Fejl i lektier | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 私の宿題の間違いを一緒に見直してもいいですか。

   Kan vi gennemgå mine fejl i lektierne?

   私の

   min

   宿題

   lektier

   間違い

   fejl

   一緒に

   sammen

   見直して

   gennemgå

   もいいですか

   er det i orden?

   Uddybende forklaring

   私の betyder her “mine”. 私 er “jeg/mig”, og の forbinder et navneord med det, der hører til eller knytter sig til det: 私の宿題 = “mine lektier”. 私の angiver ikke alene grammatisk tal; den danske flertalsform kommer af den faste oversættelse og sammenhængen. 宿題 betyder “lektier” eller “lektiearbejde”. Det er et navneord. Et nyttigt mønster er AのB, hvor B er det, der forbindes med A: 学校の宿題 betyder for eksempel “skolelektier”. 間違い betyder “fejl”. Det er et navneord og står her efter 宿題の, så udtrykket 宿題の間違い betyder “fejl i lektierne”. I den følgende sætning bruges den samme type ord for fejl: 文の間違い betyder “fejl i en sætning” eller “sætningsfejl”. 一緒に betyder “sammen”. Det beskriver, at handlingen udføres sammen med en anden person. Eksempel: 一緒に勉強します。 — “Vi studerer sammen.” 見直して betyder her “gennemgå” eller “se efter igen”. Formen kommer fra verbet 見直す, “at gennemgå/efterse igen”, og 見直して er dets te-form. Te-formen forbinder verbet med det efterfølgende mønster もいいですか; den skal derfor ikke forstås som en selvstændig fortidsform. Eksempel: 答えを見直してもいいですか。 — “Må jeg gennemgå svarene?” もいいですか indgår i tilladelsesmønstret V-てもいいですか, som spørger, om det er i orden at udføre handlingen V. Her er 見直して V, så 見直してもいいですか spørger, om det er tilladt eller acceptabelt at gennemgå noget. ですか gør spørgsmålet høfligt. Dette mønster er ikke det samme som et almindeligt spørgsmål om, hvorvidt en handling er mulig. Samlet bygges sætningen sådan op: 私の宿題 = “mine lektier”, の間違い gør det til “fejl i mine lektier”, 一緒に tilføjer “sammen”, og 見直してもいいですか spørger høfligt, om man må gennemgå dem. Hele betydningen er derfor: “Kan vi gennemgå mine fejl i lektierne?”

2. いくつかの小さな文の間違いに印をつけました。

   Jeg har markeret nogle få små fejl i sætningerne.

   いくつかの

   nogle få

   小さな

   små

   文

   sætning(er)

   間違い

   fejl

   に印をつけました

   har markeret

   Uddybende forklaring

   いくつかの betyder her “nogle få” og står foran det nominale udtryk, det bestemmer. いくつか angiver et ubestemt antal; の forbinder det med det følgende navneord eller navneordsled. Det er ikke nødvendigvis et præcist tal. 小さな betyder her “små” og står direkte foran et navneord. 小さい er den almindelige i-adjektivform med betydningen “lille”, mens 小さな er en særskilt form, der bruges attributivt foran et navneord. I den synlige rækkefølge står 小さな foran 文, ikke direkte foran 間違い. Den faste danske oversættelse gengiver dog den tilsigtede samlede betydning som “små fejl i sætningerne”; lær derfor ikke 小さな som om det alene var en særlig form for “små fejl”. 文 betyder her “sætning(er)” og er et navneord. I 文の間違い forbinder の 文 med 間違い og danner betydningen “fejl i sætninger”. Et eksempel er 文を書く — “at skrive en sætning”. 間違い betyder her “fejl” og fungerer som navneord. Beslægtede verber er 間違う og 間違える, men 間違い i denne ytring er ikke selv en bøjet verbumsform. に印をつけました er den høflige datidsform af udtrykket 印をつける, “at sætte et mærke på” eller “at markere”. 印 betyder “mærke”; を markerer det, der sættes, og に markerer målet eller det, som mærket sættes på. つけました er den høflige fortidsform af つける. Formen angiver ikke i sig selv aktøren; den faste danske oversættelse gengiver aktøren som “jeg”. Samlet angiver いくつかの et ubestemt antal, 文の間違い fejl i sætninger, og に印をつけました at disse fejl er blevet markeret. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg har markeret nogle få små fejl i sætningerne.”

