Hjælp, når en vaskemaskine ikke starter | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. この洗濯機は動きません。

   Denne vaskemaskine vil ikke starte.

   この

   denne

   洗濯機

   vaskemaskine

   動きません

   starter ikke

   Uddybende forklaring

   この står foran et substantiv og betyder “denne” i betydningen “denne her”. Formen bruges attributivt, altså direkte foran det, den bestemmer. Den bøjes ikke efter køn eller tal i denne konstruktion. 洗濯機 betyder “vaskemaskine”. Det er et sammensat substantiv: 洗濯 betyder “vask”, og 機 bruges i ord for en maskine eller anordning. I den faste sætning er det denne maskine, der beskrives. 動きません betyder her, at vaskemaskinen ikke fungerer eller ikke starter. Grundformen er 動く, “at bevæge sig” eller, om maskiner, “at fungere/køre”. Den høflige nutidsform er 動きます, og den høflige negative form er 動きません: 動く → 動きます → 動きません. Endelsen ません gør udsagnet høfligt negativt; den udtrykker ikke i sig selv fremtid. Den faste danske oversættelse “vil ikke starte” gengiver den konkrete maskinsituation naturligt. Sætningen samles således: この (“denne”) + 洗濯機 (“vaskemaskine”) + 動きません (“starter ikke/fungerer ikke”). Hele betydningen er: “Denne vaskemaskine vil ikke starte.” Formen er høflig og egner sig til en neutral besked om et problem.

2. プラグと電源ボタンを確認しましたか。

   Har du tjekket stikket og strømknappen?

   プラグ

   stik

   電源ボタン

   strømknap

   確認しましたか

   har du tjekket?

   Uddybende forklaring

   プラグ betyder her “stik”. Det er et låneord skrevet med katakana og bruges om et elektrisk stik. Et genanvendeligt eksempel er プラグを確認します。 — “Jeg tjekker stikket.” Her markerer を det, der bliver tjekket. 電源ボタン betyder “strømknap”. Det er en sammensætning af 電源 (“strømforsyning” eller “strøm”) og ボタン (“knap”). I denne sætning er det den anden genstand, som kontrollen gælder. 確認しましたか bygger på verbet 確認する, “at kontrollere” eller “at tjekke”. Formen 確認しました er den høflige datidsform: 確認し + ました. Til sidst gør か hele ytringen til et spørgsmål, så 確認しましたか spørger, om handlingen er blevet udført: “har du tjekket?” eller mere bogstaveligt “tjekkede du?” Mønstret AとBを確認しましたか betyder “Har du tjekket A og B?” Partiklen と forbinder プラグ og 電源ボタン, mens を markerer begge som genstande for 確認しました. Hele ytringen spørger derfor høfligt, om modtageren har kontrolleret stikket og strømknappen.

3. プラグは入っていますが、何も起きません。

   Stikket sidder i, men der sker ikke noget.

   プラグ

   stik

   入っていますが

   sidder i, men

   何も

   intet

   起きません

   sker ikke

   Uddybende forklaring

   プラグ betyder her “stik”. Det er et låneord skrevet med katakana og bruges som et almindeligt substantiv. Eksempel: プラグを確認します。— “Jeg tjekker stikket.” 入っていますが betyder her, at stikket er sat i og fortsat sidder i, efterfulgt af “men”. Formen bygger på 入る (はいる), “gå ind” eller “komme på plads”: 入っている beskriver en igangværende eller bestående tilstand, og 入っています er den høflige form. が forbinder dette med en kontrast: “men”. Eksempel: 電源コードが入っていますが、動きません。— “Strømledningen sidder i, men den virker ikke.” 何も betyder “intet” i denne sætning. 何 (なに/なん) betyder grundlæggende “hvad” eller “noget”, mens 何も sammen med en negativ form betyder “intet”. Eksempel: 何も見えません。— “Jeg kan ikke se noget.” 起きません betyder her “sker ikke”. Det er den høflige negative form af 起きる (おきる), som i denne betydning betyder “ske” eller “indtræffe”. 起きる kan også bruges om at vågne, men den betydning passer ikke her. Eksempel: 問題は起きません。— “Der opstår ikke problemer.” Samlet består udsagnet af “stikket sidder i” + が (“men”) + 何も (“intet”) + 起きません (“sker ikke”): “Stikket sidder i, men der sker ikke noget.”

