Forberedelse til en kort test | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. もうすぐ短いテストがありますよね？

   Vi skal snart have en kort test, ikke?

   もうすぐ

   snart

   短い

   kort

   テスト

   test

   あります

   er der / finder sted

   よね？

   ikke?

   Uddybende forklaring

   もうすぐ betyder her »snart« og står før det, der snart sker. Det er et tidsadverbium og kan genbruges uden at ændre selve verbet: もうすぐ始まります。 — »Det begynder snart.« 短い betyder »kort« og beskriver テスト. Det er et i-adjektiv; grundformen er 短い, og foran et navneord står det netop sådan: 短いテスト — »en kort test«. Som udsagn kan man sige テストは短いです。 — »Testen er kort.« Formen 短かった er fortid: »var kort«. テスト er et navneord, lånt fra engelsk og skrevet med katakana, og betyder »test«. I denne sætning er det det, der snart finder sted. Et navneord kan også beskrives med andre ord før sig, for eksempel 日本語のテスト — »en japansk test«. あります er den høflige ikke-fortidsform af ある. Grundformen bruges om, at noget findes, er til stede eller finder sted; med en begivenhed som テスト får det her betydningen »der er / vi skal have«. Formen er ikke i sig selv en markering af fremtid; sammen med もうすぐ peger den på en begivenhed, der snart kommer. テストがあります。 betyder »Der er en test« eller, naturligt i denne sammenhæng, »Vi skal have en test«. よね？ afslutter spørgsmålet og søger bekræftelse eller enighed, omtrent »ikke?« eller »vel?«. よ og ね fungerer her som en samlet samtaleafslutning; det er ikke en del af navneordet eller verbet. Sammenlign テストがありますか？ — »Er der en test?«, hvor か laver et almindeligt spørgsmål uden den samme forventning om bekræftelse. Samlet sættes tidsudtrykket først: もうすぐ »snart«, derefter beskrivelsen 短い »kort« plus navneordet テスト »test«, så あります »er der / finder sted«, og til sidst よね？, der beder om bekræftelse. Hele ytringen betyder derfor: »Vi skal snart have en kort test, ikke?«

2. この課の主なセクションが出ます。

   Den omfatter de vigtigste afsnit i denne enhed.

   この

   denne

   課

   enhed

   主な

   vigtigste

   セクション

   afsnit

   出ます

   kommer med

   Uddybende forklaring

   この står foran et substantiv og betyder “denne” om noget, der er nær taleren eller er identificeret i situationen. Her knytter det sig til 課, så この課 betyder “denne enhed”. Eksempel: この本 betyder “denne bog”. 課 er et substantiv for en lektion eller en enhed i et undervisningsmateriale. Det kan genbruges i mønsteret この課 (“denne enhed”) eller 次の課 (“den næste enhed”). 主な betyder her “vigtigste” eller “primære”. Det er et adnominalt ord, der står direkte foran et substantiv og beskriver セクション; det skal ikke behandles som en bøjet form af substantivet eller som et almindeligt な-adjektiv, der kan bruges prædikativt. 主なセクション betyder derfor “de vigtigste afsnit”. セクション er et substantiv, der betyder “afsnit” eller “sektion”. I denne sætning er det de vigtigste dele af enheden, som omtales. Eksempel: 次のセクション betyder “det næste afsnit”. 出ます er den høflige ikke-fortidsform af verbet 出る. Grundformen 出る kan blandt andet betyde “komme frem”, “dukke op” eller, som her, “komme med” i et indhold. Her angiver 出ます, at de nævnte afsnit er omfattet eller kommer med. Den høflige ikke-fortidsform kan også bruges om noget, der sker senere, når sammenhængen viser det. Eksempel: テストに出ます betyder “det kommer med i testen”. この課の viser, hvordan partiklen の forbinder “denne enhed” med det, der hører til enheden: “denne enheds” eller på dansk naturligt “i denne enhed”. Derefter beskriver 主な hvilke セクション der er tale om, og 出ます siger, at de kommer med. Hele ytringen betyder derfor: “Den omfatter de vigtigste afsnit i denne enhed.”

3. どのセクションを最初に復習すればいいですか？

   Hvilket afsnit skal jeg gennemgå først?

   どの

   hvilken/hvilket

   セクション

   afsnit

   最初に

   først

   復習すればいいですか？

   skal jeg repetere?

