At øve et rollespil sammen | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 一緒にこのロールプレイを練習できますか。

   Kan vi øve dette rollespil sammen?

   一緒に

   sammen

   この

   dette

   ロールプレイ

   rollespil

   練習

   øvelse; træning

   できますか

   kan ...?

   Uddybende forklaring

   一緒に betyder her “sammen” og fungerer som et adverbium: det angiver, at handlingen udføres sammen med taleren. Det kan genbruges med andre handlinger, for eksempel: 一緒に勉強します。 — “Vi studerer sammen.” この betyder “denne/dette” og står foran et substantiv for at pege på noget, der er tæt på taleren eller aktuelt i situationen. Formen この bøjes ikke efter køn eller tal; det er det følgende substantiv, der identificerer genstanden. Eksempel: この本 betyder “denne bog”. ロールプレイ er et substantiv, “rollespil”. Det er et låneord skrevet med katakana. I denne sætning er det genstanden for øvelsen, og このロールプレイ betyder samlet “dette rollespil”. 練習 betyder “øvelse” eller “træning”. Som handling bruges det ofte i konstruktionen 練習する, “at øve/træne”. I den faste sætning står 練習 foran den følgende mulighedsform, så betydningen bliver “øve”. Eksempel: 日本語を練習します。 — “Jeg øver japansk.” できますか er en høflig spørgeform med betydningen “kan ...?” eller “er det muligt ...?”. できます er den høflige form af できる, som udtrykker mulighed eller evne; か markerer spørgsmålet. Sammen med 練習 bliver 練習できますか til “kan [vi] øve?”. Japansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af situationen, så den danske oversættelse bruger her “vi” ud fra den faste oversættelse. Eksempel: 明日できますか。 — “Kan det lade sig gøre i morgen?” Samlet bygges sætningen således op: 一緒に (“sammen”) + このロールプレイ (“dette rollespil”) + を (markerer det, handlingen retter sig mod) + 練習できますか (“kan øve?”). Hele betydningen er: “Kan vi øve dette rollespil sammen?”

2. 私はもう一つの役を担当できます。

   Jeg kan tage den anden rolle.

   私は

   jeg

   もう一つの

   den anden

   役

   rolle

   担当できます

   kan varetage

   Uddybende forklaring

   私は består af 私 (watashi, “jeg”) og は, som markerer samtaleemnet. 私 er et almindeligt førstepersonspronomen, ofte brugt i høflig eller neutral tale; selve pronomenet er ikke i sig selv en høflighedsmarkør. は betyder her omtrent “hvad mig angår”. Eksempel: 私は学生です。— “Jeg er studerende.” もう一つの betyder her “den anden” foran substantivet 役. I denne konstruktion udtrykker もう一つ idéen “én mere” eller “en anden”; の forbinder udtrykket med det følgende substantiv. Den faste oversættelse angiver her den anden rolle, mens samme konstruktion i en anden sammenhæng også kan betyde “endnu en” eller “en anden”. 役 betyder “rolle”, blandt andet en rolle i et spil, teater eller rollespil. Det kan også betegne en funktion eller opgave. Eksempel: 彼は先生の役をします。— “Han spiller rollen som lærer.” 担当できます betyder her “kan varetage”. Grundformen er 担当する, “at varetage/at have ansvar for”; dens mulighedsform er 担当できる, “kunne varetage”, og den høflige form er 担当できます. Det er altså hele formen 担当できます, der udtrykker mulighed eller evne, ikke en allerede udført handling. Eksempel: 私はこの仕事を担当できます。— “Jeg kan varetage denne opgave.” I hele sætningen er 私は emnet “jeg”, もう一つの役 er “den anden rolle”, og を markerer rollen som det, der varetages. 担当できます siger, at taleren kan varetage den. Samlet bliver betydningen: “Jeg kan tage den anden rolle.”

3. それぞれの質問の後で、少し止まってください。

   Hold venligst en pause efter hvert spørgsmål.