4. ドアがきちんと閉まっていないのかもしれません。

   Måske er døren ikke lukket ordentligt.

   ドア

   dør

   きちんと

   ordentligt

   閉まっていない

   ikke lukket

   のかもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   ドア betyder her “døren”. Det er et låneord skrevet med katakana og bruges som et almindeligt substantiv. Eksempel: ドアを開けます。 betyder “Jeg åbner døren.” きちんと betyder her “ordentligt” og beskriver, hvordan døren er lukket. Det kan også beskrive noget, der gøres omhyggeligt eller på den rigtige måde. Eksempel: きちんと並べます。 betyder “Jeg stiller dem ordentligt på række.” 閉まっていない bygger på det intransitive verbum 閉まる, “at lukke” eller “at lukke sig”. Formen 閉まって er て-formen af 閉まる. Sammen med いる beskriver den en vedvarende tilstand: 閉まっている betyder “er lukket”. Negationen いない gør det til 閉まっていない, “er ikke lukket”. Det er altså døren, der er i en ikke-lukket tilstand; formen er ikke det transitive “at lukke noget”, som udtrykkes med 閉める. Eksempel: 窓が閉まっていません。 betyder “Vinduet er ikke lukket.” のかもしれません udtrykker, at taleren ser den foregående udsagnsdel som en mulighed: “måske …” eller “det kan være, at …”. Her gør の den foregående udsagnsdel til det, der vurderes, og かもしれません er den høflige form af usikkerhedsudtrykket かもしれない. Eksempel: 明日は雨かもしれません。 betyder “Det kan være, at det regner i morgen.” Samlet følger sætningen mønsteret [udsagn] + のかもしれません: ドアがきちんと閉まっていない + のかもしれません. が markerer døren som det, der beskrives, きちんと angiver måden, og 閉まっていない angiver den ikke-lukkede tilstand. Hele udsagnet betyder derfor: “Måske er døren ikke lukket ordentligt.” Konstruktionen er høflig og egner sig til en forsigtig vurdering, når taleren ikke fremsætter forklaringen som sikker.

5. 説明書には、洗濯機が動き始める前にドアがカチッと鳴るはずだと書いてあります。

   Der står i vejledningen, at døren skal klikke, før maskinen starter.

