Planer ændres på grund af vejret | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 天気で私たちの予定が変わるかもしれないね。

   Vejret kan ændre vores planer.

   天気

   vejret

   私たちの

   vores

   予定

   planer

   変わる

   ændre sig

   かもしれないね

   måske

   Uddybende forklaring

   天気 betyder “vejret” her. Det er et substantiv. Et nyttigt mønster er 天気がいい = “vejret er godt” og 天気が悪い = “vejret er dårligt”. I denne sætning står 天気で først; で markerer her vejret som den omstændighed eller årsag, der kan føre til ændringen. 私たちの betyder “vores”. 私たち er “vi/os”, og の forbinder ejeren med det, der kommer bagefter: 私たちの予定 = “vores planer”. 私たち angiver en gruppe, som taleren selv er en del af; の er ikke en del af pronomenet, men en possessiv forbindelse. 予定 betyder “plan(er)” eller “planlagt program”. Det er et substantiv, og i denne sammenhæng forstås det som de planer, gruppen har. Et genbrugeligt mønster er 予定がある = “at have planer” og 予定を決める = “at fastlægge planer”. 変わる betyder “ændre sig” eller “blive anderledes”. Det er den intransitive form: noget ændrer sig. Den tilsvarende transitive form er 変える, “at ændre noget”, hvor en person eller anden årsag direkte ændrer en ting. Sammenlign: 予定が変わる = “planerne ændrer sig” og 予定を変える = “at ændre planerne”. Formen 変わる er den almindelige nutidsform og kan også bruges om fremtidige eller mulige hændelser, når sammenhængen viser det. Mønstret かもしれない udtrykker mulighed: “kan måske” eller “det er muligt, at …”. Her kommer det efter udsagnet 天気で私たちの予定が変わる, så hele udsagnet er usikkert, ikke fastslået. ね til sidst søger eller markerer fælles bekræftelse og giver tonen “ikke?” eller en mild “jo”-fornemmelse. I den faste oversættelse er denne nuance ikke gengivet særskilt, men muligheden er gengivet med “kan”. Samlet er strukturen 天気で + 私たちの予定が + 変わる + かもしれないね: “På grund af vejret kan vores planer måske ændre sig, ikke?” Den faste oversættelse gengiver den tilsigtede betydning som “Vejret kan ændre vores planer.” Japansk bruger her が til at markere 私たちの予定 som det, der ændrer sig, mens 天気で angiver den omstændighed, der kan udløse ændringen.

2. 雨が降ったら、ピクニックは難しいかもね。

   Det kan blive svært at holde picnic, hvis det regner.

   雨

   regn

   降ったら

   hvis det regner

   ピクニック

   picnic

   難しい

   svært

   かもね

   måske

   Uddybende forklaring

   雨 betyder her “regn”. Det er et substantiv, som også bruges i sammensætninger, for eksempel 雨の日 (“en regnvejrsdag”). I denne sætning er det vejrforholdet, der danner betingelsen. 降ったら kommer fra verbet 降る (“at falde”, om nedbør). Formen 降った er fortidsformen, og ら gør den til en betingelse: 降ったら betyder her “hvis/når det regner”. Japansk bruger altså denne form, selv om betingelsen handler om en mulig fremtidig situation. Et genanvendeligt mønster er もし雨が降ったら、… — “hvis det regner, …”. ピクニック er et låneord for “picnic”. Det fungerer som et substantiv; i denne sætning er det picnicen som aktivitet, der vurderes. 難しい er et i-adjektiv med betydningen “svær” eller “vanskelig”. Grundformen er 難しい; den negative form er 難しくない (“ikke svær”), og en høflig nutidsform er 難しいです. Her beskriver det, at picnicen kan være vanskelig at gennemføre, ikke at den nødvendigvis er umulig. かもね består af den forkortede usikkerhedsform かも fra かもしれない (“måske”, “det kan være, at …”) og slutpartiklen ね. ね gør udsagnet mere samtalepræget og søger en fælles bekræftelse eller forståelse. Her er かも knyttet til hele vurderingen ピクニックは難しい: “det kan måske blive svært at holde picnic”. Samlet følger sætningen mønstret betingelse + は + vurdering + かもね: 雨が降ったら angiver betingelsen, ピクニックは gør picnicen til emnet, og 難しいかもね udtrykker en forsigtig vurdering. Hele betydningen er derfor: “Det kan blive svært at holde picnic, hvis det regner.”

