Anmeld en bortkommet pung | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 財布を置き忘れたと思います。

   Jeg tror, jeg har glemt min pung.

   財布

   pung

   置き忘れた

   glemte at tage med; efterlod ved en fejl

   と思います

   jeg tror, at …

   Uddybende forklaring

   財布 betyder her «pung». Det er et navneord; flertals- og bestemthedsoplysninger udtrykkes ikke i selve formen. Et genbrugeligt eksempel er: 財布を買いました。 — «Jeg købte en pung.» 置き忘れた betyder her «glemte og efterlod». Formen bygger på 置き忘れる, «at glemme noget et sted» eller «at komme til at efterlade noget»: 置く betyder «sætte/lægge», og 忘れる betyder «glemme». 置き忘れた er fortidsformen, så handlingen fremstilles som allerede sket. Et eksempel er: 傘を置き忘れました。 — «Jeg kom til at efterlade min paraply.» と思います bruges til at formulere en vurdering eller tro: と markerer indholdet af tanken, og 思います er den høflige nutidsform af 思う, «synes/tænke». Her står den efter udsagnet 財布を置き忘れた, så hele udsagnet betyder «jeg tror, at jeg har glemt min pung». Den underforståede tænker er taleren, hvilket passer med den faste oversættelse. Mønstret kan genbruges som 普通形 + と思います, for eksempel: 明日は雨だと思います。 — «Jeg tror, at det regner i morgen.» Samlet består ytringen af 財布 «pung», を som markerer det, der er berørt af handlingen, 置き忘れた «glemte og efterlod» og と思います «jeg tror, at …». Derfor udtrykker hele sætningen talerens vurdering: «Jeg tror, jeg har glemt min pung.»

2. 受付に戻って、届け出ましょう。

   Lad os gå tilbage til skranken og melde det.

   受付

   skranke; reception

   戻って

   gå tilbage

   届け出ましょう

   lad os melde det

   Uddybende forklaring

   受付 betyder her “skranke” eller “reception” — stedet, hvor man henvender sig. Det er et substantiv; 受付に viser, at bevægelsen går tilbage til dette sted. Partiklen に bruges blandt andet til et mål eller en destination. 戻って er te-formen af verbet 戻る “at vende tilbage”. Te-formen forbinder her denne handling med den næste: “vende tilbage og …”. Den kan også bruges i andre forbindelser, for eksempel 家に戻って休みます — “Jeg vender tilbage til huset og hviler mig.” 届け出ましょう kommer fra 届け出る, “at anmelde” eller “at indberette” noget til en relevant instans. Endelsen ましょう er den høflige volitivform og foreslår, at taleren og samtalepartneren gør det sammen: “lad os …”. Den er ikke den almindelige nutidsform; den er dannet som 届け出ます → 届け出ましょう. I denne sætning er det, der skal anmeldes, udeladt, men den faste oversættelse og konteksten identificerer det som den bortkomne pung. Hele mønstret er stedに + 戻って、 + verb i ましょう-form: “Lad os vende tilbage til [stedet] og [gøre noget].” Derfor bliver 受付に戻って til “gå tilbage til skranken”, mens 届け出ましょう tilføjer forslaget “lad os melde det”. Samlet betyder sætningen: “Lad os gå tilbage til skranken og melde det.”

3. 茶色で、小さな銀色のボタンが付いています。

   Den er brun med en lille sølvknap.

