Lånetid og fornyelse på biblioteket | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. この本はどのくらい借りていられますか。

   Hvor længe må jeg beholde denne bog?

   この

   denne

   本

   bog

   どのくらい

   hvor længe

   借りて

   låne

   いられますか

   kan blive

   Uddybende forklaring

   この står foran et substantiv og betyder “denne” i betydningen “denne her”. Det er den form, der knytter sig til et følgende substantiv. Mønstret この本 betyder “denne bog”; その betyder derimod typisk “den dér” eller “den nævnte”, afhængigt af konteksten. 本 betyder her “bog”. Ordet kan også bruges i andre japanske anvendelser, blandt andet som tælleord for visse lange, cylindriske genstande, men det er ikke betydningen her. どのくらい spørger om omfang eller varighed. Her spørger det om tid: “hvor længe”. Det kan også spørge “hvor meget” eller “i hvilken grad”, når konteksten handler om mængde eller grad. 借りて er te-formen af verbet 借りる, “at låne”. Her forbinder te-formen verbet med いられますか og indgår i udtrykket for at fortsætte med at have bogen lånt. Det er ikke det samme som 貸す, “at låne noget ud”; 借りる beskriver låntagerens handling. いられますか er den høflige spørgeform af potentialformen いられる fra いる. Efter en te-form kan いる udtrykke, at en tilstand fortsætter. Derfor betyder 借りていられる her omtrent “kunne fortsætte med at have lånt” eller, med den angivne betydning, “måtte beholde som lån”. か markerer spørgsmålet. I andre sammenhænge kan いられますか betyde “kan man blive?”; det er den samme form, men med en anden forudgående sammenhæng. Eksempel: ここに長くいられますか。 — “Kan man blive her længe?” Dette er et nyt eksempel på samme form, ikke en oplysning om den oprindelige situation. Samlet er この本は emnet, “hvad angår denne bog”, og どのくらい spørger om varigheden. 借りていられますか spørger, hvor længe taleren kan eller må fortsætte med at have bogen lånt. Det uudtalte subjekt forstås her som taleren, sådan som den faste oversættelse angiver. Hele ytringen betyder derfor: “Hvor længe må jeg beholde denne bog?”

2. その紙に返却期限が書いてあります。

   På sedlen står afleveringsdatoen.

   その

   den/det (udpeget)

   紙

   papir; seddel

   に

   på/i som sted

   返却期限

   afleveringsfrist

   書いてあります

   står skrevet

   Uddybende forklaring

   その står foran et substantiv og betyder her “den/det” med henvisning til sedlen. Formen ændrer sig ikke efter tal eller grammatisk køn på japansk; den peger på noget, der allerede er identificeret i situationen eller samtalen. 紙 er substantivet for “papir” eller et “papirark”. I denne sætning er den konkrete betydning en seddel. Et nyttigt mønster er その + substantiv, for eksempel その本 = “den bog”. に markerer her stedet eller overfladen, hvor noget står skrevet: “på sedlen”. Den samme partikel kan have andre funktioner i japansk, så betydningen “på” kommer her af forbindelsen med 書いてあります. 返却期限 er et sammensat substantiv: 返却 betyder “tilbagelevering/aflevering”, og 期限 betyder “frist”. Sammen betyder det “afleveringsfrist” eller “afleveringsdato”. 返却 bruges om at levere noget tilbage, mens 期限 fremhæver den tidsmæssige grænse. 書いてあります bygger på verbet 書く (“at skrive”). Formen 書いて er verbets て-form, og あります er den høflige form af ある (“findes/er”). Mønstret V-てあります beskriver, at noget er blevet gjort med et resultat, der stadig er synligt eller relevant. Derfor betyder 書いてあります her “står skrevet” — ikke blot “nogen skriver”. Eksempel: 名前が書いてあります。 = “Der står et navn skrevet.” Sammen bliver mønstret その + substantiv + に + substantiv + が + V-てあります: På den angivne seddel står afleveringsfristen skrevet. Den naturlige samlede betydning er derfor: “På sedlen står afleveringsdatoen.” Konstruktionen passer til en situation, hvor oplysninger om lån og aflevering er skrevet på et dokument.

3. もっと時間が必要なときは、どうすればいいですか。

   Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har brug for mere tid?

   もっと

   mere

   時間

   tid

   必要な

   nødvendig

   ときは

   når det er tilfældet

   どうすればいいですか

   hvad skal jeg gøre?

