Planer for et musikarrangement | Lær japansk på dansk

Japanese lesson set in a contemporary Tokyo everyday setting: At a community hall, two friends plan to attend a music event, get tickets at the door, and choose where to meet..

DA → JA / Niveau: A2

10 minutter gratis hver dag

Fortsæt lydlektionerne i appen

Ordforklaringer vises automatisk i takt med lyden.

Intet login · synkroniserede oversættelser · afspilning med låst skærm

Vælg dit læringssprog, og åbn denne lektion i appen.

Kotobridge-appens lydlektion og ordforklaringer

Om denne lektion

Med Planer for et musikarrangement kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.

Dialog

A

地域のホールで音楽イベントがあるよ。

tjiiki no hooru de ongaku ibento ga aru yo. Der er et musikarrangement i forsamlingshuset.
B

面白そうだね。参加しやすい?

omosjirosoo da ne. sanka sjijasui? Det lyder interessant. Er det nemt at deltage?
A

入口でチケットを買えるよ。

irigutsi de tjiketto o kaeru yo. Vi kan købe billetter ved døren.
B

時間があったら、一緒に行きたいな。

djikan ga attara, issjo ni ikitai na. Jeg vil gerne tage med dig, hvis du har tid.
A

イベントの情報を持っていくね。

ibento no djoohou o motte iku ne. Jeg tager oplysninger om arrangementet med.
B

それを使って、いつ着くか決められるね。

sore o tsukatte, itsu tsuku ka kimerareru ne. Vi kan bruge dem til at beslutte, hvornår vi skal komme.
A

見つけやすい待ち合わせ場所も選ぼう。

mitsukeyasui matjiavase basjo mo erabou. Lad os også vælge et mødested, der er nemt at finde.
B

はっきりした計画があれば、夜も楽だね。

hakkiri sjita keikaku ga areba, yoru mo raku da ne. En klar plan vil gøre aftenen lettere.

Sætningsforklaringer

  1. 地域のホールで音楽イベントがあるよ。

    Der er et musikarrangement i forsamlingshuset.

    地域
    område
    ホール
    forsamlingshus
    音楽イベント
    musikarrangement
    ある
    er / findes
    Uddybende forklaring

    地域 betyder her et lokalt område eller en region. Ordet kan bruges om et geografisk område uden at angive præcis størrelse. Eksempel: 地域の店 betyder „en butik i lokalområdet”. ホール er et lånord skrevet med katakana og betyder en hal eller sal; i denne sætning er det den sal, som oversættelsen gengiver som et forsamlingshus. Det er ikke selve ordet for „forsamlingshus” i alle sammenhænge, men navngiver her stedet. 地域のホール: の forbinder de to navneord: hallen/salen hører til eller ligger i området. Mønstret AのB kan ofte læres som „B i/tilhørende A”, afhængigt af relationen. Eksempel: 学校のホール betyder „skolens sal” eller „salen på skolen”. 音楽イベント er en sammensætning af „musik” og „event/arrangement” og betyder et musikarrangement. Den første del beskriver typen af arrangementet. Eksempel: スポーツイベント betyder „sportsarrangement”. ある bruges her om, at et ikke-levende arrangement findes eller afholdes. Den grundlæggende form er ある; den høflige form er あります. For levende væsener bruges normalt いる i stedet, som i 人がいる („der er en person”). Det er altså ikke kun tilstedeværelsen, men også den grammatiske skelnen mellem levende og ikke-levende referenter, der vælger formen. I 地域のホールで markerer で stedet, hvor noget foregår: „i/på hallen”. 音楽イベントが markerer musikarrangementet som det, der findes eller foregår; partiklen が viser typisk det, der præsenteres som eksisterende i denne type sætning. Til sidst giver よ udsagnet en tydelig, informerende tone, omtrent „ved du hvad—” eller „det er altså sådan”. Samlet bygges sætningen sådan op: 地域のホール („hallen i lokalområdet”) + で („på/i dette sted”) + 音楽イベント („musikarrangement”) + がある („der er/foregår”). Hele betydningen er derfor: „Der er et musikarrangement i forsamlingshuset.”

  2. 面白そうだね。参加しやすい?

    Det lyder interessant. Er det nemt at deltage?

