En forkert madbestilling | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. すみません、注文と違うものを受け取ったと思います。

   Undskyld, jeg tror, jeg har fået den forkerte bestilling.

   すみません

   undskyld

   注文

   bestilling

   と違う

   forskellig fra

   もの

   ting eller genstand

   受け取った

   modtog

   と思います

   jeg tror

   Uddybende forklaring

   すみません er en høflig undskyldning, her passende når taleren gør opmærksom på et problem. Det kan også bruges til at få nogens opmærksomhed, men i denne ytring svarer det til “undskyld”. 注文 betyder “bestilling”. Som sammensat navneord bruges det om det, der er blevet bestilt; i den givne oversættelse er det den bestilling, taleren henviser til. Et nyttigt eksempel er 注文を確認します。 — “Jeg tjekker bestillingen.” と違う betyder bogstaveligt, at noget er anderledes end eller ikke stemmer overens med det, der står før と. Her sammenlignes もの med 注文: den modtagne genstand stemmer ikke overens med bestillingen. 違う er grundformen; 違います er den høflige form. Mønstret Aと違う kan genbruges som “være anderledes end A”. もの er et navneord med betydningen “ting” eller “genstand”. I 注文と違うもの er det den genstand, som er anderledes end bestillingen. Det er ikke nødvendigvis en gentagelse af et bestemt produktnavn; den konkrete genstand er ikke specificeret i sætningen. Et eksempel er 大きいもの — “en stor ting” eller “det store”. 受け取った er datidsformen af verbet 受け取る, “modtage” eller “tage imod”. Endelsen -た markerer her en afsluttet handling: taleren har modtaget genstanden. 受け取る kan også bruges i høflig nutids-/fremtidsform som 受け取ります — “modtager” eller “vil modtage”. と思います består af と, som markerer det indhold, man tænker eller vurderer, og den høflige form 思います af 思う, “synes” eller “tro”. Efter en afsluttet handling giver 受け取ったと思います betydningen “jeg tror, jeg modtog” eller, som i den faste oversættelse, “jeg tror, jeg har fået”. Udtrykket gør udsagnet forsigtigt: taleren fremsætter sin vurdering uden at formulere den som en helt sikker påstand. Samlet er opbygningen すみません、[注文と違うもの]を[受け取った]と思います。 Først kommer undskyldningen. Derefter er 注文と違うもの objektet for 受け取った: taleren siger, at vedkommende tror at have modtaget en genstand, som ikke stemmer overens med bestillingen. Hele ytringen betyder derfor: “Undskyld, jeg tror, jeg har fået den forkerte bestilling.”

2. 確認します。何を注文しましたか。

   Lad mig tjekke det. Hvad bestilte du?

   確認します

   tjekker

   何

   hvad

   注文しましたか

   bestilte du?

   Uddybende forklaring

   確認します betyder her, at taleren vil tjekke eller kontrollere sagen. Det er den høflige ます-form af 確認する “at kontrollere/tjekke”; する er den grundlæggende verbale del. Formen 確認します er ikke i sig selv begrænset til kun nutid: i denne situation udtrykker den en nært forestående handling, naturligt “lad mig tjekke det”. Eksempel: もう一度確認します。 — “Jeg tjekker det én gang til.” 何 betyder “hvad” og bruges her som det, der bliver bestilt. Sammen med partikelleddet 何を spørger det om genstanden for handlingen. Eksempel: 何を食べますか。 — “Hvad spiser du?” 注文しましたか betyder “bestilte du?” i denne sætning. Den bygger på 注文する “at bestille”; 注文しました er den høflige datidsform, og か gør ytringen til et spørgsmål. Det er 注文する, ikke 何, der bærer datidsformen. Eksempel: コーヒーを注文しました。 — “Jeg bestilte kaffe.” I 何を注文しましたか markerer を, at “hvad” er det, der blev bestilt: “Hvad bestilte du?” Det høflige spørgsmål er rettet til én samtalepartner, men japansk udelader ofte pronomenet for “du”, når det kan forstås af situationen. Samlet betyder 確認します。何を注文しましたか。: “Lad mig tjekke det. Hvad bestilte du?” Først meddeler taleren den nært forestående kontrol, og derefter spørger taleren, hvilken bestilling samtalepartneren foretog. Den høflige ます-stil passer til en neutral, høflig samtale.

3. スープを注文しましたが、このトレーにはサラダが乗っています。

   Jeg bestilte suppe, men på denne bakke er der en salat.

