At spørge om at låne en serviet fra en taske | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. あなたのバッグからティッシュを一枚借りてもいいですか。

   Må jeg låne en serviet fra din taske?

   あなたの

   din

   バッグ

   taske

   から

   fra

   ティッシュ

   serviet

   一枚

   ét stykke

   借りてもいいですか

   må jeg låne?

   Uddybende forklaring

   あなたの betyder her “din”. あなた betyder “du”, og の forbinder en ejer med det, der ejes: あなたのバッグ = “din taske”. Japansk udelader ofte personlige pronominer, når de kan forstås af situationen; her er “din” den relevante læsning i den faste oversættelse. バッグ betyder “taske”. Det er et låneord skrevet med katakana. I denne sætning er det genstanden, som あなたの beskriver. から markerer udgangspunkt eller kilde. Efter バッグ betyder det derfor “fra tasken”: バッグから = “fra tasken”. Det kan også bruges om andre udgangspunkter, for eksempel 学校から = “fra skolen”. ティッシュ betyder her “serviet” i den betydning, som den faste danske oversættelse angiver. Det er et substantiv og står som den ting, der ønskes lånt. I den følgende kontekst omtales sådanne servietter som noget, der ligger i sidelommen. 一枚 bruges til at tælle én flad eller tynd genstand. 一 betyder “én”, mens 枚 er tælleordet for blandt andet papir, ark og tynde stykker. Japanske substantiver får ikke i sig selv en særskilt entalsform her; det er 一枚, der udtrykker det konkrete antal. Sammen med ティッシュ bliver det “én serviet”. Eksempel: 紙を一枚ください。 — “Giv mig ét ark papir, tak.” 借りてもいいですか er en tilladelseskonstruktion: “må jeg låne?” Den bygger på verbet 借りる, “låne” i betydningen at tage noget til låns. Dets te-form er 借りて, og mønstret V-てもいいですか spørger, om det er i orden at udføre handlingen. Hele konstruktionen er høflig; ですか bidrager til den høflige spørgeform. I denne sætning er den underforståede aktør “jeg”, som den faste oversættelse viser. Det er ikke det samme som 貸す, der betyder “låne ud”. Eksempel: ここに座ってもいいですか。 — “Må jeg sidde her?” Samlet bygges sætningen således op: あなたのバッグから (“fra din taske”) + ティッシュを一枚 (“én serviet”) + 借りてもいいですか (“må jeg låne?”). Hele betydningen er: “Må jeg låne en serviet fra din taske?” I naturlig dansk kan “en serviet” også være en ubestemt formulering, men den japanske form 一枚 udtrykker her specifikt én tællelig, flad genstand.

2. ティッシュはサイドポケットに入っています。

   De ligger i sidelommen.

   ティッシュ

   serviet(ter)

   サイドポケット

   sidelomme

   入っています

   er i / ligger i

   Uddybende forklaring

   ティッシュ betyder her “servietter” eller “tissue” som genstand. Formen er et låneord og står som sætningens emne med は; japansk markerer ikke flertal på denne form, så oversættelsen “de” kommer fra sammenhængen, ikke fra en særlig flertalsendelse. Eksempel: ティッシュがあります。 — “Der er servietter.” サイドポケット betyder “sidelomme”. Det er et sammensat låneord: サイド betyder “side”, og ポケット betyder “lomme”. Sammen med に angiver det stedet, hvor noget befinder sig: サイドポケットに — “i sidelommen”. 入っています er den høflige form af 入っている, som her betyder “befinder sig i” eller “ligger i”. Grundverbet er 入る — “gå ind” eller “komme ind”; 入っている beskriver den fortsatte tilstand efter, at noget er kommet ind, ikke nødvendigvis en handling, der foregår lige nu. います er den høflige form af いる i denne konstruktion. Eksempel: 本がバッグに入っています。 — “Bogen ligger i tasken.” Sætningen bygges sådan op: ティッシュは gør servietterne til emnet, サイドポケットに angiver deres placering, og 入っています siger, at de befinder sig der. Samlet betyder den: “De ligger i sidelommen.” Den høflige form passer til en neutral, høflig konstatering.