   茶色で

   brun

   小さな

   lille

   銀色

   sølvfarve

   ボタン

   knap

   付いています

   sidder fast

   Uddybende forklaring

   茶色で består af 茶色, “brun/brun farve”, og forbindelsesformen で. Her forbinder で denne beskrivelse med den næste: “den er brun, og …”. 茶色 er et farvenavn, der fungerer som navneord i denne konstruktion. Eksempel: 赤で、丸いです。 — “Den er rød og rund.” 小さな betyder her “lille” og står direkte foran et navneord. Det er en fast attributiv form, som bruges i 小さなボタン. Den nært beslægtede i-adjektivform 小さい har samme grundbetydning og kan for eksempel stå prædikativt i 小さいです eller foran et navneord i 小さい箱. 小さな skal derfor ikke behandles som en almindelig bøjningsform af 小さい; den bruges især som foranstillet beskrivelse. Eksempel: 小さな箱です。 — “Det er en lille æske.” 銀色 er navneordet “sølvfarve” eller, foran et navneord, “sølvfarvet”. I 銀色のボタン forbinder partiklen の farven med navneordet: “en sølvfarvet knap”. 銀色 beskriver altså knappen, mens 小さな beskriver dens størrelse. Eksempel: 銀色のかばんです。 — “Det er en sølvfarvet taske.” ボタン er “knap”. Det er et lånord skrevet med katakana. Her er det hovednavneordet i gruppen 小さな銀色のボタン: “en lille sølvfarvet knap”. 付いています kommer fra det intransitive verbum 付く, “sidde fast” eller “være fastgjort”. 付いて er te-formen, og います efter den beskriver en igangværende eller bestående tilstand; her siger kombinationen, at knappen sidder på genstanden. Den høflige afslutning ます gør udsagnet neutralt-høfligt. Det adskiller sig fra 付ける, “sætte eller fastgøre noget”, hvor en aktør aktivt fastgør noget. Eksempel: ボタンが付いています。 — “Der sidder en knap på den.” Samlet bliver strukturen 茶色で、小さな銀色のボタンが付いています: Først beskrives genstanden som brun. Derefter angiver 小さな銀色のボタン den lille sølvfarvede knap, og が付いています siger, at knappen sidder på genstanden. Det giver den faste betydning: “Den er brun med en lille sølvknap.”

4. その特徴があれば、受付の人が落とし物を確認しやすくなります。

   Den detalje vil hjælpe dem med at tjekke hittegods.

   その

   den

   特徴

   egenskab; kendetegn

   があれば

   hvis der er

   受付の人

   personen ved receptionen

   落とし物

   hittegods; tabt genstand

   確認

   kontrol; tjek

   しやすくなります

   bliver lettere at gøre

   Uddybende forklaring

   その står foran 特徴 og betyder her “den”; det er et attributivt demonstrativ, som beskriver det følgende substantiv. Det bøjes ikke efter køn eller tal. I denne sætning peger det på den relevante detalje, som også omtales i oversættelsen og den foregående beskrivelse. 特徴 betyder en egenskab eller et kendetegn. Det er et substantiv, så その特徴 betyder “det kendetegn” eller, i denne sammenhæng, “den detalje”. Et nyttigt eksempel er この特徴は重要です。 — “Denne egenskab er vigtig.” があれば udtrykker betingelsen “hvis der er/foreligger”. ある betyder “findes” eller “er til stede” for ikke-levende ting, og あれば er betingelsesformen med -ば. I その特徴があれば bliver betydningen derfor “hvis den detalje foreligger”. Det er ikke selve が, der betyder “hvis”; betingelsen ligger i formen あれば. 受付の人 betyder personen ved receptionen eller modtagelsen. の forbinder 受付 med 人 og viser relationen “personen ved/til receptionen”; 人 betyder “person”. Et eksempel er 店の人 — “personen i butikken”. 落とし物 betyder en tabt eller efterladt genstand, altså hittegods. Det bruges om genstanden, ikke om den person, der har mistet den. I sætningen er 落とし物 det, som personen ved receptionen tjekker, og を markerer dette direkte objekt. 確認 betyder kontrol eller bekræftelse. I 確認しやすくなります indgår det i verbet 確認する, “at kontrollere” eller “at tjekke”. 確認する består af substantivet 確認 og する; før やすい bliver formen 確認し. しやすくなります betyder, sammen med 確認し, “bliver lettere at gøre”. Mønstret verbstamme + やすい betyder “let at gøre verbet”, og 〜くなる betyder “blive …” for et i-adjektiv. Derfor er 確認しやすくなる “blive lettere at kontrollere”; なります er den høflige form af なる. Et eksempel er 読みやすくなります。 — “Det bliver lettere at læse.” Hele strukturen er その特徴があれば (“hvis den detalje foreligger”) + 受付の人が (“personen ved receptionen”) + 落とし物を (“hittegodset”) + 確認しやすくなります (“det bliver lettere at tjekke”). Samlet betyder sætningen: “Den detalje vil gøre det lettere for personen ved receptionen at tjekke hittegodset.”

