At låne en stor pande | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 今日、あなたの大きなフライパンを借りてもいいですか。

   Må jeg låne din store pande i dag?

   今日

   i dag

   あなたの

   din

   大きな

   stor

   フライパン

   pande

   借りてもいいですか

   må jeg låne?

   Uddybende forklaring

   今日 betyder “i dag” og angiver tidspunktet for hele spørgsmålet. Det står ofte først som tidsangivelse, men kan også placeres andre steder i sætningen. Eksempel: 今日は休みです。 — “I dag har jeg fri.” あなたの består af あなた (“du/dig”) og の, som forbinder en ejer eller tilhørsrelation med det følgende substantiv. Her betyder det “din”, fordi det står foran 大きなフライパン. あなた kan udelades, når det er klart, hvem man henvender sig til. Eksempel: これは私の本です。 — “Dette er min bog.” 大きな betyder her “stor” og står foran substantivet フライパン. 大きな og 大きい har samme grundbetydning, men 大きな bruges prenominalt, altså direkte foran et substantiv: 大きな家 — “et stort hus”. Den almindelige form 大きい kan også stå foran et substantiv: 大きい家. 大きな skal ikke behandles som en bøjning af et dansk adjektiv; det er den japanske form, der er brugt i denne faste attributive position. フライパン er et låneord, der betyder “pande” eller “stegepande”. Det skrives med katakana, som ofte bruges til låneord. Eksempel: フライパンを洗います。 — “Jeg vasker panden.” 借りてもいいですか er et genanvendeligt høfligt mønster for at spørge om tilladelse: verbets て-form + もいいですか betyder “må jeg ...?” eller mere bogstaveligt “er det i orden, hvis ...?”. 借りる er grundformen og betyder “låne” i betydningen at tage noget til midlertidig brug. Dens て-form er 借りて, som indgår i 借りてもいいですか. Eksempel: この本を借りてもいいですか。 — “Må jeg låne denne bog?” I hele sætningen forbindes 今日 (“i dag”) med ejerskabet あなたの (“din”) og beskrivelsen 大きな (“store”) foran substantivet フライパン (“pande”). 借りてもいいですか gør det til et høfligt spørgsmål om tilladelse til at låne den nævnte pande: “Må jeg låne din store pande i dag?”

2. いいですが、取っ手は熱くなるので気をつけてください。

   Det må du gerne, men pas på håndtaget, for det bliver varmt.

   いいですが

   det må du gerne, men

   取っ手

   håndtag

   熱くなる

   blive varm

   ので

   fordi

   気をつけてください

   pas på

   Uddybende forklaring

   「いいですが」 består af いい, “godt/okay”, です, den høflige form, og が, som her forbinder med en efterfølgende kontrast. I denne situation giver taleren tilladelse til den foreslåede brug og tilføjer derefter en advarsel. Sammenlign: いいですか spørger, om noget er i orden; いいです svarer, at det er i orden. 「取っ手」 betyder “håndtag”. Her identificerer den faste oversættelse det som håndtaget på panden. Det er et navneord, så det kan indgå i mønstre som 取っ手が熱くなる, “håndtaget bliver varmt”. 「熱くなる」 beskriver, at noget bliver varmt. 熱い betyder “varm” som en tilstand, mens 熱くなる kombinerer adjektivets く-form med なる, “blive”, og fremhæver overgangen til den tilstand. I den ikke-fortidige form kan det her beskrive noget, der vil ske eller normalt sker under brug. Eksempel: 水が熱くなる。— “Vandet bliver varmt.” 「ので」 giver grunden til det følgende og kan oversættes med “fordi” eller “så”. Her forbindes 熱くなるので, “fordi det bliver varmt”, med advarslen. ので bruges ofte til at fremlægge en grund på en forholdsvis rolig og forklarende måde. 「気をつけてください」 er en høflig anmodning om at være forsigtig eller passe på. 気をつける er det faste udtryk “at være opmærksom på/passe på”, og ください gør anmodningen høflig. Eksempel: 足元に気をつけてください。— “Pas på, hvor du træder.” Samlet betyder いいですが “det må du gerne, men”. Derefter angiver 取っ手は emnet, “hvad angår håndtaget”, og 熱くなるので forklarer grunden: “fordi det bliver varmt”. Til sidst følger den høflige anmodning 気をつけてください: “pas på”. Hele ytringen bliver derfor: “Det må du gerne, men pas på håndtaget, for det bliver varmt.”

3. このコンロで使っても大丈夫ですか。

   Er det i orden at bruge den på dette komfur?

   この

   denne

   コンロ

   komfur

   使って

   bruge

   も

   selv ved …

   大丈夫ですか

   er det i orden?

