語学
「語学」 betyder sproglæring eller sprogstudier og bruges her om at lære sprog. Det står foran 「を学ぶ」 som det, man lærer.
を
「を」 markerer det, der læres, i 「語学を学ぶ」. Partiklen står efter objektet og før verbet.
学ぶ
「学ぶ」 betyder at lære eller studere; her handler det om at lære sprog. Det kan bruges efter det, man lærer, som i 「語学を学ぶ」.
人
「人」 betyder person; i 「語学を学ぶ人」 er det en person, der lærer sprog. Det står efter en beskrivende del for at betegne personen.
に
「に」 markerer her den personkreds, som bogen anbefales til, i 「語学を学ぶ人におすすめ」. Det kan stå efter en modtager eller målgruppe.
おすすめ
「おすすめ」 betyder en anbefaling; her er det en anbefalet bog til sprogstuderende. Det står i 「おすすめの本」 foran の本 for at beskrive bogen.
の
「の」 forbinder 「おすすめ」 med 「本」, så 「おすすめの本」 betyder en anbefalet bog. Det bruges her mellem to navneord eller navneordslignende led.
本
「本」 betyder bog; her er det bogen, som taleren beder om at få anbefalet. Det står som objekt i 「本を教えてもらえますか」.
教えて
「教えて」 bidrager i 「本を教えてもらえますか」 med at fortælle eller oplyse, hvilken bog det er. Formen forbinder handlingen med 「もらえますか」 i en høflig anmodning om hjælp.
もらえます
I 「教えてもらえますか」 betyder 「もらえます」, at taleren spørger, om han eller hun kan få den anden til at yde denne hjælp. Konstruktionen bruges høfligt, når man beder nogen om en tjeneste.
か
「か」 gør 「教えてもらえますか」 til et spørgsmål. Den står til sidst og gør den høflige anmodning spørgende.
やさしい
「やさしい」 betyder let eller enkel her, fordi det beskriver historier, der passer til en sproglevende. Det står foran 「物語」 som beskrivelse af historierne.
物語
「物語」 betyder fortælling eller historie; her er det en type bog, som bibliotekaren spørger til. Det kan stå efter et beskrivende ord som i 「やさしい物語」.
と
「と」 forbinder de to valgmuligheder 「やさしい物語」 og 「短い記事」. Det bruges her mellem de muligheder, som spørgsmålet sammenligner.
短い
「短い」 betyder kort; her beskriver det artiklernes længde i 「短い記事」. Det står foran 「記事」 som beskrivelse.
記事
「記事」 betyder artikel; her er det den anden mulighed sammen med korte historier. Det står efter 「短い」 i udtrykket 「短い記事」.
どちら
「どちら」 betyder hvilken af de to muligheder; her spørges der, om personen leder efter historier eller artikler. Det bruges i et valg mellem to nævnte muligheder.
探して
「探して」 betyder lede efter i 「探していますか」, hvor personen bliver spurgt, hvad han eller hun leder efter. Formen står sammen med 「います」 for at beskrive en igangværende handling.
います
I 「探していますか」 viser 「います」, at det at lede efter noget er i gang nu. Det står efter 「探して」 i konstruktionen for en igangværende handling.
簡単な
「簡単な」 betyder enkel her og beskriver 「言葉」 i 「簡単な言葉」. Det står foran et navneord som en beskrivelse.
言葉
「言葉」 betyder ord her, fordi det beskriver de enkle ord, som historierne bruger. Det står som objekt i 「言葉を使った」.
使った
「使った」 betyder brugte eller som bruger i 「簡単な言葉を使った短い物語」. Her beskriver formen, at historierne bruger enkle ord, og den står før 「短い物語」.
が
「が」 markerer det, taleren foretrækker, i 「短い物語がいいです」. Det står efter det ønskede valg og før 「いいです」.
いい
「いい」 betyder god eller ønskelig; i 「物語がいいです」 udtrykker det, at korte historier er det, taleren gerne vil have. Det kan bruges efter et valg, der ønskes eller foretrækkes.
です
「です」 gør udsagnet 「物語がいいです」 høfligt. Det står efter 「いい」 som afslutning på den høflige sætning.
この
「この」 betyder denne og peger her på den bog, bibliotekaren viser, i 「この本」. Det står direkte foran det navneord, det beskriver.
は
「は」 markerer 「この本」 som emnet i 「この本には」. Det viser, at resten af sætningen fortæller, hvad der findes i denne bog.
