det navneord, det beskriver. Den står i grundform her; den bøjes ikke efter メモ for at markere grammatisk køn eller tal. Eksempel: 短い文を書きます。 = “Jeg skriver en kort sætning.” メモ er et navneord for en note eller et kort notat. Det kan bruges efter et beskrivende ord som i 短いメモ, “en kort note”. Eksempel: メモを残します。 = “Jeg efterlader et notat.” 加えます kommer fra verbet 加える, “at tilføje”. 加えます er den høflige ikke-fortidsform. Denne form kan bruges om en fremtidig handling eller en intention; her giver den faste oversættelse betydningen “vil tilføje”. Partiklen を efter メモ markerer det, der tilføjes. Eksempel: 情報を加えます。 = “Jeg tilføjer oplysninger.” Samlet er strukturen 私は + 確認をお願いして + 短いメモを加えます: “Jeg beder om en gennemgang og tilføjer en kort note.” て i お願いして forbinder anmodningen med den efterfølgende handling, mens ます i 加えます giver en høflig formulering af den handling, som ifølge oversættelsen vil blive udført.

8. それで引き継ぎが分かりやすくなるはずです。

   Det burde gøre overdragelsen tydeligere.

   それで

   derfor

   引き継ぎ

   overdragelse

   分かりやすく

   tydeligt; let at forstå

   なる

   blive

   はずです

   burde

   Uddybende forklaring

   それで forbinder den foregående handling med resultatet i denne sætning: “med det” eller “derfor”. Det peger her på den beskrevne handling som årsag til resultatet, ikke på et nyt selvstændigt emne. Et genanvendeligt mønster er それで、… = “og derfor …”. 引き継ぎ er et substantiv for en overdragelse eller videregivelse af opgaver, information eller ansvar. Det hænger sammen med verbet 引き継ぐ, “at overtage eller give videre”. I denne sætning er det selve overdragelsen, der bliver lettere at forstå. 分かりやすく er adverbialformen af i-adjektivet 分かりやすい, “let at forstå” eller “tydelig”. Endelsen -く gør, at adjektivet kan stå foran なる i konstruktionen 分かりやすくなる: “blive lettere at forstå” eller “blive tydeligere”. Det er 分かりやすい, ikke substantivet 引き継ぎ, der bærer adjektivets form. Eksempel: 説明が分かりやすくなる。 — “Forklaringen bliver lettere at forstå.” なる betyder “blive” eller “komme til at være”. Efter et i-adjektiv står det i mønsteret adjektivets -く-form + なる og angiver en ændring til den beskrevne egenskab. Her beskrives altså en ændring mod større tydelighed, ikke blot en allerede eksisterende egenskab. はずです udtrykker en forventning eller begrundet antagelse: “burde” eller “forventes at”. はず er et substantiv, der markerer, at noget forventes ud fra de foreliggende oplysninger, og です gør udsagnet høfligt. Det er ikke en sikker konstatering. Eksempel: 明日は晴れるはずです。 — “Det burde blive solskin i morgen.” Samlet bygges sætningen sådan op: それで (“med det/derfor”) + 引き継ぎが (“overdragelsen” som det, der beskrives) + 分かりやすくなる (“bliver lettere at forstå”) + はずです (“burde”). Hele betydningen er derfor: “Det burde gøre overdragelsen tydeligere.”