Fornyelse af en lånt bog | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 借りた本の貸出期間を延長したいです。

   Jeg vil gerne forny en bog, jeg har lånt.

   借りた

   lånt

   本

   bog

   貸出期間

   udlånsperiode

   延長したいです

   vil gerne forlænge

   Uddybende forklaring

   借りた betyder her «lånt» og står foran 本 som en beskrivende ledsætning: «den bog, jeg har lånt». Det er fortidsformen af 借りる («at låne»). På japansk kan en sådan ledsætning stå direkte foran substantivet uden et relativt pronomen. Eksempel: 買った本 betyder «den bog, jeg købte». Her angiver 借りた ikke, hvem der lånte bogen med et særskilt pronomen; det forstås ud fra den samlede sætning og den faste oversættelse. 本 betyder «bog». Med の i 本の貸出期間 forbindes substantiverne: bogens udlånsperiode, altså den periode hvor bogen er udlånt. の kan ofte udtrykke et ejerskabs- eller tilhørsforhold mellem to substantiver. Eksempel: 学校の本 betyder «skolebogen» eller mere bogstaveligt «skolens bog». 貸出期間 betyder «udlånsperiode». Det er et sammensat substantiv: 貸出 handler om udlån/udlåning, og 期間 betyder en periode. I denne sætning er det selve perioden, der ønskes forlænget, ikke bogen fysisk. Et nyttigt beslægtet ord er 期間 («periode»), som også kan bruges i andre tidsmæssige sammenhænge. 延長したいです udtrykker «vil gerne forlænge». 延長する er grundformen «at forlænge», og i 延長したい erstattes する af し, hvorefter たい tilføjes for at udtrykke talerens ønske: 延長する → 延長したい. です gør udsagnet høfligt; det er ikke selve ordet for «forlænge». Mønstret verbets ます-stamme + たいです kan genbruges, for eksempel 見たいです = «jeg vil gerne se». I en almindelig konstatering som denne forstås det ønskede subjekt som taleren, i overensstemmelse med den faste oversættelse. Samlet er strukturen 借りた本 («den bog, jeg har lånt») + の貸出期間 («dens udlånsperiode») + を (markerer det, der påvirkes) + 延長したいです («jeg vil gerne forlænge»). Hele udsagnet betyder derfor: «Jeg vil gerne forlænge udlånsperioden for den bog, jeg har lånt», hvilket naturligt kan oversættes som «Jeg vil gerne forny en bog, jeg har lånt.»

2. オンラインアカウントから延長できます。

   Du kan forny den via din onlinekonto.

   オンラインアカウント

   onlinekonto

   から

   via

   延長できます

   kan forlænge

   Uddybende forklaring

   オンラインアカウント betyder her “onlinekonto”. Det er en sammensætning af オンライン (“online”) og アカウント (“konto”), skrevet med katakana. I den faste oversættelse er det brugerens onlinekonto, som fungerer som adgang til handlingen. Et tilsvarende eksempel er オンラインアカウントで申し込みます。 — “Jeg ansøger via min onlinekonto.” から står efter オンラインアカウント og angiver udgangspunkt eller middel; i denne sætning bliver betydningen naturligt “via onlinekontoen”. Det er altså ikke selve kontoen, der forlænges. Den samme partikel kan i andre sammenhænge betyde “fra”, men her passer middelbetydningen med oversættelsen. 延長できます betyder “kan forlænge”. Den nyttige grundform er 延長する (“at forlænge”), mens 延長できる udtrykker mulighed eller evne: “kan forlænge”. Formen できます er den høflige ikke-fortidsform af できる; den gør udsagnet høfligt og angiver ikke i sig selv, hvem der kan udføre handlingen. Et eksempel er 期間を延長できます。 — “Du kan forlænge perioden.” I den faste sætning er genstanden ikke gentaget, men den forstås ud fra sammenhængen som den relevante forlængelse eller fornyelse. Samlet er mønstret オンラインアカウントから + 延長できます: “Du kan forlænge den via din onlinekonto.” Den høflige form gør det til en neutral oplysning om, at denne mulighed er tilgængelig.