    面白そう
    ser interessant ud
    だね
    ikke sandt?
    参加しやすい
    nemt at deltage
    Uddybende forklaring

    面白そう bygger på adjektivet 面白い, “interessant” eller “sjovt”. Før そうだ i denne betydning falder den afsluttende い bort: 面白い → 面白そう. Konstruktionen betyder, at noget ser ud til at være interessant, snarere end at taleren fremsætter det som en sikker konstatering. Eksempel: この料理はおいしそう。 — “Denne ret ser lækker ud.” Her er おいしそう dannet på samme måde af おいしい. だね afslutter udsagnet med en bekræftende, fælles-orienteret tone. だ fungerer som den afsluttende kopula efter 面白そう, og ね inviterer til enighed eller markerer, at taleren regner med, at vurderingen kan deles. ね betyder derfor ikke alene “ikke sandt?”, men giver ytringen en søgende eller bekræftende afslutning. 参加しやすい betyder, at det er let eller nemt at deltage. 参加する er verbet “at deltage”; når verbets stamme 参加し forbindes med やすい, dannes et i-adjektiv, der beskriver, hvor let handlingen er at udføre. Mønstret kan genbruges som verbets stamme + やすい, for eksempel 読みやすい — “let at læse”. Det er やすい, ikke 参加, der udtrykker letheden. Samlet betyder 面白そうだね。参加しやすい?: “Det lyder interessant. Er det nemt at deltage?” Først vurderer taleren, at det omtalte arrangement ser interessant ud, og derefter spørger taleren, om deltagelse i det er let. Spørgsmålet er formuleret uformelt og direkte.

  3. 入口でチケットを買えるよ。

    Vi kan købe billetter ved døren.

    入口
    indgang
    で
    ved; på et sted
    チケット
    billet
    買える
    kan købe
    Uddybende forklaring

    入口 betyder her “indgang”. Det er et substantiv; 入る betyder “gå ind”, mens 入口 er stedet, hvor man går ind. Et nyttigt modstykke er 出口, “udgang”. で markerer stedet, hvor en handling foregår. Her forbindes det med 入口: 入口で betyder “ved indgangen”, altså stedet, hvor købshandlingen sker. Det er ikke det samme som に, som ofte markerer et mål eller et sted, hvor noget eller nogen befinder sig. チケット er et lånord for “billet” og skrives med katakana. Her er det det, der bliver købt. Den efterfølgende partikel を markerer objektet: チケットを買える betyder “kan købe en billet”. 買える betyder her “kan købe”. Formen er potentialis af 買う (“købe”): 買う → 買える. Den udtrykker mulighed eller evne, ikke en gennemført handling. Eksempel: ここで飲み物が買える。 — “Man kan købe drikkevarer her.” Samlet bliver 入口で “ved indgangen”, チケットを “billetter som det, der købes”, og 買える “kan købe”. Hele ytringen betyder derfor: “Vi kan købe billetter ved døren/indgangen.” Slutpartiklen よ giver ytringen en bekræftende, informerende tone. Den angiver ikke i sig selv, hvem “vi” er; den danske oversættelse fastlægger her denne læsning.

  4. 時間があったら、一緒に行きたいな。

    Jeg vil gerne tage med dig, hvis du har tid.

    時間
    tid
    あったら
    hvis der er
    一緒に
    sammen
    行きたい
    vil gerne tage af sted
    な
    en blød, eftertænksom afslutning
    Uddybende forklaring

    時間 betyder her “tid”. Det er et substantiv, og det kan bruges i mønstre som 時間がある (“have tid”) og 時間がない (“ikke have tid”). Partiklen が markerer her det, der er til stede eller mangler. -あったら er den betingede form af ある (“findes; være til stede; have”, når der er tale om fx tid). I 時間があったら betyder den “hvis du har tid”. Mønstret Xたら betyder typisk “hvis/når X sker eller er tilfældet”. Formen あったら indeholder fortidsformen あった plus ら; i denne konstruktion udtrykker den ikke nødvendigvis fortid. 一緒に betyder “sammen”. に gør her udtrykket adverbielt, så det beskriver måden eller fællesskabet for handlingen. Det kan genbruges i fx 一緒に食べる — “spise sammen”. Den faste oversættelse gør det passende at forstå fællesskabet som “med dig” i denne ytring, selv om den japanske tekst ikke gentager et særskilt pronomen for “dig”. 行きたい bygger på verbet 行く (“tage/gå”) og endelsen -たい, som udtrykker, at taleren ønsker at udføre verbet: 行きたい = “vil gerne tage af sted”. 行きたい er altså ikke en almindelig fremtidsform, men en ønskerform. Sammenlign 行く (“tager af sted”) med 行きたい (“vil gerne tage af sted”). Eksempel: 映画を見に行きたい。 — “Jeg vil gerne tage hen og se en film.” な står til sidst som en afsluttende partikel. Her giver den udsagnet en blød, eftertænksom eller lidt personlig tone: taleren siger ønsket mindre kategorisk end med en neutral konstatering. Den skal ikke forstås som et selvstændigt ord for “gerne”. Hele ytringen bygges således op som 時間があったら (“hvis du har tid”) + 一緒に (“sammen”) + 行きたい (“vil gerne tage af sted”) + な (blød afslutning). Den samlede betydning er: “Jeg vil gerne tage med dig, hvis du har tid.”

