En kort kaffepause på arbejdet | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 集中できなくなってきました。

   Jeg er ved at miste koncentrationen.

   集中

   koncentration eller fokus

   できなくなってきました

   er efterhånden blevet ude af stand til

   Uddybende forklaring

   集中 betyder her koncentration eller fokus. Det kan bruges som et する-verb: 集中する betyder “at koncentrere sig”. Sammen med できる bliver 集中できる “kunne koncentrere sig”. できなくなってきました beskriver en ændring, der er kommet frem til nutiden. できる betyder her “kunne”, og できない er den negative form “ikke kunne”. I できなくなる betyder なくなる “blive sådan, at man ikke længere kan”; なく er forbindelsesformen af ない, og なる betyder “blive”. てきました føjer betydningen “er kommet til dette punkt” eller “har udviklet sig sådan frem mod nu” til. きました er den høflige fortidsform af 来る, men her fungerer 来る som et hjælpende element efter て og beskriver udvikling frem mod taletidspunktet. ました markerer høflig fortid; det betyder ikke alene, at tilstanden er afsluttet. Et genanvendeligt mønster er V-なくなってきました: noget er efterhånden holdt op med at ske eller er blevet umuligt. Eksempel: 最近、長く集中できなくなってきました。 — “På det seneste er jeg efterhånden blevet ude af stand til at koncentrere mig i lang tid.” Dette er et nyt eksempel og ikke en oplysning om den faste sætning. Sammenlagt betyder 集中できなくなってきました: det er efterhånden blevet sværere eller ikke længere muligt at koncentrere sig. Hele ytringen 集中できなくなってきました。 betyder derfor: “Jeg er ved at miste koncentrationen.”

2. 少し席を離れて、コーヒーを買いに行きましょう。

   Lad os gå væk fra arbejdet og hente kaffe.

   少し

   lidt; kortvarigt

   席

   plads; sæde

   離れて

   forlade; gå væk fra

   コーヒー

   kaffe

   買いに行きましょう

   lad os gå hen for at købe

   Uddybende forklaring

   少し betyder her “lidt” og præciserer omfanget eller varigheden af at forlade pladsen. I udtrykket 少し席を離れる er den naturlige forståelse derfor ofte “forlade pladsen et øjeblik”, ikke nødvendigvis “gå en lille afstand”. Eksempel: 少し待ってください。 — “Vent lidt, tak.” 席 betyder “plads” eller “sæde”. Her betegner det den plads, man sidder eller arbejder ved. Det er ikke i sig selv ordet for “arbejde”; den danske oversættelses henvisning til arbejdet er en kontekstuel, naturlig gengivelse af at gå væk fra sin arbejdsplads. Eksempel: 席があります。 — “Der er en ledig plads.” 離れて er te-formen af 離れる, “at forlade” eller “at være adskilt fra”. Med 席を betyder det her “forlade pladsen”. Te-formen forbinder denne handling med den følgende del, for eksempel: 立って、歩きます。 — “Jeg rejser mig og går.” コーヒー er et låneord, der betyder “kaffe”. Her er det genstanden for køb. Partiklen を efter ordet markerer typisk det direkte objekt for 買う, altså det, der købes. 買いに行きましょう bruger mønstret verbets masu-stamme + に行く, som betyder “gå for at gøre noget”. 買い er formen af 買う (“at købe”) i dette mønster, så 買いに行く betyder “gå for at købe”. 行きましょう er den høflige forslagform af 行く (“at gå”) og foreslår, at taleren og samtalepartneren eller -partnerne gør det sammen. Eksempel: 昼ご飯を食べに行きましょう。 — “Lad os gå ud for at spise frokost.” Samlet betyder 少し席を離れて、コーヒーを買いに行きましょう。: “Lad os forlade pladsen et øjeblik og gå hen for at købe kaffe.” Første del angiver, at man forlader pladsen kortvarigt, og anden del foreslår at gå med det formål at købe kaffe.

3. 短い休憩を取ると、よさそうです。

   Det lyder som om, en kort pause kan hjælpe.

