Gør kufferten klar til rejsen | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. スーツケースの中が散らかっていて、私たちは明日出発します。

   Min kuffert er rodet, og vi rejser i morgen.

   スーツケース

   kuffert

   中

   inderside

   散らかっていて

   er rodet og …

   私たちは

   vi …

   明日

   i morgen

   出発します

   rejser; tager af sted

   Uddybende forklaring

   スーツケース betyder “kuffert” her. Det er et navneord, som kan bruges med partikler, for eksempel スーツケースを開けます = “Jeg åbner kufferten”. 中 betyder her “inderside” eller “det indre”. Mønstret Xの中 betyder “inden i X”: かばんの中 = “inde i tasken”. の forbinder スーツケース med det område, der er indeni den. 散らかっていて kommer af 散らかる, “at blive rodet / være i uorden”. Formen 散らかっている beskriver tilstanden “er rodet”, og 散らかっていて er て-formen, som forbinder denne tilstand med den følgende del. Eksempel: 部屋が散らかっていて、掃除します。 = “Værelset er rodet, så jeg gør rent.” 私たちは betyder “vi” som samtalens emne. 私たち er første person flertal, og は markerer emnet. Formen kan for eksempel bruges i 私たちは学生です = “Vi er studerende.” 明日 betyder “i morgen” og angiver tidspunktet. Det kan stå direkte foran en handling: 明日帰ります = “Jeg tager hjem i morgen.” 出発します betyder “tager af sted” eller, i den faste oversættelse her, “rejser”. Grundformen er 出発する. 出発します er den høflige ikke-fortidsform af dette verbum; japansk ikke-fortid kan efter sammenhængen beskrive nutid eller en fremtidig eller planlagt handling. Eksempel: 八時に出発します。 = “Jeg tager af sted klokken otte.” Samlet er strukturen スーツケースの中が散らかっていて、私たちは明日出発します: “Inde i kufferten er der rodet, og vi tager af sted i morgen.” Den faste danske oversættelse gengiver første del som “Min kuffert er rodet”; den udtrykker samme overordnede situation, selv om den japanske formulering specifikt gør kuffertens indre til det, der er rodet. て forbinder den første tilstand med oplysningen om, at 私たち rejser 明日.

2. まずシャツをたたんで、スペースを節約してください。

   Fold skjorterne først for at spare plads.

   まず

   først

   シャツ

   skjorte

   たたんで

   fold sammen

   スペース

   plads

   節約して

   spar

   ください

   vær venlig

   Uddybende forklaring

   まず står først og betyder her “først” eller “til at begynde med”. Det er et adverbium, der angiver rækkefølgen for den efterfølgende handling. シャツ betyder “skjorte”. Det er et låneord skrevet med katakana. Formen viser ikke i sig selv ental eller flertal; flertallet “skjorterne” kommer fra den faste danske oversættelse og ikke fra en synlig flertalsendelse. たたんで er te-formen af たたむ og betyder her “fold sammen”. Te-formen kan forbinde denne handling med det følgende udsagn. Eksempel: 服をたたんでください。 — “Fold tøjet sammen, tak.” スペース betyder her “plads” i betydningen tilgængelig plads. Det er et katakana-låneord. 場所 betyder derimod typisk “sted” eller “lokation”, så det er ikke den samme betydning. 節約して er te-formen af 節約する og betyder her “spare” eller “bruge mindre af”. Det er 節約する, der bærer udsagnsordets form, ikke スペース. Eksempel: 電気を節約してください。 — “Spar på strømmen, tak.” ください betyder “vær venlig” i konstruktionen てください. En te-form foran ください gør den samlede handling til en høflig anmodning: V-てください betyder “vær venlig at gøre V”. I denne sætning hører ください sammen med 節約して, ikke med en separat gentagelse efter たたんで. Samlet er strukturen まず + シャツをたたんで + スペースを節約してください: “Fold skjorterne først for at spare plads.” を efter シャツ markerer det, der foldes, mens を efter スペース markerer det, som 節約する vedrører. Den første te-form forbinder foldningen med den følgende anmodning; den afsluttende 節約してください gør hele instruktionen høflig.

3. 液体は服と分けたほうがいいですか。

   Skal jeg skille væsker fra tøjet?

   液体

   væske(r)

   服

   tøj

   分けたほうがいいですか

   bør jeg adskille …?