   説明書には

   i vejledningen

   洗濯機

   vaskemaskine

   動き始める

   begynde at køre

   前に

   før

   ドア

   dør

   カチッと鳴る

   klikke

   はずだ

   skal efter planen

   書いてあります

   der står skrevet

   Uddybende forklaring

   説明書には angiver vejledningen som stedet eller informationskilden: noget står i vejledningen. 説明書 betyder en brugsanvisning eller manual, og に markerer her det sted, hvor informationen står. は gør dette til sætningens tema. 洗濯機 er vaskemaskine. Det er et sammensat ord af 洗濯 (vask) og 機 (maskine), men det bruges som ét almindeligt navneord. Eksempel: 洗濯機を使います。 — Jeg bruger vaskemaskinen. 動き始める betyder her at begynde at køre eller gå i gang. 動く er grundformen, “bevæge sig” eller “fungere”, og 始める efter verbets stamform danner mønstret “begynde at …”: 動き始める. I denne sætning står det i ikke-fortid, fordi starten ligger som det tidspunkt, der sammenlignes med noget andet. Eksempel: 雨が降り始める。 — Det begynder at regne. 前に betyder “før”. 前 betyder “foran” eller “før”, og に gør det til et tidsudtryk. Mønstret [verbum i ikke-fortid] 前に betyder “før man …” eller “før … sker”: 出かける前に — før jeg tager af sted. Her kommer handlingen “vaskemaskinen begynder at køre” før den handling, der beskrives bagefter. ドア betyder dør. Det er et lånord skrevet med katakana. I ドアが markerer が, at døren er det grammatiske subjekt for den følgende lyd- eller hændelsesbeskrivelse; det fastslår ikke i sig selv, hvem der har lukket døren. Eksempel: ドアが開きます。 — Døren åbner. カチッと鳴る beskriver, at døren siger et kort klik. 鳴る er grundformen og betyder, at noget afgiver en lyd eller ringer; カチッと efterligner den korte kliklyd og beskriver måden, lyden opstår på. Eksempel: スイッチがカチッと鳴る。 — Kontakten siger et klik. はずだ udtrykker en forventning eller konklusion om, at noget bør være tilfældet ifølge de tilgængelige oplysninger. Her er forventningen, at døren klikker før vaskemaskinen begynder at køre, i overensstemmelse med vejledningen. はず er et navneord med betydningen “forventning” eller “det forventede”, og はずだ følger her efter verbets ikke-fortidsform 鳴る. Det er ikke det samme som en direkte ordre; en ordre ville bruge en anden form. Eksempel: 彼は来るはずです。 — Han forventes at komme. 書いてあります betyder, at noget står skrevet. Det bygger på 書く “skrive”: 書いて er te-formen, og ある i denne konstruktion beskriver den tilstand, der er resultatet af en handling. Den høflige form あります gør udtrykket høfligt. Sammen med indholdet markeret af と betyder はずだと書いてあります “der står skrevet, at det forventes, at …”. Hele strukturen er 説明書には、[洗濯機が動き始める前にドアがカチッと鳴る]はずだと書いてあります: I vejledningen står der, at døren skal klikke, før vaskemaskinen begynder at køre. と markerer det, der står skrevet, og 書いてあります præsenterer denne information som noget, der står i vejledningen.

6. もう一度ドアを押して、それからスタートを押してください。

   Tryk på døren en gang til, og tryk så på start.

   もう一度

   én gang til

   ドア

   dør

   押して

   tryk

   それから

   og så

   スタート

   start

   押してください

   tryk venligst

   Uddybende forklaring

   もう一度 betyder her “igen” eller “en gang til”. もう betyder her “igen/ytterligere”, og 一度 betyder “én gang”; sammen angiver de, at handlingen skal gentages. Eksempel: もう一度言ってください。 = “Sig det én gang til, tak.” ドア er et lånord skrevet med katakana og betyder “dør”. I denne sætning er det det, der bliver trykket på. Som mønster kan man bruge Xを押す: “trykke på X”, hvor を markerer det, handlingen retter sig mod. 押して er te-formen af verbet 押す (“trykke” eller “skubbe”). Her forbinder te-formen den første handling med den næste: “tryk på døren, og …”. Den er ikke i sig selv den høflige anmodning; anmodningen afsluttes af 押してください senere. それから betyder “og så” eller “derefter” og markerer rækkefølgen. Det gør klart, at næste handling kommer efter den første. スタート er et katakana-lånord for “start”. I スタートを押してください er det det mærkede startpunkt eller startknap, som der skal trykkes på; den konkrete japanske tekst bruger samme verbum 押す for handlingen. 押してください består af te-formen 押して plus ください, en høflig måde at bede nogen om at gøre noget på. Mønstret V-てください betyder “vær venlig at V” eller “V venligst”. Her er det derfor en høflig instruktion om at trykke på start. Eksempel: ここを押してください。 = “Tryk venligst her.” Samlet er strukturen: もう一度 + ドアを押して (“tryk på døren én gang til”), それから (“og så”), スタートを押してください (“tryk venligst på start”). Hele ytringen betyder: “Tryk på døren en gang til, og tryk så på start.”

7. ドアがカチッと鳴って、今は動いています。

   Døren klikkede, og nu virker den.

