At forstå et grammatisk mønster | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. この文法パターンをもう一度説明してもらえますか。

   Kan du forklare dette grammatiske mønster igen?

   この

   denne

   文法パターン

   grammatisk mønster

   もう一度

   igen

   説明して

   forklare

   もらえますか

   kan jeg få …?

   Uddybende forklaring

   この står foran et substantiv og peger på noget som “denne/dette” i forhold til samtalesituationen. Her bestemmer det 文法パターン; demonstrativet bøjes ikke efter tal eller grammatisk køn. 文法パターン betyder her “grammatisk mønster”. Det er en sammensætning af 文法 (“grammatik”) og パターン (“mønster”), og hele udtrykket fungerer som det, der skal forklares. Et tilsvarende genbrugeligt mønster er このN = “denne/dette N”, hvor N er et substantiv. もう一度 er et adverbialt udtryk for at gøre noget én gang mere, altså “igen”. もう kan have flere funktioner i japansk, men sammen med 一度 har det her betydningen “endnu én gang”. Eksempel: もう一度言ってください。 — “Sig det én gang til, tak.” 説明して er te-formen af verbet 説明する (“at forklare”). Te-formen afslutter ikke handlingen her; den forbinder 説明する med den følgende konstruktion. Den høflige anmodning bygges derfor som 説明してもらえますか — omtrent “kan jeg få dig til at forklare det?” eller naturligt på dansk “kan du forklare det?”. もらえますか er en høflig spørgsmålskonstruktion med den potentielle form af もらう (“at modtage/få”): もらえる betyder “kan få/modtage”, og もらえますか spørger høfligt, om taleren kan få noget. I kombination med en te-form, som i 説明してもらえますか, bruges den til at bede om, at en anden gør noget for taleren. か markerer spørgsmålet. Samlet består ytringen af この文法パターン (“dette grammatiske mønster”), もう一度 (“igen”) og anmodningen 説明してもらえますか (“kan du forklare [det]?”). Hele meningen er derfor: “Kan du forklare dette grammatiske mønster igen?”

2. 動作がすでに完了していることを示します。

   Det viser, at en handling allerede er afsluttet.

   動作

   handling

   すでに

   allerede

   完了している

   er afsluttet

   示します

   viser

   Uddybende forklaring

   動作 betyder her “handling” eller “aktivitet”. Det er et substantiv og kan bruges om det, der udføres. Det er ikke selve verbet “at udføre”; et almindeligt eksempel er 動作が止まる — “handlingen/bevægelsen stopper”. すでに betyder “allerede” og placeres her før beskrivelsen af, at handlingen er afsluttet. Det markerer, at afslutningen ligger før det relevante tidspunkt. Det er ikke det samme som もう, som også ofte betyder “allerede” eller “mere”, afhængigt af sammenhængen. 完了している kommer fra 完了する — “at fuldføre” eller “at blive afsluttet”. 完了している er formen 完了する i ている-konstruktionen. Her beskriver den en eksisterende tilstand: handlingen er allerede afsluttet. ている kan i andre sammenhænge beskrive en igangværende handling eller en vedvarende tilstand, så betydningen skal afgøres af verbet og sammenhængen. Eksempel: 作業が完了している — “arbejdet er afsluttet”. Efter denne beskrivelse står こと, som gør hele udsagnet 動作がすでに完了している til et navneordsagtigt indhold: “det forhold, at handlingen allerede er afsluttet”. が markerer her det, der beskrives, nemlig 動作; を markerer dette samlede indhold som det, der vises. 示します kommer fra 示す — “at vise” eller “at angive”. Endelsen -ます er den høflige form i nutids-/ikke-fortidsparadigmet; i denne sætning gengives den naturligt som “viser”. Formen er ikke en særlig flertalsform. Eksempel: この記号は注意を示します — “Dette symbol angiver opmærksomhed.” Samlet følger sætningen mønstret A が B ていることを 示します: “Det viser, at A er B.” Her er 動作 den handling, すでに betyder “allerede”, og 完了している siger, at den befinder sig i den afsluttede tilstand. Derfor betyder hele udsagnet: “Det viser, at en handling allerede er afsluttet.” Denne formulering er neutral og forklarende.