3. キャンセルするか、代わりに屋内で何かする予定を立てる？

   Skal vi aflyse eller i stedet planlægge noget indenfor?

   キャンセルする

   aflyse

   代わりに

   i stedet

   屋内で

   indenfor

   何か

   noget

   する

   gøre

   予定

   plan

   立てる

   lægge (en plan)

   Uddybende forklaring

   キャンセルする betyder her “at aflyse”. Det er låneordet キャンセル (“aflysning/annullering”) med する, som gør et substantiv til et udsagn om at udføre handlingen. Formen する er ikke fortid; den passer til den foreslåede handling. Et nyttigt eksempel er 予約をキャンセルする — “at aflyse en reservation”. 代わりに betyder “i stedet”. Det markerer, at det næste forslag skal træde i stedet for den første mulighed. 代わり er et substantiv med betydningen “erstatning/alternativ”, og に gør det til et adverbialt udtryk. Et eksempel er バスの代わりに電車で行く — “at tage med tog i stedet for bus”. 屋内で betyder “indenfor” eller “indendørs”. 屋内 er substantivet “indendørs område”, og partiklen で angiver stedet, hvor handlingen foregår. Det er ikke selve handlingen, der betyder “indenfor”; で knytter stedet til det følgende する. Et eksempel er 屋内で待つ — “at vente indenfor”. 何か betyder “noget”. 何 betyder “hvad”, mens か efter et spørgeord kan danne et ubestemt udtryk: 何か = “noget”. Her er det det, man eventuelt skal gøre, uden at samtalen specificerer hvad. Sammen med する bliver det 何かする — “at gøre noget”. する betyder her “gøre” og står i den ikke-fortidige form. I 何かする予定 står det foran 予定 og beskriver, hvad planen går ud på: “en plan om at gøre noget”. Den samme form bruges også i andre konstruktioner, for eksempel 勉強する — “at studere”. 予定 betyder “plan” eller “planlagt aktivitet”. I denne sætning er det ikke alene et udsagn om, at noget allerede er sikkert; det indgår i 予定を立てる, “at lægge en plan”. I 何かする予定 står 何かする foran substantivet og præciserer planens indhold: “en plan om at gøre noget”. 立てる betyder her “at lægge” eller “at udarbejde” en plan. Det er den transitive form, som tager 予定 med partiklen を: 予定を立てる = “at lægge en plan”. Det er ikke substantivet 予定, der bøjes; 立てる er verbet, og den viste form er ikke-fortidig. Et eksempel er 旅行の予定を立てる — “at lægge en rejseplan”. Hele slutningen 屋内で何かする予定を立てる betyder “at lægge en plan om at gøre noget indenfor”. Her angiver 屋内で stedet, 何かする handlingens ubestemte indhold, og 予定を立てる selve planlægningen. キャンセルするか、代わりに屋内で何かする予定を立てる？ er en valgmulighed formuleret som et spørgsmål: “Skal vi aflyse eller i stedet planlægge noget indenfor?” か efter den første mulighed markerer alternativet, og den anden mulighed står efter kommaet. Japansk udelader her et subjekt; den faste danske oversættelse gør forslaget til “skal vi”, men selve japanske sætning angiver ikke et bestemt pronomen. Spørgsmålets afsluttende ？ viser, at taleren beder om stillingtagen til de to muligheder.

4. 予定は柔軟にして、中で会おう。

   Lad os være fleksible og mødes indenfor.

