Gør dig klar til kraftig regn | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 天気予報では、もうすぐ大雨が降り始めるそうです。

   Vejrudsigten siger, at den kraftige regn snart begynder.

   天気予報

   vejrudsigt

   では

   i denne ramme

   もうすぐ

   snart

   大雨

   kraftig regn

   降り始める

   begynder at falde

   そうです

   det siges at

   Uddybende forklaring

   天気予報 betyder her “vejrudsigt”. Det er et navneord, der kan bruges som emne eller kilde for en oplysning. Eksempel: 天気予報を見ます。 — “Jeg ser vejrudsigten.” 天気予報では består af 天気予報, で og は. Kombinationen では angiver her den ramme eller kilde, som udsagnet gælder inden for; derfor betyder 天気予報では omtrent “ifølge vejrudsigten” eller “i vejrudsigten”. は fremhæver denne ramme. Her er det ikke den betingende konstruktion “hvis ... så”; den læsning ville kræve en anden sammenhæng. もうすぐ betyder “snart”, altså at noget forventes at ske om kort tid. Det står før den handling eller begivenhed, som tiden gælder for. Eksempel: もうすぐ始まります。 — “Det begynder snart.” 大雨 betyder “kraftig regn” i den konkrete sammenhæng. 大 udgør her en del af navneordet 大雨 og bidrager med betydningen “kraftig” eller “stor”; det angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Et nyttigt kontrastpar er 雨 — “regn” og 大雨 — “kraftig regn”. 降り始める betyder “begynde at falde” om regn. Det er en sammensat form af 降る — “falde” (om regn eller sne) — og 始める — “begynde”. I denne form viser 〜始める, at den handling, der står først, begynder: 雨が降り始める — “regnen begynder at falde”. 降る er grundformen, mens 降り er forbindelsesformen, der bruges før 始める. そうです betyder her “det siges at” og markerer, at taleren gengiver en oplysning fra en kilde, i dette tilfælde vejrudsigten. Efter en almindelig udsagnsform bruges mønstret 普通形 + そうです, for eksempel 雨が降るそうです — “Det siges, at det vil regne.” Denne betydning skal skelnes fra 〜そうです efter en stamme, som kan beskrive, at noget ser ud til at ske; i den faste sætning er det oplysningen fra vejrudsigten, der gengives. Samlet bygges sætningen således op: 天気予報では angiver kilden eller rammen, もうすぐ angiver den nære fremtid, og 大雨が降り始める siger, at kraftig regn begynder at falde. Hele ledsætningen afsluttes med そうです, så betydningen bliver: “Vejrudsigten siger, at den kraftige regn snart begynder.”

2. では、今日は防水の靴を履いてください。

   Så tag vandtætte sko på i dag.

   では

   så; nå

   今日は

   i dag

   防水の

   vandtæt

   靴

   sko

   履いてください

   tag på, tak

   Uddybende forklaring

   では fungerer her som et overgangsudtryk: “så” eller “nå, så”. Det knytter denne anmodning til den foregående oplysning om kraftig regn. Det er ikke en del af betydningen “tage på”. Eksempel: では、始めましょう。 — “Så lad os begynde.” 今日は betyder “i dag” med は som emnemarkør. 今日 er selve tidsordet, mens は fremhæver dagen som det relevante tidspunkt; det betyder ikke i sig selv, at der er tale om én bestemt numerisk dag. Eksempel: 今日は雨です。 — “I dag regner det.” Japansk markerer ikke her, hvem der skal udføre handlingen; det forstås ud fra situationen. 防水の beskriver det følgende navneord. 防水 betyder “vandtæt” eller “beskyttelse mod vand”, og の forbinder dette udtryk med 靴: 防水の靴 er “vandtætte sko”. I denne sætning er 防水の altså ikke et selvstændigt udsagn om, hvem der ejer skoene. Samme mønster kan bruges i et nyt eksempel: 防水のジャケット — “en vandtæt jakke”. 靴 betyder “sko” eller “fodtøj”. Japansk angiver ikke automatisk ental eller flertal i denne form; den faste danske oversættelse vælger flertal, fordi det passer til betydningen her. 靴 hører sammen med verbet 履く, som bruges om at tage sko og andet fodtøj på eller have det på. Eksempel: 靴を脱ぎます。 — “Jeg tager skoene af.” 履いてください er en høflig anmodning. Den bygger på grundformen 履く (“tage på” eller “have på” om fodtøj): 履く → 履いて → 履いてください. て-formen forbindes her med ください for at bede nogen om at udføre handlingen; den er ikke en tidsform. 履く bøjes ikke efter person eller tal, og ください angiver her den høflige anmodning. Eksempel: この靴を履いてください。 — “Tag disse sko på, tak.” Samlet bliver strukturen では + 今日は + 防水の靴を + 履いてください: “Så, i dag, tag vandtætte sko på, tak.” を markerer 防水の靴 som det, der tages på. Sætningen er en høflig opfordring, der passer til situationen med forventet kraftig regn.

