Låst ude af lejligheden | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. アパートから締め出されました。

   Jeg er låst ude af min lejlighed.

   アパート

   lejlighed

   から

   fra; ud af

   締め出されました

   blev låst ude

   Uddybende forklaring

   アパート betyder her “lejlighed”. Det er et låneord, der bruges om en lejlighed eller en lejlighedsbygning. Et eksempel er: アパートに住んでいます。 — “Jeg bor i en lejlighed.” から markerer udgangspunktet eller det sted, noget sker fra. Sammen med en handling, der fjerner en person fra et sted, kan det naturligt gengives som “ud af”. Det står her efter アパート og knytter lejligheden til det sted, man bliver lukket ude fra. 締め出されました betyder her “blev låst ude”. Den bygger på verbet 締め出す, “at lukke nogen ude”, i en passiv fortidsform: 締め出される betyder “at blive lukket ude”, og 締め出されました er den høflige fortidsform. Passivformen viser, at personen ikke selv lukker nogen ude, men bliver udsat for handlingen. Et eksempel er: 家から締め出されました。 — “Jeg blev låst ude af huset.” Samlet består udsagnet af stedet アパート + udgangspunktet から + den passive handling 締め出されました: “Jeg blev låst ude af min lejlighed.” Den danske oversættelse angiver den naturlige betydning, selv om japansk ikke her udtrykker ejerskabet med et særskilt ord svarende til “min”.

2. どこかに予備の鍵はありますか。

   Har du en ekstra nøgle et sted?

   どこかに

   et sted

   予備の

   ekstra-; reserve-

   鍵

   nøgle

   ありますか

   er der?; findes der?

   Uddybende forklaring

   どこかに betyder her “et sted”. どこか betyder “et eller andet sted”: か gør どこ “hvor” ubestemt. に markerer stedet, hvor noget befinder sig. Eksempel: どこかにあります。 — “Det er et sted.” 予備の betyder her “ekstra” eller “til reserve”. 予備 er et navneord med betydningen “reserve”, og の forbinder det med det følgende navneord. Mønstret AのB kan ofte beskrive B’s type eller funktion: 予備の電池 betyder “et ekstra batteri”. 鍵 betyder “nøgle” og er her navnet på den ting, der spørges om. Eksempel: 鍵があります。 — “Der er en nøgle.” ありますか spørger, om noget findes eller befinder sig et sted. ある er grundformen for eksistens af ikke-levende ting, あります er den høflige form, og か gør udsagnet til et spørgsmål. います bruges i stedet om levende væsener. Eksempel: 机の上に本がありますか。 — “Er der en bog på bordet?” Hele strukturen er どこかに 予備の鍵は ありますか。 は markerer 予備の鍵 som emne, どこかに angiver et ubestemt sted, og ありますか spørger, om nøglen findes der. Den faste betydning er derfor: “Har du en ekstra nøgle et sted?” I den faste oversættelse er den underforståede indehaver forstået som “du”; japansk angiver ikke dette med et særskilt synligt pronomen i selve sætningen.

3. 私は持っていませんが、大家さんが持っているかもしれません。

   Jeg har ikke en, men min udlejer har måske en.