   Uddybende forklaring

   どの står foran et navneord og betyder “hvilken/hvilket” blandt flere mulige valg. Det er ikke selve navneordet, der angiver valget; mønsteret er どの + navneord, for eksempel どの本ですか？ — “Hvilken bog er det?” セクション er et låneord og betyder “afsnit” eller “sektion”. Det fungerer her som det navneord, som どの bestemmer: どのセクション betyder “hvilket afsnit”. 最初に betyder “først” eller “til at begynde med”. 最初 betyder “begyndelsen/det første”, og に gør udtrykket adverbialt, så det angiver rækkefølgen eller tidspunktet for handlingen. Eksempel: 最初に名前を書いてください。 — “Skriv dit navn først.” 復習すればいいですか？ bygger på verbet 復習する, “at repetere/gennemgå”. Formen すれば er en betingelsesform af する; sammen med いいですか bruges mønsteret 〜すればいいですか til at spørge, hvad man bør gøre: “Skal jeg …?” eller mere bogstaveligt “Er det godt, hvis jeg …?” Her er det altså ikke kun 復習する, der betyder “skal”; anbefalings- eller rådsbetydningen kommer fra hele konstruktionen. Hele spørgsmålet samles sådan: どのセクション — “hvilket afsnit”, 最初に — “først”, og 復習すればいいですか？ — “skal jeg gennemgå/repetere?”. Derfor betyder どのセクションを最初に復習すればいいですか？ “Hvilket afsnit skal jeg gennemgå først?” を markerer det afsnit, som handlingen 復習する retter sig mod.

4. 点数に影響することが多いので、リスニングから始めてください。

   Start med lytteøvelserne, fordi de normalt påvirker din score.

   点数

   score

   影響する

   påvirke

   ことが多い

   ofte

   ので

   fordi

   リスニング

   lytning

   から

   fra

   始めてください

   begynd venligst

   Uddybende forklaring

   点数 betyder her «score» eller «pointtal». Det er et substantiv; i 点数に markerer に det, som påvirkningen retter sig mod: «påvirke scoren». Et nært eksempel er 点数が上がる — «scoren stiger». 影響する betyder «påvirke» i denne sætning. Grundformen er 影響する; den bruges ofte med Xに影響する, altså «påvirke X». Her er 点数に derfor modtageren af påvirkningen. Den selvstændige form 影響される betyder derimod «blive påvirket» og har en anden grammatisk retning. ことが多い betyder «det sker ofte» eller «der er mange tilfælde, hvor ...». こと gør en handling eller situation til noget, man kan tale om, og 多い er grundformen «mange/meget». I den samlede del 点数に影響することが多い bliver betydningen derfor «ofte påvirker det scoren». ので forbinder en grund med det, der følger: «fordi» eller «da». Her kommer grunden først, og anmodningen kommer bagefter. Sammenlign 時間がないので、急ぎます — «Da jeg ikke har tid, skynder jeg mig.» ので er en høflig og forholdsvis blød måde at angive årsag på. リスニング er et japansk låneord skrevet med katakana og betyder «lytning» eller «lytteøvelser» i denne studiesammenhæng. Det efterfølges af から, så リスニングから betyder «fra lytning» eller mere naturligt «med lytteøvelserne som udgangspunkt». Det er ikke nødvendigvis en bestemt grammatisk kategori af øvelse uden for denne kontekst; den faste oversættelse identificerer her lytteøvelser som det anbefalede startpunkt. から betyder her «fra» og markerer startpunktet: Aから始める — «begynde med/fra A». Det er en anden brug end årsags-から i for eksempel 忙しいから行きません — «Jeg går ikke, fordi jeg har travlt.» I den givne sætning er årsagen allerede markeret med ので, mens から hører sammen med startpunktet リスニング. 始めてください er en høflig anmodning: «begynd venligst». Grundverbet er 始める «begynde». Formen 始めて er te-formen, og ください efter en te-form bruges til at bede nogen om at gøre noget. Mønstret V-てください kan genbruges, for eksempel 読んでください — «Læs venligst.» Samlet er strukturen 点数に影響することが多いので、リスニングから始めてください: «Fordi det ofte påvirker scoren, så begynd med lytteøvelserne.» Først angives den hyppige virkning på scoren; derefter gives den høflige anbefaling om at starte med lytning. Dansk formulerer forbindelsen naturligt som «Start med lytteøvelserne, fordi de normalt påvirker din score.»

5. 一緒に練習問題をいくつかやってみませんか？

   Kan vi prøve nogle øvelsesspørgsmål sammen?

   一緒に

   sammen

   練習問題

   øvelsesspørgsmål

   いくつか

   nogle få

   やってみませんか

   skal vi prøve?

