Sæt et mål for sprogtræning | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 語学練習の目標を決めたいです。

   Jeg vil sætte et mål for min sprogtræning.

   語学練習

   sprogtræning

   目標

   mål

   決めたいです

   vil gerne beslutte

   Uddybende forklaring

   語学練習 betyder her «sprogtræning» eller «øvelse i sprog». Det er en sammensætning af 語学 («sprogstudier») og 練習 («øvelse/praksis»). Som navneord kan det bruges som emne for の: 日本語の練習 betyder «øvelse i japansk». Her er 語学練習の den del, der knytter sprogtræningen til det følgende navneord. 目標 betyder «mål». Det er et navneord, og i 語学練習の目標 er betydningen «målet for sprogtræningen». の forbinder to navneord og viser denne relation; det er ikke i sig selv en bestemt dansk præposition i alle sammenhænge. Eksempel: 今週の目標 betyder «ugens mål». 決めたいです betyder «vil gerne beslutte» i denne sætning. Grundformen er 決める («at beslutte»). Formen 決めたい dannes ved at sætte たい efter verbets stamme og udtrykker, at taleren ønsker at gøre noget; です gør udsagnet høfligt. Sammenlign 目標を決めます («jeg beslutter/fastsætter et mål») med 目標を決めたいです («jeg vil gerne beslutte/fastsætte et mål»). Den underforståede taler svarer her til «jeg» i oversættelsen; japansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af sammenhængen. を markerer det direkte objekt for verbet: 目標を決める betyder «at beslutte/fastsætte et mål». Det viser derfor, at 目標 er det, der bliver besluttet, mens 決めたいです udtrykker talerens ønske om at gøre det. Samlet bygges sætningen sådan op: 語学練習の目標 («målet for sprogtræningen») + を (objektmarkør) + 決めたいです («vil gerne beslutte»). Hele betydningen er: «Jeg vil sætte et mål for min sprogtræning.»

2. 今、どのスキルが一番難しいと感じますか。

   Hvilken færdighed føles sværest lige nu?

   今

   lige nu

   どの

   hvilken

   スキル

   færdighed

   一番

   mest

   難しい

   svær

   感じますか

   føles

   Uddybende forklaring

   今 betyder her “lige nu”. Det er et tidsord, som normalt står først eller tæt på begyndelsen af sætningen. Eksempel: 今、忙しいです。 — “Jeg har travlt lige nu.” どの betyder “hvilken” og står foran et navneord: どの本 betyder “hvilken bog”. Det angiver et valg inden for en kendt eller relevant gruppe; det er ikke i sig selv et fuldt spørgsmål. スキル er et låneord, der betyder “færdighed” eller “skill”. Det er et navneord og kan bruges med andre bestemmere, for eksempel このスキル — “denne færdighed”. どのスキルが betyder “hvilken færdighed”. が markerer her det led, som beskrives af 難しい — altså den færdighed, der er vanskelig. I mønsteret どのNが… spørger man “hvilken N …?”. 一番 betyder “mest” eller “aller-”. Det bruges her til at lave den højeste grad: 一番難しい — “sværest”. Det står foran det ord, som beskriver den højeste grad. Eksempel: これが一番簡単です。 — “Dette er lettest.” 難しい betyder her “svær” eller “vanskelig”. Det er et såkaldt i-adjektiv; formen ender på -い og står her i ikke-fortid. Sammen med 一番 bliver det 一番難しい, “sværest”. En nyttig gradbøjning er 難しい — “svær”, もっと難しい — “sværere”, 一番難しい — “sværest”. I 難しいと感じますか markerer と indholdet af følelsen eller vurderingen: bogstaveligt “føler du, at [det] er svært?”. 感じますか er den høflige ikke-fortidsform af 感じる (“at føle”, “at opleve”). 感じます er en høflig udsagnsform, og 感じますか gør den til et spørgsmål. Her spørges der om den aktuelle vurdering, ikke om en handling, der allerede er afsluttet. Hele mønsteret kan genbruges som 今、どのNが一番Aいと感じますか。 — “Hvilken N føler du lige nu er mest A?” I den faste sætning sættes どのスキルが sammen med 一番難しいと感じますか: “Hvilken færdighed føler du er sværest lige nu?” Den naturlige danske oversættelse er derfor: “Hvilken færdighed føles sværest lige nu?”

3. 短い会話でスムーズに話すことです。

   At tale flydende i korte samtaler.