   私は

   jeg

   持っていません

   har ikke

   が

   men

   大家さん

   udlejer

   持っている

   har

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   私は sætter 私 (jeg) som samtalens tema. は er temapartiklen; den markerer, hvad udsagnet handler om, og er ikke selv en del af betydningen “jeg”. Her er taleren den person, der menes med “jeg”. 持っていません betyder her “har ikke” — den underforståede genstand er den ekstra nøgle, som fremgår af den foregående replik og oversættelsen. Formen analyseres som den høflige nægtelse af 持っている, hvor 持つ er grundformen: 持つ → 持っている (har) → 持っていない (har ikke) → 持っていません (har ikke, høfligt). Den er altså ikke den direkte høflige nægtelse 持ちません af 持つ; i denne ytring handler den om en aktuel besiddelse. が forbinder her de to dele med en kontrast svarende til “men”. Det er ikke den samme funktion som が, når det markerer subjektet i en neutral sætning; betydningen bestemmes af konstruktionen og konteksten. 大家さん betyder her “udlejer”. 大家 er ordet for en udlejer eller husvært, og さん er en høflig tiltale- eller omtaleendelse. Den gør ikke personen til et bestemt grammatisk køn. I den faste oversættelse er denne person talerens udlejer. 持っている er ている-formen af 持つ. Ved 持つ bruges denne form ofte om en aktuel besiddelse eller tilstand: “har”. Den står uden høflighedsendelsen, fordi den efterfølgende かもしれません giver den høflige, forsigtige formulering. Sammenlign 持っていません “har ikke” med 持っている “har”. かもしれません udtrykker mulighed eller usikkerhed: “måske”. Mønstret almindelig form + かもしれません bruges til “måske er/gør …”; her kommer 持っている foran og giver betydningen “måske har”. Det er ikke en sikker påstand. En genbrugelig struktur er 私は A を持っていませんが、B は/が A を持っているかもしれません: “Jeg har ikke A, men B har måske A.” I den faste ytring er objektet A ikke gentaget eller markeret med を; det forstås fra konteksten som den ekstra nøgle, og B er udlejeren. Japansk kan udelade den gentagne genstand, så den samlede betydning er: “Jeg har ikke en [ekstra nøgle], men min udlejer har måske en [ekstra nøgle].”

4. 今、大家さんに電話してみてください。

   Prøv at ringe til udlejeren nu.

   今

   nu

   大家さん

   udlejer

   電話して

   ringe

   みてください

   prøv at …

   Uddybende forklaring

   今 betyder her “nu” og placerer handlingen på taletidspunktet. Det er et tidsadverbium; for eksempel betyder 今行きます。 “Jeg kommer nu.” 大家さん betyder “udlejeren” her. 大家 er grundformen for “udlejer/ejendomsejer”, og さん er en høflig navnetilføjelse, som her gør omtalen respektfuld. I 大家さんに markerer に den person, som opkaldet rettes til. 大家さん kan også bruges uden に, når man blot omtaler udlejeren. 電話して er te-formen af verbet 電話する, “at ringe (telefonisk)”. Te-formen forbinder her verbet med みる; den skal ikke forstås som datidsform. Et genbrugeligt mønster er 電話してみる, “at prøve at ringe”. みてください består her af みる i konstruktionen 〜てみる og den høflige anmodning ください. Efter en te-form betyder 〜てみる “prøve at gøre noget”, mens ください gør det til en høflig opfordring. Derfor er 電話してみてください “prøv at ringe”. For eksempel betyder 食べてみてください。 “Prøv at spise det.” Samlet følger sætningen mønstret 今、[person]に [handling]-てみてください: “Prøv nu at gøre [handlingen] til/hos [personen].” Her er handlingen at ringe, og modtageren for opkaldet er udlejeren, så hele ytringen betyder: “Prøv at ringe til udlejeren nu.”

5. 電話をかけている間、中で待ってもいいですか。

   Må jeg vente indenfor, mens jeg ringer?

   電話

   telefon

   かけている

   ringer; er i gang med at ringe

   間

   mens; i den tid

   中で

   indenfor

   待って

   vente

   もいいですか

   må jeg …?