   それぞれの

   hver sin / hvert

   質問

   spørgsmål

   後で

   efter

   少し

   lidt

   止まってください

   hold venligst en pause

   Uddybende forklaring

   それぞれの betyder her “hver enkelt” eller “hvert”. それぞれ bruges om medlemmerne i en gruppe én for én, og の forbinder dette med det følgende navneord: それぞれの質問 = “hvert spørgsmål”. Eksempel: それぞれの学生 = “hver elev”. 質問 betyder “spørgsmål”. Det er et navneord og kan bruges i mønsteret Xの質問 = “X's spørgsmål” eller “spørgsmålet om X”. I denne sætning står det efter それぞれの, så betydningen er “hvert spørgsmål”. 後で betyder “bagefter” eller “efter”. 後 betyder “efterkant/bagefter”, og で gør udtrykket til en tidsangivelse. Her følger 後で efter それぞれの質問, så それぞれの質問の後で betyder “efter hvert spørgsmål”. Eksempel: 授業の後で = “efter undervisningen”. 少し betyder “lidt” eller “en smule”. Det begrænser her, hvor længe man skal standse eller holde pause. Eksempel: 少し待ってください。 = “Vent venligst lidt.” 止まってください er en høflig anmodning dannet af 止まる (“at standse”) i te-formen 止まって plus ください (“vær venlig at ...”). 止まる er et intransitivt verbum: noget eller nogen standser; det tager ikke her et direkte objekt for “at standse noget”. I denne sammenhæng bliver resultatet naturligt “hold en pause”. Eksempel: ここで止まってください。 = “Stop venligst her.” ください gør anmodningen høflig, men angiver ikke selv, hvem der skal udføre handlingen. Samlet bygges sætningen sådan: それぞれの質問 (“hvert spørgsmål”) + の後で (“efter”) + 少し (“lidt”) + 止まってください (“vær venlig at standse/holde pause”). Hele betydningen er derfor: “Hold venligst en pause efter hvert spørgsmål.”

4. そうすれば、自然に答える時間ができます。

   Så får du tid til at svare naturligt.

   そうすれば

   så; hvis du gør det

   自然に

   naturligt

   答える

   svare

   時間

   tid

   できます

   bliver til rådighed

   Uddybende forklaring

   そうすれば betyder her “så, hvis du gør det”. そう peger i den givne sammenhæng tilbage på den foregående handling, og すれば er den betingede form af する (“gøre”): する → すれば (“hvis man gør”). Mønsteret そうすれば、… kan genbruges som “hvis du gør det, så …”. 自然に beskriver måden at svare på: “naturligt” eller “på en naturlig måde”. 自然 betyder “naturlig”, og に gør et beskrivende ord til et adverbial, der knytter sig til 答える. Eksempel: 自然に話してください。 — “Tal venligst naturligt.” 答える er verbet “at svare”. Det er grundformen; i høflig nutidsform bliver det 答えます. Eksempel: 質問に答えます。 — “Jeg svarer på spørgsmålet.” Partiklen に markerer her det spørgsmål eller den henvendelse, som svaret retter sig mod. 時間 betyder “tid” og kan bruges om den tid, der er til rådighed til en handling. I 答える時間 står 答える foran substantivet og beskriver, hvilken tid der menes: “tid til at svare”. Eksempel: 読む時間があります。 — “Der er tid til at læse.” できます er den høflige ikke-fortidsform af できる. Her betyder den ikke “kan” i betydningen evne; sammen med 時間 betyder den, at tid bliver til rådighed eller opstår: 時間ができます — “der bliver tid” eller “man får tid”. できる kan også udtrykke mulighed eller evne i andre konstruktioner, så betydningen afhænger af det, der står sammen med verbet. Hele strukturen er そうすれば、自然に答える時間ができます: “Hvis du gør det, får du tid til at svare naturligt.” そうすれば angiver betingelsen, 自然に答える beskriver måden at svare på, og 答える時間 er den tid, der bliver til rådighed. Den japanske sætning udelader subjektet; den faste danske oversættelse angiver det som “du”.

5. 私が間違えたら、そのせりふを繰り返してください。

   Hvis jeg laver en fejl, så gentag venligst replikken.