   短い

   kort

   休憩

   pause

   取る

   tage

   と

   når; så

   よさそうです

   ser ud til at være godt

   Uddybende forklaring

   短い står før 休憩 og beskriver pausen: “kort”. Det er grundformen af i-adjektivet 短い. I attributiv brug står det direkte foran substantivet, som i 短い休憩 (“en kort pause”). En nyttig kontrast er 長い (“lang”): 長い休憩 betyder “en lang pause”. 休憩 betyder “pause” eller “hvilepause”. I denne sætning er det substantivet i udtrykket 休憩を取る. Eksempel: 休憩を取ります。 — “Jeg holder en pause.” 取る betyder her “tage” i betydningen “holde eller tage en pause”. Formen er ordbogsformen. I den konkrete konstruktion står den efter を og før と: 休憩を取ると. 休憩 er det, man tager, og det markeres derfor med を. Den høflige nutidsform er 取ります, som i 休憩を取ります。 — “Jeg holder en pause.” と forbinder her handlingen med vurderingen, der følger: “hvis/når man ...” eller “så ...”. Mønstret V-ると、... kan vise en naturlig følge eller en vurdering efter handlingen. Her er handlingen 休憩を取る, og vurderingen kommer bagefter. Det er ikke selve pausen, der betyder “så”; forbindelsen kommer fra と sammen med hele den foregående verbdel. よさそうです betyder her “ser ud til at være godt” eller mere naturligt på dansk “det lyder som en god idé”. よさそう er dannet af den særlige form よい/いい (“god”) plus そう, som viser, at noget virker eller ser ud til at være sådan. Ved いい bruges よさそう, ikke *いさそう. です gør udtrykket høfligt. Eksempel: この方法はよさそうです。 — “Denne metode ser god ud.” Samlet er mønstret 短い休憩を取ると、よさそうです: “Hvis man tager en kort pause, ser det ud til at være godt” eller mere idiomatisk, i overensstemmelse med den faste oversættelse: “Det lyder som om, en kort pause kan hjælpe.” Sætningen fremsætter en forsigtig positiv vurdering af at tage en kort pause; den siger ikke direkte, at pausen allerede er taget.

4. 私たちは、もう一度座る前に体を伸ばせます。

   Vi kan strække os, før vi sætter os igen.

   私たちは

   vi

   もう一度

   igen

   座る

   sætte sig

   前に

   før

   体

   krop

   伸ばせます

   kan strække

   Uddybende forklaring

   私たちは betyder her “vi”. 私たち er den almindelige form for “vi/os”, og は markerer emnet eller det, man taler om. Formen angiver ikke i sig selv, hvem i gruppen der er med; den faste oversættelse fastslår her “vi”. もう一度 betyder “igen” eller mere bogstaveligt “én gang til”. Det bruges til at angive, at handlingen gentages. Et nært alternativ er また, som også kan betyde “igen”, men もう一度 fremhæver tydeligt en ny gentagelse. 座る betyder her “sætte sig” eller “sidde ned”. Det er ordbogsformen af verbet. I 座る前に står verbet i denne ikke-fortidige grundform foran 前に for at danne mønstret V-前に = “før man gør V”. Eksempel: 寝る前に本を読みます。 — “Jeg læser en bog, før jeg går i seng.” 前に betyder i denne konstruktion “før”. 前 kan blandt andet betyde “foran” eller “før”, og に indgår her i tidsudtrykket. Sammen med en verbal grundform dannes 座る前に = “før vi sætter os”. 体 betyder “krop”. I 体を伸ばす er 体 det, der strækkes, og を markerer det direkte objekt. Udtrykket betyder i denne sammenhæng “strække kroppen” og gengives naturligt på dansk som “strække sig”. 伸ばせます betyder her “kan strække”. Formen bygger på verbet 伸ばす, “strække eller forlænge noget”, i potentialisformen 伸ばせる — “kunne strække noget” — plus den høflige endelse ます. Det er altså 伸ばす, ikke 体, der bærer verbets form. 伸ばします betyder “strækker” i høflig stil, mens 伸ばせます betyder “kan strække”. Sammen med 体を bliver betydningen her “kan strække kroppen”, naturligt oversat som “kan strække sig”. Samlet er mønstret 私たちは もう一度 座る前に 体を 伸ばせます: “Vi kan strække kroppen, før vi sætter os igen.” Den japanske rækkefølge placerer tidsleddet 座る前に før hovedhandlingen 体を伸ばせます, mens den faste danske oversættelse formulerer samme betydning med “kan” før “før”-leddet. ます gør udsagnet høfligt.

5. 私たちは、コーヒーの後でレポートに戻りましょうか。

   Skal vi gå tilbage til rapporten efter kaffen?

   私たち

   vi

   コーヒー

   kaffe

   後で

   efter

   レポート

   rapport

   戻りましょうか

   skal vi gå tilbage?