   Uddybende forklaring

   電話 betyder her «telefon» og indgår i udtrykket 電話をかける, «at ringe til nogen». 電話 er et substantiv; を markerer det, som handlingen retter sig mod. Eksempel: 電話をかけます。 — «Jeg ringer.» かけている kommer fra verbet かける i betydningen «ringe (til nogen)». Formen かけて er て-formen, og いる efter en て-form viser her en igangværende handling: かけている — «er i gang med at ringe». Det er altså ikke bare en almindelig nutidsform, men fremhæver, at opkaldet foregår på det pågældende tidspunkt. Eksempel: 母に電話をかけています。 — «Jeg er i gang med at ringe til min mor.» 間 betyder «tidsrum» eller «den tid, hvor noget foregår». I konstruktionen かけている間 betyder det «mens [man] er i gang med at ringe». Her fungerer 間 som et tidsudtryk efter den foregående verbform. Eksempel: 待っている間、音楽を聞きます。 — «Mens jeg venter, lytter jeg til musik.» 中で betyder her «indenfor» eller «inde». 中 er et substantiv med betydningen «inderside» eller «indeni», og で markerer stedet, hvor handlingen foregår. Læsningen i denne sætning er なかで. Eksempel: 中で待ってください。 — «Vent indenfor.» 待って kommer fra verbet 待つ, «at vente». 待って er て-formen. Her forbindes den med もいいですか for at spørge, om det er tilladt at vente. Eksempel: ここで待ってください。 — «Vent her.» もいいですか er en tilladelseskonstruktion. Efter en て-form betyder て+もいいですか «må jeg …?» eller «er det i orden, at …?». も og いい udgør sammen med spørgsmålsformen en konstruktion, der spørger om accept eller tilladelse; いい betyder her «godt/i orden», ikke «tilladt» som en isoleret ordoversættelse. Eksempel: 入ってもいいですか。 — «Må jeg komme ind?» Samlet er strukturen 電話をかけている間 «mens jeg er i gang med at ringe», 中で «indenfor» og 待ってもいいですか «må jeg vente?». Hele ytringen betyder derfor: «Må jeg vente indenfor, mens jeg ringer?» Spørgsmålet beder om tilladelse til at vente indendørs i det tidsrum, hvor taleren foretager opkaldet.

6. しばらく中にいてください。

   Kom ind og bliv lidt.

   しばらく

   i et stykke tid

   中に

   indenfor

   いてください

   bliv venligst

   Uddybende forklaring

   しばらく betyder her “i et stykke tid” eller “lidt” og angiver varigheden. Det kan stå foran mange handlinger: しばらく待ってください。 betyder “Vent venligst et stykke tid.” 中に betyder “indenfor”. Her angiver に stedet, hvor man skal befinde sig, sammen med いる. En nyttig kontrast er 外に (“udenfor”); 中で bruges derimod typisk om stedet, hvor en handling foregår, f.eks. 中で待つ — “vente indenfor”. いてください er en høflig anmodning. Formen bygger på いる (“at være/befinde sig; at blive”) og てください, som beder nogen om at udføre eller fortsætte den pågældende handling. いる ændres her til いて før ください. Eksempel: ここにいてください。 — “Bliv venligst her.” Samlet bliver しばらく + 中に + いてください til “Bliv venligst indenfor et stykke tid.” Med den faste oversættelse og den givne situation forstås det naturligt som “Kom ind og bliv lidt.”

7. 外は寒いです。

   Det er koldt derude.

   外

   udenfor; ude

   は

   hvad angår; markerer temaet

   寒い

   kold

   です

   er; høflig afslutning

   Uddybende forklaring

   外 betyder her "udenfor" eller "derude". Som selvstændigt substantiv kan det betegne ydersiden eller et område udenfor. I japansk står det ofte med に ved en placering, som i 外にいる ("være udenfor"). Her står det som sætningens tema. は markerer temaet: det, man taler om. Det udtales i denne funktion wa, selv om det skrives med tegnet は. Mønstret XはYです kan genbruges som "Hvad angår X, er det Y" eller mere naturligt "X er Y". 寒い betyder "kold" her og beskriver temperaturen udenfor. Det er et japansk i-adjektiv; grundformen er allerede 寒い, mens den høflige nutidsform dannes ved at sætte です efter den. En nyttig kontrast er 暑い ("varm", om vejr eller temperatur). Eksempel: 今日は寒いです。 — "I dag er det koldt." です gør udsagnet høfligt og afslutter den prædikative sætning. Efter et i-adjektiv som 寒い fungerer det som en høflig afslutning, så man ikke skal behandle です som selve ordet for "kold". I andre mønstre kan です også stå efter et substantiv eller et na-adjektiv, men den konkrete form her ændrer ikke 寒い til en anden grundform. Sammenlagt er mønstret 外は寒いです: 外 sættes som tema med は, 寒い siger, at temperaturen er lav, og です giver en høflig afslutning. Hele utterancen betyder derfor: "Det er koldt derude."

8. 何が起きたかを説明して、鍵について聞きます。

   Jeg vil forklare, hvad der skete, og spørge om nøglen.

