Et kort telefonopkald i pausen | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 短い電話をかける必要があります。

   Jeg har brug for at foretage et kort telefonopkald.

   短い

   kort

   電話

   telefonopkald

   かける

   ringe

   必要があります

   have brug for; være nødvendigt

   Uddybende forklaring

   短い betyder her “kort” og står foran 電話 for at beskrive opkaldet. Det er grundformen af i-adjektivet 短い; foran et navneord bruges denne form direkte. Den modsatte form er 長い “lang”. Eksempel: 短い文です。 — “Det er en kort sætning.” 電話 betyder “telefonopkald” i denne sammenhæng. Som navneord kan det også betyde “telefon” eller “telefonering” afhængigt af sammenhængen, men her er det det, der foretages. Eksempel: 電話があります。 — “Der er et telefonopkald.” かける betyder her “ringe” i forbindelsen 電話をかける, altså “foretage et telefonopkald”. Det er grundformen af verbet, og を markerer det, som handlingen retter sig mod. かける har også andre betydninger i andre forbindelser, så betydningen “ringe” kommer her fra forbindelsen med 電話. Eksempel: 友だちに電話をかける。 — “Jeg ringer til en ven.” 必要があります udtrykker “der er brug for” eller “det er nødvendigt”. 必要 angiver nødvendighed, mens あります er den høflige form af ある “at være/forefindes” for noget, der ikke behandles som levende. I mønstret Vる必要があります betyder helheden, at det er nødvendigt at gøre V; derfor svarer den her naturligt til “have brug for at foretage et telefonopkald”. Det er ikke selve あります, der betyder “foretage”; handlingen kommer fra かける. Eksempel: 休む必要があります。 — “Der er brug for at hvile” eller naturligt “Jeg har brug for at hvile.” Samlet er mønstret 短い電話をかける必要があります: “Det er nødvendigt at foretage et kort telefonopkald.” Den naturlige danske oversættelse er: “Jeg har brug for at foretage et kort telefonopkald.”

2. プライバシーが必要なら、廊下を使ってもいいです。

   Hvis du har brug for privatliv, kan du bruge gangen.

   プライバシー

   privatliv

   必要なら

   hvis det er nødvendigt

   廊下

   gang

   使ってもいいです

   må bruge

   Uddybende forklaring

   プライバシー betyder her “privatliv”. Det er et låneord skrevet med katakana. Et nyttigt eksempel er: プライバシーを守ります。 — “Jeg beskytter privatlivet.” Her markerer を det, der beskyttes; i grundsætningen står プライバシー med が, fordi det er det, der er nødvendigt. 必要なら betyder “hvis du har brug for det” i denne sammenhæng. 必要 betyder “nødvendig” eller “påkrævet”, og なら danner en betingelse ud fra 必要だ: 必要だ → 必要なら. I grundsætningen er プライバシーが det, der er nødvendigt, så hele delen betyder “hvis privatliv er nødvendigt” eller naturligt på dansk “hvis du har brug for privatliv”. Et eksempel er: 助けが必要なら、呼んでください。 — “Hvis du har brug for hjælp, så kald på mig.” 廊下 betyder “gang” eller “korridor”. Det er det konkrete sted eller den rute, som handlingen retter sig mod i sætningen. Et eksempel er: 廊下は長いです。 — “Gangen er lang.” 使ってもいいです udtrykker tilladelse: “må bruge”. Det bygger på verbet 使う “bruge”. Dets te-form er 使って, og mønstret V-てもいいです betyder, at det er tilladt at gøre V: 使う → 使ってもいいです. Et eksempel er: この席を使ってもいいです。 — “Du må bruge denne plads.” いいです betyder her ikke blot, at noget er godt; sammen med -ても markerer det tilladelse. Sammenlagt består sætningen af betingelsen プライバシーが必要なら — “hvis du har brug for privatliv” — og tilladelsen 廊下を使ってもいいです — “må du bruge gangen”. Det udeladte subjekt forstås i den faste oversættelse som den person, der tiltales: “Hvis du har brug for privatliv, kan du bruge gangen.”