   Uddybende forklaring

   私たち betyder her “vi” og angiver den gruppe, der skal vende tilbage. Formen er et personligt pronomen; たち kan markere en gruppe, så 私たち er “jeg og andre”, ikke kun “jeg”. I sætningen står は efter det som samtaleemne: 私たちは svarer derfor til “hvad os angår / skal vi …”. コーヒー er låneordet for “kaffe”. Det står med partiklen の i forbindelsen コーヒーの後で, hvor の forbinder “kaffe” med det efterfølgende tidsudtryk. 後で betyder “bagefter” eller “efter”. Her angiver det tidspunktet for handlingen: efter kaffen. Mønstret Xの後で kan genbruges om “efter X”, for eksempel: 授業の後で話しましょう。 — “Lad os tale efter timen.” 後 betyder “efterkant/bagved”, mens で her markerer tidspunktet, hvor handlingen finder sted. レポート betyder “rapport”. Det er et låneord skrevet med katakana. I レポートに markerer に det mål eller den sag, som man vender tilbage til. Her betyder det altså “til rapporten”; に er ikke en del af selve substantivet. 戻りましょうか bygger på verbet 戻る, “vende tilbage / gå tilbage”. 戻り er verbets stammeform før den høflige afslutning ます; ましょう er den høflige volitive form, som foreslår en fælles handling, og か gør den til et spørgsmål. Derfor fungerer 戻りましょうか som “skal vi gå tilbage?” eller “skal vi vende tilbage?”. Det er ikke det samme som den almindelige nutidsform 戻ります (“vender tilbage / vil vende tilbage”). Et genbrugeligt mønster er V-ましょうか, for eksempel 始めましょうか。 — “Skal vi begynde?” Samlet bliver strukturen 私たちは [tidspunkt] [mål] に戻りましょうか: “Skal vi vende tilbage til rapporten efter kaffen?” Spørgsmålet foreslår, at taleren og mindst én anden person sammen vender tilbage til arbejdet med rapporten efter kaffen.

6. そのあと、私たちは次の部分を終わらせることができます。

   Så kan vi gøre den næste del færdig.

   そのあと

   derefter

   私たち

   vi

   次の

   næste

   部分

   del

   終わらせる

   gøre færdig

   ことができます

   kan gøre noget

   Uddybende forklaring

   そのあと betyder her “derefter” eller “bagefter”. Det peger på et tidspunkt efter noget allerede nævnt; det angiver ikke i sig selv præcis hvor lang tid der går. 私たち betyder “vi/os”. Det er en førstepersonsform for taleren sammen med andre; たち markerer en gruppe, men angiver ikke et bestemt antal. Japansk har ikke grammatisk køn i denne form. I kombination med den følgende は bliver gruppen gjort til sætningens emne: “hvad vi angår”. 次の betyder “den næste” eller “den følgende”. 次 er ordet for “næste/følge”, og の forbinder det med et substantiv, som kommer bagefter. Mønstret 次の + substantiv kan genbruges, for eksempel: 次の駅 — “den næste station”. 部分 betyder “del”. Det er substantivet, der beskriver, hvad der skal gøres færdigt. 次の部分 bliver derfor “den næste del”; の viser, at 次の beskriver 部分. 終わらせる betyder her “gøre færdig” eller “bringe til ende”. Det er den transitive form, som fremstiller nogen som den, der får noget til at blive afsluttet. Den hænger sammen med 終わる, “slutte/blive færdig”, som er intransitivt: 会議が終わる betyder “mødet slutter”. Når man selv afslutter noget, kan man bruge 仕事を終わらせる — “gøre arbejdet færdigt”. Formen 終わらせる er ikke selv datidsform; ます-delen i den følgende konstruktion bærer høfligheden og nutids-/fremtidslæsningen. ことができます danner sammen med den foregående verbform mønstret verbum i grundform + ことができる, “kunne/gøre det muligt at”. Her er 終わらせることができます: “kan gøre færdig”. こと gør handlingen til noget, der kan beskrives som en mulighed eller evne, og が markerer denne konstruktion. できます er den høflige form af できる; den observerede form står derfor høfligt og ikke som en direkte befaling. Samlet betyder そのあと、私たちは次の部分を終わらせることができます。: “Så kan vi gøre den næste del færdig.” そのあと placerer handlingen bagefter, 私たちは angiver “vi” som emne, 次の部分を markerer “den næste del” som det, handlingen retter sig mod, og 終わらせることができます udtrykker muligheden for at afslutte den.

