Problemer med telefonens batteri | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. スマホのバッテリーがもうすぐ切れます。

   Batteriet i min telefon er næsten dødt.

   スマホ

   smartphone

   バッテリー

   batteri

   もうすぐ

   snart; om lidt

   切れます

   løber tør

   Uddybende forklaring

   スマホ betyder her «smartphone». Det er en almindelig forkortet betegnelse for スマートフォン og kan bruges som et navneord. I eksemplet スマホを使います。 betyder det «Jeg bruger en smartphone»; を markerer det, der bruges. バッテリー betyder «batteri» og er et låneord skrevet med katakana. Her er det batteriet, der er genstand for udsagnet. I バッテリーを充電します。 er batteriet i stedet det, man oplader; を markerer objektet. スマホのバッテリー betyder «smartphonens batteri» eller «batteriet i smartphonen». Partiklen の forbinder to navneord og viser her relationen «i/til». Mønstret kan genbruges i 車のバッテリー — «bilens batteri». もうすぐ betyder «snart» eller «om lidt» og står her før det, der snart vil ske. Det angiver nær fremtid, ikke at handlingen allerede er fuldført. もうすぐ電車が来ます。 betyder «Toget kommer snart.» 切れます er den høflige ikke-fortidsform af 切れる. I denne sammenhæng betyder 切れる, at batteriets strøm slipper op eller ophører, ikke at en person fysisk skærer noget over. Formen 切れます kan også beskrive andre ting, der ophører, når konteksten gør det klart. Det tilsvarende transitive verbum 切る betyder «at skære» eller «at afbryde noget» og tager typisk et objekt, for eksempel 電気を切ります。 — «Jeg slukker for strømmen.» Endelsen -ます gør udsagnet høfligt og markerer her en nutids-/ikke-fortidsform. Den siger ikke i sig selv, at batteriet allerede er tomt; sammen med もうすぐ beskriver den, at det snart løber tør. Samlet er スマホのバッテリーがもうすぐ切れます。 bygget sådan: «smartphonens batteri» er det, der beskrives, が markerer dette som subjekt, もうすぐ angiver, at begivenheden er nært forestående, og 切れます siger, at strømmen snart slipper op. Den faste betydning er derfor: «Batteriet i min telefon er næsten dødt.»

2. 充電器かモバイルバッテリーを持っていますか。

   Har du en oplader eller en powerbank med?

   充電器

   oplader

   モバイルバッテリー

   powerbank

   持っていますか

   har du?

   Uddybende forklaring

   充電器 betyder her “oplader”. Det er et navneord; den almindelige form bruges både som selvstændigt ord og foran andre ord i sammensætninger. Eksempel: 充電器を使います。 — “Jeg bruger en oplader.” モバイルバッテリー betyder “powerbank”. Det er et navneord, skrevet med katakana, og betegner her et bærbart batteri til opladning af en enhed. Eksempel: モバイルバッテリーがあります。 — “Der er en powerbank.” 持っていますか spørger høfligt, om nogen har eller bærer noget. Grundformen er 持つ “at holde, bære eller have”; 持っています er den høflige form, der her udtrykker en nuværende besiddelse eller tilgængelighed. か gør ytringen til et spørgsmål. Eksempel: 傘を持っていますか。 — “Har du en paraply?” Her ændres den formelle endelse ikke efter køn. か mellem 充電器 og モバイルバッテリー forbinder de to muligheder med betydningen “eller”. Mønstret kan genbruges som AかBを持っていますか。 — “Har du A eller B?” Samlet spørger sætningen høfligt, om modtageren har en oplader eller en powerbank med sig: “Har du en oplader eller en powerbank med?”

3. 両方とも家に置いてきました。

   Jeg lod begge dele blive hjemme.