3. そのポケットを開けてもいいですか。

   Må jeg åbne den?

   その

   den/det dér

   ポケット

   lomme

   開けて

   åbne

   てもいいですか

   må jeg …?

   Uddybende forklaring

   その står foran et substantiv og peger på noget, der allerede er identificeret i situationen eller samtalen. Her knytter det sig til ポケット, så betydningen bliver “den lomme”. Det er ikke selve lommen, der bærer pegeformen. Sammenlign kort: このポケット = “denne lomme”, mens そのポケット = “den lomme” i den relevante sammenhæng. ポケット er et substantiv, lånt fra engelsk, og betyder “lomme”. I denne sætning er det det, der åbnes. Partiklen を markerer det direkte objekt: det, som handlingen rettes mod. 開けて kommer fra grundformen 開ける og betyder her “åbne” i en form, der forbindes med det følgende mønster. 開ける er et verbum, der bruges om at åbne noget, for eksempel ドアを開ける = “åbne døren”. Formen 開けて er te-formen; i 開けてもいい er den ikke en selvstændig høflig imperativ, men en del af tilladelsesmønstret. てもいいですか bruges efter en handlingsform til at spørge, om handlingen er tilladt: [verbum i te-form] + てもいいですか = “må jeg …?” eller “er det okay, at jeg …?” Eksempel: ここに座ってもいいですか。 = “Må jeg sidde her?” ですか gør spørgsmålet høfligt; det er ikke i sig selv et japansk ord for “jeg”. Sætningen bygges således: そのポケット (“den lomme”) + を (direkte objekt) + 開けて (åbne i te-form) + もいいですか (er det tilladt?). Den samlede betydning er derfor: “Må jeg åbne den?” Her gør den tidligere omtale af en sidelomme, sammen med den faste oversættelse, det naturligt, at “den” henviser til lommen. Mønstret kan genbruges ved at udskifte verbet: 見てもいいですか。 = “Må jeg se?”

4. 自分で一枚取りますか。

   Vil du hellere tage en?

   自分で

   selv

   一枚

   én (flad genstand)

   取ります

   tager

   Uddybende forklaring

   自分で betyder her, at handlingen udføres af personen selv: “selv” eller “på egen hånd”. 自分 er ordet for “ens selv”, mens で her markerer den måde eller det middel, handlingen udføres på. Det er altså ikke 自分, der bøjes efter personen; den samme form kan bruges, når den relevante person forstås ud fra sammenhængen. Eksempel: 自分で書きます。— “Jeg skriver selv.” Her viser 自分で, at personen gør det uden at få en anden til at gøre det. 一枚 betyder “én” med tælleren 枚 for flade eller tynde genstande. 一 er tallet én, og 枚 er tælleren; 枚 er derfor ikke i sig selv et almindeligt ord for “én”. Den nyttige struktur er [tal] + 枚, for eksempel 二枚 “to [flade eller tynde genstande]”. Hvad genstanden konkret er, bliver ikke identificeret i den faste sætning. 取ります er den høflige ikke-fortidsform af verbet 取る, “tage”. Endelsen ます gør udsagnet høfligt; den betyder ikke alene, at handlingen foregår lige nu. I et spørgsmål som dette kan formen derfor bruges om en handling, som personen spørges, om vedkommende vil udføre. Eksempel: 一枚取ります。— “Jeg tager én.” Til sidst står か, som gør ytringen til et spørgsmål. Det står efter den høflige verbform 取ります, så 取りますか svarer til “tager du?” eller, i den faste oversættelses formulering, “vil du ... tage?”. Japansk udelader ofte subjektet; her er den tiltale person den, der spørges, i overensstemmelse med den faste oversættelse. Hele strukturen er 自分で + 一枚 + 取ります + か: personen spørges, om vedkommende selv vil tage én flad eller tynd genstand. Med den givne faste betydning bliver det: “Vil du hellere tage en?”

5. そのポケットを開けてもいいですよ。

   Du må gerne åbne den.