7. 私たちが出る前に、私はファイルを保存します。

   Jeg gemmer filen, før vi går.

   私たち

   vi

   出る

   gå ud; gå

   前に

   før

   私

   jeg

   ファイル

   fil

   保存します

   gemmer

   Uddybende forklaring

   私たち betyder her “vi”. たち kan sættes efter et personligt pronomen eller en personbetegnelse for at danne en plural gruppe: 私 “jeg” → 私たち “vi”. Formen siger ikke i sig selv noget om gruppens størrelse eller andre deltagere. 出る betyder her “gå ud/gå”. Det er ordbogsformen af verbet. I denne sætning står det ikke som hovedhandling, men i konstruktionen 出る前に, “før vi går”. Et eksempel: 家を出る betyder “gå hjemmefra/gå ud af huset”. 前に betyder “før”. Efter en verbal ordbogsform danner det mønsteret V-前に, “før man gør V”: 食べる前に = “før man spiser”. Her er 出る den handling, der skal ske senere end hovedhandlingens gemning. 私 betyder “jeg”. I 私は markerer は det overordnede emne, så 私はファイルを保存します organiseres som “hvad mig angår, gemmer jeg filen”. 私 har ikke en særskilt form her for grammatisk køn eller tal. ファイル betyder “fil”. Det er et låneord skrevet med katakana. Som eksempel betyder ファイルを開く “åbne filen”; ファイル er her det, der gemmes, og を markerer verbets direkte objekt. 保存します betyder “gemmer”. Den høflige form hører sammen med ordbogsformen 保存する, “gemme”. I formen 保存します er 保存し verbets fortsættelsesstamme, og ます er den høflige endelse; det er altså ikke します alene, der gør hele udtrykket høfligt. Formen kan i kontekst bruges om nutid eller en planlagt/fremtidig handling. I denne sætning er det den handling, der sker før afgangen. Samlet er strukturen 私たちが出る前に = “før vi går”, efterfulgt af 私はファイルを保存します = “gemmer jeg filen”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg gemmer filen, før vi går.”

8. 今それを保存してください。そうすれば、私たちは何も失いません。

   Gem den nu, så vi ikke mister noget.

   今

   nu

   それ

   det

   保存してください

   gem venligst

   そうすれば

   så

   私たちは

   vi

   何も

   noget som helst

   失いません

   mister ikke

   Uddybende forklaring

   今 betyder her “nu” og angiver tidspunktet for anmodningen. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke form. Eksempel: 今行きます。 — “Jeg går nu.” それ betyder “det” her. Det er et demonstrativt pronomen, som henviser til noget identificerbart i situationen; den faste oversættelse præciserer ikke, hvad “det” er. I それを markerer を, at pronomenet er genstand for handlingen. 保存してください er en høflig anmodning: “gem venligst”. 保存する er grundformen “at gemme”; 保存して er dens て-form, og ください efter en て-form bruges til at bede en anden om at udføre handlingen. I den foregående sætning ses den høflige ikke-fortidsform 保存します, “gemmer/skal gemme”, mens 保存してください beder modtageren om at gemme. そうすれば betyder her “så” og knytter resultatet til den netop nævnte handling. Mønstret A。そうすれば、B。 kan genbruges som “Gør A, så sker B” eller “Hvis A sker, sker B”. Eksempel: ボタンを押してください。そうすれば、始まります。 — “Tryk venligst på knappen. Så starter det.” 私たちは betyder “vi” som sætningens tema. 私たち er pronomenet “vi/os”, og は markerer temaet; det er ikke selve verbet, der viser personen. Her svarer temaet til “vi” i den faste oversættelse. 何も betyder “noget som helst” i sin grundlæggende betydning, men i denne sætning får det sammen med nægtelsen i 失いません betydningen “ingenting” eller “ikke noget”. 何 betyder “hvad/hvad for noget”, og も udvider udtrykket. Eksempel: 何も食べません。 — “Jeg spiser ikke noget.” 失いません betyder her “mister ikke”. Grundformen er 失う, “at miste”; 失いません er den høflige ikke-fortidsform med nægtelse. I denne sammenhæng udtrykker den, at man ikke kommer til at miste noget. Eksempel: 鍵を失いません。 — “Jeg mister ikke nøglen.” Samlet er strukturen 今 + それを + 保存してください: “Gem det nu, venligst.” Derefter siger そうすれば “så”, og 私たちは何も失いません betyder “vi mister ikke noget”. Hele ytringen betyder derfor: “Gem det nu, så vi ikke mister noget.”