Undskyldning for et beskadiget lånt værktøj | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 借りた道具に起きたことについて、謝らなければなりません。

   Jeg må undskylde for det, der skete med det værktøj, jeg lånte.

   借りた

   lånte

   道具

   værktøj

   起きた

   skete

   ことについて

   angående det

   謝らなければなりません

   må undskylde

   Uddybende forklaring

   借りた kommer fra 借りる («låne») og er fortidsformen. Foran et substantiv beskriver den substantivet: 借りた道具 betyder «det værktøj, jeg lånte». Et genanvendeligt mønster er ［fortidsform］＋substantiv, for eksempel 買った本 — «bogen, jeg købte». Det nye eksempel er kun et eksempel på mønsteret. 道具 er et substantiv, der betyder «redskab» eller «værktøj». Her bliver det beskrevet af 借りた. Ordet kan bruges om forskellige konkrete redskaber; den faste oversættelse angiver her et værktøj. 起きた kommer fra 起きる. Her betyder det «skete» eller «fandt sted», ikke «stod op»; こと og den faste oversættelse viser denne betydning. 起きた er fortidsformen og beskriver hændelsen i 起きたこと, «det, der skete». Et genanvendeligt eksempel er 何が起きましたか。 — «Hvad skete der?» ことについて består af こと og について. こと gør her en hændelse eller handling til noget, man kan tale om, mens について betyder «om» eller «angående». Sammen med 起きた bliver 起きたことについて «om det, der skete». Et genanvendeligt mønster er Nについて話す — «tale om N». 謝らなければなりません udtrykker nødvendighed: «må undskylde» eller «skal undskylde». Det bygger på verbet 謝る («undskylde»). I 謝らなければ står verbet i en negativ betingelsesform, og なりません fuldender mønsteret 〜なければなりません, som betyder «skal/må gøre …». Den høflige formulering bruges her om noget, taleren er nødt til at gøre. Et genanvendeligt eksempel er 確認しなければなりません。 — «Jeg skal kontrollere det.» Samlet er strukturen 借りた道具に起きたことについて、謝らなければなりません。 借りた道具 betyder «det værktøj, jeg lånte». I 道具に起きたこと markerer に det værktøj, som hændelsen skete med eller ramte, så udtrykket betyder «det, der skete med værktøjet». について gør denne hændelse til emnet, og 謝らなければなりません siger, at taleren skal undskylde for den. Hele betydningen er: «Jeg må undskylde for det, der skete med det værktøj, jeg lånte.»

2. その道具に何が起きましたか。

   Hvad skete der med det?

   その

   det

   道具

   værktøj

   に

   med/for

   何

   hvad

   が

   markeret subjekt

   起きました

   skete

   か

   spørgsmålsmarkør

   Uddybende forklaring

   その står foran et substantiv og betyder her omtrent “det” i その道具: det peger på et værktøj, som allerede er identificeret i situationen eller samtalen. Formen ændrer sig ikke efter grammatisk køn eller tal. Her støtter konteksten læsningen som det værktøj, der blev lånt. 道具 er et substantiv for et værktøj eller en genstand, man bruger til et bestemt formål. Et nyttigt eksempel er 道具を使います。 — “Jeg bruger et værktøj.” I den faste sætning er 道具 den genstand, som spørgsmålet handler om. に markerer her den genstand, som en hændelse rammer eller vedrører. Sammen med 起きる bruges mønstret Xに何が起きる i betydningen “hvad sker der med X?”. Derfor er その道具に ikke blot et frit “med værktøjet”, men angiver værktøjet som den berørte genstand. 何 betyder “hvad” og står her som det ukendte indhold i spørgsmålet. Med が bliver det markeret som subjektet for 起きました: spørgsmålet spørger altså, hvilken hændelse der fandt sted. が markerer subjektet i denne konstruktion. 何が起きましたか svarer til “hvad skete der?”. Det er ikke 道具, der er subjektet for verbet; その道具に angiver i stedet, hvem eller hvad hændelsen vedrører. 起きました er den høflige datidsform af 起きる, “at ske” i denne betydning: 起きる → 起きます → 起きました. Verbet bruges her intransitivt om en hændelse, der finder sted, ikke om nogen, der aktivt får noget til at ske. Et eksempel er 何が起きましたか。 — “Hvad skete der?” か sættes efter den høflige verbalkonstruktion for at gøre den til et spørgsmål. Det giver her en neutral-høflig formulering. Samlet bygges sætningen sådan op: その道具に angiver den genstand, hændelsen vedrører; 何が spørger, hvad der er subjektet eller hændelsen; 起きました spørger i høflig datid, hvad der skete; og か markerer hele ytringen som et spørgsmål. Den samlede betydning er: “Hvad skete der med det?”