   Uddybende forklaring

   もっと står før 時間 og betyder her “mere”; det gør mængden af tid større. Det kan også bruges med andre ord, for eksempel: もっとゆっくり話してください。 — “Tal langsommere, tak.” 時間 er substantivet “tid”. I denne sætning er det den tid, som taleren har brug for. En enkel genbrugelig sætning er 時間があります。 — “Jeg har tid.” 必要な betyder “nødvendig” eller “som der er brug for” her. Formen kommer fra 必要だ; 必要な bruges foran et substantiv, mens 必要です kan stå som en høflig afslutning. For eksempel: 予約が必要です。 — “Der kræves en reservation.” I den faste sætning beskriver 必要な altså 時間: den tid, der er brug for. ときは betyder “når det er tilfældet” eller “hvis det sker”. とき betyder “tidspunkt” eller “situation”, og は gør situationen til emnet. Mønstret ...ときは、... kan genbruges, for eksempel: 忙しいときは、休みます。 — “Når jeg har travlt, hviler jeg mig.” Her samler 時間が必要なときは betydningen “hvis/når der er brug for mere tid”. どうすればいいですか er en høflig måde at spørge “hvad skal jeg gøre?” eller “hvordan bør jeg gøre det?”. すれば er betingelsesformen af する (“gøre”), og いいですか spørger, om den foreslåede handling er passende. Mønstret どうすればいいですか er nyttigt, når man vil spørge efter den rigtige fremgangsmåde. Et nært mønster er どこへ行けばいいですか。 — “Hvor skal jeg gå hen?” Hele sætningen bygges sådan: もっと時間が必要なときは — “hvis/når jeg har brug for mere tid” — efterfulgt af どうすればいいですか — “hvad skal jeg gøre?”. Den samlede betydning er derfor: “Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har brug for mere tid?” Udtrykket er høfligt og egner sig til at spørge en ansvarlig person om den korrekte procedure.

4. ほかの人がその本を待っていなければ、オンラインで貸出期間を延長できます。

   Du kan forlænge lånet online, hvis ingen andre venter på bogen.

   ほかの人

   andre personer

   その

   den/det …

   本

   bog

   待っていなければ

   hvis … ikke venter

   オンライン

   online

   貸出期間

   låneperiode

   延長できます

   kan forlænge

   Uddybende forklaring

   ほかの人 betyder her “andre personer”; sammen med が bliver det den gruppe, der venter. ほか betyder “anden/andre” eller “resten”, og 人 betyder “person”. I den faste oversættelse forstås udtrykket som “ingen andre”, fordi betingelsen siger, at der ikke er andre, som venter. その står foran et substantiv og betyder her “den/det …”, altså en bestemt bog i den fælles situation. Det er et japansk bestemmende pegeord; det bøjes ikke efter køn eller tal. Et nyttigt mønster er その + substantiv, for eksempel その店 = “den butik”. 本 betyder her “bog”. Formen læses ほん i denne betydning. Den samme skriftform kan i andre sammenhænge læses anderledes, så udtalen læres sammen med ordets betydning; her er den understøttet af oversættelsen “bogen”. 待っていなければ betyder “hvis … ikke venter”. Grundverbet er 待つ “at vente”. 待って er te-formen, og 待っている beskriver en igangværende tilstand eller handling: “venter”. Den negative form 待っていない betyder “venter ikke”, og -なければ gør den til en betingelse: “hvis ikke”. Eksempel: 雨が降っていなければ行きます。 = “Hvis det ikke regner, tager jeg af sted.” Her er det ほかの人 — ikke et ubestemt antal, der udledes af endelsen — der er den understøttede aktør for “venter”. オンライン betyder “online”. Det er et lånord, som her beskriver måden eller stedet for handlingen. I sætningen står det før verballeddet og angiver, at forlængelsen kan foretages online. 貸出期間 betyder “låneperiode” eller “udlånsperiode”. 貸出 handler om udlån, mens 期間 betyder “periode” eller “tidsrum”; tilsammen betegner de den periode, et lån gælder. Eksempel: 貸出期間は一週間です。 = “Låneperioden er en uge.” 延長できます betyder “kan forlænge”. Grundverbet er 延長する “at forlænge”, og 延長できる er dets mulighedsform: “kunne/kan forlænge”. できます er den høflige form af できる, så udtrykket er høfligt og fremsætter mulighed eller tilladelse i denne sammenhæng. Det er verbet 延長する, ikke 貸出期間, der udtrykker handlingen og får mulighedsformen. Eksempel: 期間を延長できます。 = “Man kan forlænge perioden.” Sætningen bygges sådan op: ほかの人がその本を待っていなければ er betingelsesleddet “hvis ingen andre venter på den bog”. オンラインで angiver, at handlingen foregår online, og 貸出期間を延長できます betyder “kan forlænge låneperioden”. Samlet: “Du kan forlænge lånet online, hvis ingen andre venter på bogen.”