   両方とも

   begge dele

   家

   hjem; hus

   置いてきました

   lod blive; efterlod

   Uddybende forklaring

   両方とも betyder her “begge dele”. 両方 betyder “begge sider/dele” og bruges om to ting eller to muligheder; とも føjer betydningen “begge, uden undtagelse” til. I denne sætning henviser det til de to ting, der allerede er nævnt i den faste kontekst: en oplader og en powerbank. Et nyttigt mønster er AもBも両方とも for “både A og B”. 家 betyder “hjem” eller “hus”. Her er betydningen “hjemme”, altså det sted, hvor tingene blev efterladt. Eksempel: 家にいます。 — “Jeg er hjemme.” Partiklen に markerer her stedet, som noget befinder sig på eller bevæger sig til; den står ikke som en del af det citerede ord 家. 置いてきました betyder her “lod blive” eller “efterlod”. Formen bygger på 置く, “at placere/sætte”, i forbindelsen 置いてくる: man placerer noget et sted og går derfra, så det bliver tilbage. 置いて er te-formen af 置く, og きました er den høflige datidsform af くる, “komme”. I den samlede forbindelse fremhæver くる derfor bevægelsen væk fra det sted, hvor tingen blev placeret, snarere end at taleren tog den med. ました gør udsagnet høfligt og markerer, at handlingen er afsluttet. Eksempel: 傘を駅に置いてきました。 — “Jeg lod paraplyen blive på stationen.” Samlet er strukturen 両方とも + 家に + 置いてきました: “begge dele” + “hjemme” + “lod blive/efterlod”. Den naturlige samlede betydning er derfor: “Jeg lod begge dele blive hjemme.” Sætningen siger, at begge de to relevante ting blev efterladt hjemme, ikke at taleren tog dem med.

4. 急ぎの電話をかける必要があります。

   Jeg skal foretage et akut opkald.

   急ぎの

   akut; hastende

   電話

   telefonopkald

   かける

   foretage (et opkald)

   必要があります

   være nødvendigt

   Uddybende forklaring

   急ぎの bygger på substantivet 急ぎ, «hast/et hastende behov». の forbinder dette med det følgende substantiv, så 急ぎの電話 betyder et telefonopkald, der er akut eller haster. Her er 急ぎの ikke en selvstændig tidsangivelse. 電話 betyder «telefon» eller, som her, «telefonopkald». I mønstret 電話をかける står 電話 som objekt for かける; を markerer altså det, der bliver foretaget. Et nyttigt eksempel er 友達に電話をかけます。 — «Jeg ringer til en ven.» かける står i ordbogsformen og betyder her «at foretage et opkald». Sammen med 電話を er det den almindelige vending 電話をかける; formen かける er ikke en fortidsform. I andre sammenhænge kan samme verb have andre betydninger, men her fastlægges betydningen af objektet 電話. 必要があります udtrykker nødvendighed: 必要 er «nødvendighed», og あります er den høflige form af ある, «findes/er». Efter en verbalhandling kan mønstret V-ordbogsform + 必要があります bruges om, at det er nødvendigt at udføre V. Et eksempel er 予約する必要があります。 — «Det er nødvendigt at reservere.» Samlet er mønstret 急ぎの電話をかける必要があります: 急ぎの電話 «et akut telefonopkald» er det, der skal foretages, og かける必要があります siger, at det er nødvendigt at foretage det. Derfor betyder hele sætningen: «Jeg skal foretage et akut opkald.»

5. 窓のそばにコンセントがあります。

   Der er en stikkontakt ved siden af vinduet.

   窓

   vindue

   のそばに

   ved siden af

   コンセント

   stikkontakt

   あります

   er til stede; findes

   Uddybende forklaring

   窓 betyder her “vindue”. Det er et substantiv; en nyttig genanvendelig kombination er 窓のそば = “ved siden af vinduet”. Eksempel: 窓を開けます。 — “Jeg åbner vinduet.” Her står 窓 med partiklen を, fordi vinduet er det direkte objekt. のそばに angiver placering tæt ved eller ved siden af noget. の forbinder det, der placeres i forhold til noget, med referencepunktet, og そば betyder “nærhed/side”; に markerer stedet, hvor noget befinder sig. Mønstret AのそばにBがあります kan genbruges som “Der er B ved siden af A”. Eksempel: 駅のそばにホテルがあります。 — “Der er et hotel ved siden af stationen.” コンセント betyder “stikkontakt”. Det er et substantiv, skrevet med katakana, og kan bruges som referencepunkt i andre stedudtryk, for eksempel コンセントのそば — “ved siden af stikkontakten”. あります bruges her om, at en ting er til stede eller findes et bestemt sted. Formen er høflig nutid af ある, som bruges om livløse ting. Mønstret Bがあります betyder “der er/finnes B”; Bはありません betyder “der er ikke/finnes ikke B”. Eksempel: 机の上に本があります。 — “Der ligger en bog på bordet.” Samlet består sætningen af 窓のそばに (“ved siden af vinduet”), コンセント (“en stikkontakt”) og あります (“er der/finnes”). Den naturlige samlede betydning er derfor: “Der er en stikkontakt ved siden af vinduet.”

6. あなたのケーブルを数分使ってもいいですか。

   Må jeg bruge dit kabel i nogle minutter?

   あなたの

   dit

   ケーブル

   kabel

   数分

   nogle minutter

   使って

   bruge

   もいいですか

   er det i orden?