5. 詳しいことを聞かれたら、何と言えばいいですか。

   Hvad skal jeg sige, hvis de spørger efter detaljer?

   詳しいこと

   detaljer

   聞かれたら

   hvis nogen spørger

   何と言えばいいですか

   Hvad skal jeg sige?

   Uddybende forklaring

   詳しいこと betyder her “detaljer” eller “detaljerede oplysninger”. 詳しい betyder “detaljeret” eller “velinformeret”, og こと gør udtrykket til “detaljerede ting/oplysninger”. I denne sætning er det det, der bliver spurgt efter. 聞かれたら betyder “hvis de spørger”. Grundformen er 聞く (“at spørge” eller i andre sammenhænge “at høre”), men formen her er passiv: 聞かれる, “blive spurgt”. たら gør den samlede form betinget: “hvis/når det sker”. Den japanske passive form angiver ikke selv, hvem der spørger; den faste oversættelse identificerer her spørgerne som “de”. 何と言えばいいですか er en høflig måde at spørge “Hvad skal jeg sige?”. 何 betyder “hvad”, og 言う er grundformen “at sige”. 言えば er en betingelsesform af 言う, bogstaveligt omtrent “hvis jeg siger”. Sammen med いい (“godt/egnet”) danner det mønsteret 何と言えばいいですか — “hvad er det godt/bedst, at jeg siger?”; på naturligt dansk “Hvad skal jeg sige?”. ですか gør spørgsmålet høfligt. Hele sætningen bygges således op: 詳しいこと (“detaljer”) + 聞かれたら (“hvis de spørger efter”) + 何と言えばいいですか (“hvad skal jeg sige?”). Den samlede betydning er: “Hvad skal jeg sige, hvis de spørger efter detaljer?” Mønstret V-たら、どうすればいいですか kan genbruges til “Hvad skal jeg gøre, hvis …?”, mens 何と言えばいいですか specifikt spørger, hvad man bør sige.

6. 財布について説明してください。ただし、個人情報は伝えないでください。

   Beskriv pungen, men hold personlige oplysninger private.

   財布

   pung

   について

   om; angående

   説明してください

   beskriv venligst

   ただし

   men; dog

   個人情報

   personlige oplysninger

   伝えないでください

   fortæl det venligst ikke videre

   Uddybende forklaring

   財布 betyder her “pung”. Det er et substantiv; samme form kan bruges som grundform i andre sammenhænge, for eksempel i 財布があります。 — “Der er en pung.” について sættes efter et substantiv for at markere emnet “om” eller “angående”. Mønstret Xについて説明する betyder “forklare/beskrive X”. Eksempel: 仕事について説明します。 — “Jeg forklarer arbejdet.” 説明してください er en høflig anmodning. 説明する er grundformen “forklare/beskrive”, og 説明してください beder en anden om at gøre det. ください gør her anmodningen høflig; det er ikke selve verbet “forklare”. Eksempel: もう一度説明してください。 — “Forklar det én gang til, tak.” ただし indleder en begrænsning eller et forbehold til det foregående: “men”, “dog” eller “imidlertid”. Det forbinder her den ønskede beskrivelse med en separat begrænsning. 個人情報 betyder “personlige oplysninger”. Det er et sammensat substantiv: 個人 betyder “person/individ”, og 情報 betyder “oplysninger/information”. Eksempel: 個人情報を守ります。 — “Jeg beskytter personlige oplysninger.” 伝えないでください er en høflig anmodning om ikke at videregive eller fortælle noget. Grundformen er 伝える “videregive/fortælle”; 伝えない er nægtelsen, og mønstret V-ないでください betyder “vær venlig ikke at V”. Her er det den personlige information, der ikke skal videregives, sådan som den faste oversættelse angiver. Eksempel: 名前を伝えないでください。 — “Fortæl ikke navnet videre, tak.” Samlet betyder 財布について説明してください “Beskriv pungen”, mens ただし indfører begrænsningen 個人情報は伝えないでください: “men hold personlige oplysninger private.” Hele ytringen er derfor en høflig anmodning om en beskrivelse af pungen med en tydelig begrænsning på videregivelse af personlige oplysninger.