   ドア

   dør

   カチッと

   med et klik

   鳴って

   giver lyd og

   今は

   nu

   動いています

   virker

   Uddybende forklaring

   ドア betyder “dør” her. Det er et låneord skrevet med katakana. Et nyttigt mønster er Xのドア for “X's dør” eller “døren til X”, for eksempel 車のドア — “bildøren”. カチッと er et lydmalende udtryk for et kort klik. Partiklen と gør udtrykket til en angivelse af, hvordan lyden eller handlingen foregår. Det er derfor ikke selve verbet “klikke”, men beskriver lyden sammen med 鳴る. 鳴って er te-formen af 鳴る, “at give lyd” eller “at lyde”. Her beskriver det, at døren gav et klik, og te-formen forbinder denne del med den næste: 鳴って、… — “den gav et klik, og …”. Te-formen kan også forbinde handlinger i andre eksempler, for eksempel 音が鳴って、電気がついた。 — “Der kom en lyd, og lyset blev tændt.” 今は betyder “nu”, mens は markerer tidspunktet som samtalens fokus. 今 betyder “nu”; は kan også fremhæve en kontrast til et andet tidspunkt, uden at denne sætning angiver, hvad kontrasten er. 動いています bygger på 動く, “at bevæge sig” eller, om en maskine eller funktion, “at fungere”. 動いて er te-formen af 動く, og います er den høflige form af いる efter te-formen i konstruktionen 動いている. Her beskriver konstruktionen en aktuel fungerende eller kørende tilstand, hvilket i oversættelsen bliver “virker”. Eksempel: 機械が動いています。 — “Maskinen kører.” Samlet er strukturen ドアが カチッと 鳴って、今は 動いています: ドアが gør døren til subjekt i den første del, カチッと angiver kliklyden, og 鳴って forbinder den første del med den næste. I den næste del er døren det underforståede subjekt, som den faste oversættelse gengiver med “den”. 今は動いています siger, at den nu virker. Hele ytringen betyder derfor: “Døren klikkede, og nu virker den.”

8. 簡単な確認で問題が解決することがあります。

   Nogle gange løser enkle tjek problemet.

   簡単な

   enkel

   確認

   tjek; kontrol

   問題

   problem

   解決する

   løse

   ことがあります

   det sker nogle gange

   Uddybende forklaring

   簡単な beskriver 確認 og betyder her “enkel”. Det er attributivformen af な-adjektivet 簡単だ; foran et substantiv bruges 簡単な, mens prædikativt kan man sige 確認は簡単です (“kontrollen er enkel”). 確認 er et substantiv for en kontrol eller verifikation. I forbindelsen 簡単な確認 er det selve kontrollen, der beskrives som enkel. Eksempel: 確認をお願いします。 — “Jeg beder om en kontrol/verifikation.” 問題 betyder “problem”. Det kan bruges om både et konkret problem og en sag, der skal løses. Eksempel: 問題があります。 — “Der er et problem.” 解決する betyder “løse” eller “blive løst”, afhængigt af konstruktionen. I den faste sætning er 問題 det, der bliver løst, og formen 解決する står i den ikke-fortidige form. 解決した betyder “blev løst/er blevet løst” eller “løste”, når konteksten gør den aktive betydning relevant. Eksempel: 問題が解決しました。 — “Problemet er blevet løst.” ことがあります følger her en hel verbalbeskrivelse: 解決することがあります. こと nominaliserer situationen “at blive løst”, og あります angiver, at en sådan situation forekommer. Samlet betyder konstruktionen “det sker nogle gange, at …” eller “det kan nogle gange …”. Den udtrykker forekomst, ikke en sikker eller regelmæssig hændelse. Eksempel: この方法で直ることがあります。 — “Det sker nogle gange, at det bliver rettet med denne metode.” I hele sætningen markerer で midlet eller omstændigheden: 簡単な確認で betyder “med en enkel kontrol”. 問題が markerer problemet som det, der bliver løst, og 解決することがあります siger, at dette nogle gange forekommer. Derfor bliver den samlede betydning: “Nogle gange løser en enkel kontrol problemet” eller mere bogstaveligt “Nogle gange bliver problemet løst med en enkel kontrol.”