3. 駅の近くにはいつも水たまりがあります。

   Der er altid vandpytter i nærheden af stationen.

   駅

   station

   近く

   nærhed; i nærheden

   いつも

   altid

   水たまり

   vandpyt

   あります

   findes; er til stede

   Uddybende forklaring

   駅 betyder her «station». Det er et substantiv; et nyttigt mønster er Xの駅 = «X's station» eller «stationen i X», mens 駅の近く betyder «i nærheden af stationen». 近く betyder «nærhed» eller «i nærheden». Her står det som et substantiv efter 駅の: 駅の近く = «området nær stationen». Et genanvendeligt mønster er Xの近くに Yがあります = «Der er Y i nærheden af X». いつも betyder «altid» og står før det, som udsagnet gælder for. Det beskriver her, at vandpytter findes der som en vedvarende eller tilbagevendende situation. Det er ikke det samme som よく, som ofte betyder «ofte» og derfor ikke nødvendigvis «altid». 水たまり betyder «vandpyt». Det er et substantiv for vand, der har samlet sig på jorden. Et kort eksempel er: 道に水たまりがあります。 — «Der er en vandpyt på vejen.» あります er den høflige ikke-fortidsform af ある, «at findes» eller «at være til stede», brugt om ikke-levende ting og steder. Mønsteret Yがあります siger, at Y findes eller er til stede; fortidsformen er ありました («der var»). Det levende modstykke er normalt います, som bruges om mennesker og dyr. I hele sætningen markerer 駅の近く stedet: に betyder her «på/i dette sted», og は gør stedet til samtalens tema. 水たまりが markerer vandpytter som det, der findes, mens いつも betyder «altid» og あります angiver deres tilstedeværelse. Samlet betyder 駅の近くにはいつも水たまりがあります。: «Der er altid vandpytter i nærheden af stationen.»

4. 遅れに備えて、時間を多めに取る必要もあるかもしれません。

   Du får måske også brug for ekstra tid på grund af forsinkelser.

   遅れ

   forsinkelse

   備えて

   forberede sig på

   時間

   tid

   多め

   lidt ekstra

   取る

   tage; afsætte

   必要

   behov; nødvendighed

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   遅れ betyder her “forsinkelser”. Formen er et navneord; japanske navneord markerer normalt ikke ental og flertal på denne måde, så den danske flertalsform kommer fra den faste oversættelses betydning, ikke fra en synlig flertalsendelse. Et nyttigt beslægtet ord er 遅れる “at blive forsinket”, mens 遅れ er navneordsformen “forsinkelse”. 備えて betyder her “forberede sig på” eller “tage højde for”. Det er te-formen af 備える, “at forberede” eller “at være beredt på”, og te-formen forbinder dette led med det følgende. Mønsteret Xに備えて kan genbruges som “for at være forberedt på X”. Her er 遅れに備えて derfor “for at være forberedt på forsinkelser”. 時間 er “tid”. I 時間を取る er tiden det, der afsættes eller reserveres; 取る betyder i denne sammenhæng ikke nødvendigvis fysisk at tage noget. Eksempel: 休みを取る。 — “Jeg holder fri.” 多め betyder “lidt mere end normalt” eller “i den rigelige ende”. Det beskriver her mængden af den tid, der afsættes. 多め er dannet med 多い “mange/meget” plus -め, som angiver en tendens mod den større side. Et nyttigt modsætningspar er 多め “lidt ekstra” og 少なめ “lidt mindre end normalt”. 取る betyder her “afsætte” tid. Grundformen er 取る; i den faste sætning står den i grundform foran 必要, fordi handlingen 時間を多めに取る fungerer som det, der er nødvendigt. Sammen giver 時間を多めに取る “at afsætte ekstra tid”. 必要 betyder “nødvendighed” eller “behov”. I 時間を多めに取る必要 er det nødvendigheden af at afsætte ekstra tid, der omtales. Mønsteret Vる必要がある betyder “det er nødvendigt at V”; her bliver det udvidet med かもしれません, så nødvendigheden ikke fremsættes som sikker. かもしれません betyder “måske” og er den høflige form af かもしれない. Den udtrykker usikker mulighed, ikke en sikker konstatering. Her gælder usikkerheden hele udsagnet om nødvendigheden: det kan være nødvendigt at afsætte ekstra tid. も efter 必要 betyder “også” og viser, at dette er et yderligere muligt behov. Samlet er strukturen 遅れに備えて + 時間を多めに取る + 必要もあるかもしれません: “for at være forberedt på forsinkelser” + “afsætte lidt ekstra tid” + “kan også være nødvendigt”. Hele udsagnet betyder derfor: “Du får måske også brug for ekstra tid på grund af forsinkelser.” Den høflige slutning gør formuleringen forsigtigt og høfligt formuleret.