  5. イベントの情報を持っていくね。

    Jeg tager oplysninger om arrangementet med.

    イベント
    arrangement
    情報
    oplysninger
    持っていく
    tage med
    Uddybende forklaring

    イベント betyder her “arrangement”. Det er et låneord skrevet med katakana og bruges som et substantiv. Eksempel: イベントに行く。— “Jeg tager til arrangementet.” Partiklen に markerer her destinationen; den hører ikke til selve ordet イベント. 情報 betyder “oplysninger” eller “information”. I denne sætning er det det, der bliver taget med. Eksempel: 情報を確認する。— “Jeg tjekker oplysningerne.” Partiklen を markerer det direkte objekt for handlingen. 持っていく betyder “tage med” i betydningen at bringe noget væk fra talerens eller det relevante udgangspunkt. Formen er 持つ “at holde/medbringe” i て-formen 持って, fulgt af いく “at gå”. Denne kombination beskriver, at noget medbringes i forbindelse med bevægelse væk fra udgangspunktet. Eksempel: 傘を持っていく。— “Jeg tager en paraply med.” Her er 傘を det, der medbringes; det er ikke en oplysning fra kildesætningen. ね står til sidst som en samtalepartikel. Her gør den udsagnet blødere og inviterer til en fælles bekræftelse, omtrent “ikke?” eller “vel?”, uden at ændre selve handlingen. Sammensætningen er: イベントの “om arrangementet” + 情報を “oplysninger” som objekt + 持っていく “tage med”. の forbinder イベント med 情報 og angiver relationen “oplysninger om arrangementet”. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg tager oplysninger om arrangementet med.”

  6. それを使って、いつ着くか決められるね。

    Vi kan bruge dem til at beslutte, hvornår vi skal komme.

    それを
    dem
    使って
    ved at bruge
    いつ着くか
    hvornår man ankommer
    決められる
    kan beslutte
    Uddybende forklaring

    それを それ er et demonstrativt pronomen, der her står som objekt med を. Det peger på noget, der allerede er relevant i samtalen, og den faste danske oversættelse gengiver objektet som “dem”. Mønstret それを使う betyder “bruge det/dem”. を markerer det, som handlingen rettes mod. 使って 使って er te-formen af 使う (“bruge”). Te-formen forbinder her brugen med den næste handling: Xを使って、… = “ved at bruge X …” eller “bruge X til at …”. Den viser altså forbindelsen mellem midlet og beslutningen, ikke en ny tid. Eksempel: これを使ってください。 — “Brug venligst dette.” いつ着くか いつ betyder “hvornår”. 着く er grundformen “ankomme” eller “nå frem”; den har ikke en særlig fremtidsform her, så tidspunktet forstås ud fra den indlejrede spørgsmåls betydning. か afslutter det indlejrede spørgsmål: いつ着くか = “hvornår man/vi ankommer”. Destinationen er ikke angivet i denne sætning. 決められる 決められる er potentialisformen af 決める (“beslutte”): “kan beslutte”. Den skal her forstås som mulighed eller evne, ikke som passivformen “bliver besluttet”. En nyttig kontrast er 決める = “beslutte” over for 決まる = “blive fastlagt / være afgjort”; 決められる siger, at nogen kan træffe beslutningen. ね Den afsluttende ね søger enighed eller bekræftelse og giver helheden en tone som “ikke?” eller “vi kan …, ikke?”. Samlet bliver strukturen それを使って、いつ着くか決められるね: først bruges det allerede omtalte som middel, derefter besluttes tidspunktet for ankomsten, og ね inviterer til fælles bekræftelse. Med den faste oversættelses betydning er helheden: “Vi kan bruge dem til at beslutte, hvornår vi skal komme.”

  7. 見つけやすい待ち合わせ場所も選ぼう。

    Lad os også vælge et mødested, der er nemt at finde.