5. 家からできますか。

   Kan jeg gøre det hjemmefra?

   家

   hjem

   から

   fra

   できますか

   kan ...?

   Uddybende forklaring

   家 betyder her “hjem” eller “hjemme”. Det er et substantiv; den samme form kan bruges i sammensætninger og som stedangivelse. Eksempel: 家にいます。 — “Jeg er hjemme.” Her er 家 ikke markeret som den, der udfører handlingen. から sættes efter et sted eller et andet udgangspunkt og betyder “fra”. I 家から angiver det hjemmet som det sted, hvorfra noget kan gøres eller tilgås. Det bruges altså ikke kun om bevægelse: 家から働きます。 — “Jeg arbejder hjemmefra.” できますか bygger på できる, “at kunne” eller “at være muligt”. できます er den høflige ikke-fortidsform, og か gør ytringen til et spørgsmål. Samlet spørger formen, om handlingen er mulig; i denne oversættelse er den underforståede aktør “jeg”. Eksempel: オンラインでできますか。 — “Kan jeg gøre det online?” Hele ytringen kan samles sådan: 家から (“hjemmefra”) + できますか (“kan jeg gøre det?”). Derfor betyder 家からできますか。 “Kan jeg gøre det hjemmefra?” Objektet for “gøre” er ikke udtrykt i den japanske ytring, men er underforstået ud fra situationen. Spørgsmålet fokuserer på, om den pågældende handling kan udføres fra hjemmet.

6. 家から図書館のアカウントにログインしてください。

   Log ind på din bibliotekkonto hjemmefra.

   家から

   hjemmefra

   図書館

   bibliotek

   アカウント

   konto

   ログインしてください

   log ind venligst

   Uddybende forklaring

   家から betyder her “hjemmefra”. 家 betyder “hjem”, og から markerer udgangspunktet for en handling. Mønstret stedから kan genbruges: 学校から電話します。 — “Jeg ringer fra skolen.” Her er から altså ikke en del af selve ordet 家. 図書館 betyder “bibliotek” og er et navneord. Japanske navneord får ikke en særlig entals- eller flertalsform i denne konstruktion. I 図書館のアカウント forbinder の navneordene og viser en tilknytning: “bibliotekets konto” eller “bibliotekskonto”. Her betyder hele udtrykket, i overensstemmelse med den faste oversættelse, “din bibliotekkonto”; den japanske formulering markerer ikke i sig selv ejeren som et særskilt ord. アカウント er et låneord skrevet med katakana og betyder “konto”. Det ændrer ikke form efter tal eller køn. I 図書館のアカウント er det hovednavneordet, mens 図書館の beskriver, hvilken konto der menes. ログインしてください er en høflig anmodning: “log ind venligst”. Den nyttige grundform er ログインする, “at logge ind”. I mønstret Verb-てください står verbets て-form foran ください og beder høfligt en person om at udføre handlingen. Her er ログインして て-formen af ログインする, og ください tilføjer anmodningen; してください er derfor ikke blot en form af する alene. Eksempel: 見てください。 — “Se venligst.” に efter アカウント markerer det mål, som loginhandlingen retter sig mod. De centrale dele samles sådan: 家から (“hjemmefra”) + 図書館のアカウントに (“på bibliotekkontoen”) + ログインしてください (“log ind venligst”). Hele ytringen betyder: “Log ind på din bibliotekkonto hjemmefra.”

7. では、本と一緒にその紙を取っておくべきですね。

   Så bør jeg gemme sedlen sammen med bogen.

   では

   så

   本

   bog

   一緒に

   sammen

   その

   den

   紙

   seddel

   取っておく

   gemme

   べき

   bør

   ですね

   ikke?