   短い

   kort

   会話

   samtale

   で

   i eller ved

   スムーズに

   flydende

   話す

   tale

   ことです

   det er at gøre

   Uddybende forklaring

   短い betyder her “kort” og beskriver 会話: korte samtaler. Det er den attributive form af 短い (kort); samme form står foran et navneord. Den modsatte beskrivelse er 長い (lang), som i 長い会話 — “en lang samtale”. 会話 betyder “samtale” eller “samtaler”. Det er et substantiv og kan bruges i sammensætninger, for eksempel 会話練習 — “samtaleøvelse”. I denne sætning er det den type situation, som で knytter handlingen til. で står efter 短い会話 og markerer stedet eller den ramme, hvor noget foregår. Her bliver betydningen derfor “i korte samtaler”. Det er ikke selve betydningen “samtale”; den kommer fra 会話. Den samme partikel kan også markere et middel eller materiale i andre sætninger, så den konkrete betydning afhænger af forbindelsen. スムーズに betyder “flydende” eller “jævnt” her og beskriver måden at tale på. スムーズ er et lånt beskrivende ord, og に gør det til en adverbiel form, der kan stå foran et verbum. Et eksempel er スムーズに進む — “forløbe flydende”. 話す betyder “at tale”. Det er grundformen og bruges blandt andet i neutrale udsagn og efter こと i denne konstruktion. En nyttig kontrast er 聞く — “at lytte” eller “at høre”; 話す beskriver den person, der taler, ikke den, der lytter. スムーズに話す betyder samlet “at tale flydende”. ことです består af こと, som gør handlingen 話す til et navneordsagtigt udtryk, og です, som afslutter et høfligt udsagn. Mønsteret verbets grundform + ことです kan derfor præsentere en handling som det, noget er eller består i: 毎日読むことです — “det er at læse hver dag”. Her er det 話す, der står i grundform før こと; です er ikke en del af verbet 話す. Samlet bliver mønsteret 短い会話で (“i korte samtaler”) + スムーズに話す (“tale flydende”) + ことです (“det er at gøre det”): “Det er at tale flydende i korte samtaler.” Sætningen kan bruges som en kort, høflig beskrivelse af et mål eller en færdighed.

4. では、毎日、簡単な話す練習を一つ選びましょう。

   Så vælg en lille taleøvelse hver dag.

   では

   så

   毎日

   hver dag

   簡単な

   enkel

   話す

   tale

   練習

   øvelse

   一つ

   én

   選びましょう

   vælg

   Uddybende forklaring

   では åbner her med betydningen »så« eller »nå, så«. Det markerer et skift til det næste forslag eller den næste handling. Det er ikke en del af selve øvelsens indhold. 毎日 betyder »hver dag«. Det angiver, hvor ofte handlingen gentages. Det kan genbruges direkte i mønsteret 毎日 + handling, for eksempel: 毎日勉強します。 — »Jeg studerer hver dag.« 簡単な betyder her »enkel« eller »let«. 簡単 er et na-adjektiv: foran et navneord bruges formen 簡単な, mens 簡単です kan stå som udsagn om noget. I denne sætning beskriver det den efterfølgende øvelse. 話す betyder »at tale«. Formen er ordbogsformen og står her foran 練習 for at beskrive, hvilken slags øvelse der er tale om: 話す練習 betyder »taleøvelse« eller mere bogstaveligt »øvelse i at tale«. Japanske verber kan bruge denne form foran et navneord på denne måde; 話す er ikke bøjet til datid eller høflighed her. 練習 betyder »øvelse« eller »træning«. Det er et navneord, som også kan indgå i handlingen 練習する, »at øve sig«. I den faste sætning er 練習 selve den øvelse, der skal vælges. 一つ betyder »én« i betydningen ét stykke eller én enhed af noget. つ er den generelle tælleform, som kan bruges til mange konkrete ting og valg. Her gør 一つ det klart, at der skal vælges én øvelse. 選びましょう kommer fra verbet 選ぶ, »at vælge«. Endelsen -ましょう er den høflige volitivform og bruges til et forslag som »lad os vælge« eller, i en vejledende sammenhæng, »vælg«. Den er ikke datid. Et tilsvarende høfligt udsagn uden forslag ville være 選びます — »vælger/vil vælge«. Samlet står delene i rækkefølgen: では (så) + 毎日 (hver dag) + 簡単な話す練習 (en enkel taleøvelse) + 一つ (én) + 選びましょう (lad os vælge/vælg). Den samlede betydning er derfor: »Så vælg en enkel taleøvelse hver dag.«

5. 上達をどうやって記録できますか。

   Hvordan kan jeg følge mine fremskridt?