   予定

   plan

   柔軟

   fleksibel

   中で

   indenfor

   会おう

   lad os mødes

   Uddybende forklaring

   予定 betyder her “plan”. Det er et substantiv og kan bruges i mønsteret 予定は… (“hvad angår planen…”). Det kan også indgå i 予定がある (“have planer”) og 予定を立てる (“lægge en plan”), som i den foregående kontekst. 柔軟 betyder “fleksibel”. Det er et な-adjektiv, som også kan fungere som substantiv. I 柔軟に bliver det adverbielt og beskriver, hvordan man gør noget: “fleksibelt”. Det er altså 柔軟, der får endelsen に, ikke 予定. して er te-formen af する (“gøre”). Her forbinder den den fleksible måde at håndtere planen på med den næste handling: 柔軟にして kan gengives som “lad os være fleksible” eller “lad os holde den fleksibel”. Te-formen kan forbinde handlinger og beskrive en fortsættelse; den udtrykker ikke alene hele betydningen “lad os”. 中で betyder her “indenfor”. 中 betyder “inderside” eller “inde”, og で markerer stedet, hvor en handling foregår. Mønstret sted + で + handling kan genbruges, for eksempel 家で食べる (“spise hjemme”). I denne sætning er 中で den understøttede indendørs-læsning, som også findes i oversættelsen og den omgivende kontekst. 会おう betyder “lad os mødes”. Det er volitivformen af verbet 会う (“mødes”): 会う → 会おう. Volitivformen bruges blandt andet til et forslag, som taleren inkluderer sig selv i. Den skal ikke forveksles med en almindelig nutidsform som 会う. Samlet består ytringen af emnet 予定は (“hvad angår planen”), den forbundne opfordring 柔軟にして (“lad os være fleksible”) og forslaget 中で会おう (“lad os mødes indenfor”). Hele betydningen er derfor: “Lad os være fleksible og mødes indenfor.”

5. 外でぬれるより、そのほうがよさそうだね。

   Det lyder bedre end at blive våd udenfor.

   外で

   udenfor

   ぬれる

   blive våd

   より

   end

   そのほう

   den mulighed

   よさそう

   ser god ud

   だね

   det er ..., ikke?

   Uddybende forklaring

   外で betyder her “udenfor”. 外 er et navneord for ydersiden eller et udendørs sted, og で markerer stedet, hvor handlingen foregår. Mønstret sted + で kan genbruges om handlinger på et sted, for eksempel 家で食べる — “spise hjemme”. ぬれる betyder her “blive våd”. Det er grundformen af verbet 濡れる; i den faste sætning er verbet skrevet med hiragana, men formen er den samme grammatiske form. Det er et intransitivt verb: noget eller nogen bliver våd uden et direkte objekt. For eksempel 雨でぬれる betyder “blive våd af regnen”. より står efter sammenligningsgrundlaget 外でぬれる og betyder “end” i mønstret A より B のほうが ...: B vurderes som mere ... end A. Her er A handlingen “blive våd udenfor”, ikke blot ordet 外. そのほう peger på den valgmulighed, som sammenhængen gør relevant. その er et demonstrativ, og ほう betyder oprindeligt “retning” eller “side”; i dette mønster betyder det “den mulighed/side”. Det kan bruges i A より そのほうがいい — “den mulighed er bedre end A”. Det præcise referent for その er ikke navngivet i selve sætningen. よさそう betyder her “ser god ud” eller “virker god”. Det er den positive vurdering いい (“god”) i den tilsyneladelsesbaserede form よさそう: いい får i denne form stammen よさ-, ikke いさ-. 〜そう viser, at vurderingen bygger på det, der ser ud til at være tilfældet, snarere end på en sikker konstatering. Sammenlign おいしそう — “ser lækker ud”. I denne sætning bliver vurderingen “bedre” på grund af sammenligningen med 外でぬれる; det ligger ikke alene i よさそう. だね afrunder udsagnet som en venlig konstatering med en forventning om enighed, omtrent “det er ..., ikke?” eller “det virker ...”. ね er her ikke en del af selve ordet よさそう; だ fuldender den udsagnsagtige form før denne afslutning. Samlet er strukturen A より、そのほうがよさそうだね: “Det virker som en bedre mulighed end A, ikke?” Her er A 外でぬれる — “at blive våd udenfor” — og そのほう er den anden mulighed. Derfor bliver hele meningen: “Det lyder bedre end at blive våd udenfor.”