   Uddybende forklaring

   この betyder her “denne” og står foran et navneord for at pege på noget som “dette …”. Demonstrativerne この, その og あの bruges foran navneord for henholdsvis noget tæt på taleren, noget tættere på lytteren eller noget længere væk fra begge; den konkrete afstandsnuance afhænger af situationen. コンロ betyder “komfur” eller “kogeplade”. Det er et låneord skrevet med katakana. I このコンロ beskriver この netop hvilket komfur der menes. Partiklen で efter このコンロ markerer stedet eller redskabet, hvor handlingen foregår. Her er betydningen derfor “på dette komfur”. Mønstret Nで使う kan genbruges om at bruge noget på eller med et bestemt sted eller redskab, afhængigt af sammenhængen. 使って er te-formen af verbet 使う, “at bruge”. Te-formen angiver her ikke alene datid eller nutid; den forbinder verbet med den efterfølgende konstruktion. Et nyttigt grundmønster er 使っても, hvor handlingen “bruge” kombineres med も. も betyder i denne konstruktion “selv hvis” eller “også i tilfælde af”. Sammen med et verbum i te-form og 大丈夫 danner den mønstret Vても大丈夫ですか, “er det i orden at …?” eller mere bogstaveligt “er det også okay, selv hvis …?”. Det er ikke も alene, der udtrykker hele spørgsmålet; betydningen opstår gennem konstruktionen Vても大丈夫ですか. 大丈夫ですか spørger høfligt, om noget er i orden, sikkert eller acceptabelt. 大丈夫 er et na-adjektiv, og です giver en høflig form; か markerer spørgsmålet. I denne sætning handler det om, hvorvidt brugen er tilladt eller forsvarlig, ikke om en bestemt numerisk mængde. Hele strukturen er このコンロで使っても大丈夫ですか。: このコンロで angiver “på dette komfur”, 使っても angiver “at bruge [det]”, og 大丈夫ですか spørger, om det er i orden. Den samlede betydning er: “Er det i orden at bruge den på dette komfur?” Det, der skal bruges, er ikke navngivet i selve sætningen; oversættelsen gengiver det som “den” ud fra samtalens sammenhæng.

4. 火を弱くすれば大丈夫だと思います。

   Det burde være fint, hvis du holder varmen lav.

   火

   varmen

   弱く

   lavt

   すれば

   hvis man gør

   大丈夫

   i orden; fint

   と思います

   jeg tror, at ...

   Uddybende forklaring

   火 betyder her varme/flamme, og i kombinationen 火を弱くする forstås det som at sænke varmen. 火 er et navneord; を efter det markerer det, der påvirkes af handlingen. Eksempel: 火を強くします。 betyder “Jeg skruer op for varmen.” 弱く er adverbialformen af i-adjektivet 弱い (“svag” eller “lav” i denne sammenhæng). Formen 弱く beskriver, hvordan noget gøres, og 弱くする betyder derfor “gøre svagere” eller her “sænke”. Sammenlign 弱い (“svag/lav”) og 強い (“stærk/høj”); 強くする betyder “skrue op” eller “gøre stærkere”. すれば er konditionalformen af verbet する (“gøre”). Mønstret ～ば angiver en betingelse: AすればB betyder “hvis/når man gør A, så B”. Her afslutter すれば handlingen 火を弱くする, så betydningen er “hvis du sænker varmen”. 大丈夫 betyder “i orden”, “fint” eller “uden problem”. Det er et na-adjektiv; i den fulde sætning står だ efter det som den almindelige, ikke-høflige kopula: 大丈夫だ = “det er i orden”. Eksempel: これで大丈夫です。 betyder “Det er fint sådan.” と思います består af と, som markerer det, man tænker eller vurderer, og 思います, den høflige ikke-fortidsform af 思う (“synes” eller “tro”). Mønstret ～と思います betyder “jeg tror/synes, at …”. Her er 大丈夫だ det, taleren vurderer, så hele delen betyder “jeg tror, det er i orden”. Samlet er 火を弱くすれば betingelsen “hvis du sænker varmen”, og 大丈夫だと思います er vurderingen “tror jeg, det er i orden”. Hele utterancen betyder derfor: “Jeg tror, det burde være fint, hvis du holder varmen lav.”

5. 夕食のすぐ後に洗います。

   Jeg vasker den lige efter middagen.