   上達

   fremskridt; forbedring

   どうやって

   hvordan

   記録

   registrering; at følge

   できますか

   kan man …?

   Uddybende forklaring

   上達 betyder her “fremskridt” eller “forbedring”. Det er et substantiv, som også indgår i verbet 上達する “at gøre fremskridt / blive bedre”. I sætningen står 上達を, hvor を markerer det, der skal registreres eller følges. どうやって spørger til metoden: “hvordan” eller mere konkret “på hvilken måde”. Det bruges, når man vil vide, hvordan noget udføres. Det er derfor ikke selve fremskridtet, men metoden til at følge det, der spørges om. 記録 betyder “registrering” eller “at føre optegnelse”. Som verbalnavn bruges det med する: 記録する = “at registrere”. I denne sammenhæng passer betydningen “at følge eller registrere fremskridt”; den kan for eksempel omfatte at gemme optagelser og senere sammenligne dem. Eksempel: 練習を記録します。 — “Jeg registrerer øvelsen.” できますか er den høflige spørgeform af できる “kunne / være i stand til”. Efter verbalnavnet 記録 danner det 記録できる “kunne registrere”, og 記録できますか spørger “kan [man/jeg] registrere …?” Japansk udelader ofte subjektet, og her gengiver den faste danske oversættelse det som “jeg”. Samlet er strukturen 上達を どうやって 記録できますか: “Hvordan kan jeg registrere mine fremskridt?” 上達を angiver det, der følges, どうやって spørger efter fremgangsmåden, og 記録できますか spørger høfligt, om registreringen er mulig. Sætningen passer naturligt til en samtale om at bruge øvelser og optagelser til at følge udviklingen.

6. 答えを一つ録音して、あとでそれをもう一度聞きましょう。

   Optag et svar, og lyt til det igen senere.

   答え

   svar

   一つ

   ét

   録音して

   optag, og …

   あとで

   senere

   それ

   det

   もう一度

   igen; én gang til

   聞きましょう

   lad os lytte

   Uddybende forklaring

   答え betyder her “svar”. Det er et navneord, der kan bruges om et svar på et spørgsmål. Et nyttigt eksempel er 答えが分かりません。 — “Jeg kender ikke svaret.” 一つ betyder “én ting” og angiver her ét svar som det, der skal optages. 一つ er den generelle tælleform for ting; i denne sætning fungerer den som mængdeangivelse til 答え. Det er ikke selve navneordet 答え, der betyder “én”. 録音して bygger på verbet 録音する — “at optage lyd”. Formen 録音して er te-formen af 録音する; her forbinder den optagelsen med den følgende opfordring: “optag …, og …”. Et genanvendeligt eksempel er 声を録音して聞きます。 — “Jeg optager stemmen og lytter til den.” あとで betyder “senere” eller “bagefter”. Det placerer handlingen på et senere tidspunkt uden at angive præcist hvornår. Eksempel: あとで電話します。 — “Jeg ringer senere.” それ betyder “det” og er et stedord for noget, der allerede er identificeret i sammenhængen. I den faste oversættelse henviser det til svaret, der blev optaget. Formen それ ændrer sig ikke efter tal eller grammatisk køn, da japansk ikke markerer disse kategorier på dette stedord. もう一度 betyder “igen” eller “én gang til”. もう bidrager her med betydningen “yderligere/igen”, mens 一度 betyder “én gang” som tids- eller gentagelsesenhed. Sammen angiver de, at lytningen skal ske endnu en gang. Eksempel: もう一度言ってください。 — “Sig det én gang til, tak.” 聞きましょう bygger på verbet 聞く — “at lytte” eller “at høre”. 聞きましょう er den høflige volitivform: den foreslår eller opfordrer til, at taleren og modtageren gør det sammen, altså “lad os lytte”. Den høflige ikke-fortidsform er 聞きます, mens 聞きましょう udtrykker forslag eller opfordring. Her følger den efter te-formen 録音して, så de to handlinger forbindes. Samlet betyder 答えを一つ録音して “optag ét svar”, hvor を markerer svaret som objekt for optagelsen. あとでそれをもう一度聞きましょう betyder “lad os senere lytte til det igen”: それを markerer det tidligere nævnte svar som objekt for 聞く, og もう一度 angiver gentagelsen. Hele ytringen bliver derfor: “Optag et svar, og lyt til det igen senere.”