3. どうしてこのように直したのですか。

   Hvorfor lavede du denne rettelse?

   どうして

   hvorfor

   このように

   på denne måde

   直した

   rettede

   のですか

   spørger om en forklaring

   Uddybende forklaring

   どうして betyder “hvorfor” og spørger efter årsagen til handlingen. Det er et almindeligt spørgeord; sammenlign なぜ, som også betyder “hvorfor”, men ofte virker lidt mere formelt. Eksempel: どうして来なかったのですか。 — “Hvorfor kom du ikke?” このように betyder “på denne måde” eller “sådan her”. この peger grammatisk på noget, der hører tæt på taleren eller den aktuelle situation, mens ように her angiver måde. Udtrykket beskriver altså, hvordan rettelsen blev lavet, ikke hvor mange rettelser der blev lavet. 直した er fortidsformen af verbet 直す, “at rette” eller “at reparere”. Formen ender på -た og viser, at handlingen ses som afsluttet: 直す → 直した. I denne sætning handler det om at have foretaget en rettelse. Eksempel: 文を直した。 — “Jeg rettede sætningen.” のですか gør spørgsmålet forklaringssøg­ende: taleren spørger ikke kun, om noget skete, men beder om en forklaring på det. の fungerer her som nominaliserende og forklarende led, og ですか gør helheden til et høfligt spørgsmål. Efter et udsagnsords fortidsform kan mønstret bruges sådan: 直したのですか。 — “Er det derfor, du rettede det?” eller i denne sammenhæng “Hvorfor rettede du det?” Samlet bliver mønstret どうして + このように + 直した + のですか: “Hvorfor rettede du det på denne måde?” Den faste danske oversættelse gengiver den tilsigtede reference og betydning som “Hvorfor lavede du denne rettelse?”; det japanske subjekt er udeladt, men handlingen er en afsluttet rettelse udført af den person, der tiltales. Udtrykket er høfligt og egner sig til at bede om begrundelsen for en konkret rettelse.

4. ここでは名詞に冠詞が必要です。

   Navneordet skal have en artikel her.

   ここでは

   her

   名詞

   navneord

   冠詞

   artikel

   必要です

   er nødvendig

   Uddybende forklaring

   ここでは betyder “her” eller mere præcist “i denne sammenhæng”. Formen er bygget af ここ “her” og で, som markerer det sted eller den situation, hvor noget gælder, samt は, som gør dette til sætningens tema. Mønsteret ここでは … kan derfor bruges om en regel, der gælder her. 名詞 betyder “navneord”. Det er den almindelige grammatiske betegnelse for et ord, der betegner for eksempel en person, ting eller idé. I denne sætning står 名詞 efter に i mønsteret XにYが必要です, hvor X er det, som har brug for Y. 冠詞 betyder “artikel”. Her henviser ordet til den artikel, som ifølge den omtalte regel skal bruges sammen med et navneord. 冠詞 er ikke en japansk artikel foran et japansk navneord; det er selve det grammatiske begreb, der omtales. 必要です betyder “er nødvendig” eller “er påkrævet”. Den nyttige grundform er 必要だ, mens 必要です er den høflige form. 必要 fungerer som et såkaldt な-adjektiv eller adjektivisk substantiv: i høflig nutidsform bruges 必要です, og i en mere almindelig stil kan man sige 必要だ. Eksempel: 予約が必要です。 betyder “En reservation er nødvendig.” に efter 名詞 markerer her det, som noget er nødvendigt for, mens が efter 冠詞 markerer det nødvendige element. Sammen danner 名詞に冠詞が必要です mønsteret “X har brug for Y” eller mere direkte “Y er nødvendigt for X”. Hele ytringen samles således: ここでは sætter den relevante situation, 名詞に angiver navneordet som det, behovet knytter sig til, 冠詞が angiver artiklen som det nødvendige, og 必要です siger høfligt, at den er påkrævet. Betydningen er derfor: “Navneordet skal have en artikel her.”

5. 私はいくつかの答えでそれを見落としました。

   Jeg overså det i nogle få svar.