   Uddybende forklaring

   あなたの Her betyder あなたの “dit”. あなた betyder “du”, og の markerer ejerskab: あなたのケーブル er “dit kabel”. I denne sætning identificerer oversættelsen ejeren som den person, der tiltales; あなた står ikke selv for en bestemt person uden for denne tiltale. ケーブル ケーブル er substantivet “kabel”. Det er et låneord skrevet med katakana. Japanske substantiver får ikke flertal på samme måde som danske substantiver, så formen kan bruges, når der menes ét kabel her. 数分 数分 betyder “nogle minutter” eller “et par minutter” i denne sammenhæng. 分 er tidsenheden “minut”, mens 数 angiver et lille, uspecificeret antal. Eksempel: 数分待ってください。 betyder “Vent venligst nogle minutter.” 使って Den observerede form kommer fra verbet 使う, “at bruge”. 使って er te-formen af 使う. Te-formen bruges blandt andet til at forbinde verbet med mønstret 〜てもいいですか, som spørger om tilladelse. もいいですか Sammen med den foregående te-form danner 使ってもいいですか mønstret “må jeg bruge …?” Mere generelt betyder 〜てもいいですか “er det i orden, at jeg …?” eller “må jeg …?”. ですか gør spørgsmålet høfligt; も er en del af dette tilladelsesmønster og skal ikke her forstås som det selvstændige danske “også”. Samlet betydning あなたのケーブル angiver det, der ønskes brugt: “dit kabel”. 数分 angiver varigheden: “i nogle minutter”. Verballeddet 使ってもいいですか spørger høfligt om tilladelse til at bruge det. Hele ytringen betyder derfor: “Må jeg bruge dit kabel i nogle minutter?”

7. そのケーブルを、電話をかけるのに十分な時間使ってもいいです。

   Du må bruge det længe nok til at foretage opkaldet.

   その

   den/det

   ケーブル

   kabel

   電話をかける

   foretage et opkald

   十分な

   tilstrækkelig

   時間

   tid

   使ってもいいです

   må bruge

   Uddybende forklaring

   その står foran et substantiv og betyder her “det/den”, altså kablet, som taleren henviser til. Formen er en attributiv demonstrativ: その + substantiv. I modsætning hertil står この for noget nær taleren, og あの for noget længere væk fra begge. Eksempel: その本 — “den bog”. ケーブル er substantivet “kabel”. Det er et låneord skrevet med katakana. Eksempel: ケーブルを使います。 — “Jeg bruger et kabel.” Partiklen を markerer her kablet som det, der bruges. 電話をかける er den faste vending “at foretage et telefonopkald”. 電話 betyder “telefonopkald/telefon”, mens かける i denne vending er verbet “foretage/ringe”. を markerer det, opkaldet rettes mod som handlingens objekt. Eksempel: 友だちに電話をかけます。 — “Jeg ringer til en ven.” 十分な betyder “tilstrækkelig” eller “nok” og står foran 時間 for at beskrive, hvor meget tid der er tale om. 十分 er et na-adjektiv: foran et substantiv bruges formen 十分な, mens man for eksempel kan sige 時間は十分です — “Tiden er tilstrækkelig.” Her udtrykker kombinationen med den følgende formålskonstruktion, at tiden er nok til at foretage opkaldet. 時間 betyder “tid”. I 電話をかけるのに十分な時間 fungerer hele den foranstående del som beskrivelse af tiden: “tid, der er tilstrækkelig til at foretage et opkald”. Her gør のに den verbale handling 電話をかける til et formål eller en målestok for tilstrækkeligheden. Det er ikke den samme brug som kontrastforbindelsen のに, der kan betyde “selv om”. Eksempel: 読むのに十分な時間があります。 — “Der er nok tid til at læse.” 使ってもいいです består af 使う “bruge” i te-formen 使って, efterfulgt af もいいです. Mønstret V-てもいいです giver tilladelse: “det er i orden at V” eller “man må V”. Den underforståede bruger passer her med den, der spørger om at bruge kablet. Eksempel: ここに座ってもいいです。 — “Man må gerne sidde her.” 使ってもいいですか ville derimod være spørgsmålsformen “må jeg bruge det?”; den faste ytring her er en tilladelse, ikke et spørgsmål. Samlet bygges ytringen sådan op: そのケーブルを — “det kabel” som det, der bruges; 電話をかけるのに十分な時間 — “i tilstrækkelig lang tid til at foretage opkaldet”; og 使ってもいいです — “må gerne bruge”. Hele betydningen er derfor: “Du må bruge det i lang tid nok til at foretage opkaldet.”

8. スマホの電源が入ったら、すぐに返します。

   Jeg giver det tilbage, så snart min telefon tænder igen.

