Ly i regnen | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 強い風で私の傘が壊れました。

   Min paraply gik i stykker i den stærke vind.

   強い

   stærk

   風

   vind

   私の

   min

   傘

   paraply

   壊れました

   gik i stykker

   Uddybende forklaring

   強い betyder her “stærk” og står foran 風 for at beskrive vinden: 強い風 = “stærk vind”. Det er grundformen af et い-adjektiv; en nyttig sammenligning er 強い “stærk” og 弱い “svag”. Eksempel: 強い雨 betyder “kraftig regn”. 風 betyder “vind”. Som selvstændigt navneord kan det kombineres med beskrivelser, for eksempel 冷たい風 = “kold vind”. 私の betyder “min” her. 私 er “jeg/mig”, og の forbinder en ejer eller tilknytning med det følgende navneord. Mønstret AのB kan ofte gengives som “A’s B” eller “B, som hører til A”: 私の本 = “min bog”. の viser ikke i sig selv et bestemt grammatisk køn. 傘 betyder “paraply”. I denne sætning er det den genstand, der gennemgår ændringen. Eksempel: 傘を持っています betyder “jeg har en paraply med”; her markerer を derimod den direkte genstand for handlingen. 壊れました betyder “gik i stykker” i denne sammenhæng. Formen bygger på det intransitive verbum 壊れる, “gå i stykker” eller “blive ødelagt”, og ました gør udsagnet høfligt og placerer hændelsen i fortiden. Det er altså ikke den transitive form 壊しました, som betyder “ødelagde” eller “fik noget til at gå i stykker”. Eksempel: 時計が壊れました = “uret gik i stykker”. で efter 強い風 angiver her årsagen eller omstændigheden: “på grund af/i den stærke vind”. が efter 私の傘 markerer det grammatiske subjekt for 壊れました, altså den paraply, der gik i stykker. Samlet bliver strukturen 強い風で + 私の傘が + 壊れました: “Min paraply gik i stykker i den stærke vind.”

2. びしょぬれになる前に、屋根の下に来てください。

   Kom ind under læ, før du bliver gennemblødt.

   びしょぬれ

   gennemblødt

   なる

   blive

   前に

   før

   屋根

   tag

   下に

   under

   来てください

   kom venligst

   Uddybende forklaring

   びしょぬれ betyder her »gennemblødt« eller »helt våd«. Det er et beskrivende ord, som kan stå sammen med になる for at udtrykke, at nogen eller noget bliver sådan. Eksempel: 服がびしょぬれになる。 — »Tøjet bliver gennemblødt.« なる betyder »blive« eller »komme til at være«. Grundformen er なる; i denne sætning står den i den ikke-fortidige form efter びしょぬれ, så びしょぬれになる betyder »blive gennemblødt«. Det beskriver en overgang til en tilstand, ikke blot at tilstanden allerede gælder. 前に betyder »før«. 前 betyder grundlæggende »foran« eller »før«, og に markerer her det tidspunkt eller den hændelse, som noget sker før. Mønstret verbets ikke-fortidige form + 前に bruges om »før man gør ...« eller »før ... sker«. Her er びしょぬれになる前に derfor »før du bliver gennemblødt«. 屋根 betyder »tag«. Det er et selvstændigt navneord. I 屋根の下 forbinder の navneordet med 下: bogstaveligt »under taget«. 下 betyder »under« eller »nedenfor«, og に markerer det sted, man kommer til eller befinder sig på. 屋根の下に betyder derfor »under taget« eller, naturligt i denne opfordring, »ind under læ«. 来てください er en høflig anmodning: »kom venligst« eller »kom«. Den bygger på 来る (»komme«), hvis te-form er 来て; ください føjet til te-formen danner en høflig anmodning. Eksempel: こちらに来てください。 — »Kom venligst herhen.« Sætningen samles sådan: びしょぬれになる前に — »før du bliver gennemblødt« — angiver tidsgrænsen, 屋根の下に angiver målet »under taget«, og 来てください er anmodningen »kom venligst«. Den samlede betydning er: »Kom ind under læ, før du bliver gennemblødt.«

3. 思ったより雨が強いです。

   Regnen er kraftigere, end den så ud til.