3. この文では、なぜ動詞が変わりますか。

   Hvorfor ændrer verbet sig i denne sætning?

   この

   denne

   文

   sætning

   では

   i denne sammenhæng

   なぜ

   hvorfor

   動詞

   verb

   変わります

   ændrer sig

   か

   markerer et spørgsmål

   Uddybende forklaring

   「この」 står foran et substantiv og betyder “denne” i betydningen af noget, der peges på i den aktuelle sammenhæng. Her afgrænser det 「文」: “denne sætning”. Formen ændres ikke efter tal eller grammatisk køn. 「文」 betyder “sætning” her. Ordet kan også bruges om en skriftlig tekst eller formulering, men i denne ytring er det den sætning, man taler om. 「では」 består af 「で」 og 「は」. Sammen angiver de det område eller den sammenhæng, som udsagnet gælder for: “i denne sætning” eller “hvad denne sætning angår”. 「は」 markerer dette som samtalens tema; det er ikke selve spørgsmålsmarkøren. 「なぜ」 spørger efter årsagen: “hvorfor”. Det er et spørgeord om grund eller årsag, ikke om tidspunkt eller måde. 「動詞」 betyder “verb”. 「動詞が」 gør verbet til det grammatiske subjekt for 「変わります」. Partiklen 「が」 er ikke med i det valgte ordopslag, men viser her, hvilket element der ændrer sig. 「変わります」 er den høflige ikke-fortidsform af 「変わる」, “at ændre sig” eller “at blive anderledes”. 「変わる」 er intransitivt: noget ændrer sig; det er ikke den transitive form “at ændre noget”, som er 「変える」. 「変わります」 kan efter sammenhængen beskrive en regelmæssig eller fremtidig ændring; i den faste oversættelse betyder det “ændrer sig”. 「か」 står til sidst og markerer et spørgsmål i høfligt eller neutralt standardsprog. Det giver ikke selv betydningen “hvorfor”; den betydning kommer fra 「なぜ」. Sammen bliver 「この文では」 “i denne sætning”, 「なぜ」 “hvorfor”, 「動詞が変わります」 “ændrer verbet sig”, og 「か」 gør hele ytringen til et spørgsmål: “Hvorfor ændrer verbet sig i denne sætning?”

4. 出来事が終わっているので、形が変わります。

   Formen ændrer sig, fordi begivenheden er afsluttet.

   出来事

   begivenhed

   終わっている

   er afsluttet

   ので

   fordi

   形

   form

   変わります

   ændrer sig

   Uddybende forklaring

   出来事 betyder her “begivenhed” og er et navneord. Det kan bruges om en hændelse eller begivenhed. Eksempel: 大きな出来事 — “en stor begivenhed”. 終わっている bygger på udsagnsordet 終わる, “at slutte”. 終わっている beskriver her den nuværende tilstand, der følger af, at noget er blevet afsluttet: “er afsluttet”. 終わる er et intransitivt udsagnsord, så begivenheden fremstilles som noget, der slutter, ikke som et direkte objekt, nogen afslutter. Eksempel: 会議が終わっている。 — “Mødet er afsluttet.” ので knytter en grund til det, der følger, og kan her oversættes med “fordi”. Mønstret Aので、B betyder “fordi A, B” eller “da A, B”. Her står årsagen før resultatet: 出来事が終わっているので — “fordi begivenheden er afsluttet”. 形 betyder her “form” eller “udformning”. Det er et navneord og kan bruges om, hvordan noget ser ud eller er struktureret. Eksempel: 形が違います。 — “Formen er anderledes.” 変わります bygger på 変わる, “at ændre sig” eller “at blive anderledes”. Formen 変わります er den høflige ikke-fortidsform; i denne sætning beskriver den, at formen ændrer sig eller vil ændre sig på baggrund af den angivne årsag. 変わる er intransitivt: det, der ændrer sig, står med が, her 形が. Eksempel: 季節で形が変わります。 — “Formen ændrer sig med årstiden.” Samlet består sætningen af 出来事が終わっている — “begivenheden er afsluttet” — efterfulgt af ので — “fordi” — og 形が変わります — “formen ændrer sig”. Hele betydningen er derfor: “Formen ændrer sig, fordi begivenheden er afsluttet.”