   私

   jeg

   いくつかの

   nogle få

   答え

   svar

   で

   i

   それ

   det

   見落としました

   overså

   Uddybende forklaring

   私 er et pronomen i første person med betydningen “jeg”. I 私は markerer は emnet eller temaet. 私 ændres ikke efter køn eller tal i denne brug; et flertal må udtrykkes på anden måde, hvis det er relevant. いくつかの står foran et navneord og angiver et ubestemt antal, her “nogle få”. Mønstret いくつかの + navneord kan genbruges, når man omtaler flere, men ikke nærmere specificerede, ting. Det præcise antal fastslås ikke. 答え betyder “svar”. Det er et navneord, og japansk markerer ikke nødvendigvis flertal med en særlig endelse. I いくつかの答え forstås det derfor som “nogle få svar” ud fra mængdeudtrykket foran. で angiver her den sammenhæng eller det område, hvor handlingen sker: “i svarene”. Partiklen kan have andre funktioner i andre sætninger, men her skal den ikke forstås som et middel (“med”). それ betyder “det” og fungerer her som det, der bliver overset. Det kan henvise til noget, der allerede er kendt i situationen, men den konkrete reference identificeres ikke af denne sætning alene. I それを markerer を, at dette er verbets objekt. 見落としました er den høflige datidsform af 見落とす, “at overse”. Formen kan sættes ind i kæden 見落とす (grundform) → 見落としました (høflig fortid). Den høflige form ændrer ikke selve betydningen af verbet; den gør udsagnet høfligt. Samlet bygges sætningen sådan: 私は sætter “jeg” som tema, いくつかの答えで angiver, at handlingen fandt sted i nogle få svar, それを markerer det oversete som objekt, og 見落としました udtrykker en høflig handling i fortid. Den samlede betydning er: “Jeg overså det i nogle få svar.”

6. ここにそれを加えると、文が完成します。

   Når man tilføjer det her, bliver sætningen komplet.

   ここに

   her

   それを

   det

   加える

   tilføje

   文

   sætning

   完成します

   bliver komplet

   Uddybende forklaring

   ここに betyder “her” og angiver stedet eller punktet, hvor noget tilføjes. ここ er et ord for et sted nær taleren eller det relevante samtalecentrum, og に markerer placering eller det punkt, hvor handlingen foregår. Her er det altså stedet, ikke selve genstanden, der svarer til “her”. それを betyder “det” i den betydning, som den faste oversættelse angiver. それ er et demonstrativt stedord, og を markerer det direkte objekt for handlingen. I denne sætning identificerer teksten ikke et mere specifikt substantiv for det, der skal tilføjes. 加える er den transitive verbform “at tilføje”. Grundformen er 加える, og formen bøjes ikke efter person eller tal. Sammen med det følgende と danner den mønstret V-ると, som her betyder “når man gør V, så …” og viser den følgende direkte eller naturlige konsekvens. それを加えると betyder derfor “når man tilføjer det”. Eksempel: ここに名前を加えると、文が完成します。 — “Når man tilføjer et navn her, bliver sætningen komplet.” Dette er et nyt eksempel på samme mønster, ikke en oplysning fra den faste sætning. 文 betyder “sætning”. Det kan også bruges om en grammatisk eller skrevet sætning; her er det det, der bliver komplet. Japansk markerer ikke med et bestemt suffiks, om substantivet er ental eller flertal. 完成します betyder “bliver komplet” eller “bliver færdig” i denne sammenhæng. Den høflige form bygger på grundformen 完成する, som normalt bruges intransitivt om, at noget bliver færdigt eller komplet. Den transitive betydning “at fuldføre noget” udtrykkes i stedet typisk med 完成させる; den betydning skal derfor ikke tillægges 完成する her. ます gør udsagnet høfligt, og 完成します er non-fortid, så tidspunktet alene fastlægges ikke af formen. I hele sætningen angiver と-konstruktionen resultatet af at tilføje noget. Samlet er strukturen ここに + それを + 加えると + 文が + 完成します: “Når man tilføjer det her, bliver sætningen komplet.” ここに angiver stedet, それを er det, der tilføjes, og 文が完成します beskriver den følgende tilstand: sætningen bliver komplet. が markerer her det, der opnår denne tilstand.