   Uddybende forklaring

   液体 betyder her “væske” eller “væsker”. Det japanske substantiv ændrer ikke form for ental eller flertal; tallet forstås af sammenhængen. Eksempel: 水は液体です。 — “Vand er en væske.” 服 betyder “tøj” eller “beklædningsgenstande”. Det er også et substantiv uden en særlig entals- eller flertalsform. Eksempel: 服を洗います。 — “Jeg vasker tøj.” I 液体は markerer は væsken som emnet for det, der bliver vurderet. 服と angiver det, væsken skal adskilles fra: mønstret AをBと分ける betyder “adskille A fra B”. Her er A gjort til emne med は, så 液体は服と分ける svarer til “adskille væsken fra tøjet”. と betyder derfor ikke “og” i denne konstruktion. 分けた er fortidsformen af 分ける, “at adskille” eller “at dele”. I mønstret V-たほうがいい bruges formen til at sige, at det er bedre eller tilrådeligt at gøre noget. Den udtrykker ikke fortid i denne anbefalingskonstruktion. Eksempel: 早く寝たほうがいいです。 — “Det er bedre, at du går tidligt i seng.” 分けたほうがいいですか gør anbefalingen til et høfligt spørgsmål. ですか markerer spørgsmålet, og den handlende er udeladt i den japanske sætning. Den faste danske oversættelse angiver denne person som “jeg”, så den tilsigtede betydning er “bør jeg adskille …?”, selv om japansk ikke bruger et direkte pronomen her. Samlet er mønstret AはBと分けたほうがいいですか — “Er det bedre at adskille A fra B?” I den faste sætning bliver A til 液体 og B til 服, så betydningen er “Skal jeg skille væsker fra tøjet?” eller mere ordret “Er det bedre at adskille væsken fra tøjet?” Situationen og oversættelsen viser, at spørgsmålet handler om at holde væsker adskilt fra tøj. Udtrykket er høfligt og egner sig til at spørge om praktisk vejledning.

4. スーツケースに入れる前に、液体をビニール袋に入れてください。

   Læg væskerne i en plastikpose, før du pakker dem.

   スーツケース

   kuffert

   入れる前に

   før man lægger i

   液体

   væske

   ビニール袋

   plastikpose

   入れてください

   læg venligst i

   Uddybende forklaring

   スーツケース betyder her “kuffert”. Det er et låneord skrevet med katakana. Det kan genbruges som et almindeligt navneord, for eksempel: スーツケースを開けます。 — “Jeg åbner kufferten.” 入れる前に betyder “før man lægger noget i”. 入れる er grundformen af det transitive verbum “at lægge eller putte noget i”; det tager altså det, der lægges i, som objekt. 前に betyder “før” og placerer handlingen i forhold til en anden handling. Mønstret verbets grundform + 前に kan bruges om “før man gør …”, for eksempel: 寝る前に歯を磨きます。 — “Jeg børster tænder, før jeg går i seng.” Her er 入れる ikke den høflige anmodning; anmodningen kommer senere i sætningen. 液体 betyder “væske” og står her som det, der skal lægges i posen. Det kan bruges som et navneord, for eksempel: 液体を確認します。 — “Jeg kontrollerer væsken.” Den faste oversættelse gør den tilsigtede betydning til væsker som genstand for instruktionen, uden at japanskformen i sig selv behøver at angive et bestemt antal. ビニール袋 betyder “plastikpose”. 袋 er et navneord for “pose”, mens ビニール præciserer materialetypen. Som sammensat navneord kan 袋 genbruges i andre udtryk, for eksempel: 紙袋 — “papirpose”. 入れてください betyder “læg venligst i” eller “put venligst i”. 入れて er te-formen af 入れる, og ください efter te-formen danner en høflig anmodning: verbets te-form + ください. Eksempel: ここに名前を書いてください。 — “Skriv venligst dit navn her.” Te-formen i 入れて viser her forbindelsen til ください; den betyder ikke alene en fuld høflig anmodning. Samlet er strukturen: スーツケースに — “i kufferten” som mål eller sted, 入れる前に — “før man lægger [noget] i”, 液体を — “væsken/væskerne” som objekt, ビニール袋に — “i en plastikpose” som det sted, væsken lægges, og 入れてください — “læg venligst i”. Hele ytringen betyder derfor: “Læg væskerne i en plastikpose, før du pakker dem i kufferten.”