   思ったより

   end det så ud til

   雨

   regn

   強い

   kraftig

   です

   er

   Uddybende forklaring

   思ったより betyder her “end det så ud til”. 思った er fortidsformen af verbet 思う (“at tænke/synes”), og sammen med より danner det sammenligningsgrundlaget: 思ったより X betyder, at X er mere eller stærkere, end det så ud til. より markerer det, der sammenlignes med; det er ikke i sig selv ordet for “mere”. 雨 betyder “regn” og er det, der beskrives i sætningen. Et genbrugeligt mønster er N が ..., hvor が markerer det, der beskrives; i den faste sætning står が mellem 雨 og 強い. 強い betyder her “kraftig” om regnen. Det er grundformen af det japanske i-tillægsord 強い (“stærk/kraftig”); 強かった er fortid, og 強くない er nægtelse. Her beskriver ordet regnens intensitet, ikke en persons fysiske styrke. Eksempel: 風が強いです。 — “Vinden er kraftig.” です gør udsagnet høfligt og afslutter den høflige prædikative form. Efter et i-tillægsord som 強い er です ikke den del, der markerer tid eller nægtelse: 強かったです betyder “var kraftig”, og 強くないです betyder “er ikke kraftig”. Sammenlagt er strukturen 思ったより + 雨が + 強いです: “Regnen er kraftigere, end den så ud til.” Den danske oversættelse gengiver, at den faktiske regnintensitet overstiger det indtryk, man fik på forhånd.

4. 私の予備の傘を借りてもいいです。

   Du kan låne min ekstra paraply.

   私の

   min

   予備の

   ekstra; reserve-

   傘

   paraply

   借りて

   låne

   てもいいです

   må gerne ...

   Uddybende forklaring

   私の betyder her “min”. 私 er førstepersonsformen “jeg”, mens の forbinder den med det følgende substantiv og viser tilhørsforhold: 私の傘 = “min paraply”. Denne form angiver ikke i sig selv køn eller antal. 予備の betyder her “ekstra” eller “reserve-”. 予備 er et substantiv med betydningen “reserve/beredskab”, og の gør det muligt at beskrive det følgende substantiv: 予備の傘 = “en ekstra paraply”. Det er altså paraplyen, der beskrives som ekstra, ikke 私の. 傘 betyder “paraply”. I denne sætning er det objektet for handlingen; objektmarkøren を står lige efter dette ord i den fulde tekst: 傘を. 借りて er te-formen af verbet 借りる, “at låne” i betydningen at modtage noget til midlertidig brug. Te-formen forbinder her verbet med もいいです. Eksempel: 本を借りて betyder “låne en bog” som en del af en større konstruktion. Det er ikke det samme som 貸す, som betyder “at låne noget ud”. てもいいです danner efter en te-form en tilladelseskonstruktion: “må gerne …” eller “det er i orden at …”. Her bliver 借りて + もいいです til 借りてもいいです, “må gerne låne”. いいです betyder i denne konstruktion, at det er acceptabelt eller tilladt; det er ikke en beskrivelse af paraplyens kvalitet. Samlet bygges sætningen sådan op: 私の (“min”) beskriver 予備の傘 (“ekstra paraply”), を markerer denne paraply som det, der lånes, og 借りてもいいです spørger/udtrykker høfligt, om det er tilladt at låne den. Det naturlige samlede indhold er derfor: “Du må gerne låne min ekstra paraply.” Den udeladte person forstås her som den person, der tiltales, i overensstemmelse med den faste oversættelse. Formen er høflig og egner sig til en direkte, venlig tilladelse.

5. 本当にその傘がなくても大丈夫ですか。

   Er du sikker på, at du ikke har brug for den?

   本当に

   virkelig

   その

   den dér

   傘

   paraply

   なくても

   selv uden

   大丈夫ですか

   går det?