   私が

   jeg (som subjekt)

   間違えたら

   hvis man laver en fejl

   その

   den

   せりふ

   replik

   繰り返してください

   gentag venligst

   Uddybende forklaring

   私が betyder her “jeg” som den, der udfører handlingen. 私 er et almindeligt pronomen for “jeg”, og が markerer subjektet. I denne sætning er det altså taleren, der kan begå fejlen. Eksempel: 私がします。 — “Jeg gør det.” 間違えたら betyder her “hvis jeg laver en fejl”. Formen 間違えた er fortidsformen af verbet 間違える “at tage fejl, lave en fejl”, og -たら gør den til en betingelse: “hvis/når …”. Det er ikke selve fortiden, der er hovedpointen her; handlingen bruges som betingelse for den næste anmodning. Eksempel: 分からなかったら、聞いてください。 — “Hvis du ikke forstår det, så spørg.” その betyder “den/det” foran et substantiv. Det er et attributivt demonstrativ, så そのせりふ samlet betyder “den replik”, som oversættelsen angiver. その bøjes ikke efter tal eller grammatisk køn. Eksempel: その本を読んでください。 — “Læs den bog, tak.” せりふ er et substantiv, der betyder “replik” eller “en persons sagte linje”, især i en scene eller dialog. I denne sætning er det den replik, der skal gentages. Eksempel: このせりふを覚えました。 — “Jeg har lært denne replik udenad.” 繰り返してください betyder “gentag venligst”. 繰り返す er verbet “at gentage”; formen 繰り返して er て-formen, og ください efter en て-form udtrykker en høflig anmodning. Mønstret V-てください kan derfor genbruges som “gør venligst V”. Eksempel: 読んでください。 — “Læs venligst.” Samlet bygges sætningen sådan op: 私が間違えたら — “hvis jeg laver en fejl” — efterfølges af そのせりふを — “den replik” som objekt — og 繰り返してください — “gentag den venligst”. Hele betydningen er derfor: “Hvis jeg laver en fejl, så gentag venligst replikken.”

6. ゆっくり言って、重要な訂正を一つ指摘します。

   Jeg vil sige det langsomt og påpege én vigtig rettelse.

   ゆっくり

   langsomt

   言って

   sige

   重要な

   vigtig

   訂正

   rettelse

   一つ

   én

   指摘します

   påpeger

   Uddybende forklaring

   ゆっくり betyder her “langsomt” og fungerer som et adverbium: det beskriver måden at sige noget på. Det kan også bruges med andre handlinger, for eksempel ゆっくり読んでください — “Læs langsomt, tak.” 言って er te-formen af verbet 言う (“at sige”). Her forbinder te-formen den første handling med den næste: 言って、指摘します betyder i denne sammenhæng “sige og påpege”. Selve 言って indeholder ikke et bestemt objekt; det faste danske “det” kommer fra den samlede oversættelse, ikke fra denne isolerede form. Te-formen kan ofte forbinde handlinger, der udføres af samme aktør. 重要な betyder “vigtig”. 重要 er et な-adjektiv, og な står foran substantivet 訂正, fordi adjektivet beskriver dette substantiv. Sammenlign 重要な情報 — “vigtige oplysninger”. 重要 har ikke her en verbumsbøjning; な er forbindelsesformen foran et substantiv. 訂正 betyder “rettelse” eller “korrektion”. Det er et substantiv, som også indgår i det sammensatte udtryk 訂正する — “at rette eller korrigere”. I denne sætning er 訂正 det, der bliver påpeget. 一つ betyder her “én” og fungerer som et almindeligt tælleudtryk for én ting. I 訂正を一つ står tælleudtrykket efter substantivet og angiver, at der er én rettelse. 一つの訂正 er også en mulig måde at sige “én rettelse” på, med tælleudtrykket foran substantivet. 指摘します betyder “påpeger”. Det er den høflige ikke-fortidsform af 指摘する (“at påpege”). Den samme form kan afhængigt af sammenhængen beskrive nutid eller fremtid; den faste danske oversættelse fastlægger her en fremadrettet intention: “vil påpege”. Samlet er strukturen ゆっくり言って、重要な訂正を一つ指摘します: først beskrives, at taleren siger noget langsomt, og te-formen forbinder denne handling med den næste. Derefter beskriver 重要な訂正 “en vigtig rettelse”, 一つ angiver antallet én, og 指摘します angiver, at taleren vil påpege den. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg vil sige det langsomt og påpege én vigtig rettelse.”

7. それで、私はあまり緊張しなくなります。

   Det hjælper mig med at føle mig mindre nervøs.