   夕食

   middag

   のすぐ後に

   lige efter

   洗います

   vasker

   Uddybende forklaring

   夕食 betyder “middag” i denne sætning. Det er et substantiv: 夕食のすぐ後 betyder “lige efter middagen”. Et nyttigt modstykke er 朝食 “morgenmad”, men 夕食 er specifikt aftenmåltidet. のすぐ後に angiver tidspunktet “lige efter”. の forbinder begivenheden med det, der kommer bagefter, すぐ betyder “lige/umiddelbart”, og 後 betyder “efter” eller “bagefter”. に markerer tidspunktet, hvor handlingen finder sted. Mønstret [begivenhed]の後に kan genbruges om “efter [begivenhed]”, mens すぐ gør rækkefølgen umiddelbar. Eksempel: 映画の後に帰ります。 — “Jeg tager hjem efter filmen.” 洗います er den høflige form af 洗う “at vaske”. Endelsen -ます gør udsagnet høfligt; i denne sammenhæng beskriver formen en planlagt eller forventet handling: “vasker”/“vil vaske”. 洗う er et transitivt verbum, så det kan tage det, der vaskes, som objekt. Objektet er udeladt i den japanske sætning, men den faste danske oversættelse angiver det som “den”; derfor er det ikke nødvendigt at indsætte et objekt i den japanske formulering. Eksempel: 手を洗います。 — “Jeg vasker hænderne.” Samlet betyder 夕食のすぐ後に洗います。 “Jeg vasker den lige efter middagen.” Først angives tidspunktet, 夕食のすぐ後に “lige efter middagen”, og derefter handlingen 洗います “vasker”. Den høflige form gør formuleringen egnet i en neutral, høflig samtale.

6. 私のところへ返す前に、よく乾かしてください。

   Tør den godt, før du afleverer den til mig igen.

   私のところへ

   til mig

   返す

   aflevere tilbage

   前に

   før

   よく

   grundigt

   乾かして

   tør

   ください

   vær venlig

   Uddybende forklaring

   私のところへ betyder her “til mig”. 私 er “jeg/mig”, og ところ betyder egentlig “sted”; i dette udtryk kan 私のところ bruges om “mit sted” eller, som i den faste oversættelse her, modtageren “mig”. へ markerer retningen mod dette mål. Eksempel: 駅へ行きます。 — “Jeg går til stationen.” 返す betyder her “aflevere tilbage” eller “give tilbage”. Formen er grundformen, og den står foran 前に i mønstret verbets grundform + 前に = “før man gør noget”. Eksempel: 寝る前に歯を磨きます。 — “Jeg børster tænder, før jeg går i seng.” I denne sætning er det at aflevere den tilbage til taleren den handling, der skal ske senere. 前に betyder “før”. 前 betyder “før/foran” afhængigt af sammenhængen, og に gør her tidsforholdet tydeligt: “før [en handling]”. I 返す前に knytter det sig til verbet 返す, ikke til en selvstændig tidsangivelse som et bestemt klokkeslæt. よく betyder her “grundigt”. Det er et adverbium, som beskriver, hvordan tørringen skal udføres. Det kan have andre betydninger i andre sammenhænge, men her handler det ikke om hyppighed. Eksempel: よく見てください。 — “Se grundigt efter.” 乾かして betyder “tør” i betydningen “tør det/det, der skal tørres”. Grundformen er 乾かす — “at tørre noget”; 乾かして er dens te-form. Te-formen forbinder handlingen med det følgende ください og danner en høflig anmodning. Den skal ikke forveksles med 乾く, som betyder “at blive tørt” eller “at tørre ind” uden et angivet objekt. Eksempel: 服を乾かしてください。 — “Tør venligst tøjet.” ください betyder i denne konstruktion “vær venlig at”. Efter en te-form, som i 乾かしてください, gør det anmodningen høflig: “vær venlig at tørre det”. Det er ikke her et selvstændigt udsagn om at modtage eller få noget; den funktion opstår i andre grammatiske konstruktioner. Samlet er strukturen 私のところへ + 返す前に + よく + 乾かして + ください: “Tør den grundigt, før du afleverer den tilbage til mig.” 返す前に angiver, at tørringen skal ske før tilbageleveringen, mens よく乾かして angiver både handlingen og den ønskede måde at udføre den på. Hele sætningen er en høflig anmodning.

7. いつ返してほしいですか。

   Hvornår vil du gerne have den tilbage?

   いつ

   hvornår

   返してほしい

   ønsker at få den tilbage

   Uddybende forklaring

   いつ betyder her «hvornår» og spørger efter tidspunktet for en handling. Det er et spørgsmålsord for tid og ændrer ikke form efter den person eller ting, der er involveret. Eksempel: いつ来ますか。 – «Hvornår kommer du?» 返してほしい består af 返す «at give tilbage/returnere», dennes て-form 返して, og ほしい «ønsket». 返す er grundformen; 返して er den forbindende form, som her indgår i mønstret 〜てほしい. Mønstret bruges til at udtrykke, at man ønsker, at nogen udfører handlingen: 手伝ってほしい。 – «Jeg vil gerne have, at du hjælper.» I den faste sætning er den ønskede handling at give den tilbage, og den faste oversættelse gør betydningen til «have den tilbage». ですか gør udsagnet til et høfligt spørgsmål. Hele mønstret いつ + 返してほしい + ですか spørger derfor, hvornår den anden person gerne vil have, at den bliver returneret. Japansk udelader her de deltagere, som kan forstås af situationen; いつ spørger kun om tidspunktet, mens 返してほしい angiver ønsket om returneringen. Samlet betyder sætningen: «Hvornår vil du gerne have den tilbage?»