5. ノートパソコンを防水ケースに入れたほうがいいですか。

   Skal jeg lægge min bærbare computer i et vandtæt etui?

   ノートパソコン

   bærbar computer

   防水ケース

   vandtæt etui

   入れた

   lagde i; puttede i

   ほうがいいですか

   er det bedre?

   Uddybende forklaring

   ノートパソコン betyder her »bærbar computer«. Det er et lånt sammensat ord: ノート bruges her i betydningen notebook-lignende, bærbar computer, ikke en papirnotesbog. Eksempel: ノートパソコンを使います。 = »Jeg bruger en bærbar computer.« 防水ケース betyder »vandtæt etui«. 防水 betyder »vandafvisende/vandtæt«, og ケース betyder »etui« eller »taske«. I sammensætningen står egenskaben foran det, den beskriver. Eksempel: 防水ケースに入れます。 = »Jeg lægger den i et vandtæt etui.« 入れた er fortidsformen af 入れる, »at lægge eller putte noget ind«. Formen 入れた alene angiver, at handlingen er afsluttet, men i mønstret 入れたほうがいい bruges den som del af et råd: »det er bedre at lægge/putte ... i«. Partiklen を efter ノートパソコン markerer det, der lægges ind, mens に efter 防水ケース markerer stedet eller beholderen, som noget lægges i. Eksempel: 本をかばんに入れた。 = »Jeg lagde bogen i tasken.« ほうがいいですか gør rådet til et spørgsmål: »er det bedre at ...?« eller mere naturligt »bør jeg ...?«. Det nyttige mønster er verb i fortidsform + ほうがいいです for »det er bedre at ...«, og med か bliver det et spørgsmål. Her er den tilsigtede aktør »jeg« ifølge den faste oversættelse, selv om japansk ikke udtrykker dette subjekt særskilt. Eksempel: 早く寝たほうがいいですか。 = »Bør jeg gå tidligt i seng?« Samlet består ytringen af »den bærbare computer« + を som det, der flyttes, »i det vandtætte etui« + に som destination og rådmønstret 入れたほうがいいですか. Derfor betyder hele sætningen: »Skal jeg lægge min bærbare computer i et vandtæt etui?«

6. ノートパソコンは、ぬれないようにかばんの中に入れておいてください。

   Opbevar den i din taske, så den holder sig tør.

   ノートパソコン

   bærbar computer

   ぬれないように

   så den ikke bliver våd

   かばん

   taske

   中

   indeni

   入れておいてください

   læg den i, tak

   Uddybende forklaring

   ノートパソコン betyder her »bærbar computer«. Det er et sammensat låneord: ノート betyder »notebook«, og パソコン er en forkortet form af »personlig computer«. Partiklen は gør udtrykket til sætningens tema; den bærbare computer er altså det, der skal opbevares tørt. ぬれないように betyder »så den ikke bliver våd«. Grundformen er ぬれる, »blive våd«; ぬれない er den negative form. Mønstret V-ないように bruges til at angive et mål eller en forebyggelse: »for at V ikke skal ske«. Her handler det om at forhindre, at den bærbare computer bliver våd. Det er ikke det samme som ぬらさないように, som ville fokusere på ikke at gøre noget andet vådt. かばん betyder »taske«. Det er et almindeligt substantiv; den faste sætning angiver ikke en bestemt slags taske ud over den taske, som den danske oversættelse gengiver som »din taske«. 中 betyder »inderside« eller »indeni«. I かばんの中 forbinder の de to substantiver: »taskens indre«, naturligt »inde i tasken«. Mønstret Aの中 kan genbruges med andre beholdere eller områder, for eksempel 箱の中 (inde i kassen). Partiklen に markerer her stedet, som noget lægges ind i. 入れておいてください er en høflig anmodning. 入れる betyder »lægge eller sætte noget ind« og er et transitivt verbum; formen 入れて er dets te-form. おく efter te-formen, 入れておく, betyder at gøre noget på forhånd eller lade noget være placeret i den tilstand. ください gør anmodningen høflig. Samlet betyder konstruktionen derfor »læg den ind og lad den blive der« eller mere naturligt her »opbevar den«. Eksempel: 書類を机の中に入れておいてください。 — »Læg dokumenterne i skrivebordet, og lad dem ligge der.« Her viser V-ておいてください igen en høflig anmodning om, at handlingen udføres og resultatet bevares. Samlet bygges sætningen sådan op: Den bærbare computer er temaet; den skal lægges ind i taskens indre på en måde, der forhindrer, at den bliver våd, og den skal blive opbevaret dér. Derfor bliver hele betydningen: »Opbevar den i din taske, så den holder sig tør.«

7. では、いつもより早く出発したほうがいいですね。

   Så bør jeg tage af sted tidligere end normalt.