7. その習慣は簡単に続けられそうです。

   Den rutine lyder nem at følge.

   その

   den

   習慣

   rutine

   簡単に

   nemt

   続けられそうです

   ser ud til at kunne fortsætte

   Uddybende forklaring

   その står foran 習慣 og er et japansk demonstrativ, der her svarer til “den” i den faste oversættelse. Det identificerer et bestemt substantiv, men de givne oplysninger fastslår ikke, hvad demonstrativet henviser til uden for selve udtrykket. その ændrer sig ikke efter tal eller grammatisk køn. Eksempel: その本を読みます。 — “Jeg læser den bog.” 習慣 betyder her “rutine” eller “vane”. Det er et substantiv og får ikke verbal tidsbøjning. Det beslægtede ord 習慣的 betyder “vanemæssig” eller “sædvanlig”; i grundsætningen er det derimod selve rutinen, der omtales. I その習慣は markerer は, at rutinen er sætningens tema. 簡単に betyder her “nemt” eller “uden større besvær”. 簡単 er et beskrivende ord, og endelsen に gør det muligt at bruge ordet som en mådebestemmelse for handlingen. Det beskriver altså, hvordan handlingen kan udføres, ikke hvor mange gange den udføres. Eksempel: 簡単にできます。 — “Det kan gøres nemt.” I 続けられそうです ligger flere nyttige dele. 続ける er grundformen og betyder “fortsætte” eller “blive ved med noget”. 続けられる er potentialformen og betyder “kunne fortsætte” eller “kunne blive ved med noget”; her markerer られる mulighed eller evne for verbet 続ける. そうです efter denne verbform udtrykker, at noget ser ud til at være tilfældet, og です giver en høflig afslutning. Derfor betyder hele udtrykket her “ser ud til at kunne fortsættes”, naturligt gengivet som “ser nem ud at følge”. Eksempel: この方法は続けられそうです。 — “Denne metode ser ud til at være mulig at holde fast i.” Her er 続けられそうです stadig en vurdering af, hvad der ser muligt ud, ikke en sikker erklæring om, at handlingen faktisk vil fortsætte. Samlet bliver その習慣は — “den rutine”, 簡単に — “nemt”, og 続けられそうです — “ser ud til at kunne fortsætte”. Hele udsagnet betyder derfor: “Den rutine lyder nem at følge.”

8. 課題は短くして、何度も繰り返しましょう。

   Hold opgaven kort, og gentag den ofte.

   課題

   opgave

   短くして

   gør kort

   何度も

   mange gange

   繰り返しましょう

   lad os gentage

   Uddybende forklaring

   課題 betyder her “opgave”. Det er et selvstændigt navneord og kan bruges i mønsteret 課題は〜 (“hvad angår opgaven, …”), hvor は markerer emnet. Et eksempel er 宿題 (“lektier”), men det er et andet ord og bør ikke forveksles med 課題. 短くして kommer fra adjektivet 短い (“kort”). Endelsen -く gør adjektivet til en form, der kan forbindes med næste handling, og して er te-formen af する (“gøre”). Sammen betyder det her “gør den kort”, altså at opgaven skal have kort længde. Eksempel: 文を短くして。 — “Gør sætningen kort.” 何度も betyder “mange gange” eller “igen og igen”. 何度 betyder bogstaveligt “hvor mange gange”, mens も i denne faste brug giver betydningen “så mange gange”. Det er ikke et præcist antal. Eksempel: 何度も読んでください。 — “Læs det igen og igen.” 繰り返しましょう betyder “lad os gentage”. Verbet er 繰り返す (“gentage”), og ましょう er den høflige volitionsform: den foreslår en fælles handling (“lad os …”). Formen 繰り返します betyder derimod typisk “gentager” eller “vil gentage” uden selve forslaget. Eksempel: もう一度繰り返しましょう。 — “Lad os gentage det én gang til.” Samlet er strukturen 課題は 短くして、何度も 繰り返しましょう: “Lad os holde opgaven kort og gentage den ofte.” 短くして forbinder den første handling med den efterfølgende opfordring, mens 何度も angiver, at gentagelsen skal ske mange gange. Den høflige form 〜ましょう gør hele opfordringen høflig.