7. 今、その部分を書き直します。

   Jeg skriver den del om nu.

   今

   nu

   その

   den/det omtalte

   部分

   del

   書き直します

   skriver om

   Uddybende forklaring

   今 betyder her “nu”. Det er et tidsord og står først i sætningen. Det kan også bruges i mønstre som 今、始めます — “Jeg begynder nu”. その står foran 部分 og peger på den omtalte del: “den del”. Som attributivt demonstrativ bruges その sammen med et navneord; det er ikke selve navneordet og bøjes ikke efter tal eller køn. Her er referencen understøttet af oversættelsen, som identificerer en bestemt del. 部分 betyder “del” eller “afsnit”. Det er et navneord, så その部分 betyder bogstaveligt “den del”. Et genbrugeligt mønster er この部分 — “denne del” — hvor この peger på noget nærmere taleren eller den aktuelle tekst. 書き直します betyder her “skriver om”. Formen er den høflige ます-form af 書き直す, “at skrive om”. 書き直す er dannet af 書く (“skrive”) og 直す (“gøre om eller rette”); sammen betyder det at skrive noget på ny, ofte for at forbedre eller korrigere det. ます gør udsagnet høfligt og markerer en ikke-fortidsform; sammen med 今 og den faste oversættelse forstås handlingen som noget, taleren gør nu. Det underforståede subjekt er “jeg” i den givne oversættelse. Et genbrugeligt eksempel er 文を書き直します — “Jeg skriver sætningen om.” Samlet følger sætningen mønstret tidspunkt + demonstrativ + navneord + høfligt udsagnsord: 今 (“nu”) + その部分 (“den del”) + 書き直します (“skriver om”). Derfor betyder hele ytringen: “Jeg skriver den del om nu.”

8. そうすると、あなたはそのルールを覚えやすくなります。

   Det vil hjælpe dig med at huske reglen.

   そうすると

   så bliver det sådan / i så fald

   あなた

   du

   その

   den/det pågældende

   ルール

   regel

   覚えやすく

   let at huske

   なります

   bliver

   Uddybende forklaring

   そうすると betyder her “så” eller “når det sker”. Det er en forbindende formulering, der knytter denne sætning til det, der netop er nævnt: “Hvis det sker på den måde, så …”. Mønstret そうすると、X kan genbruges, når en handling eller situation får en følgende virkning. Eksempel: そうすると、時間が足ります。 — “Så har vi tid nok.” あなた betyder “du” og står som den person, som udsagnet handler om. Det er et personligt pronomen; i japansk udelades det ofte, når personen allerede er tydelig, men her er det udtrykt direkte. Eksempel: あなたは学生です。 — “Du er studerende.” その betyder “den/det pågældende” og står foran et substantiv for at pege på noget, som allerede er identificeret i sammenhængen. Her knytter det sig til ルール, så betydningen er “den pågældende regel”. Mønstret その + substantiv kan bruges på samme måde, for eksempel その本 — “den bog”. ルール er et låneord, der betyder “regel”. Det er et substantiv og kan derfor kombineres med markører som を, når det er genstand for en handling. I denne sætning står そのルール samlet som “den pågældende regel”. 覚えやすく er den forbindende form af 覚えやすい, “let at huske”. 覚えやすい består af 覚える (“at huske”) og やすい (“let at gøre”), så 覚えやすい beskriver noget, der er let at huske. Endelsen -やすい sættes efter stammen af et verbum: 読みやすい — “let at læse”. Formen 覚えやすく bruges her før なります, fordi den beskriver den tilstand, som noget bliver til. なります er den høflige nutidsform af なる, “blive” eller “komme til at være”. なる forbindes her med en beskrivende form: 覚えやすくなる betyder “blive lettere at huske”. Den høflige form なります gør hele udsagnet høfligt; den angiver ikke i sig selv en bestemt fremtidig tid. Samlet er strukturen そうすると、あなたはそのルールを覚えやすくなります。: “Så bliver det lettere for dig at huske den pågældende regel.” あなたは markerer den person, der berøres, そのルールを markerer reglen som det, der huskes, og 覚えやすくなります udtrykker, at det bliver let at huske den. I dansk gengives det naturligt som “Det vil hjælpe dig med at huske reglen.”