   その

   den

   ポケット

   lomme

   開けてもいい

   må gerne åbne

   ですよ

   venlig bekræftelse

   Uddybende forklaring

   その står foran ポケット og peger på den relevante lomme i den faste betydning her. Det er et attributivt demonstrativ: この betyder “denne” tættere på taleren, その “den” i den relevante sammenhæng, og あの “den dér” længere fra begge. Demonstrativet bøjes ikke efter tal eller køn. ポケット er substantivet “lomme”. Det er et låneord skrevet med katakana. I mønstret その + substantiv fungerer その som bestemmende led, mens ポケット er det substantiv, der beskrives. 開けてもいい bygger på verbet 開ける, “åbne”. Formen 開けて er te-formen, og 〜てもいい udtrykker, at en handling er tilladt: V-てもいい = “man må gerne V”. Her bliver det derfor “må gerne åbne”. Sammenlign med 開けてはいけない, “man må ikke åbne”. を efter ポケット markerer lommen som det direkte objekt for åbningen. ですよ afslutter udsagnet høfligt og giver det en venlig bekræftende eller forsikrende tone. です er den høflige afslutning, mens よ signalerer, at taleren meddeler eller understreger informationen over for modtageren. Det ændrer ikke selve tilladelsen i 開けてもいい. Samlet følger strukturen その + substantiv + を + V-てもいい + høflig slutning: den relevante lomme er objektet, og 開けてもいい giver tilladelsen til at åbne den. Hele udsagnet betyder derfor, at modtageren gerne må åbne den pågældende lomme.

6. 今、一枚持っています。

   Nu har jeg en.

   今

   nu

   一枚

   én (flad genstand)

   持っています

   har

   Uddybende forklaring

   今 betyder her “nu” og placerer udsagnet i det aktuelle tidspunkt. Det er et tidsord og står først i sætningen. Eksempel: 今、行きます。— “Jeg går nu.” 一枚 betyder “én flad genstand” i denne sammenhæng. 一 er tallet én, mens 枚 er tælleren for flade eller tynde genstande, for eksempel ark, kort eller lignende. Tælleren står efter tallet: 一枚 “én [flad genstand]”. Eksempel: 紙を一枚ください。— “Giv mig venligst ét ark papir.” Den konkrete genstand er ikke navngivet i denne sætning; oversættelsen fastslår kun, at taleren har én. 持っています er den høflige form af 持つ “at have med sig” eller “at holde”. Formen 持っています består af 持つ i en ている-form med høflighedsendelsen ます. Her beskriver den en nuværende tilstand eller besiddelse: taleren har genstanden. Den betyder ikke nødvendigvis, at taleren lige nu aktivt griber den. Eksempel: 鍵を持っています。— “Jeg har en nøgle.” Sammensat betyder 今 “nu”, 一枚 “én flad genstand”, og 持っています “har”. Det udeladte subjekt forstås her som taleren, i overensstemmelse med den faste oversættelse. Hele udsagnet betyder derfor: “Nu har jeg én.”

7. 終わったら、ポケットを閉めてください。

   Luk venligst lommen, når du er færdig.

   終わったら

   når du er færdig

   ポケット

   lomme

   閉めてください

   luk venligst

   Uddybende forklaring

   終わったら kommer fra verbet 終わる (at slutte/blive færdig). Formen 終わった er fortidsformen, og ら gør den til en tidsbetingelse: “når/efter at …”. Her forstås den udeladte person som “du” gennem den faste oversættelse, så betydningen er “når du er færdig”. Mønstret V-たら kan genbruges om noget, der skal ske, når en handling eller situation er afsluttet. Eksempel: 仕事が終わったら、帰ります。 — “Når arbejdet er færdigt, går jeg hjem.” ポケット er et lånord skrevet med katakana og betyder “lomme”. Det er et navneord. I sætningen får det partiklen を, som markerer lommen som det, der lukkes. 閉めてください bygger på verbet 閉める (at lukke noget). 閉めて er te-formen, og sammen med ください danner den en høflig anmodning: “luk venligst”. 閉める er transitivt, så den ting, der lukkes, markeres med を, som i ドアを閉めてください。 — “Luk venligst døren.” Dette skal skelnes fra 閉まる, som betyder, at noget lukker eller er lukket uden at fremstille det som en persons handling. Samlet er strukturen 終わったら、ポケットを閉めてください。: “Når du er færdig, luk venligst lommen.” Først angives tidspunktet med 終わったら; derefter angives handlingen med ポケットを som objekt og 閉めてください som den høflige anmodning. Japansk udelader her subjektet, mens den danske oversættelse gør “du” eksplicit.