3. 使っているときに、持ち手にひびが入りました。

   Håndtaget revnede, mens jeg brugte det.

   使っているときに

   mens jeg brugte det

   持ち手

   håndtag

   ひびが入りました

   fik en revne

   Uddybende forklaring

   使っているときに angiver tidspunktet: “mens jeg brugte det”. 使う betyder “at bruge”; formen 使っている er ている-formen og viser her en igangværende handling. とき betyder “tidspunkt” eller “når”, og に markerer tidspunktet. Mønsteret V-ているときに、... kan genbruges om noget, der sker, mens en handling er i gang. Eksempel: 料理しているときに、電話が鳴りました。 — “Mens jeg lavede mad, ringede telefonen.” 持ち手 er substantivet “håndtag”. Det er det håndtag, som man holder i; 取っ手 er også et almindeligt japansk ord for et håndtag, men de to ord er ikke nødvendigvis udskiftelige i alle sammenhænge. ひびが入りました er den høflige datidsform af udtrykket ひびが入る, “der opstår en revne” eller “få en revne”. ひび betyder “revne”, mens 入る bogstaveligt har betydningen “gå ind”, men i dette faste udtryk beskriver det, at en revne dannes i noget. 入りました består af stammen 入り- fra 入る og den høflige datidsendelse ました. Eksempel: 窓にひびが入りました。 — “Der kom en revne i vinduet.” Her er 窓に stedet eller genstanden, hvor revnen opstår, mens ひび er det, der opstår. Samlet betyder 使っているときに、持ち手にひびが入りました。: “Håndtaget revnede, mens jeg brugte det.” Først angiver 使っているときに, at hændelsen fandt sted under brugen; derefter angiver 持ち手に genstanden, og ひびが入りました beskriver, at der opstod en revne i den. Den høflige datidsform gør udsagnet passende i en neutral, høflig samtale.

4. どのくらい壊れているか、見てみます。

   Lad mig se, hvor slem skaden er.

   どのくらい

   hvor slemt

   壊れている

   er beskadiget

   見てみます

   lad mig se

   Uddybende forklaring

   どのくらい betyder her “hvor slemt” eller “i hvilken grad”. Det spørger om omfanget af en egenskab eller tilstand. Mønstret どのくらい + beskrivelse kan bruges til andre gradsspørgsmål, for eksempel: どのくらい大きいですか。 — “Hvor stor er den?” 壊れている beskriver, at noget er beskadiget eller i stykker. Grundformen er 壊れる, “gå i stykker” eller “blive beskadiget”; 壊れている viser den tilstand, der følger af det, snarere end selve øjeblikket, hvor det går i stykker. I den foregående sætning nævnes et håndtag, der revnede, så denne sætning undersøger, hvor alvorlig den beskadigede tilstand er. Eksempel: ドアが壊れています。 — “Døren er i stykker.” Efter 壊れている står か, som gør spørgsmålet indirekte: どのくらい壊れているか betyder “hvor slemt det er beskadiget”. I japansk kan en sådan ...か-sætning fungere som det, man vil finde ud af, uden at der behøver stå et særskilt spørgeord på dansk. 見てみます betyder her “lad mig se” eller mere bogstaveligt “jeg prøver at se”. Det bygger på 見る, “se”, efterfulgt af てみる, som betyder at prøve at gøre noget. 見てみます er den høflige form: 見る → 見てみる → 見てみます. Konstruktionen verbets て-form + みる kan bruges til at foreslå eller meddele, at man vil prøve handlingen. Eksempel: この部品を調べてみます。 — “Jeg vil prøve at undersøge denne del.” Samlet består sætningen af det indirekte spørgsmål どのくらい壊れているか — “hvor slemt det er beskadiget” — og 見てみます — “jeg vil prøve at se”. Det udeladte subjekt forstås i den faste oversættelse som taleren, så hele betydningen er: “Lad mig se, hvor slem skaden er.”

5. それを取り替えることも、修理を手伝うこともできます。

   Jeg kan erstatte det eller hjælpe med at reparere det.