3. 今日は自分のアカウントにログインできません。

   Jeg kan ikke logge ind på min konto i dag.

   今日は

   i dag

   自分の

   min egen

   アカウント

   konto

   ログインできません

   kan ikke logge ind

   Uddybende forklaring

   今日は betyder her “i dag”. 今日 er substantivet “i dag”, og は markerer det som emnet: “hvad angår i dag”. は er ikke selve betydningen “i dag”; det viser, hvordan tidsudtrykket indgår i sætningen. Eksempel: 今日は休みです。 — “I dag har jeg fri.” 自分の betyder her “min egen”. 自分 betyder “selv” eller “ens egen”, og の forbinder det med det følgende substantiv og viser tilhørsforhold. I denne faste sætning angiver den danske oversættelse, at kontoen er talerens. 自分の kan dog i andre sammenhænge referere til den relevante persons eller gruppes egen ting; formen alene fastlægger ikke altid personen. Eksempel: 自分の席に戻ります。 — “Jeg går tilbage til min egen plads.” アカウント er et låneord, der betyder “konto”. Det kan bruges om en onlinekonto eller brugerprofil. Her står det efter 自分の, så udtrykket 自分のアカウント betyder “min egen konto”. ログインできません betyder “kan ikke logge ind”. ログイン er låneordet “login/logge ind”. Verbet ログインする betyder “at logge ind”; できる betyder “kunne” eller “være i stand til”, og den høflige negative form できません giver “kan ikke”. Derfor beskriver formen manglende mulighed for at logge ind, ikke blot at taleren vælger ikke at gøre det. Eksempel: 今日はログインできます。 — “I dag kan jeg logge ind.” Her er できます den høflige positive form, mens できません er den høflige negative form. Samlet bygges sætningen sådan op: 今日は — “i dag” som emne/tidsramme, 自分のアカウントに — “på/i min egen konto”, og ログインできません — “kan ikke logge ind”. に markerer det mål eller den konto, som man logger ind på. Hele betydningen er derfor: “Jeg kan ikke logge ind på min konto i dag.”

4. カウンターでお手伝いできます。

   Vi kan hjælpe dig ved skranken.

   カウンター

   skranke

   お手伝いできます

   kan hjælpe

   Uddybende forklaring

   カウンター betyder her “skranke” og er et låneord skrevet med katakana. Det kan bruges om en betjeningsskranke, for eksempel i et bibliotek eller en butik. Eksempel: カウンターで聞きます。 — “Jeg spørger ved skranken.” お手伝いできます betyder her “kan hjælpe”. Den nyttige grundform er 手伝う (“at hjælpe”). お手伝い består her af お og verbets masustamme og står sammen med できます, den høflige form af できる (“kan”). Mønstret お + masustamme + する kan bruges som en høflig ydmyg formulering for talerens handling; det er ikke en respektfuld form, der beskriver den anden person. I den observerede form udtrykker できます mulighed eller et høfligt tilbud. Eksempel: 何かお手伝いできますか。 — “Kan jeg hjælpe med noget?” I カウンターで markerer で stedet, hvor handlingen foregår: “ved skranken”. お手伝いできます siger, at hjælp er mulig eller tilbydes høfligt. Det japanske subjekt og den person, der modtager hjælpen, står ikke udtrykkeligt i sætningen; den faste oversættelse angiver dem som henholdsvis “vi” og “dig”. Samlet betyder sætningen derfor: “Vi kan hjælpe dig ved skranken.”

5. 図書館カードは必要ですか。

   Skal jeg bruge mit lånerkort?

   図書館

   bibliotek

   カード

   kort

   必要

   nødvendig

   ですか

   er det ...?