   スープ

   suppe

   注文しました

   bestilte

   この

   denne

   トレー

   bakke

   サラダ

   salat

   乗っています

   er placeret på

   Uddybende forklaring

   スープ betyder her “suppe”. Det er et lånord skrevet med katakana. Som objekt står det sammen med を: スープを注文する = “at bestille suppe”. Eksempel: コーヒーを注文します。 — “Jeg bestiller kaffe.” 注文しました betyder her “bestilte”. Grundformen er 注文する “at bestille”; 注文しました er den høflige fortidsform. し er stammen fra する, og ました markerer høflig fortid. I denne sætning er den underforståede person “jeg”, hvilket støttes af den faste danske oversættelse. Eksempel: 何を注文しましたか。 — “Hvad bestilte du?” この betyder “denne” og står foran et navneord: このトレー = “denne bakke”. Det er et pegende ord, som angiver noget nær taleren eller det, der er aktuelt i situationen; det bøjes ikke efter køn eller tal. Det er selve bakken, der identificeres som “denne”, ikke ordet この alene. トレー betyder “bakke”. Det er et katakana-lånord. Det kan bruges som navneord i mønsteret トレーに… — “på/i bakken …”, hvor に angiver stedet for noget. サラダ betyder “salat”. Det er det navneord, der i denne sætning står med が og dermed præsenteres som det, der befinder sig på bakken. Eksempel: サラダがあります。 — “Der er salat.” 乗っています betyder her “er placeret på” eller “ligger på”. Grundformen er 乗る, “at være på eller stige på”; i denne brug beskriver 乗っている en nuværende tilstand, nemlig at noget allerede befinder sig på en overflade. 乗っています er den høflige form af denne ている-konstruktion. Den er ikke det samme som 乗せています, der betyder, at nogen aktivt placerer noget. Eksempel: 本がテーブルに乗っています。 — “En bog ligger på bordet.” Hele strukturen er スープを注文しましたが + このトレーには + サラダが乗っています. Først angives objektet スープ med を, og 注文しました siger høfligt, at det blev bestilt. が forbinder dette med en kontrast: “men”. I den næste del markerer このトレーには bakken som sted eller tema, mens サラダが markerer salaten som det, der er placeret der. Derfor bliver den samlede betydning: “Jeg bestilte suppe, men på denne bakke er der en salat.”

4. すぐに交換できます。

   Jeg kan bytte den med det samme.

   すぐに

   med det samme

   交換できます

   kan bytte eller udskifte

   Uddybende forklaring

   すぐに angiver tidspunktet: “straks” eller “med det samme”. すぐ betyder her “straks”, og に gør udtrykket adverbielt, så det beskriver, hvornår handlingen sker. Eksempel: すぐに来てください。 — “Kom venligst straks.” 交換できます betyder her “kan bytte eller udskifte”. Den nyttige grundform er 交換する — “at bytte eller udskifte”. I 交換できます kombineres 交換 med できる, som udtrykker mulighed eller evne; できます er den høflige ikke-fortidsform af できる. Konstruktionen betyder derfor, at taleren har mulighed for at udføre udskiftningen. Objektet er ikke udtrykt i den japanske sætning, men svarer i den faste oversættelse til “den”. Japansk kan udelade et objekt, når det kan forstås af situationen. Eksempel: この商品は交換できます。 — “Denne vare kan byttes.” Sammen giver すぐに og 交換できます betydningen “Jeg kan bytte den med det samme”: først angives, at handlingen sker straks, og derefter at taleren kan udføre udskiftningen. できます er høfligt, så hele udsagnet passer til en høflig samtale.

5. 取りに行っていただく間、ここで待ちましょうか。

   Skal jeg vente her, mens du henter den?

   取りに行っていただく

   at hente den

   間

   mens; i den tid

   ここで

   her

   待ちましょうか

   skal jeg vente?

   Uddybende forklaring

   取りに行っていただく bygger på 取りに行く (“gå hen for at hente”) og hjælpeverbet いただく. 取る betyder her “hente/få fat i”, og 取りに行く er mønstret “gå for at hente noget”. Formen 行って er te-formen af 行く, som kobler handlingen til いただく. I Vていただく fremstilles det høfligt, at taleren modtager den anden persons hjælp til at udføre V; her er den konkrete læsning, at den anden person henter den. Eksempel: 説明していただけますか。 — “Kan De forklare det for mig?” 間 er et substantiv, der betyder “tidsrummet imens” eller “mens”. Efter en verbal form kan V間 angive, at noget gælder under hele eller en del af den nævnte handling. Her forbindes 取りに行っていただく med 間, så ventningen ligger i tidsrummet, hvor den anden person henter den. Eksempel: 待っている間、本を読みます。 — “Mens jeg venter, læser jeg en bog.” ここで består af ここ (“her”) og partiklens で, som markerer stedet, hvor en handling foregår. で er derfor ikke en del af selve ordet “her”; det angiver, at ventningen foregår på dette sted. Eksempel: ここで待ってください。 — “Vent venligst her.” 待ちましょうか bygger på verbet 待つ (“vente”). 待ち er den form af verbet, der bruges før den høflige volitionsform ましょう; 待ちましょう betyder “lad os vente” eller, afhængigt af situationen, “skal jeg/skal vi vente?”. Det afsluttende か gør ytringen til et spørgsmål. I den faste oversættelse er den underforståede aktør taleren: “Skal jeg vente her?” Japansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af sammenhængen. Eksempel: ここで待ちましょうか。 — “Skal vi vente her?” Samlet betyder 取りに行っていただく間 “mens du henter den”, ここで “her”, og 待ちましょうか “skal jeg vente?”. Tilsammen bliver ytringen: “Skal jeg vente her, mens du henter den?” Den høflige formulering passer til en service- eller anden formel samtale.