   それを

   det

   取り替える

   udskifte

   ことも

   også det at …

   修理

   reparation

   手伝う

   hjælpe

   こともできます

   kan også …

   Uddybende forklaring

   それを betyder her “det” som direkte objekt. それ er et japansk demonstrativt pronomen; den konkrete genstand er ikke nærmere identificeret i materialet. を markerer det direkte objekt. Mønsteret それを + verbum kan genbruges med andre handlinger. 取り替える betyder “udskifte” eller “skifte ud”. Formen står i sin grundform og fungerer her som en handling, der senere nominaliseres. Et enkelt eksempel er 部品を取り替える — “udskifte en del”. ことも består her af こと, som gør handlingen 取り替える til et navneordsagtigt udtryk (“det at udskifte”), og も, som tilføjer denne mulighed til den næste. Den første del kan derfor forstås som mønsteret verbum i grundform + ことも. 修理 betyder “reparation” og er et substantiv. I 修理を手伝う er det det, der hjælpes med, markeret med を. Det kan også bruges i andre sammensætninger, for eksempel 修理する — “reparere”; det er en anden verbal form end substantivet 修理 alene. 手伝う betyder “hjælpe” og står i grundformen. I forbindelsen 修理を手伝う betyder det at hjælpe med en reparation, ikke nødvendigvis selv at udføre hele reparationen. Eksempel: 友だちを手伝う — “hjælpe en ven”. こともできます er konstruktionen “kan også …”. Her gør こと handlingen 修理を手伝う navneordsagtig, も føjer den til den første mulighed, og できます er den høflige form af できる, “kunne” eller “være i stand til”. Mønsteret verbum i grundform + ことができます udtrykker evne eller mulighed; med も bliver betydningen “kan også”. Samlet bygges sætningen sådan: それを取り替えることも = “også det at udskifte det”, og 修理を手伝うこともできます = “kan også hjælpe med reparationen”. De to parallelle ことも-udtryk præsenterer udskiftning og hjælp med reparation som de muligheder, taleren kan tilbyde. Med den faste oversættelse bliver helheden: “Jeg kan erstatte det eller hjælpe med at reparere det.”

6. 修理がもつかどうか、確認したほうがいいです。

   Vi bør undersøge, om en reparation vil holde.

   修理

   reparation

   もつ

   holde; vare ved

   かどうか

   om

   確認

   undersøgelse; kontrol

   したほうがいいです

   det er bedst at gøre

   Uddybende forklaring

   修理 betyder her en reparation. Det er et navneord; det beslægtede udsagnsord er 修理する, “at reparere”. I den faste sætning er 修理 subjektet for もつ, markeret med が. もつ betyder her “holde” eller “vare ved”: spørgsmålet er, om reparationen vil holde. Formen er ordbogsformen og kan stå i en indlejret ja/nej-fråga. Et nyttigt eksempel er: この電池がもつかどうか分かりません。 — “Jeg ved ikke, om dette batteri holder.” かどうか føjes til en almindelig sætning for at danne betydningen “om … eller ej”. Her følger den indlejrede påstand 修理がもつ, så 修理がもつかどうか betyder “om reparationen vil holde”. 確認 betyder “kontrol” eller “undersøgelse”. Sammen med する bliver det udsagnsordet 確認する, “at kontrollere/undersøge”. I den observerede form står det som 確認した: する har her formen した, som er den fortidsform, der bruges i mønstret Vたほうがいいです. したほうがいいです er et råd: “det er bedst at gøre det” eller “man bør gøre det”. I dette mønster bruges udsagnsordets た-form før ほうがいいです; det betyder ikke nødvendigvis, at handlingen allerede er sket. Et eksempel er: 早く寝たほうがいいです。 — “Du bør gå tidligt i seng.” Samlet består sætningen af 修理がもつかどうか — “om reparationen vil holde” — og 確認したほうがいいです — “det er bedst at undersøge det”. Den samlede betydning er derfor: “Vi bør undersøge, om en reparation vil holde.”

7. 余計な仕事を増やして、すみません。

   Jeg er ked af at give dig ekstra arbejde.