   Uddybende forklaring

   本当に betyder her “virkelig” og gør spørgsmålet til en kontrol af, om vurderingen virkelig holder. Det kan også bruges i andre spørgsmål og udsagn, for eksempel: 本当に？ — “Virkelig?” その står foran 傘 og peger på den paraply, som samtalen identificerer som “den”. Det er et demonstrativt ord; その + substantiv svarer omtrent til “den/det ...”. Det må ikke forveksles med この, som peger på noget nær taleren, eller あの, som peger på noget længere væk fra begge. 傘 betyder “paraply”. Det er et substantiv, og が markerer det som det, der mangler i konstruktionen. I denne sætning er betydningen ikke blot fysisk besiddelse; sammen med なくても大丈夫 bliver den naturlige danske mening, at man kan klare sig uden den eller ikke har brug for den. なくても kommer fra den negative form ない (“ikke være/ikke have”) og har mønstret ...なくても — “selv uden ...” eller “selv hvis ... ikke er til stede”. Her er ない bøjet til なくて, og も tilføjer betydningen “selv”. Det er altså formen for “uden at have/uden at være”, ikke en almindelig positiv form. Eksempel: 時間がなくてもできます。 — “Det kan gøres, selv om der ikke er tid.” 大丈夫ですか spørger, om noget er i orden eller går an. 大丈夫 betyder her, at situationen er okay eller håndterbar, mens です er den høflige kopulaform, og か markerer et spørgsmål. Mønstret ...なくても大丈夫ですか kan genbruges som “går det, selv uden ...?” eller “har du ikke brug for ...?” Eksempel: 傘がなくても大丈夫ですか。 — “Kan du klare dig uden en paraply?” Samlet består sætningen af 本当に (“virkelig”) + その傘が (“den paraply”) + なくても (“selv uden den”) + 大丈夫ですか (“går det?”). Den naturlige samlede betydning er derfor: “Er du virkelig sikker på, at du kan klare dig uden den paraply?” eller, som i oversættelsen, “Er du sikker på, at du ikke har brug for den?” Spørgsmålet er høfligt formuleret gennem ですか.

6. レインコートがあるので、私は大丈夫です。

   Jeg har en regnjakke, så jeg kan klare mig.

   レインコート

   regnjakke

   があるので

   fordi der er …

   私は

   jeg

   大丈夫です

   er okay

   Uddybende forklaring

   レインコート betyder “regnjakke”. Det er et låneord skrevet med katakana og fungerer som et almindeligt substantiv. I andre sætninger kan det stå med forskellige partikler, for eksempel レインコートを着ます — “jeg tager en regnjakke på”. があるので betyder her “fordi der er/fordi jeg har”. ある er grundformen for “at være/at findes” om ting og andre ikke-levende forhold; i denne sætning bruges den om, at en regnjakke er til rådighed. が markerer det, der findes, og ので føjer en begrundelse til: “fordi …” eller derfor “så …”. Et eksempel er 時間があるので、行けます — “Jeg har tid, så jeg kan tage af sted.” Her er ある ikke en form af “at have” på japansk; ejerskab udtrykkes ofte gennem, at noget findes i ens situation eller besiddelse. 私は betyder “jeg” som sætningens emne eller tema. 私 er et almindeligt, relativt neutralt ord for “jeg”, mens は markerer det, man taler om. I andre sammenhænge kan は også markere kontrast, men den kontrast er ikke nødvendig i denne sætning. 私は学生です betyder for eksempel “Jeg er studerende.” 大丈夫です betyder her “jeg kan klare mig” eller mere direkte “det er okay”. 大丈夫 er et na-adjektiv eller prædikativt udtryk med betydningen “okay, uden problem” eller “i orden”, og です giver en høflig afslutning. Den samme formulering kan bruges om en persons tilstand eller om, at noget ikke er nødvendigt, men den konkrete betydning her er, at taleren kan klare sig med regnjakken. Et eksempel er もう大丈夫です — “Nu er det okay.” Samlet bliver strukturen レインコートがあるので + 私は + 大丈夫です: “Fordi jeg har en regnjakke, kan jeg klare mig.” ので forbinder regnjakken som grund med konklusionen 大丈夫です; den foregående samtale om ikke at have brug for en paraply passer derfor med denne betydning, uden at den japanske sætning behøver at nævne paraplyen igen.