3. みんなの邪魔をしたくありません。

   Jeg vil ikke forstyrre alle.

   みんな

   alle

   邪魔

   forstyrrelse

   したくありません

   vil ikke gøre det

   Uddybende forklaring

   みんな betyder her “alle” eller “alle sammen”. Ordet kan bruges om en samlet gruppe mennesker uden at angive et bestemt antal. I denne sætning er det forbundet med det følgende substantiv gennem の. 邪魔 betyder “forstyrrelse” eller “gene”. I mønstret みんなの邪魔をする betyder det idiomatisk “at forstyrre alle”: の forbinder みんな med 邪魔, og を markerer 邪魔 som det, handlingen retter sig mod. Selve 邪魔 er ikke et udsagn om, hvem der konkret udgør gruppen; den læsning kommer fra みんな og den faste oversættelse. したくありません bygger på verbet する, “at gøre”. Formen したい udtrykker “have lyst til at gøre”, mens したくありません er den høflige, negative form: “ikke have lyst til at gøre” eller “ikke ville gøre”. Her er det altså ikke blot en neutral nægtelse af handlingen, men talerens manglende ønske om at udføre den. En mere uformel variant er したくない. Hele mønstret kan genbruges som [substantiv]の邪魔をする, “forstyrre [nogen]”, og [verbets たい-form]くありません, “ikke have lyst til at [gøre verbet]”. I den faste sætning er みんなの邪魔をしたくありません: den underforståede taler vil ikke udføre handlingen at forstyrre alle. Det giver den faste betydning “Jeg vil ikke forstyrre alle.”

4. 今、あそこは静かなはずです。

   Der burde være stille derude lige nu.

   今

   lige nu

   あそこ

   derovre

   静かな

   stille

   はずです

   burde være

   Uddybende forklaring

   今 betyder her “lige nu”. Det er et tidsord og står først i sætningen for at angive, hvornår udsagnet gælder. Et genbrugeligt eksempel er: 今、忙しいです。 — “Jeg har travlt lige nu.” あそこ betyder “derovre” eller “det sted derovre”. Det er et stedudtryk, ikke et personligt pronomen, og bruges om et sted, der ligger længere fra både taleren og den, der lyttes til, end ここ (“her”) og そこ (“der”). 静かな betyder “stille” i den form, der står foran et navneord. Grundformen er 静か (“stille”); som såkaldt na-adjektiv får det な, når det direkte beskriver et efterfølgende navneord, for eksempel 静かな場所 — “et stille sted”. I den faste sætning står der ikke et navneord efter formen, fordi 静かな forbindes med はず; formen er stadig den attributive form. はずです udtrykker en forventning eller slutning: “burde være” eller “forventes at være”. はず er selve mønstret for det, man regner med ud fra tilgængelig viden eller en forventning, og です gør udsagnet høfligt. Med et na-adjektiv bruges mønstret 静かなはずです: “burde være stille”. Det er ikke det samme som en direkte konstatering 静かです — “det er stille”. Samlet bliver 今、あそこは静かなはずです。 til “Der burde være stille derovre lige nu.” 今 angiver tidspunktet, あそこは gør stedet til sætningens tema, 静かな beskriver stilhed, og はずです markerer, at taleren udtrykker en begrundet forventning frem for en simpel direkte konstatering.

5. 会議が始まる前に戻ります。

   Jeg kommer tilbage, før mødet begynder.