5. スーツケースが重量制限に近い重さだと感じます。

   Det føles, som om kufferten er tæt på vægtgrænsen.

   スーツケース

   kuffert

   重量制限

   vægtgrænse

   近い

   tæt på

   重さ

   vægt

   感じます

   føles

   Uddybende forklaring

   スーツケース betyder her “kuffert”. Det er et låneord skrevet med katakana. Et genanvendeligt eksempel er: スーツケースを持ちます。 — “Jeg bærer en kuffert.” Her markerer を det, der bæres, mens が i den faste sætning markerer det, som beskrives eller opleves. 重量制限 betyder “vægtgrænse” eller mere bogstaveligt “vægtbegrænsning”. Det er sammensat af 重量 (“vægt”) og 制限 (“begrænsning”), men bruges her som ét navneord for den tilladte vægtgrænse. I 重量制限に近い markerer に det punkt eller den grænse, som noget er tæt på. 近い er den prædikative form af adjektivet 近い (“at være tæt på/nær”). Det står foran 重さ og beskriver, hvor tæt vægten er på grænsen: 重量制限に近い重さ = “en vægt, der er tæt på vægtgrænsen”. Det modsatte er 遠い (“langt væk/fjernt”). Eksempel: 駅に近いホテルです。 — “Det er et hotel tæt på stationen.” 重さ betyder “vægt” i betydningen, hvor tung noget er. Det er dannet af adjektivet 重い (“tung”) med navneordsdannelsen -さ: 重い → 重さ. Det er altså 重さ, ikke 重量制限, der betegner selve kuffertens vægt i denne sætning. Eksempel: この箱の重さを測ります。 — “Jeg måler denne kasses vægt.” 感じます betyder “føler” eller “oplever”. Det er høflig nutidsform af verbet 感じる (“at føle, opleve eller fornemme”): 感じる → 感じます. Formen kan bruges om en personlig vurdering eller fornemmelse, ikke kun om fysisk berøring. Eksempel: 少し疲れを感じます。 — “Jeg føler mig lidt træt.” Hele strukturen er Xが Yに近い Zだと感じます: “Jeg føler, at X er en Z, der er tæt på Y.” Her er スーツケースが det, der beskrives, 重量制限に近い beskriver 重さ, og 重さだと感じます gør hele vurderingen til noget, taleren føler eller vurderer. Derfor betyder hele sætningen: “Det føles, som om kufferten er tæt på vægtgrænsen.” だと forbinder navneordsudtrykket 重さ med verbet 感じます i den citerede vurdering.

6. では、重い本をリュックサックに移してください。

   Så flyt de tunge bøger over i din rygsæk.

   では

   så; nå

   重い

   tung

   本

   bog; bøger

   リュックサック

   rygsæk

   移してください

   flyt venligst

   Uddybende forklaring

   では står først og fungerer her som en overgang: »så« eller »nå«. Det knytter denne anmodning til den foregående situation. Et almindeligt mønster er では、…. 重い betyder »tung« og står foran navneordet 本, så det beskriver bøgernes vægt. Formen er grundformen 重い; den nægtende form er 重くない (»ikke tung«). Eksempel: 重い荷物です。 — »Det er tung bagage.« 本 betyder her »bog« eller, med den faste oversættelses tilsigtede flertal, »bøger«. Japanske navneord markerer normalt ikke ental og flertal på selve formen, så 本 kan dække begge dele; antallet må følge af sammenhængen. Her er betydningen den boglige genstand, ikke den separate brug af 本 som tælleord i andre sammenhænge. リュックサック er »rygsæk«. Det er et låneord skrevet med katakana. I hele sætningen efterfølges det af に, som markerer destinationen eller det sted, noget flyttes til: リュックサックに betyder »over i rygsækken«. 移してください er en høflig anmodning om at flytte noget. Den bygger på verbet 移す (»flytte«) og mønsteret -てください: 移して + ください. Dette mønster bruges til en høflig anmodning, ikke som en ren beskrivelse af en handling. Eksempel: ここに移してください。 — »Flyt det venligst hertil.« Samlet bliver strukturen では、重い本をリュックサックに移してください: »Så flyt venligst de tunge bøger over i rygsækken.« 重い beskriver 本, を markerer bøgerne som det, der flyttes, og リュックサックに angiver destinationen. Den høflige anmodning står til sidst.