6. カウンターのそばでお待ちください。

   Vent venligst ved disken.

   カウンター

   disk

   そばで

   ved siden af

   お待ちください

   vent venligst

   Uddybende forklaring

   カウンター betyder her “disken”. Det er et låneord skrevet med katakana og kan bruges om en disk eller skranke, afhængigt af situationen. そばで betyder “ved siden af” eller “i nærheden af”. そば er et navneord for et sted tæt på noget, og で markerer stedet, hvor en handling foregår. Mønstret Aのそばで betyder “ved siden af A” eller “i nærheden af A”. お待ちください er en høflig anmodning: “vent venligst”. Grundverbet er 待つ “at vente”; i denne form bliver verbets stamme 待ち indledt af det høflige præfiks お, og ください bruges til en høflig anmodning. Det er ikke den almindelige nutidsform “venter”, men en besked til den anden om at vente. Sætningen bygges således op: カウンターのそば = “i nærheden af disken”, で = stedet hvor ventningen foregår, og お待ちください = “vent venligst”. Samlet betyder カウンターのそばでお待ちください。: “Vent venligst ved disken.” Formuleringen er høflig og egner sig til en service- eller vejledningssituation.

7. 今、あちらへ行きます。

   Jeg går derover nu.

   今

   nu

   あちらへ

   derover

   行きます

   går

   Uddybende forklaring

   今 betyder her “nu”. Det er et tidsord, som normalt placeres tæt på det, der sker på dette tidspunkt. Eksempel: 今、食べます。 – “Jeg spiser nu.” あちらへ angiver retningen “derover”. あちら er en høflig/formel måde at sige “derovre” på, og へ er en partikel, der markerer retning mod et sted eller mål. へ udtales normalt som “e” i denne brug. Eksempel: 駅へ行きます。 – “Jeg går til stationen.” 行きます er den høflige ikke-fortidsform af 行く (“at gå” eller “at tage hen”). Den samme form kan bruges om noget, der sker nu, eller om en nær fremtid; her fastlægger 今 og oversættelsen betydningen “går nu”. 行く bøjes ikke efter grammatisk køn, og den underforståede person skal udledes af sammenhængen; i denne faste sætning er aktøren “jeg” ifølge oversættelsen. Eksempel: 明日、学校へ行きます。 – “Jeg tager i skole i morgen.” Samlet består sætningen af tidsangivelsen 今 (“nu”), retningen あちらへ (“derover”) og den høflige verbumsform 行きます (“går/tager hen”). Derfor betyder 今、あちらへ行きます。 “Jeg går derover nu.”

8. お客様のスープは、もうすぐご用意できます。

   Din suppe burde snart være klar.

   お客様

   kunden/gæsten

   スープ

   suppe

   もうすぐ

   snart

   ご用意できます

   kan gøres klar

   Uddybende forklaring

   お客様 betyder her kunden eller gæsten i en høflig tiltale. お er et høflighedspræfiks, og 客様 er den del, der betegner kunden/gæsten; udtrykket er derfor mere respektfuldt end en neutral betegnelse. I お客様のスープ forbinder の kunden/gæsten med suppen: det er suppen, der hører til eller er bestilt af kunden/gæsten. スープ er et låneord skrevet med katakana og betyder suppe. Katakana bruges ofte til ord, der er lånt fra andre sprog, men ordet fungerer her ganske enkelt som navneord. I japansk står et navneord normalt uden bestemt eller ubestemt artikel. もうすぐ betyder snart, altså at noget forventes at ske eller blive klart inden længe. Et eksempel er もうすぐ始まります。 — “Det begynder snart.” ご用意できます udtrykker her, at suppen kan gøres klar eller være klar til kunden. 用意する er grundformen for “at forberede/gøre klar”; ご用意する er den høflige form, hvor ご markerer respektfuld serviceformulering. できます kommer fra できる, “kan” eller “er muligt”, og gør udtrykket til “kan gøres”. Det er altså ikke スープ, der bøjes; muligheden udtrykkes i できます. Et eksempel er すぐご用意できます。 — “Det kan gøres klar med det samme.” I hele sætningen markerer は お客様のスープ som emnet. もうすぐ angiver tidspunktet, og ご用意できます siger høfligt, at suppen kan gøres klar. Samlet bliver betydningen: “Din suppe burde snart være klar.” Formuleringen passer til høflig servicekommunikation.