6. それでも、近くで一緒に昼ごはんを食べられるよ。

   Vi kan stadig spise frokost sammen i nærheden.

   それでも

   alligevel

   近くで

   i nærheden

   一緒に

   sammen

   昼ごはん

   frokost

   食べられる

   kan spise

   Uddybende forklaring

   それでも betyder her “alligevel” eller “stadig” og knytter udsagnet til det foregående: trods den nævnte ulempe gælder dette fortsat. Det er en fast forbindelsesform, som kan stå først i en sætning. 近くで betyder “i nærheden”. 近く er et navneord/adverbielt stedudtryk for nærhed, og で markerer stedet, hvor handlingen foregår. Mønstret [sted]で[handling] kan genbruges, for eksempel: 家で食べます。 — “Jeg spiser hjemme.” Her angiver 近くで ikke et bestemt stednavn, men blot et sted i nærheden. 一緒に betyder “sammen” og viser, at handlingen udføres sammen med andre. Eksempel: 一緒に行きましょう。 — “Lad os gå sammen.” Hvem de andre er, specificeres ikke i denne sætning. 昼ごはん betyder “frokost” og er det, der spises. Det er et navneord; 昼 betyder “middagstid/dag” i denne sammensætning, og ごはん betyder “måltid” eller “ris”, men her fungerer hele udtrykket som “frokost”. 食べられる betyder her “kan spise”. Grundformen er 食べる (“spise”), og 食べられる er dens potentialisform, som udtrykker mulighed eller evne: 食べる → 食べられる. I denne sætning er det de underforståede deltagere, som kan spise; formen angiver ikke, hvem de er ved hjælp af en synlig personendelse. Eksempel: ここで食べられます。 — “Man kan spise her.” Formen 食べられる kan have andre grammatiske anvendelser i andre sammenhænge, men den faste oversættelse viser, at den her skal forstås som mulighed. Samlet består sætningen af それでも (“alligevel”), 近くで (“i nærheden”), 一緒に (“sammen”), 昼ごはん (“frokost”) og 食べられる (“kan spise”). Den betyder derfor: “Vi kan stadig spise frokost sammen i nærheden.”

7. 私が変更についてほかのみんなにメッセージを送るね。

   Jeg skriver til de andre om ændringen.

   私が

   jeg (som subjekt)

   変更

   ændring

   ほかのみんなに

   til alle de andre

   メッセージ

   besked

   送る

   sende

   Uddybende forklaring

   私が gør 私 til subjektet: “jeg” er den, der udfører handlingen. が markerer typisk den information, der fremstilles som handlingens subjekt. Sammenlign med 私 uden が, som blot er pronomenet “jeg” og ikke i sig selv markerer subjektrollen. 変更 betyder her “ændring”. Det er et substantiv og kan også bruges i andre mønstre, for eksempel 変更する (“at ændre”), hvor する gør substantivet til et verbum. I den faste sætning står 変更 foran について, så emnet for beskeden bliver angivet som “om ændringen”. ほかのみんなに består af ほかの (“andre/øvrige”), みんな (“alle/alle sammen”) og partiklen に. Her viser に, hvem beskeden sendes til: “til alle de andre”. みんな udtrykker gruppen samlet; ほかの gør gruppen til de andre i forhold til en allerede relevant gruppe eller situation. Eksempel: ほかの人に聞いて。 betyder “Spørg en anden person.” メッセージ er substantivet “besked” eller “meddelelse”. Det er et låneord skrevet med katakana. I denne sætning er det det, der sendes. Et enkelt eksempel er メッセージを読む — “at læse en besked”. 送る betyder “at sende”. Formen er den almindelige ordbogsform og kan bruges efter を til at beskrive en handling, for eksempel メールを送る — “at sende en e-mail”. Her er メッセージ handlingens direkte objekt, mens ほかのみんなに angiver modtageren. 送る kan også betyde “at sende” noget fysisk eller digitalt; her er betydningen en besked. Mellem 変更 og ほかのみんなに står について, som betyder “om” eller “vedrørende”. Det viser, hvad beskeden handler om, mens に i みんなに viser modtageren. Mønstret kan derfor genbruges som Aについて Bに Cを送る: “sende C til B om A”. Til sidst står ね, som føjer en bekræftende, samstemmende tone til udsagnet. Hele strukturen er 私が + 変更について + ほかのみんなに + メッセージを + 送る + ね: “Jeg sender en besked til alle de andre om ændringen.”