8. 夕食の後で大丈夫です。

   Efter middagen er fint.

   夕食

   middag

   の後で

   efter

   大丈夫です

   det er fint

   Uddybende forklaring

   夕食 betyder her “middag”, mere præcist aftensmåltidet. Det er et navneord. Et nyttigt mønster er 夕食を食べる — “at spise middag”; を markerer her det, man spiser. の後で betyder “efter”. Mønstret Xの後で bruges efter et navneord: 夕食の後で betyder “efter middagen”. 後 betyder her “bagefter/efter”, og で markerer tidspunktet, hvor noget finder sted eller gælder. Efter en handling bruges derimod ofte Vた後で, for eksempel 食べた後で — “efter at have spist”. Det er ikke nødvendigt at analysere denne konstruktion som en nominaliseret handling. 大丈夫です betyder her, at noget er i orden eller passer. 大丈夫 kan også bruges om noget, der er sikkert eller acceptabelt; den præcise betydning afhænger af sammenhængen. です giver en høflig formulering. Her siger udsagnet, at tidspunktet efter middagen er acceptabelt, ikke noget om en persons helbred. Et genbrugeligt mønster er Xの後で大丈夫です。 — “Det er fint efter X.” Eksempel: 昼食の後で大丈夫です。 — “Det er fint efter frokosten.” Dette er en ny øvesætning, ikke en oplysning fra den givne samtale. Samlet består udsagnet af 夕食 (“middag”) + の後で (“efter”) + 大丈夫です (“er fint/er i orden”): “Efter middagen er fint.” Mere naturligt på dansk: “Efter middagen passer fint.”

9. 今週の後半までは、また必要ありません。

   Jeg får ikke brug for den igen før senere på ugen.

   今週

   denne uge

   後半

   anden halvdel

   までは

   indtil

   また

   igen

   必要ありません

   har ikke brug for den

   Uddybende forklaring

   今週 betyder “denne uge”. 週 er “uge”, mens 今 betyder “nu” eller “den aktuelle”. I denne sammensætning bliver 今週 derfor den aktuelle uge, ikke en ubestemt uge. Eksempel: 今週は忙しいです。 — “Jeg har travlt i denne uge.” 後半 betyder her “den senere del” eller “anden halvdel”. 後 peger på det senere, og 半 betyder “halv” eller “halvdel”. Ordet kan bruges om den senere del af en periode, ikke kun om en matematisk præcis halvdel. Eksempel: 後半は静かでした。 — “Den sidste del var stille.” の forbinder 今週 med 後半: 今週の後半 betyder “den senere del af denne uge”. Det er et almindeligt japansk mønster, hvor の forbinder et bestemmende led med det efterfølgende navneord. までは består her af まで og den efterfølgende partikel は. まで angiver grænsen “indtil”, mens は fremhæver denne tidsgrænse. Sammen med den efterfølgende negation giver 今週の後半までは betydningen “indtil den senere del af denne uge” eller naturligt “før senere på ugen”. Det betyder, at behovet ikke gælder på noget tidspunkt frem til den angivne grænse. また betyder her “igen”. Det beskriver, at behovet ville være en gentagelse, men siger ikke i sig selv, hvem eller hvad der gentages. Eksempel: また来ます。 — “Jeg kommer igen.” 必要ありません er en høflig negativ måde at sige “det er ikke nødvendigt” eller, med et underforstået objekt som i den faste oversættelse, “jeg får ikke brug for den”. 必要 betyder “nødvendighed” eller “nødvendig”, og ありません er den høflige negative form, der benægter, at noget findes eller er til stede. Et mere udfoldet høfligt mønster er 必要ではありません; 必要ありません er en almindelig kortere form. Eksempel: 予約は必要ありません。 — “Det er ikke nødvendigt at reservere.” Sammensat betyder 今週の後半までは “indtil den senere del af denne uge”, また “igen”, og 必要ありません “er ikke nødvendigt / får ikke brug for den”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg får ikke brug for den igen før senere på ugen.” Det, der bruges som objekt for “får brug for”, er ikke udtrykt som et særskilt japansk ord i denne sætning; det fremgår af den faste oversættelse og den omgivende kontekst.