   何が起きたか

   hvad der skete

   説明して

   forklare og så

   鍵

   nøgle

   について

   om; angående

   聞きます

   spørger

   Uddybende forklaring

   何が起きたか betyder her “hvad der skete”. 何 er spørgeordet “hvad”, og が markerer det, der er ukendt eller identificeres som subjekt i den indlejrede sætning. 起きた er datidsformen af 起きる (“ske”); か gør hele sætningen til et indlejret spørgsmål: 何が起きたか = “hvad der skete”. Det er ikke et direkte spørgsmål i sig selv. 説明して kommer fra 説明する (“forklare”). Formen med -て forbinder denne handling med den næste handling: “forklare og så …”. I denne sætning er den underforståede aktør den samme som i 聞きます, hvilket passer med den faste oversættelse “jeg”. 鍵 betyder “nøgle”. Substantiver i japansk får normalt ikke en særskilt flertalsform, så 鍵 kan betyde “en nøgle” eller “nøglen” afhængigt af sammenhængen. Her fastlægger oversættelsen den bestemte betydning “nøglen”. について sættes efter et substantiv eller en nominal enhed og angiver emnet: 鍵について = “om nøglen” eller “angående nøglen”. Det er en fast emnemarkør, ikke selve ordet for “nøgle”. 聞きます er den høflige ikke-datidsform af 聞く. I denne sammenhæng betyder 聞く “spørge”, ikke “høre”; derfor betyder 鍵について聞きます “jeg spørger om nøglen”. Den høflige ikke-datidsform kan bruges om en kommende eller planlagt handling, som i den faste oversættelse. Samlet forbindes 何が起きたか med 説明して: “forklare, hvad der skete”. Derefter angiver 鍵について emnet for den anden handling, og 聞きます fuldender betydningen: “Jeg vil forklare, hvad der skete, og spørge om nøglen.”

9. 待っている間、何か必要なら言ってください。

   Sig til, hvis du har brug for noget, mens du venter.

   待っている間

   mens du venter

   何か

   noget

   必要

   nødvendigt; brug for

   なら

   hvis det er sådan

   言ってください

   sig til

   Uddybende forklaring

   待っている間 betyder her “mens du venter”. 待つ er grundformen “vente”; 待っている er te-formen af 待つ plus いる og beskriver en igangværende tilstand eller handling. 間 betyder “mens/i det tidsrum, hvor”. Mønstret [udsagn i attributiv form] + 間 kan bruges om noget, der sker samtidig: 音楽を聞いている間、勉強します。 — “Jeg studerer, mens jeg lytter til musik.” 何か betyder “noget” eller i denne sammenhæng “noget som helst”. 何 betyder “hvad”, mens か efter et spørgeord kan gøre udtrykket ubestemt: 何かあります。 — “Der er noget.” Det er ikke et spørgsmål her. 必要 betyder her “nødvendig” eller “noget, man har brug for”. Ordet fungerer både som navneord og som et na-adjektiv: 必要なもの betyder “noget nødvendigt/det, man har brug for”. I den faste sætning står det før betingelsesformen og beskriver, at noget er nødvendigt for den person, der venter. なら markerer en betingelse eller et udgangspunkt: “hvis det er tilfældet”. Efter 何か必要 bliver betydningen naturligt “hvis du har brug for noget”. Mønstret [betingelse] + なら kan genbruges, for eksempel 必要なら、手伝います。 — “Hvis det er nødvendigt, hjælper jeg.” Her er なら ikke selve betydningen “noget”; det forbinder betingelsen med den efterfølgende anmodning. 言ってください betyder her “sig til”. 言う er grundformen “sige”; 言って er dens te-form, og ください efter te-formen danner en høflig anmodning: “vær venlig at …”. Direkte kan 言ってください betyde “vær venlig at sige det”, men i denne sammenhæng betyder det naturligt “sig til/giv besked”. Et genbrugeligt eksempel er 何かあれば言ってください。 — “Sig til, hvis der er noget.” Samlet er strukturen 待っている間、何か必要なら言ってください。: “Mens du venter, sig til, hvis du har brug for noget.” Først angives tidsrummet med 待っている間; derefter kommer betingelsen 何か必要なら, og til sidst den høflige anmodning 言ってください. Den høflige formulering passer til en venlig, hjælpsom besked.