   Uddybende forklaring

   では Her betyder では her “så” eller “nå, så”. Det markerer en overgang fra den foregående situation til en konklusion eller beslutning. I andre sammenhænge kan den samme form have andre funktioner, men her indleder den den anbefaling, der følger. 本 本 betyder “bog” her. Som selvstændigt navneord kan det indgå i mange forbindelser, for eksempel 本を読む — “læse en bog”. I denne sætning står det sammen med partiklen と i forbindelsen 本と一緒に, “sammen med bogen”. Partiklen と markerer her det, noget sker sammen med. 一緒に 一緒に betyder “sammen” eller “sammen med”. Mønstret Xと一緒に betyder “sammen med X”; と er den del, der knytter ledsageren til udtrykket. Eksempel: 友達と一緒に行く — “tage af sted sammen med en ven”. その その er et attributivt demonstrativ foran et navneord og betyder her “den”. Det peger på et bestemt stykke papir, som allerede er identificeret i situationen eller samtalen. Formen står foran 紙 og ændres ikke efter det navneords køn eller tal på samme måde som et bøjet adjektiv; den fungerer som bestemmelse. 紙 紙 betyder “papir” eller, i denne sammenhæng, “seddel”. Her er det det bestemte papir, som その bestemmer. 紙を er objektet for handlingen, fordi partiklen を markerer det, der gemmes. Eksempel: 紙を読む — “læse papiret”. 取っておく 取っておく betyder her “gemme” eller “lægge til side til senere brug”. Det er en sammensat form: 取る betyder grundlæggende “tage”, mens 〜ておく efter en handling fremhæver, at noget gøres på forhånd eller bevares i en nyttig tilstand. Den observerede form 取っておく er ikke bare en almindelig nutidsform af 取る; 取って er て-formen af 取る, efterfulgt af おく. Eksempel: 必要な紙を取っておく — “gemme det nødvendige papir.” Her er det stadig 紙, der er genstanden, ikke 本; 本と一緒に angiver, hvad papiret gemmes sammen med. べき べき føjes til verbets almindelige form og udtrykker, at noget bør eller bør gøres. I 取っておくべき handler vurderingen derfor om handlingen “gemme”, ikke om 本 eller 紙. Mønstret V-べきだ kan bruges til en tydelig anbefaling eller pligt: 早く寝るべきだ — “man bør gå tidligt i seng”. ですね ですね består af です og ね. Efter udsagnet gør ね tonen bekræftende eller inviterer til enighed, så helheden kan gengives som “bør jeg …, ikke?” i den danske oversættelse. Det ændrer ikke selve handlingen eller dens tidsforhold. Her fungerer det som en mild kontrol af, om konklusionen er rigtig, snarere end som et nyt informationsindhold. Samlet betydning Strukturen er では + 本と一緒に + その紙を + 取っておく + べき + ですね: “Så bør jeg gemme den seddel sammen med bogen, ikke?” では leder frem til konklusionen, 本と一緒に angiver ledsagelsen, その紙を angiver det bestemte objekt, og 取っておくべき udtrykker anbefalingen om at gemme det. ですね gør anbefalingen til en mild bekræftelsessøgning.

8. その紙が、本を期限までに返すのに役立ちます。

   Det hjælper dig med at aflevere den til tiden.

   その紙

   den seddel

   本

   bog

   期限までに

   inden fristen

   返す

   aflevere; returnere

   のに役立ちます

   hjælper med at …

   Uddybende forklaring

   その紙 betyder her “den seddel”. その står foran et navneord og peger på noget bestemt i situationen; med den givne kontekst er referenten sedlen. 紙 betyder “papir” eller, som her, “seddel”. Et nyttigt mønster er その + navneord: “det/den …”, når den bestemte genstand allerede kan identificeres. 本 betyder “bog”. Her er det genstanden, der skal returneres, og i den fulde sætning markeres den med を i 本を. 本 kan bruges både i ental og flertal uden en særlig flertalsform; den konkrete betydning afhænger af konteksten. 期限までに betyder “inden fristen”. 期限 er “frist”, まで angiver slutpunktet “indtil/hen til”, og に markerer det tidspunkt eller den frist, som handlingen skal være gennemført inden. Et genanvendeligt mønster er tidspunkt + までに, for eksempel 金曜日までに返す — “returnere inden fredag”. 返す er grundformen af verbet “at give tilbage” eller “at returnere”. I denne sætning handler det om at returnere bogen; objektet står før verbet som 本を返す. Grundformen bruges her foran の, hvor verbhandlingen gøres til det, man beskriver som nyttigt. En enkel kontrast er 借りる “låne” over for 返す “returnere”: 本を借りる — “låne en bog”; 本を返す — “returnere en bog”. のに役立ちます danner her mønstret “er nyttig til at …” eller “hjælper med at …”. の nominaliserer handlingen 本を期限までに返す, så hele handlingen kan fungere som det, noget er nyttigt til; に forbinder denne anvendelse med 役立つ, “være nyttig”. 役立ちます er den høflige ikke-fortidsform af 役立つ. I denne konstruktion er のに ikke den separate betydning “selv om”; den betydning kræver en anden sammenhæng. Samlet bliver strukturen その紙が + 本を期限までに返すのに + 役立ちます: “Den seddel er nyttig til at returnere bogen inden fristen.” Det svarer til den faste oversættelses betydning, at den hjælper med at aflevere den til tiden. Formen er høflig og passer til en neutral forklaring eller oplysning.