   それで

   så; derved

   私は

   jeg

   あまり

   ikke så meget

   緊張しなくなります

   bliver mindre nervøs

   Uddybende forklaring

   それで forbinder denne sætning med det foregående og betyder her omtrent “så” eller “derved”. Det peger på en følge af det, der netop er nævnt. Eksempel: それで、始めます。 — “Så begynder jeg.” 私は består af 私 “jeg” og partiklen は, som markerer sætningens emne. 私 er ikke i sig selv en markør for køn eller tal. は kan også markere et andet emne, for eksempel 彼は “hvad ham angår”. あまり betyder her “ikke så meget” eller “ikke særlig”, fordi det står sammen med en negativ form. Det er altså ikke alene et fuldt udsagn om graden. Eksempel: あまり食べません。 — “Jeg spiser ikke særlig meget.” 緊張しなくなります bygger på 緊張する, “at være/blive nervøs”. I den viste form er 緊張する ændret til den negative form 緊張しない, og なくなる føjes til for at udtrykke, at man bliver sådan, at man ikke længere gør eller er det: 緊張しなくなる — “holde op med at være nervøs” eller “blive mindre nervøs”. Det er なる, ikke 緊張する, der bærer den høflige afslutning ます i なります. Eksempel: だんだん緊張しなくなります。 — “Jeg bliver gradvist mindre nervøs.” Samlet betyder それで、私はあまり緊張しなくなります。 “Så bliver jeg ikke så nervøs” eller, i den faste oversættelses perspektiv, “Det hjælper mig med at føle mig mindre nervøs.” Mønstret V-なくなる kan genbruges om en ændring til ikke længere at gøre noget eller ikke længere være i en tilstand, mens あまり med en negativ prædikatform dæmper graden.

8. この場面から始めてください。

   Begynd med denne scene.

   この

   denne

   場面

   scene

   から

   fra

   始めてください

   begynd venligst

   Uddybende forklaring

   この står foran et navneord og betyder “denne” i betydningen noget, der er tæt på taleren eller på den aktuelle samtale. Det er en attributiv form: この場面 betyder “denne scene”. Til sammenligning bruges その typisk om “den” nær samtalepartneren eller noget allerede nævnt, mens あの bruges om “den dér” længere væk fra begge. 場面 betyder “scene” eller “situation”. Det er et navneord, så この beskriver det direkte uden en særskilt bøjningsendelse. から markerer udgangspunktet. Her angiver det, hvorfra man skal begynde: 場面から svarer til “fra scenen” eller mere naturligt på dansk “med scenen”. Det samme mønster kan bruges om tid eller rækkefølge, for eksempel: ここから始めます。 — “Jeg begynder herfra.” 始めてください er en høflig anmodning. 始める er grundformen “begynde”; 始めて er dens te-form, og ください efter te-formen danner mønstret “vær venlig at …” eller “gør …, tak”. Det er ikke selve ください alene, der betyder “begynde”. Et eksempel er 読んでください。 — “Læs venligst.” Samlet består ytringen af udgangspunktet この場面から (“fra denne scene”) og anmodningen 始めてください (“begynd venligst”). Den betyder derfor: “Begynd med denne scene.” Mønstret Xから始めてください kan genbruges som “Begynd venligst med X”.

9. あなたのペースに合わせます。

   Jeg vil følge dit tempo.

   あなた

   du

   ペース

   tempo

   合わせます

   tilpasser; følger

   Uddybende forklaring

   あなた betyder her “du”. Det er et pronomen, der kan bruges om den person, man henvender sig til; den konkrete adressat er fastlagt af den danske oversættelse. I kombinationen あなたの står の efter pronomenet og forbinder det med det følgende substantiv, så udtrykket betyder “dit tempo”. ペース er et substantiv, lånt fra engelsk “pace”, og betyder “tempo” eller “rytme”. I denne sætning er det det, som handlingen tilpasses. Et nyttigt mønster er Aのペース = “A’s tempo”. 合わせます kommer af verbet 合わせる, “at tilpasse eller rette ind efter”. Formen 合わせます er den høflige ikke-fortidsform. Den kan i denne sammenhæng udtrykke en handling, der vil blive udført: “jeg vil tilpasse/følge”. Det er verbet, der angiver talerens handling; あなた er ikke verbets subjektform, men den person, hvis tempo handlingen retter sig efter. I ペースに合わせます markerer に det mål eller den reference, som noget tilpasses efter: “tilpasse sig dit tempo”. Mønsteret Xに合わせる kan genbruges om at tilpasse noget til X. For eksempel: 相手のペースに合わせます。 — “Jeg følger den anden persons tempo.” Dette er et nyt eksempel og ikke en oplysning om den faste samtale. Samlet består あなたのペース af “dit tempo”, mens に合わせます betyder “tilpasser mig/følger”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg vil følge dit tempo.”