    見つけやすい
    nem at finde
    待ち合わせ場所
    mødested
    も
    også
    選ぼう
    lad os vælge
    Uddybende forklaring

    見つけやすい betyder her “nem at finde”. Det er sammensat af verbet 見つける (“finde”) og やすい (“let at …”). Efter en verbstamme kan 〜やすい beskrive, at en handling er let at udføre: 読みやすい betyder “let at læse”. Formen 見つけやすい bøjes som et i-adjektiv; en relevant modsætning er 見つけにくい, “svær at finde”. 待ち合わせ場所 betyder “mødested”. 待ち合わせ betegner en aftale om at mødes, og 場所 betyder “sted”. Sammensætningen kan genbruges i for eksempel 待ち合わせ場所を決める — “at beslutte et mødested”. Her fungerer den som det sted, der skal vælges. も betyder “også” og føjes direkte efter det, som føjes til noget allerede nævnt. Her markerer det, at mødestedet kommer som endnu et valg. Det er ikke selve mødestedet, men partiklen も, der giver denne tilføjelse. 選ぼう betyder “lad os vælge”. Det er volitivformen af 選ぶ (“vælge”) og bruges her til at foreslå en fælles handling. Den samme form kan også fungere som en talers beslutning, afhængigt af sammenhængen; i denne sætning understøtter den danske oversættelse læsningen som et forslag til “lad os”. Som kontrast er 選ぶ den almindelige ordbogsform, mens 選んで er te-formen og ikke i sig selv betyder “lad os vælge”. Samlet er strukturen 見つけやすい + 待ち合わせ場所 + も + 選ぼう: “Lad os også vælge et mødested, der er nemt at finde.” 見つけやすい beskriver 待ち合わせ場所, も føjer dette valg til noget tidligere, og 選ぼう udtrykker det fælles forslag.

  8. はっきりした計画があれば、夜も楽だね。

    En klar plan vil gøre aftenen lettere.

    はっきりした
    klar; tydelig
    計画
    plan
    があれば
    hvis der er; hvis man har
    夜
    aften; nat
    楽だね
    det er lettere, ikke?
    Uddybende forklaring

    はっきりした beskriver her en plan som klar eller tydelig. Formen står foran substantivet 計画; した er fortidsformen av する i uttrykket はっきりする, og en slik form kan brukes foran et substantiv: はっきりした答え betyr «et klart svar». Det er ikke 計画 som har denne bøyningen. 計画 betyr «plan». Det er et substantiv og kan brukes i mange mønstre, for eksempel 計画を立てる — «å legge en plan». があれば gjør innholdet til en betingelse: «hvis det finnes» eller, med en plan som det man har, «hvis man har». ある betyr «finnes/er til stede» for ikke-levende ting, og あれば er betingelsesformen. Mønsteret Nがあれば kan brukes slik: 時間があれば、行きます。 — «Hvis jeg har tid, drar jeg.» Her er が markøren for det som finnes eller er tilgjengelig. 夜 betyr «kveld» eller «natt». I denne setningen er den tilhørende betydningen «kvelden», slik den faste oversettelsen angir. Ordet kan også brukes i sammensetninger, for eksempel 今夜 — «i kveld/i natt». 楽だね sier at noe er lett eller behagelig, med en avsluttende ね som inviterer til enighet eller bekreftelse. 楽 er et na-adjektiv-lignende beskrivende ord; だ fungerer som kopula i den uformelle predikative formen. Her betyr 楽 ikke nødvendigvis fysisk avslappet, men at situasjonen blir mindre krevende, altså «lettere» i den aktuelle sammenhengen. Et eksempel er この仕事は楽です。 — «Dette arbeidet er lett.» Samlet er strukturen はっきりした計画があれば («hvis det finnes en klar plan») + 夜も楽だね («blir kvelden også lettere, ikke?»). Hele utsagnet betyr derfor: «En klar plan vil gjøre aftenen lettere.» も etter 夜 gir betydningen «også» eller «selv kvelden»; den kobler kvelden til noe som allerede er relevant i sammenhengen. Utsagnet er samtaleorientert og uformelt på grunn av ね.

Grammatikpunkter

~しやすい

音楽イベントは参加しやすい。

ongaku ibento wa sanka sjijasui.

Musikarrangementet er nemt at deltage i.

Sættes efter verbets ます-stamme og betyder, at noget er nemt at gøre.

~たい

一緒に行きたい。

issjo ni ikitai.

Jeg vil gerne tage af sted sammen.

Sættes efter verbets ます-stamme for at udtrykke, hvad man gerne vil gøre.

Japansk Ordforråd

ある Verbum
aru være; findes
チケット Substantiv
tjiketto billet
ホール Substantiv
hooru hal
一緒に Adverbium
issjo ni sammen
音楽イベント Substantiv
ongaku ibento musikarrangement
行きたい Verbum
ikitai have lyst til at tage af sted
参加しやすい Frase
sanka sjijasui være nem at deltage i
時間 Substantiv
djikan tid
地域 Substantiv
tjiiki lokalområde
入口 Substantiv
irigutsi indgang
買える Verbum
kaeru kunne købe
面白そう Adjektiv
omosjirosoo ser interessant ud

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

billet

Vis Svarチケット

musikarrangement

Vis Svar音楽イベント

ser interessant ud

Vis Svar面白そう

være nem at deltage i

Vis Svar参加しやすい