   Uddybende forklaring

   一緒に betyder her “sammen”. 一緒 er et substantiv, der betyder “sammenhed” eller “det samme”, og に gør det til en måde eller omstændighed: “sammen”. Et nyttigt modstykke er 一人で, “alene”. Eksempel: 一緒に勉強しましょう。 — “Lad os studere sammen.” 練習問題 er et sammensat substantiv: 練習 betyder “øvelse/træning”, og 問題 betyder “opgave” eller “spørgsmål/problem”. I denne sætning betegner hele formen øvelsesopgaver. を efter substantivet markerer det, som handlingen retter sig mod. Eksempel: この練習問題を解きます。 — “Jeg løser denne øvelsesopgave.” いくつか betyder “nogle” eller “flere” uden at angive et bestemt antal. Det står her sammen med 練習問題 og angiver, at der skal arbejdes med et ubestemt antal opgaver. Det er ikke i sig selv en påstand om et bestemt antal. Eksempel: 質問をいくつか用意しました。 — “Jeg har forberedt nogle spørgsmål.” やってみませんか bygger på やる, “gøre” eller “lave”, og みる, “se”. Efter en te-form bruges みる som hjælpeverbum med betydningen “prøve at gøre noget”: やってみる = “prøve at lave det”. Den observerede form やって er te-formen af やる; みません er den høflige ikke-fortids-negative form af みる. Med か som spørgsmål og i denne sammenhæng bliver やってみませんか en høflig invitation: “skal vi prøve at lave det?” Eksempel: この方法を使ってみませんか。 — “Skal vi prøve at bruge denne metode?” Samlet er opbygningen 一緒に + 練習問題を + いくつか + やってみませんか: “sammen” + “øvelsesopgaver” som handlingens genstand + “nogle” + “skal vi prøve at lave”. Hele ytringen betyder derfor: “Kan vi prøve nogle øvelsesspørgsmål sammen?” eller mere direkte: “Skal vi prøve at lave nogle øvelsesopgaver sammen?” Det er en høflig forespørgsel eller invitation til at gøre dette sammen.

6. 短い質問をいくつか使って、それぞれの答えを確認できます。

   Vi kan bruge nogle få korte spørgsmål og tjekke hvert svar.

   短い

   kort

   質問

   spørgsmål

   いくつか

   nogle få

   使って

   ved at bruge

   それぞれの

   hvert enkelt

   答え

   svar

   確認できます

   kan kontrollere

   Uddybende forklaring

   短い betyder her “kort” og står foran 質問 som beskrivende form. Det er den attributive form af 短い; den nyttige modsætning er 長い “lang”. I japansk står et sådant beskrivende ord normalt direkte foran det navneord, det beskriver. 質問 betyder “spørgsmål”. Med partiklen を bliver det det, handlingen retter sig mod; her er 質問を det, man bruger i 使って. いくつか betyder her “nogle få” eller “flere, uden præcist antal”. Det angiver en ubestemt mængde og er ikke i sig selv et bestemt tal. I 質問をいくつか står det efter navneordet og angiver mængden af spørgsmål. 使って er te-formen af 使う “at bruge”. Te-formen forbinder denne del med den følgende del. Sammen med den efterfølgende mulighedsform kan den her gengives som “ved at bruge ...”; den kan også i andre sammenhænge forbinde handlinger som “... og ...”. Det er altså ikke te-formen alene, der betyder “mulighed”. それぞれの betyder her “hvert enkelt ...” eller “hver sin ...”. それぞれ betyder “hver for sig”, og の knytter det til det følgende navneord. Her står det foran 答え og fordeler betydningen på de enkelte svar. 答え betyder “svar”. I それぞれの答え er det svarene, der hører til de enkelte spørgsmål. Ordet kan også betyde en løsning i andre sammenhænge, men her er den relevante betydning et svar på et spørgsmål. 確認できます betyder “kan kontrollere” eller “kan bekræfte”. Det bygger på 確認する “at kontrollere/bekræfte”; 確認できる udtrykker mulighed eller evne, og 確認できます er den høflige form. それぞれの答えを er det, der kontrolleres. Samlet er opbygningen: 短い質問 = “korte spørgsmål”, をいくつか使って = “ved at bruge nogle få”, og それぞれの答えを確認できます = “kan kontrollere hvert svar”. Hele udsagnet betyder derfor: “Vi kan bruge nogle få korte spørgsmål og tjekke hvert svar.” Den afsluttende ます-form giver en høflig formulering.

7. 私は一問ごとに、自分の間違いを見直します。

   Jeg vil gennemgå mine fejl efter hver opgave.