   では

   så; nå

   いつもより

   end normalt

   早く

   tidligere

   出発したほうがいい

   bør tage af sted

   ですね

   ikke sandt; vel

   Uddybende forklaring

   では står først og fungerer her som en overgang: “så” eller “i så fald”. Det knytter udsagnet til den foregående situation. Det er ikke selve anbefalingen, men markerer, at taleren nu drager en praktisk konklusion. いつもより betyder “end normalt” eller “end sædvanligt”. より markerer sammenligningsgrundlaget: noget er mere eller mindre på en bestemt måde end det, der er normalt. Mønstret AはBより... sammenligner A med B; her er den normale situation sammenligningsgrundlaget. 早く er adverbialformen af adjektivet 早い (“tidlig” eller “hurtig”). I denne sætning beskriver den, hvordan afrejsen skal ske: tidligere. En nyttig kæde er 早い → 早く; formen 早く bruges blandt andet foran et verbum. 出発したほうがいい er et råd om, at det er bedst eller tilrådeligt at tage af sted. 出発する betyder “tage af sted” eller “afrejse”. I mønstret verbum i fortidsform + ほうがいい bruges 出発した ikke her som en almindelig fortidsoplysning; hele mønstret anbefaler den nævnte handling. Derfor betyder 出発したほうがいい “bør tage af sted”. Eksempel: 早く寝たほうがいいです。 — “Du bør gå tidligt i seng.” Her er 寝たほうがいい det genbrugelige rådsmønster. ですね afslutter udsagnet med en blød bekræftelsessøgende eller konkluderende tone. ね inviterer ofte til enighed eller markerer, at taleren regner udsagnet som noget, der kan bekræftes; です giver en høflig afslutning. I denne sammenhæng bliver anbefalingen derfor blødere end en ren ordre. Samlet bygges betydningen sådan op: では (“så”) + いつもより早く (“tidligere end normalt”) + 出発したほうがいい (“bør tage af sted”) + ですね (blød bekræftelse). Den faste oversættelse gengiver det med “Så bør jeg tage af sted tidligere end normalt.” Det japanske udsagn udelader subjektet; i netop denne oversættelse er det forstået som “jeg”.

8. そうすれば、移動のストレスが少なくなるでしょう。

   Så bliver turen nok mindre stressende.

   そうすれば

   hvis man gør det sådan

   移動

   transport; det at bevæge sig

   ストレス

   stress

   少なくなる

   blive mindre

   でしょう

   nok; sandsynligvis

   Uddybende forklaring

   そうすれば betyder her “hvis man gør det sådan” og henviser til den foreslåede handling i den foregående sætning: at tage af sted tidligere end normalt. Mønstret そうすれば、... kan genbruges som “hvis man gør det sådan, ...” eller “så vil ...”, hvor そう peger tilbage på en netop nævnt måde eller handling. Det er ikke selve handlingen, der gentages i dette udtryk. 移動 betyder her det at bevæge sig fra et sted til et andet, altså transporten eller rejsen som aktivitet. Det kan bruges som et selvstændigt navneord, for eksempel 移動する = “at bevæge sig / transportere sig”. I 移動のストレス forbinder の de to navneord: stressen, der er knyttet til transporten. 移動 betyder derfor ikke nødvendigvis en bestemt transportform. ストレス er et låneord for “stress”. Her er det navneordet i forbindelsen 移動のストレス, “stress ved transporten”. Et tilsvarende mønster er 仕事のストレス, “stress fra arbejdet”. 少なくなる betyder “blive mindre” i betydningen, at mængden eller graden bliver reduceret. Det består af 少ない, “lille i mængde / få”, og なる, “blive”; 少なく er forbindelsesformen af 少ない før なる. Sammenlign 少ない “være få/lidt” med 少なくなる “blive færre/mindre”. Her beskriver det, at stressniveauet bliver lavere, ikke at stress nødvendigvis forsvinder helt. Eksempel: 人が少なくなる。 — “Der bliver færre mennesker.” でしょう står efter udsagnet og gør det til en forsigtig forventning eller sandsynlig vurdering. I denne sætning svarer det til “nok” i den danske oversættelse. Det er ikke en sikker konstatering. Et nyttigt mønster er ...でしょう = “... vil nok være / ... er sandsynligvis ...”; den præcise danske gengivelse afhænger af udsagnet før formen. Samlet danner そうすれば、移動のストレスが少なくなるでしょう。 betydningen: “Hvis man gør det sådan, bliver stressen ved transporten nok mindre.” が markerer her 移動のストレス som det, der får den beskrevne ændring, og 少なくなるでしょう siger, at denne ændring forventes snarere end fastslås. Situationen er neutral og høflig i tonen.