5. 別の例を一つ出してもらえますか。

   Kan du give mig et andet eksempel?

   別の

   et andet

   例

   eksempel

   一つ

   ét eksempel

   出して

   give eller fremsætte

   もらえますか

   kan du ... for mig?

   Uddybende forklaring

   別の står foran 例 og betyder her “et andet”. 別 har betydningen “anderledes” eller “adskilt”, og 別の bruges til at bestemme et substantiv. 例 betyder “eksempel”. Det er et substantiv, som kan bruges i mønsteret Aの例 (“et eksempel på A”) eller med en bestemmelse foran, som i 別の例. 一つ angiver her ét eksempel. つ er en almindelig japansk tælleform, som blandt andet kan bruges til at tælle ting og eksempler. Formen 一つ betyder “én” i denne tælling. 出して er te-formen af verbet 出す, som her betyder “give” eller “fremsætte” et eksempel. Te-formen forbindes i denne sætning med もらえますか i mønsteret Vて + もらえますか. もらえますか bygger på もらう, “modtage” eller “få”, i en høflig mulighedsform. Efter et te-formet verbum danner Vて + もらえますか en høflig anmodning om, at den anden gør noget for taleren: “kan du gøre V for mig?” Her er handlingen 出して, så konstruktionen spørger, om modtageren kan give et eksempel. か markerer spørgsmålet. Sætningen samles således: 別の例 (“et andet eksempel”) + を (det, handlingen retter sig mod) + 一つ (“ét”) + 出してもらえますか (“kan du give det for mig?”). Den naturlige samlede betydning er: “Kan du give mig et andet eksempel?” Mønsteret Vて + もらえますか kan genbruges, for eksempel: もう一度説明してもらえますか。 — “Kan du forklare det én gang til?”

6. 授業の前に、誰かが本を開きました。

   Nogen åbnede bogen før undervisningen.

   授業

   undervisning

   の前に

   før ...

   誰か

   nogen

   本

   bog

   開きました

   åbnede

   Uddybende forklaring

   授業 betyder her undervisning eller en undervisningstime. Det er et substantiv. Et nyttigt mønster er N の前に = "før N", hvor N er det, der bruges som tidsreference. の前に består af の og 前に. 前 betyder grundlæggende "foran" eller "før", og の knytter tidsreferencen til dette ord. I dette tidsmønster betyder 授業の前に "før undervisningen". に markerer her det tidspunkt eller den tidsgrænse, som handlingen ligger før. Eksempel: 食事の前に手を洗います。 — "Jeg vasker hænder før måltidet." 誰か betyder "nogen" eller "en eller anden". Det er et ubestemt pronomen og fungerer her som den, der udfører handlingen. 誰 betyder "hvem", mens 誰か dannes med か og betyder en ukendt eller ikke nærmere identificeret person. I sætningen markeres denne person som subjekt med det følgende が. 本 betyder "bog". Det er et substantiv. I denne sætning er bogen det, handlingen retter sig mod; den markeres i den fulde struktur med objektsmarkøren を: 本を. 開きました er den høflige datidsform af 開く i betydningen "åbne". Formen angiver, at handlingen er afsluttet, og den høflige stil vises ved ました; den ændrer ikke efter person eller antal. Her bruges 開く transitivt: nogen åbner en bog. 開く kan også bruges i andre sammenhænge om noget, der åbner, så det er objektmarkøren og sammenhængen, der viser denne brug. Eksempel: 彼女は本を開きました。 — "Hun åbnede bogen." Hele strukturen er 授業の前に、誰かが本を開きました: først tidsudtrykket "før undervisningen", derefter subjektet "nogen", objektet "bogen" og den høflige datidsform "åbnede". Tilsammen betyder sætningen: "Nogen åbnede bogen før undervisningen."