   会議

   møde

   始まる

   begynde

   前に

   før

   戻ります

   komme tilbage

   Uddybende forklaring

   会議 betyder her “møde”. Det er et navneord; 会議が markerer mødet som det, der begynder. Eksempel: 会議があります。 — “Der er et møde.” 始まる betyder “begynde” og bruges om noget, der selv går i gang; det er ikke formen for at få noget til at begynde. Grundformen er 始まる, og den høflige form er 始まります. Eksempel: 授業が始まります。 — “Undervisningen begynder.” 前に betyder “før”. Her står 会議が始まる foran 前に, så hele ledet betyder “før mødet begynder”. 前 betyder bogstaveligt “foran/før”, og に gør tidsforbindelsen tydelig. Mønstret kan genbruges som verbum i grundform + 前に: 寝る前に歯を磨きます。 — “Jeg børster tænder, før jeg går i seng.” 戻ります betyder “kommer tilbage” eller “vender tilbage”. Det er den høflige form af 戻る; formen angiver høflighed, men ikke i sig selv et bestemt grammatisk subjekt. I denne faste oversættelse er subjektet “jeg”. Eksempel: 午後に戻ります。 — “Jeg kommer tilbage om eftermiddagen.” Samlet er strukturen 会議が始まる前に (“før mødet begynder”) + 戻ります (“kommer jeg tilbage”). Hele ytringen betyder derfor: “Jeg kommer tilbage, før mødet begynder.”

6. それで大丈夫です。まだ時間は十分あります。

   Det går fint. Vi har stadig tid nok.

   それで

   så; dermed

   大丈夫です

   det går fint; det er i orden

   まだ

   stadig; endnu

   時間

   tid

   十分

   nok; tilstrækkeligt

   あります

   er til rådighed; findes

   Uddybende forklaring

   それで betyder her “så” eller “dermed” og knytter denne vurdering til det, der allerede er blevet sagt eller gjort. それ er et henvisende ord; で viser den omstændighed eller det middel, som vurderingen bygger på. Det er ikke nødvendigvis en henvisning til én bestemt ting. 大丈夫です betyder her “det går fint” eller “det er i orden”. 大丈夫 er et na-adjektiv, som bruges om, at noget er i orden, ikke er et problem eller kan lade sig gøre. です er den høflige afslutning i denne form. Et nyttigt mønster er 大丈夫です “det er i orden” over for 大丈夫ではありません “det er ikke i orden”. まだ betyder “stadig” i denne sætning: situationen gælder fortsat. Sammen med en positiv udsagnsform som her viser det, at den tilgængelige tid endnu ikke er sluppet op. Det kan også betyde “endnu” i andre sammenhænge, men her passer “stadig” til den faste oversættelse. 時間 betyder “tid” og er et substantiv. Det kan bruges om tidsmængde eller den tid, der er til rådighed, som i 時間があります “der er tid”. 十分 betyder her “nok” eller “tilstrækkelig”. I denne brug beskriver det, at mængden af tid er tilstrækkelig; det angiver ikke i sig selv et bestemt antal minutter. 十分な時間 betyder “tilstrækkelig tid”, mens 十分に kan bruges adverbielt, når betydningen er “tilstrækkeligt”. あります er den høflige form af ある. ある bruges om, at noget ikke-levende findes eller er til rådighed. Her er det ikke blot en påstand om eksistens: sammen med 時間 betyder det, at der stadig er tid til rådighed. Mønsteret 時間があります kan genbruges som “der er tid”. Samlet bliver それで大丈夫です “så går det fint”, og まだ時間は十分あります “der er stadig tid nok”. Partiklen は fremhæver 時間 som samtaleemnet. Hele ytringen betyder derfor: “Det går fint. Vi har stadig tid nok.”

7. 私が電話をかけている間、私の席を取っておいてください。

   Vil du gemme min plads, mens jeg ringer?