7. 係の人のために、短いメモを書けます。

   Jeg kan skrive en kort besked til dem.

   係の人

   personen med ansvar

   ために

   for; til fordel for

   短い

   kort

   メモ

   besked; notat

   書けます

   kan skrive

   Uddybende forklaring

   係の人 betyder her den person, der har ansvaret. 係 bruges om en ansvarlig person, afdeling eller funktion, og 人 betyder person; kombinationen gør personbetydningen tydelig. の i den efterfølgende forbindelse binder 係の人 sammen med ために. ために angiver her, hvem noget er til fordel for: “for personen med ansvar”. Mønstret Aのために kan genbruges om at gøre noget for A's skyld eller til A's fordel. Det er i denne sætning ikke selve handlingen “skrive”, men den tilsigtede modtager eller begunstigede, der markeres. 短い betyder “kort” her, om længde eller omfang. Det er et i-adjektiv; grundformen er 短い, og foran et substantiv står det direkte som 短いメモ. En anden form, 短く, bruges når adjektivet skal fungere adverbielt, for eksempel i 短く書く — “skrive kort”. メモ er et lånord skrevet med katakana og betyder et notat eller en kort besked. Det står efter 短い, så 短いメモ bliver “en kort besked”. Eksempel: メモを残します。 — “Jeg efterlader et notat.” 書けます betyder “kan skrive” i den konkrete betydning, at taleren har mulighed eller evne til at skrive. Grundverbet er 書く — “skrive”. Dets potentialform er 書ける — “kunne skrive”, og 書けます er den høflige form af denne potentialform. Det er altså ikke den almindelige nutidsform 書きます (“skriver”/“vil skrive”), men en form, der udtrykker mulighed. Eksempel: 漢字が書けます。 — “Jeg kan skrive kanji.” Samlet bliver 係の人のために、短いメモを書けます。 til: “Jeg kan skrive en kort besked til personen med ansvar.” Kommaet markerer en pause efter den indledende angivelse af, hvem beskeden er til fordel for; derefter kommer selve handlingen og det, der kan skrives.

8. それで、届け出の内容が分かりやすくなります。

   Det vil gøre anmeldelsen tydelig.

   それで

   derfor; så

   届け出

   anmeldelse

   内容

   indhold

   分かりやすく

   let at forstå; tydeligt

   なります

   bliver

   Uddybende forklaring

   それで står først og binder dette udsagn til det, der kom før: “derfor” eller “så”. Det peger her på en følge af den foregående handling, ikke på en ny deltager eller genstand. 届け出 betyder her en anmeldelse eller officiel meddelelse. Det er det navneord, som 内容 beskriver nærmere. Eksempel: 届け出を出します。 — “Jeg indgiver en anmeldelse.” 内容 betyder “indhold” eller det, en meddelelse/anmeldelse indeholder. I 届け出の内容 forbinder partiklen の de to navneord: 届け出 er den type meddelelse, hvis 内容 omtales — “anmeldelsens indhold”. 分かりやすく er adverbialformen af 分かりやすい, “let at forstå” eller “tydelig”. Endelsen -く bruges her, fordi ordet beskriver den tilstand, som noget bliver. Sammenlign: 分かりやすい説明 — “en letforståelig forklaring”; 説明を分かりやすくする — “gøre forklaringen let at forstå”. なります er den høflige form af なる, “blive” eller “komme til at være”. Formen なります står efter den adverbiale form 分かりやすく i mønsteret A-くなる: “blive A” for et i-adjektiv. Den høflige form gør udsagnet neutralt og høfligt; tiden må forstås ud fra sammenhængen, og den faste danske oversættelse gengiver resultatet som “vil gøre”. Samlet betyder それで、届け出の内容が分かりやすくなります。: “Derfor vil anmeldelsens indhold blive tydeligere/lettere at forstå.” が markerer 届け出の内容 som det, der får denne ændrede egenskab, mens 分かりやすくなります udtrykker overgangen til en mere letforståelig tilstand.