7. それで、そのパターンが分かりやすくなります。

   Det gør mønstret lettere at forstå.

   それで

   dermed; på den måde

   その

   det pågældende

   パターン

   mønster

   分かりやすく

   let at forstå

   なります

   bliver

   Uddybende forklaring

   それで står først og forbinder resultatet med det, der allerede er etableret. Her gengives det bedst som "dermed" eller "på den måde": det, der er blevet gjort eller vist, gør mønstret lettere at forstå. Det er en anden funktion end それ alene, som er et demonstrativt pronomen. その står foran navneordet og peger på et bestemt eller kontekstuelt identificeret element; her er det パターン, altså "mønstret". Som demonstrativ står その attributivt direkte foran et navneord. Formen udtrykker ikke i sig selv grammatisk køn eller tal. パターン er et navneord og betyder her "mønster" eller en genkendelig struktur. Eksempel: パターンを使う。 — "Jeg bruger et mønster." Her markerer を det, der bruges. 分かりやすく er den forbindende form af adjektivet 分かりやすい, "let at forstå". Adjektivet er dannet af verbstammen i 分かる og 〜やすい, som kan udtrykke, at noget er let at gøre eller opleve. Endelsen -く gør i-adjektivet egnet til at stå foran なる. Eksempel: この説明は分かりやすい。 — "Denne forklaring er let at forstå." なります er høflig ikke-fortid af なる, "blive" eller "komme til at være". Konstruktionen 〜くなる beskriver en ændring i en egenskab: 分かりやすくなる betyder "blive lettere at forstå". Den almindelige ikke-høflige form er なる. Sammen danner そのパターンが分かりやすくなります kernen: そのパターン er det, der ændrer tilstand, markeret med が, og 分かりやすくなる beskriver, at det bliver lettere at forstå. Hele udsagnet betyder: "Dermed bliver mønstret lettere at forstå."

8. では、自分で文を作ってみてください。

   Prøv nu at lave din egen sætning.

   では

   så / nu

   自分で

   selv / på egen hånd

   文

   sætning

   作ってみてください

   prøv at lave

   Uddybende forklaring

   では markerer her et skift til den næste opgave: "så" eller "nu så". Det behøver ikke betyde et bestemt tidspunkt. Det kan også stå som ではありません, hvor det indleder en høflig nægtelse, men den brug er ikke den, der ses her. 自分で betyder "selv" eller "på egen hånd". 自分 er et selv-/personord, og で viser her den måde eller det middel, handlingen udføres på: man gør noget selv. Det er ikke det samme som 自分の, der betyder "ens egen" foran et navneord. Eksempel: 自分で書きます。 betyder "Jeg skriver selv." 文 betyder "sætning" i denne sammenhæng. Det kan bruges om en grammatisk eller skriftlig sætning. 文法 betyder derimod "grammatik", så 文 og 文法 bør ikke behandles som det samme ord. 作ってみてください består af 作って, te-formen af 作る, og みてください. 作る betyder "lave" eller "skabe"; 作って forbinder verbet med det følgende udtryk. 作ってみる betyder bogstaveligt at "se, hvordan det er at lave", men fungerer som den genanvendelige konstruktion "prøve at lave". ください gør anmodningen høflig: 作ってみてください betyder "prøv at lave". Eksempel: この料理を作ってみてください。 betyder "Prøv at lave denne ret." Sætningen bygges derfor sådan op: では skifter til opgaven, 自分で angiver, at eleven selv skal udføre den, 文 er det, der skal laves, og 作ってみてください er den høflige opfordring til at prøve. Hele betydningen er: "Prøv nu at lave din egen sætning."