   スマホ

   smartphone

   電源

   strømmen

   入ったら

   når den tænder

   すぐに

   straks

   返します

   giver tilbage

   Uddybende forklaring

   スマホ betyder her “smartphone”. Det er en almindelig forkortet betegnelse for en smartphone. I スマホの電源 forbinder の smartphonen med dens strøm eller strømtilstand. 電源 betyder strømforsyningen eller en enheds strømtilstand. Sammen med 入る i 電源が入る beskriver det, at strømmen bliver slået til, eller at enheden tænder. Det adskiller sig fra 電源を入れる, hvor nogen aktivt tænder enheden. 入ったら kommer fra 入る: 入った er formen med た, og ら danner her mønstret V-たら, “når/efter at V er sket”. 電源が入ったら betyder derfor “når smartphonen tænder”. Her fungerer formen ikke bare som en isoleret fortidsoplysning; den angiver tidspunktet eller betingelsen for den næste handling. すぐに betyder “straks” eller “med det samme” og viser, at den næste handling sker uden nævneværdig forsinkelse. Eksempel: 終わったら、すぐに知らせます。 — “Når det er færdigt, giver jeg straks besked.” 返します kommer fra 返す, “at give tilbage” eller “at returnere”. 返します er den høflige ikke-fortidsform med -ます, så den kan udtrykke en plan, et løfte eller en generel handling. Her er det talerens løfte om at give den relevante genstand tilbage. Japansk udelader ofte subjekt og objekt, når de kan forstås af situationen; i den faste danske oversættelse er objektet gengivet som det. Sætningen bygges sådan op: スマホの電源が入ったら — “når smartphonen tænder” — efterfølges af すぐに — “straks” — og 返します — “giver jeg tilbage”. Hele betydningen er: “Jeg giver det tilbage, så snart min telefon tænder igen.”

9. バッテリーが十分に充電されるまで、スマホをつないだままにしてください。

   Lad telefonen være tilsluttet, indtil batteriet er ladet nok op.

   バッテリー

   batteri

   十分に

   tilstrækkeligt

   充電される

   blive opladet

   まで

   indtil

   スマホ

   smartphone

   つないだ

   tilsluttede

   ままにしてください

   lad det forblive sådan

   Uddybende forklaring

   バッテリー betyder “batteri” her. Det er et låneord, der fungerer som et substantiv. Et genanvendeligt eksempel er: バッテリーを交換します。 — “Jeg udskifter batteriet.” 十分に betyder “tilstrækkeligt” eller “nok” og beskriver graden af den følgende handling eller tilstand. 十分 er grundformen “tilstrækkelig”; 十分に er adverbialformen. Eksempel: 十分に休んでください。 — “Hvil tilstrækkeligt.” 充電される betyder her “blive opladet”. Grundverbet er 充電する “oplade”; 充電される er den passive form og fremhæver, at batteriet modtager opladningen. I denne sætning står det i nutidsformen, som også bruges om en fremtidig eller forventet proces. Eksempel: スマホが充電されます。 — “Smartphonen bliver opladet.” まで markerer grænsen for, hvor længe noget gælder: “indtil” eller “frem til”. Mønstret Aまで betyder “indtil A”. Her kommer 充電される før まで, så opladningen er den tilstand, man venter på, før handlingen stopper. スマホ betyder “smartphone” og er et substantiv. Det er den enhed, der holdes tilsluttet i den faste sætning. Eksempel: スマホを使います。 — “Jeg bruger smartphonen.” つないだ betyder “tilsluttede” i betydningen “forbandt/tilsluttede”. Det er datidsformen af つなぐ “forbinde, tilslutte”. I つないだまま fungerer formen ikke primært som en afsluttet tidligere handling; sammen med まま beskriver den, at forbindelsen bevares i denne tilstand. Eksempel: ケーブルをつないだままです。 — “Kablet er stadig tilsluttet.” ままにしてください er en høflig anmodning om at lade noget forblive i den angivne tilstand. まま betyder “som det er” eller “i samme tilstand”, og ください gør anmodningen høflig. Mønstret Vたままにしてください kan derfor bruges som “lad det være V-et/lad det forblive V-et”. Her er den relevante tilstand つないだまま: tilsluttet. Eksempel: ドアを開けたままにしてください。 — “Lad døren stå åben.” Samlet er strukturen バッテリーが 十分に 充電されるまで — “indtil batteriet er tilstrækkeligt opladet” — efterfulgt af スマホを つないだままにしてください — “lad smartphonen forblive tilsluttet”. Hele utterancen betyder derfor: “Lad telefonen være tilsluttet, indtil batteriet er ladet nok op.”