   Uddybende forklaring

   図書館 betyder «bibliotek». Sammen med det følgende カード danner det 図書館カード, «bibliotekskort» eller i denne situation «lånerkort». 図書館 er et selvstændigt substantiv; det ændres ikke, fordi det står som første led i denne sammensætning. カード betyder «kort». Det er et lånt ord skrevet med katakana. I 図書館カード angiver det et kort, der hører sammen med et bibliotek, ikke et vilkårligt kort. 必要 udtrykker, at noget er nødvendigt eller påkrævet. I denne sætning står det som prædikat i den høflige form 必要です. Som nyttigt mønster kan man bruge X は 必要です = «X er nødvendigt»; for eksempel 予約は必要です = «En reservation er nødvendig». 必要 er ikke en bøjning af 図書館 eller カード. ですか gør udsagnet til et høfligt spørgsmål. です er den høflige prædikative form, og か markerer spørgsmålet. Mønstret X は 必要ですか spørger, om X er nødvendigt. Det er ikke i sig selv et taludtryk; は markerer emnet, her 図書館カード. Hele utterancen kan opdeles sådan: 図書館カード «bibliotekskort/lånerkort» + は «hvad angår» + 必要ですか «er det nødvendigt?». Den samlede betydning er derfor «Skal jeg bruge mit lånerkort?» i den givne oversættelse, eller mere ordret «Er et bibliotekskort nødvendigt?». Japansk udelader her et subjekt; den faste danske oversættelse angiver den tilsigtede taler som jeg.

6. カードを持ってきてください。そうすれば、利用記録を確認できます。

   Tag dit lånerkort med, så vi kan finde dine låneroplysninger.

   カード

   kort

   持ってきてください

   tag med, tak

   そうすれば

   så

   利用記録

   brugsoplysninger

   確認できます

   kan kontrollere

   Uddybende forklaring

   カード betyder her “kort”; sammen med konteksten er det lånerkortet. Ordet kan bruges bredt om forskellige kort, så den konkrete type kommer fra situationen, ikke fra selve ordet. Eksempel: カードを見せてください。 — “Vis kortet, tak.” 持ってきてください betyder “tag det med” eller mere bogstaveligt “kom med det, mens du har det med”. Grundformen er 持ってくる (“tage/bringe med hertil”). 持って er te-formen af 持つ (“holde; have med”), og ください gør anmodningen høflig. Mønstret verbets te-form + ください kan genbruges til høflige anmodninger: 書いてください。 — “Skriv, tak.” Her er det kortet, der skal medbringes; den udeladte person, som skal gøre det, identificeres ikke grammatisk i den japanske sætning. そうすれば betyder “så” i betydningen “hvis det sker på den måde, så ...”. そう henviser til den netop nævnte handling eller situation, og すれば er en betingelsesform af する (“gøre”). Konstruktionen forbinder derfor en betingelse med dens følge. Eksempel: 毎日練習すれば、上手になります。 — “Hvis du øver dig hver dag, bliver du bedre.” 利用記録 betyder “brugsoplysninger” eller her mere specifikt “låneoplysninger”. Det er sammensat af 利用 (“brug; benyttelse”) og 記録 (“optegnelse; registrering”). 記録 kan også bruges alene om en registrering: 記録を確認します。 — “Jeg kontrollerer registreringen.” I denne sætning er det ikke et almindeligt kort, der kontrolleres, men registrerede oplysninger om brugen af bibliotekets service. 確認できます betyder “kan kontrollere” eller “kan bekræfte”. Grundformen er 確認する (“kontrollere; bekræfte”), og できます er den høflige form af できる (“kunne; være i stand til”). Efter et navneord kan 確認できます betyde, at oplysningerne kan kontrolleres eller findes frem. Eksempel: 予約を確認できます。 — “Man kan kontrollere reservationen.” Den japanske sætning angiver ikke med et særskilt pronomen, hvem der kan kontrollere oplysningerne; den faste danske oversættelse gengiver den tilsigtede læsning som “vi”. Samlet består utterancen af anmodningen カードを持ってきてください (“Tag lånerkortet med, tak”) og forbindelsen そうすれば (“så”). Følgen er 利用記録を確認できます (“vi kan kontrollere låneoplysningerne”). Hele betydningen er derfor: “Tag dit lånerkort med, så vi kan finde dine låneroplysninger.”

7. そのあと、今日、本の貸出期間を延長できますか。

   Kan jeg så forny bogen i dag?