7. 私は明日、その傘を返せます。

   Jeg kan give dig den tilbage i morgen.

   私は

   jeg

   明日

   i morgen

   その

   den

   傘

   paraply

   返せます

   kan give tilbage

   Uddybende forklaring

   私は betyder her “jeg”. は markerer emnet eller det, udsagnet drejer sig om; 私 er pronomenet “jeg”. Formen 私 ændrer sig ikke efter køn eller tal i denne brug. Et mønster, du kan genbruge, er 私は + ... = “hvad angår mig, ...” eller naturligt “jeg ...”. 明日 betyder “i morgen” og angiver tidspunktet. Det står efter emnet og før resten af udsagnet. Det kan bruges uden en særlig tidspræposition: 明日、行きます。 = “Jeg tager af sted i morgen.” その betyder “den” eller “den dér” foran et navneord. Her peger det, i overensstemmelse med oversættelsen, på den bestemte paraply, der skal gives tilbage. その står foran det navneord, det bestemmer, som i その本 = “den bog”. Formen ændrer sig ikke efter navneordets tal eller køn. 傘 betyder “paraply”. Det er et navneord; i japansk markeres flertal normalt ikke på selve navneordet, så 傘 kan betyde “paraply” eller “paraplyer” afhængigt af sammenhængen. Her gør その og den faste oversættelse betydningen til den bestemte paraply. 返せます betyder her “kan give tilbage” eller “kan returnere”. Den bygger på 返す, “at give tilbage/returnere”, i formen 返せる, som udtrykker mulighed eller evne, med den høflige endelse ます: 返せる → 返せます. Det er altså 返す, ikke 傘, der har denne verbale form. 返します betyder “giver tilbage/returnerer” uden den samme tydelige mulighedsbetydning. Eksempel: 本を返せます。 = “Jeg kan aflevere bogen tilbage.” Samlet bliver mønstret 私は + 明日 + その傘を + 返せます: “Jeg kan give den paraply tilbage i morgen.” を markerer その傘 som det, handlingen retter sig mod. Japansk udelader ofte den person, der modtager noget, når den kan forstås af situationen; den danske oversættelse gør modtageren eksplicit med “dig”. Hele udsagnet siger derfor, at taleren har mulighed for at returnere den bestemte paraply i morgen. Den høflige verbumsform passer til en neutral, høflig samtale.

8. 帰り道は、ぬれないようにしてください。

   Bare sørg for, at du ikke bliver våd på vej hjem.

   帰り道

   vejen hjem

   ぬれない

   ikke blive våd

   ようにしてください

   sørg for at …

   Uddybende forklaring

   帰り道 betyder her «vejen hjem» eller «på vej hjem». Det er et substantiv: 帰り hænger sammen med 帰る «at vende hjem/at tage tilbage», mens 道 betyder «vej». Som genanvendeligt mønster kan 帰り道 bruges som et samlet ord for strækningen eller tidspunktet på hjemvejen. ぬれない betyder her «ikke blive våd» eller «ikke blive gennemblødt». Grundformen er ぬれる «at blive våd»; ぬれない er dens ikke-fortidsform i nægtelse. I japansk kan denne form både beskrive noget, der ikke sker, og indgå i en opfordring som her. Eksempel: 服がぬれない。 — «Tøjet bliver ikke vådt.» ようにしてください er en høflig anmodning om at sørge for, at en ønsket tilstand eller hændelse bliver opnået. ように forbinder den ønskede situation med anmodningen, og してください er den høflige anmodningsform af する, «at gøre». Når den foregående situation er nægtet, som i ぬれないようにしてください, bliver betydningen «sørg for, at [man/du] ikke bliver våd». Konstruktionen kan genbruges med andre mål, for eksempel 忘れないようにしてください。 — «Sørg for ikke at glemme det.» Samlet består ytringen af sted- eller situationsangivelsen 帰り道は «på vej hjem» og anmodningen ぬれないようにしてください «sørg for, at du ikke bliver våd». は markerer 帰り道 som det, anmodningen gælder for, så hele betydningen bliver: «Bare sørg for, at du ikke bliver våd på vej hjem.»