   私は

   jeg

   一問ごとに

   efter hver opgave

   自分の

   mine egne

   間違い

   fejl

   見直します

   gennemgår igen

   Uddybende forklaring

   私は betyder her “jeg” som det emne, der udfører handlingen. 私 er et almindeligt ord for “jeg”, og は markerer emnet; det udtales wa i denne funktion. Eksempel: 私は学生です。 — “Jeg er studerende.” 一問ごとに angiver gentagelse for hver enkelt opgave eller spørgsmål. 一問 er “én opgave/ét spørgsmål” med tælleordet 問, mens ごとに danner mønsteret “for hver …”. Her passer “efter hver opgave” med den faste oversættelse. Eksempel: ページごとに確認します。 — “Jeg tjekker det for hver side.” 自分の betyder “mine egne” i denne sammenhæng. 自分 henviser til den relevante person selv, og の forbinder det med det følgende navneord i et ejeforhold: 自分の間違い = “egne fejl”. Den konkrete person, der henvises til, er her taleren, fordi oversættelsen siger “mine”. Eksempel: 自分の答えを確認します。 — “Jeg tjekker mit eget svar.” 間違い er navneordet “fejl” eller “fejltagelse”. Japansk markerer ikke obligatorisk ental og flertal på denne form; det er sammenhængen, der gør “fejl” naturligt her. Eksempel: 間違いを直します。 — “Jeg retter en fejl” eller “Jeg retter fejl.” 見直します kommer fra grundformen 見直す, “at gennemgå eller kontrollere igen”. Endelsen ます gør formen høflig; denne ikke-fortidsform kan i denne sætning udtrykke en gentagen handling eller en hensigt fremover, derfor “vil gennemgå”. Den er mere specifik end 見ます (“ser på”), fordi 見直す indebærer en ny gennemgang eller kontrol. Eksempel: 答えを見直します。 — “Jeg gennemgår svaret igen.” Samlet består sætningen af emnet 私は, gentagelsesmønstret 一問ごとに, ejeforbindelsen 自分の間違い og den høflige handling 見直します: “Jeg vil gennemgå mine fejl efter hver opgave.”

8. それは、あなたが準備するのに役立つはずです。

   Det burde hjælpe dig med at forberede dig.

   それは

   det

   あなたが

   du som den handlende

   準備する

   forberede

   のに

   til at

   役立つ

   hjælpe; være nyttig

   はずです

   burde

   Uddybende forklaring

   それは betyder her “det” og gør det til samtalens emne. それ er et demonstrativt pronomen for noget, der er identificeret i situationen eller samtalen; は markerer emnet og udtales normalt wa i denne partikelbrug. Det betyder ikke nødvendigvis, at emnet er grammatisk subjekt. あなたが betyder “du” som den, der udfører handlingen i den indlejrede del. が markerer her den person, der udfører handlingen 準備する. Japansk kan udelade et pronomen, når personen allerede er klar, men i denne faste sætning er personen udtrykt tydeligt. 準備する betyder “forberede”. Den leksikalske grundform er 準備する, og する-verber har denne form som ordbogsform. Eksempel: 試験の準備をする betyder “forberede sig til en eksamen”. I den faste sætning er det あなた, der ifølge oversættelsen forbereder sig; selve formen 準備する markerer ikke person eller tal. のに forbinder her handlingen あなたが準備する med det, den er nyttig til: “til at forberede sig” eller mere bogstaveligt “til det at forberede sig”. I dette mønster nominaliserer の den foregående handling, og に angiver formålet for 役立つ. Det er ikke den separate kontrastive forbindelse のに, der kan betyde “selv om”. Mønster: Vのに役立つ = “være nyttig til at V”. 役立つ betyder “hjælpe” eller “være nyttig”. Det er et selvstændigt udsagnsord; grundformen er 役立つ, og formen ændres ikke her for person eller tal. Med に kan man angive, hvad noget er nyttigt til: 学習に役立つ betyder “være nyttig til læring”. はずです udtrykker en forventning eller begrundet antagelse: “burde” i betydningen “det forventes at”. はず er den del, der angiver forventningen, mens です giver en høflig afslutning. Det er ikke det samme som べきです, som typisk udtrykker, hvad nogen bør gøre som pligt eller anbefaling. Sætningen bygges således op: それは (“det”) + あなたが準備するのに (“til at du forbereder dig”) + 役立つ (“vil være nyttigt/hjælpe”) + はずです (“burde, efter forventningen”). Den samlede betydning er: “Det burde hjælpe dig med at forberede dig.”