   そのあと

   derefter

   今日

   i dag

   本

   bog

   貸出期間

   udlånsperiode

   延長

   forlængelse; forlænge

   できますか

   kan ...?

   Uddybende forklaring

   そのあと betyder her “derefter” eller “så bagefter”. Det peger på et tidspunkt efter noget, der allerede er nævnt. Eksempel: そのあと、帰ります。 — “Derefter tager jeg hjem.” 今日 betyder “i dag” og angiver dagen, hvor handlingen ønskes udført. Det står før spørgsmålet om forlængelse og gør tidspunktet tydeligt. Eksempel: 今日、行きます。 — “Jeg tager af sted i dag.” 本 betyder her “bogen”. I japansk kan dette ord også betyde “bog” mere generelt; den bestemte bog forstås her ud fra oversættelsen og lånesituationen. Eksempel: 本を読みます。 — “Jeg læser en bog.” 貸出期間 er et sammensat substantiv: 貸出 betyder udlån, og 期間 betyder periode eller tidsrum. Samlet betyder det “udlånsperiode”, altså den periode hvor bogen må være lånt. Eksempel: 貸出期間は一週間です。 — “Udlånsperioden er en uge.” 延長 betyder “forlængelse” og bruges også som den navneordsdel, der indgår i udtrykket “forlænge”. I 貸出期間を延長する er det udlånsperioden, der forlænges. Eksempel: 期間を延長します。 — “Jeg forlænger perioden.” できますか er et høfligt spørgsmål med betydningen “kan man/kan jeg ...?” eller, i denne situation, “er det muligt eller tilladt ...?”. できます er den høflige form af できる, og か markerer spørgsmålet. Efter substantivet 延長 bliver mønsteret 延長できますか — “kan jeg forlænge det?”. Eksempel: 予約できますか。 — “Kan jeg reservere?” Samlet er strukturen そのあと、今日、本の貸出期間を延長できますか。: “Kan jeg så forlænge bogens udlånsperiode i dag?” På japansk står tidsudtrykkene først, derefter det, der forlænges, og til sidst spørgsmålet om, hvorvidt forlængelsen er mulig.

8. はい、ほかの人が予約していなければ、延長できます。

   Det kan du, medmindre en anden har reserveret den.

   はい

   ja

   ほかの

   anden

   人

   person

   予約していなければ

   hvis ikke har reserveret

   延長できます

   kan forlænge

   Uddybende forklaring

   はい betyder her “ja” og fungerer som et kort bekræftende svar. Det ændrer ikke resten af sætningens grammatik. ほかの betyder “en anden” eller “andre” og står foran et navneord. ほか betyder “andet/andre”, mens ほかの人 samlet betyder “en anden person” i denne sammenhæng. ほかの angiver altså, at personen er forskellig fra den allerede omtalte person. 人 betyder “person” eller “menneske”. I ほかの人 er det hovedordet, som ほかの beskriver. Eksempel: 人が来ます。 — “Der kommer en person.” 予約していなければ bygger på verbet 予約する, “at reservere”. Formen 予約している beskriver en igangværende eller gældende reservation, og 予約していない er nægtelsen, “ikke have en reservation / ikke have reserveret”. Endelsen -なければ danner her betingelsen “hvis ikke …” eller “medmindre …”. Hele formen betyder derfor “hvis en anden ikke har reserveret [den]”. Den konkrete deltager, som udfører reservationen, er ほかの人. 延長できます betyder “kan forlænge”. 延長する er grundformen “at forlænge”, mens できます er den høflige nutidsform af できる i denne konstruktion og udtrykker mulighed eller tilladelse: “kan”. Det er 延長-handlingen, ikke 人, der udtrykkes som mulig. Eksempel: 期間を延長できます。 — “Man kan forlænge perioden.” Sætningen samles således: はい + betingelsen ほかの人が予約していなければ (“medmindre en anden har reserveret den”) + 延長できます (“kan [man] forlænge den”). Med den foregående kontekst er det, der forlænges, bogens udlånsperiode, så hele betydningen er: “Ja, det kan du, medmindre en anden har reserveret den.”