7. それでスーツケースを閉めやすくなります。

   Det gør det lettere at lukke kufferten.

   それで

   derfor; sådan

   スーツケース

   kuffert

   閉めやすくなります

   bliver lettere at lukke

   Uddybende forklaring

   それで står først og forbinder det, der kommer nu, med det foregående resultat: her omtrent "derfor" eller "med det". Det peger ikke nødvendigvis på en bestemt genstand; den præcise reference må komme fra konteksten. スーツケース er substantivet "kuffert". Det er et låneord skrevet med katakana. Eksempel: スーツケースを開けます。 — "Jeg åbner kufferten." Partiklen を markerer her det, der åbnes. 閉めやすくなります bygger på 閉める ("lukke"). Verbstammen 閉め kombineres med やすい, som betyder, at handlingen er let at udføre: 閉めやすい = "let at lukke". Når やすい ændres til やすく og følges af なる ("blive"), får man mønstret V-やすくなる = "blive lettere at V". I den observerede form er なります den høflige ikke-fortidsform af なる; den kan beskrive en nutidig eller forventet fremtidig ændring. Eksempel: このふたは開けやすくなりました。 — "Dette låg er blevet lettere at åbne." Her er 開ける ("åbne") det verbum, der indgår i samme mønster. やすい beskriver altså ikke kufferten som en egenskab i sig selv; hele konstruktionen beskriver, at det bliver lettere at udføre lukkehandlingen. Samlet betyder それで + スーツケースを + 閉めやすくなります: "Det gør det lettere at lukke kufferten." スーツケースを angiver det, der lukkes, mens 閉めやすくなります angiver den ændring i, hvor let handlingen er.

8. これでスーツケースは旅行の準備ができたはずです。

   Den burde være klar til rejsen nu.

   これで

   nu; med dette

   スーツケース

   kuffert

   旅行

   rejse

   準備

   forberedelse

   できた

   blev klar; blev færdig

   はずです

   burde være; forventes at være

   Uddybende forklaring

   これで betyder her “nu; med dette” og knytter den aktuelle situation til det, der er sket eller er blevet gjort. これ er et demonstrativt ord, og で angiver her middel eller grundlag. I andre sætninger kan これで også betyde “med dette” eller “så er dette tilstrækkeligt”, afhængigt af sammenhængen. スーツケース betyder “kuffert”. Det er et låneord skrevet med katakana. Som japansk substantiv har det ikke en bøjningsendelse for ental eller flertal; antallet må komme fra sammenhængen. 旅行 betyder “rejse” og står her i forbindelsen 旅行の準備, “forberedelse til rejsen”. の forbinder de to substantiver; det første angiver, hvilken slags forberedelse der er tale om. Eksempel: 仕事の準備 betyder “forberedelse til arbejdet”. 準備 betyder “forberedelse” eller “klargøring”; det betyder ikke i sig selv “at være forberedt”. I 旅行の準備ができた er det forberedelsen eller klargøringen, der er færdig. が markerer dette led i forbindelsen med できた. できた er datidsformen af できる. Afhængigt af forbindelsen kan できる betyde “kunne”, “blive muligt”, “blive lavet” eller “blive færdigt/klart”. Her betyder 準備ができた, at klargøringen er blevet færdig, så kufferten er klar til rejsen. Sammenlign 準備ができる “forberedelsen bliver færdig/er klar” med 準備ができた “forberedelsen blev færdig”. Formen udtrykker her en allerede opnået tilstand, ikke blot evnen til at gøre noget. はずです markerer en forventning eller en begrundet antagelse: “burde være” eller “forventes at være”. はず er et substantiv, der bruges i mønsteret ...はずです, og です giver en høflig formulering. Her gælder forventningen for, at kufferten er klar; den samlede betydning bliver først tydelig sammen med resten af sætningen. Samlet angiver これで situationen nu, スーツケースは gør kufferten til emnet, 旅行の準備ができた siger, at forberedelsen til rejsen er blevet færdig, og はずです føjer betydningen “burde”. Derfor bliver den naturlige samlede betydning: “Den burde være klar til rejsen nu.”