   私が

   jeg

   電話

   telefon

   かけている

   ringer

   間

   tidsrum

   私の

   min

   席

   plads

   取っておいてください

   gem venligst

   Uddybende forklaring

   私が betyder her “jeg” som den, der udfører handlingen i ledsætningen. 私 er pronomenet “jeg”, og が markerer subjektet i denne ledsætning. I japansk kan subjektet ofte udelades, men her gør が det tydeligt, hvem der ringer. 電話 betyder “telefon” og indgår i det faste verbale udtryk 電話をかける, “at ringe (til nogen)”. を markerer det, som handlingen retter sig mod. Eksempel: 電話をかけます。 — “Jeg ringer.” かけている er formen af かける i konstruktionen ている. Her beskriver den en igangværende handling: “er i gang med at ringe”. Formen bygges som かけて + いる; かけて er te-formen af かける, og いる står her i den høflige sammenhæng ikke selv for “at være”, men hjælper med at udtrykke den igangværende handling. Eksempel: 今、電話をかけています。 — “Jeg ringer lige nu.” 間 betyder et tidsrum eller “mens”. I mønstret ～間 angiver det, at noget gælder i den periode, hvor den foregående handling eller tilstand står på. Her afslutter 間 tidsleddet 私が電話をかけている間: “mens jeg ringer”. 私の betyder “min”. の forbinder 私 med det følgende substantiv og viser tilhørsforhold: 私の席 = “min plads”. 私の er ikke i sig selv en komplet betydning for “min” i alle sammenhænge; det er forbindelsen til det følgende substantiv, der gør ejerskabet tydeligt. 席 betyder “plads” eller “sæde”. I denne sætning er det den plads, som taleren beder den anden person om at holde fri. Eksempel: 席があります。 — “Der er en plads.” 取っておいてください er en høflig anmodning om at reservere eller holde noget til senere. Den består her af 取る “tage” i te-formen 取って, おく i te-formen おいて og ください “vær venlig”. Konstruktionen ～ておく viser, at en handling udføres på forhånd eller med et bestemt senere formål; med ください bliver den en høflig anmodning. I denne sammenhæng betyder den derfor ikke blot “tag”, men “gem/hold pladsen”. Eksempel: この席を取っておいてください。 — “Vil du holde denne plads fri?” Samlet er strukturen 私が電話をかけている間 + 私の席を + 取っておいてください. Tidsleddet siger, hvornår anmodningen gælder: “mens jeg ringer”. 私の席を markerer den plads, handlingen retter sig mod, og 取っておいてください beder høfligt modtageren om at holde den fri. Hele utterancen betyder derfor: “Vil du gemme min plads, mens jeg ringer?”

8. あなたのノートはここに置いておきます。

   Jeg opbevarer dine noter her.

   あなたの

   dine

   ノート

   noter

   ここに

   her

   置いておきます

   lader ligge

   Uddybende forklaring

   あなたの betyder her “dine”. あなた er pronomenet “du”, og の forbinder en ejer med det, der ejes: あなたのノート = “dine noter”. Mønstret kan genbruges som XのY = “Y, som tilhører X” eller “Xs Y”. あなた er ikke i sig selv en høflighedsmarkør; i mange situationer kan man udelade pronomenet, hvis personen allerede er tydelig. ノート er et substantiv skrevet med katakana og betyder her “noter”. Det kan også bruges om en notesbog, afhængigt af sammenhængen; den faste danske oversættelse fastlægger betydningen som “noter” her. Et eksempel på samme ejerskabsmønster er 学生のノート — “den studerendes noter”. Det er et nyt eksempel, ikke en oplysning fra den faste samtale. ここに betyder “her”. ここ er stedordet “her”, og に markerer det sted, hvor noget placeres. Ved andre placeringer kan ここ udskiftes med for eksempel そこ (“der” tættere på den anden part) eller あそこ (“derovre”). I denne sætning angiver ここに stedet for placeringen af noterne. 置いておきます bygger på verbet 置く, “at placere eller sætte”. Formen 置いて er te-formen, som her forbindes med おく. Konstruktionen Vておく betyder, at man gør noget på forhånd eller lader noget være placeret med et bestemt senere formål; her bliver noterne placeret og opbevaret her. おきます er den høflige nutids-/fremtidsform af hjælpeverbet おく; den høflige form gør hele udsagnet høfligt. Et eksempel er ドアを開けておきます。 — “Jeg lader døren stå åben.” Det er et nyt eksempel på konstruktionen. Samlet er strukturen あなたのノート (“dine noter”) + ここに (“her”) + 置いておきます (“jeg placerer dem og lader dem være opbevaret”). Det giver den faste betydning: “Jeg opbevarer dine noter her.” Det japanske subjekt er udeladt; den faste danske oversættelse angiver taleren som den, der udfører handlingen.