8. ポケットを丁寧に閉めます。

   Jeg lukker den forsigtigt.

   ポケット

   lomme

   丁寧に

   forsigtigt; omhyggeligt

   閉めます

   lukker

   Uddybende forklaring

   ポケット Her betyder ポケット “lomme”. Det er et lånord skrevet med katakana. I sætningen står det som det, der bliver lukket, markeret med objektmarkøren を: ポケットを. Eksempel: ポケットに鍵を入れます。— “Jeg lægger en nøgle i lommen.” 丁寧に 丁寧に beskriver måden at lukke på: handlingen udføres forsigtigt eller omhyggeligt. Formen 丁寧に er adverbialformen af 丁寧な; 丁寧な bruges foran et navneord, mens 丁寧に bruges til at beskrive et verbum. Eksempel: 丁寧に書きます。— “Jeg skriver omhyggeligt.” 閉めます 閉めます betyder her “lukker” og er den høflige ます-form af verbet 閉める. 閉める er et transitivt verbum: nogen lukker noget, hvilket passer med ポケットを. ます-formen er høflig og kan i sammenhængen udtrykke nutid eller en fremtidig handling; den angiver ikke alene, om handlingen er enkeltstående eller gentagen. Eksempel: ドアを閉めます。— “Jeg lukker døren.” Samlet betydning Mønstret ポケットを丁寧に閉めます er “lukker lommen forsigtigt/omhyggeligt”: ポケット er objektet, 丁寧に angiver måden, og 閉めます er den høflige verbumsform. Det udeladte subjekt forstås i den faste oversættelse som “jeg”, så hele ytringen betyder: “Jeg lukker den forsigtigt.”

9. 必要なら、もう一枚持っていてください。

   Hav en ekstra med dig, hvis du får brug for den.

   必要なら

   hvis du får brug for den

   もう一枚

   én ekstra

   持っていてください

   hav den med dig

   Uddybende forklaring

   必要なら betyder her “hvis du får brug for den”. 必要 er et na-adjektiv med grundformen 必要だ (“være nødvendig”). Formen 必要なら bruger なら til en betingelse: “hvis det er nødvendigt” eller, i denne sammenhæng, “hvis du får brug for den”. Eksempel: 必要なら、使ってください。 — “Hvis du får brug for den, så brug den.” もう一枚 betyder “én ekstra” i denne ytring. もう har her betydningen “yderligere/ekstra”, ikke “allerede”. 一枚 er tælleren 一 (“én”) plus 枚, som bruges om flade eller tynde genstande, for eksempel papir eller et kort. Eksempel: 紙をもう一枚ください。 — “Giv mig ét ark papir mere.” 持っていてください betyder “hav den med dig” eller “hold fast i den”. Grundformen er verbet 持つ (“holde, bære eller have med sig”). 持って er dets te-form, og いて kommer fra いる; sammen udtrykker 持っていて en fortsat tilstand eller handling: at blive ved med at have eller bære noget. ください gør det til en høflig anmodning. Det adskiller sig fra 持ってください, som mere direkte kan betyde “tag/bær den, tak”; 持っていてください lægger vægt på, at den fortsat skal være hos modtageren. Japansk udelader her det underforståede subjekt og objekt; den danske oversættelse gør anmodningen til “du” og genstanden til “den”. Samlet bygges ytringen sådan op: 必要なら angiver betingelsen, もう一枚 angiver én yderligere flad genstand, og 持っていてください er den høflige anmodning om at have den med sig. Hele betydningen er derfor: “Hav en ekstra med dig, hvis du får brug for den.”