8. それなら、特に天気が変わるとき、みんなが予定を立てやすいね。

   Det hjælper alle med at planlægge, især når vejret ændrer sig.

   それなら

   så; i så fald

   特に

   især

   天気

   vejret

   変わる

   ændre sig

   とき

   når; på det tidspunkt

   みんな

   alle

   予定

   planer

   立てやすい

   let at lave

   ね

   ikke?; jo

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så” eller “i så fald” og tager udgangspunkt i det, der netop er blevet sagt. Det er en genbrugelig måde at knytte en konklusion eller følge til en forudgående oplysning. Eksempel: それなら、明日にしましょう。 — “Så lad os gøre det i morgen.” 特に betyder “især” og fremhæver en bestemt situation eller del af udsagnet. Det er et adverbium og ændrer ikke form efter det ord, det fremhæver. Eksempel: 特に朝は忙しいです。 — “Især om morgenen har jeg travlt.” 天気 betyder “vejret”. Det er et substantiv, som kan stå som emne med が: 天気が変わる — “vejret ændrer sig”. 変わる betyder her “ændre sig” og beskriver en ændring, der sker med vejret; formen angiver ikke, at nogen med vilje ændrer det. Grundformen er 変わる, og den er en ikke-fortidsform, som også kan bruges i en tidsledsætning om noget, der sker generelt eller fremover. Eksempel: 季節が変わる。 — “Årstiden skifter.” とき betyder “når” eller “på det tidspunkt, hvor”. Her følger det en ledsætning: 天気が変わるとき — “når vejret ændrer sig”. I mønsteret [udsagnsform + とき] placeres den form, der beskriver tidspunktet, foran とき. Eksempel: 家を出るとき、電気を消します。 — “Når jeg går hjemmefra, slukker jeg lyset.” みんな betyder “alle” eller “alle sammen” i den relevante gruppe. Det er et selvstændigt substantiv/pronomenlignende ord; her er det subjektet for den følgende handling og svarer i oversættelsen til “alle”. Eksempel: みんなで食べます。 — “Vi spiser alle sammen.” 予定 betyder “plan” eller “planer”. I 予定を立てる er det genstanden for verbet: man “lægger en plan” eller “planlægger”. Ordet kan bruges både om en plan og om en aftale eller planlagt begivenhed, afhængigt af sammenhængen. Eksempel: 旅行の予定があります。 — “Jeg har planer om en rejse.” 立てやすい betyder “let at planlægge” i denne sætning. Det består af verbet 立てる “lægge/lave” i stammen 立て plus やすい, som betyder, at noget er let at gøre. Det er altså 立てる, ikke 予定, der bærer verbformen. Mønsteret [verbets ます-stamme + やすい] kan bruges om handlinger, der er lette at udføre: 読みやすい — “let at læse”. Den fulde kombination 予定を立てやすい betyder derfor “let for nogen at lægge planer” eller mere naturligt “let at planlægge”. ね er en sætningspartikel, der inviterer til bekræftelse eller markerer, at taleren præsenterer udsagnet som noget, man kan være enig om. Her giver den en afsluttende nuance som “ikke?” eller “vel”, uden at ændre udsagnets grundbetydning. Eksempel: 今日は寒いね。 — “Det er koldt i dag, ikke?” Samlet er strukturen: それなら (“så/i så fald”) + 特に (“især”) + 天気が変わるとき (“når vejret ændrer sig”) + みんなが予定を立てやすい (“er det let for alle at planlægge”) + ね (bekræftende afslutning). Hele udsagnet betyder: “Så hjælper det alle med at planlægge, især når vejret ændrer sig, ikke?” Den danske faste oversættelse gengiver samme centrale betydning som “Det hjælper alle med at planlægge, især når vejret ændrer sig.”