   余計な

   ekstra; unødvendig

   仕事

   arbejde

   増やして

   øge; tilføje

   すみません

   undskyld

   Uddybende forklaring

   余計な beskriver 仕事 som noget ekstra eller unødvendigt. Det er den attributive form af na-adjektivet 余計だ: foran et substantiv bruges 余計な, ikke 余計だ. Eksempel: 余計な心配をしないでください。 – Lad være med at bekymre dig unødigt. 仕事 betyder arbejde eller en arbejdsopgave. I denne sætning er det den ekstra arbejdsbyrde, som taleren ifølge oversættelsen har påført modtageren. Ordet kan også betegne et arbejde mere generelt, afhængigt af sammenhængen. 増やして er te-formen af det transitive verbum 増やす – at øge eller gøre antallet/mængden større. Te-formen forbinder her handlingen med den efterfølgende undskyldning: taleren undskylder for at have øget arbejdsbyrden. Sammenlign 増える, som betyder “blive større/øges” uden at angive en person, der øger noget. Eksempel: 仕事を増やさないでください。 – Lad være med at øge arbejdsbyrden. すみません er en fast undskyldning, svarende til “undskyld” eller “det beklager jeg”. Den kan bruges, når taleren beklager en belastning eller ulejlighed for den anden. Eksempel: 遅れて、すみません。 – Undskyld, at jeg kommer for sent. Samlet består udsagnet af 余計な仕事 (“ekstra arbejde”) og 増やして (“efter at have øget det / ved at have tilføjet det”), efterfulgt af すみません (“undskyld”). Den naturlige samlede betydning er derfor: “Jeg er ked af at give dig ekstra arbejde.” Den person, der udfører den underforståede handling, og modtageren fremgår af den faste oversættelse og sammenhængen, selv om de ikke står som eksplicitte japanske pronomen i denne sætning.

8. 次はすぐに私に言ってください。

   Sig det til mig med det samme næste gang.

   次は

   næste gang

   すぐに

   med det samme

   私に

   til mig

   言ってください

   sig det, tak

   Uddybende forklaring

   次は betyder her «næste gang». 次 betyder «næste» eller «det næste», og は markerer dette som samtalens emne. I denne sætning angiver hele udtrykket tidspunktet for den ønskede handling. Eksempel: 次は気をつけてください。 — «Vær forsigtig næste gang.» すぐに er et adverbium, der betyder «med det samme» eller «straks». Det beskriver, hvor hurtigt handlingen skal udføres. Eksempel: すぐに来てください。 — «Kom med det samme.» 私に betyder «til mig». 私 er pronomenet «jeg/mig», og に markerer den person, som noget siges til. Her er 私に derfor modtageren for at sige noget. Eksempel: 私に教えてください。 — «Fortæl mig det, tak.» 言ってください er en høflig anmodning: «sig det, tak». Grundformen er 言う «at sige». For at danne en anmodning med ください sættes verbet i て-form: 言う bliver 言って, og 言ってください betyder bogstaveligt «vær venlig at sige». ください efter en て-form bruges til høfligt at bede nogen om at udføre handlingen. Eksempel: もう一度言ってください。 — «Sig det én gang til, tak.» Sætningen bygges sådan op: 次は angiver tidspunktet «næste gang», すぐに angiver «med det samme», 私に angiver modtageren «til mig», og 言ってください er den høflige anmodning «sig det, tak». Samlet betyder 次はすぐに私に言ってください。 «Sig det til mig med det samme næste gang.»

9. 私たちで何とかできます。

   Vi kan godt ordne det.

   私たち

   vi

   何とか

   på en eller anden måde

   できます

   kan klare eller få til at lykkes

   Uddybende forklaring

   私たち betyder her “vi”. Det er en flertalsform, der omfatter taleren og andre; 私 betyder “jeg”, og たち markerer en gruppe, men angiver ikke i sig selv et bestemt antal. 私たち er ikke specifikt en høflig form. Eksempel: 私たちは学生です。 — “Vi er studerende.” 何とか betyder her “på en eller anden måde”. Det viser, at en løsning kan findes, uden at metoden angives. Det er ikke det samme som どうやって, der spørger “hvordan?”. Eksempel: 何とか間に合いました。 — “Det lykkedes på en eller anden måde at nå det i tide.” できます er den høflige ikke-fortidsform af できる, “at kunne” eller “at kunne klare”. Her udtrykker den, at gruppen kan få sagen til at lykkes. Eksempel: 日本語ができます。 — “Jeg kan japansk.” I dette mønster markerer が det, som man kan, men できます kan også indgå i andre betydninger afhængigt af sammenhængen. I 私たちで betyder で, at “vi” fungerer som den enhed eller måde, der håndterer sagen: “vi som gruppe”. Sammen med 何とか og できます bliver betydningen derfor “Vi kan godt ordne det”, mere bogstaveligt “Vi kan på en eller anden måde klare det”. Sætningen er høflig på grund af できます og giver en positiv vurdering af, at det kan lade sig gøre, uden at forklare hvordan.