わかりやすい
「わかりやすい」 betyder let at forstå; her beskriver det historierne i bogen. Det står foran 「物語」 som beskrivelse af deres forståelighed.
役に立つ
「役に立つ」 betyder være nyttig eller hjælpe; her beskriver det, at billederne er nyttige for læseren. I udtrykket bidrager 「役」 med idéen om en nyttig funktion, 「に」 forbinder denne funktion med tilstanden, og 「立つ」 fuldender udtrykket for at være til nytte. Konstruktionen kan også bruges foran andre ting, der er nyttige, som nyttige oplysninger.
絵
「絵」 betyder billede eller illustration; her er det billeder, som findes i bogen. Det står sammen med 「役に立つ」 som 「役に立つ絵」.
あります
「あります」 betyder findes eller er der; i denne sætning siger det, at historier og billeder findes i bogen. Det bruges her om ting, der er til stede i en bog.
今日
「今日」 betyder i dag og angiver, hvornår personen vil tage bogen med hjem. Det står sammen med handlingen i 「今日、家に持って帰ってもいいですか」.
家
「家」 betyder hjem eller hus; her er det destinationen i 「家に持って帰る」. Partiklen 「に」 efter ordet viser, at handlingen går hjemad.
持って
「持って」 betyder tage eller bære med i 「持って帰って」. Sammen med 「帰って」 udtrykker det at tage noget med hjem, og formen forbinder de to handlinger.
帰って
「帰って」 betyder vende tilbage eller tage hjem; i 「持って帰って」 bidrager det med retningen hjem. Sammen med 「もいいですか」 indgår det i spørgsmålet om tilladelse til at tage bogen hjem.
も
I 「持って帰ってもいいですか」 indgår 「も」 i udtrykket for at spørge, om en handling er tilladt. Det står efter handlingen og før 「いいですか」.
カウンター
「カウンター」 betyder skranke; her er det stedet på biblioteket, hvor kortet skal vises. Det står efter 「で」, som markerer stedet for handlingen.
で
「で」 markerer stedet, hvor handlingen foregår, i 「カウンターで」. Det bruges her efter stedet og før verbet 「見せて」.
図書館
「図書館」 betyder bibliotek; her indgår det i sammensætningen 「図書館カード」 for et bibliotekskort. Det står foran 「カード」 og præciserer, hvilken type kort der menes.
カード
「カード」 betyder kort; i 「図書館カード」 er det det kort, der skal vises ved skranken. Det står efter 「図書館」 i sammensætningen.
見せて
「見せて」 betyder vise; i 「見せてください」 er det en høflig anmodning om at vise kortet. Formen står sammen med 「ください」 for at danne anmodningen.
ください
I 「見せてください」 gør 「ください」 anmodningen høflig: vær venlig at vise det. Det står efter en handling i formen 「見せて」.
私
「私」 betyder jeg; her gør taleren sig selv til emnet for 「借ります」. Det står som det tydelige subjekt i 「私は今、これを借ります」.
今
「今」 betyder nu og angiver tidspunktet for at låne bogen. Det står foran handlingen i 「今、これを借ります」.
これ
「これ」 betyder dette eller denne og peger her på bogen, som taleren vil låne. Det står som objekt med 「を」 i 「これを借ります」.
借ります
「借ります」 betyder låner; her siger taleren høfligt, at han eller hun låner bogen nu. Det står efter objektet 「これを」.
読み終わったら
「読み終わったら」 betyder når eller efter man er færdig med at læse; her henviser det til at have læst bogen færdig. Formen bruges før den handling, der skal ske bagefter, som i 「読み終わったら、また来てください」.
別
「別」 betyder en anden eller forskellig; i 「別のおすすめ」 peger det på en anden anbefaling end den første. Det står foran 「の」 for at beskrive det efterfølgende navneord.
聞き
「聞き」 bidrager i 「おすすめを聞きに」 med at høre eller spørge efter en anbefaling. Formen står foran 「に来て」 og viser formålet med at komme tilbage.
また
「また」 betyder igen; her beder bibliotekaren personen om at komme tilbage endnu en gang. Det står foran 「来てください」 og angiver gentagelse.
来て
「来て」 betyder kom eller komme her; i 「また来てください」 er det en høflig anmodning om at komme tilbage. Formen står sammen med 「ください」 for at danne anmodningen.