Sne og glatte veje | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 夜の間にたくさん雪が降りました。

   Det sneede meget i løbet af natten.

   夜の間に

   i løbet af natten

   たくさん

   meget

   雪

   sne

   降りました

   sneede

   Uddybende forklaring

   夜の間に betyder her “i løbet af natten”. 夜 betyder “nat”, 間 betegner et tidsrum, og に markerer det tidsrum, hvor hændelsen finder sted. Mønstret 名詞 + の間に kan bruges om noget, der sker inden for et bestemt tidsrum. Eksempel: 授業の間に本を読みました。 — “Jeg læste en bog i løbet af timen.” たくさん betyder her “meget” og angiver en stor mængde eller grad. I denne sætning knytter det sig til, at sneen faldt i stor mængde; det er ikke i sig selv et substantiv for sne. Det kan også bruges med tællelige ting, ofte i mønstre som たくさんの + substantiv eller substantiv + がたくさん. Eksempel: 雪がたくさん降りました。 — “Der faldt meget sne.” 雪 betyder “sne” og er substantivet for det, der falder i denne sætning. Partiklen が efter 雪 markerer det, der forbindes med verbet som det faldende; が er dog ikke en del af den valgte ordgloss. Eksempel: 雪が白いです。 — “Sneen er hvid.” 降りました betyder her “sneede” eller mere bogstaveligt “faldt” om sne. Grundformen er 降る, som bruges om nedbør, der falder, blandt andet regn og sne. 降りました er den høflige datidsform: 降り er stammen før ます, og ました markerer høflig fortid. Formen angiver her, at hændelsen fandt sted i fortiden; den betyder ikke alene, at enhver sådan hændelse nødvendigvis er afsluttet. Eksempel: 雨が降りました。 — “Det regnede.” Samlet angiver 夜の間に tidsrummet, たくさん den store mængde eller grad, 雪が det, der faldt, og 降りました den høflige datidsform af “falde” brugt om sne. Derfor betyder hele ytringen: “Det sneede meget i løbet af natten.”

2. 今朝は歩道が凍っているかもしれません。

   Fortovene kan være isglatte her til morgen.

   今朝は

   her til morgen

   歩道

   fortov

   凍っている

   er frossen eller isglat

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   今朝は betyder her “til morgen”. 今朝 er substantivet “denne morgen/her til morgen”, og は markerer det som det tidsmæssige tema: “hvad angår i morges”. Det er ikke selve tidsordet, der bøjes for tal eller køn. Eksempel: 今朝は寒いです。 — “Det er koldt her til morgen.” 歩道 betyder “fortov”. Det er et selvstændigt substantiv; japansk markerer normalt ikke ental og flertal på denne form. I den faste danske oversættelse er betydningen fortovene, så her forstås der flere fortove eller fortovsområdet i den relevante situation. が efter substantivet markerer det som det, der har den beskrevne tilstand. Eksempel: 歩道が広いです。 — “Fortovet er bredt.” 凍っている beskriver her, at fortovene er frosne eller isglatte. Grundformen er 凍る, “at fryse”. Formen 凍っている består af den forbindende form 凍って og いる; sammen fremhæver den den aktuelle tilstand, der er opstået ved frysning, snarere end blot selve overgangen til at fryse. Eksempel: 水が凍っています。 — “Vandet er frosset.” かもしれません føjer usikker mulighed til det, der står foran: “kan være” eller “måske”. Den høflige form かもしれません bruges efter hele udsagnet, mens den mindre høflige form er かもしれない. Det er ikke en sikker konstatering. Eksempel: 明日は雪かもしれません。 — “Det kan sne i morgen.” Samlet sættes delene sammen sådan: 今朝は angiver tidspunktet, 歩道が gør fortovene til det, der beskrives, 凍っている angiver den aktuelle frosne eller isglatte tilstand, og かもしれません gør udsagnet usikkert. Hele ytringen betyder derfor: “Fortovene kan være isglatte her til morgen.”

3. それなら、もっと滑りにくいブーツを履いたほうがいいですね。

   Så bør jeg tage støvler på med et bedre greb.

   それなら

   i så fald

   もっと

   mere

   滑りにくい

   mindre tilbøjelig til at glide

   ブーツ

   støvler

   履いたほうがいい

   bør tage på

   ですね

   ikke? / det er vist sådan

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så” eller “i så fald” og knytter anbefalingen til den nævnte situation. Det fungerer som en overgang til en konklusion og er ikke en del af verbet 履く. Eksempel: 雨なら、傘を持っていきましょう。 — “Hvis det regner, så lad os tage en paraply med.” もっと betyder “mere” og øger graden af det efterfølgende 滑りにくい: støvlerne skal være endnu mindre tilbøjelige til at få nogen til at glide end den nuværende eller underforståede mulighed. 滑りにくい kommer af verbet 滑る (“glide”) og mønsteret -にくい (“svær at gøre noget”). Her beskriver det ブーツ: støvlerne er svære at glide i eller har god modstand mod at glide. Eksempel: この説明は分かりにくい。 — “Denne forklaring er svær at forstå.” ブーツ er navneordet “støvler”. Det er fodtøjet, som anbefalingen handler om; betydningen “med bedre greb” kommer fra kombinationen med 滑りにくい, ikke fra selve ブーツ. 履いたほうがいい bygger på 履く, som bruges om at tage sko, støvler og lignende på. 履いた er 履く i た-formen. I mønsteret V-たほうがいい bruges denne form til at anbefale handlingen “det er bedre at gøre V”; den udtrykker derfor ikke nødvendigvis fortid her. Eksempel: 靴を履いたほうがいいです。 — “Du bør tage sko på.” 着る bruges derimod typisk om tøj, der bæres på overkroppen. ですね står til sidst og giver anbefalingen en bekræftende, samtalepræget tone, omtrent “ikke?” eller “det er vist sådan”. です giver en høflig afslutning, mens ね søger enighed eller markerer en vurdering, som taleren regner med er delt. Samlet betyder それなら、もっと滑りにくいブーツを履いたほうがいいですね。: “Så bør jeg tage støvler på med bedre greb.” Det uudtrykte subjekt forstås her som taleren, sådan som den faste danske oversættelse angiver. Strukturen er: “Hvis det er sådan, så er det bedre at tage mere glidehæmmende støvler på, ikke?”

4. いつもより注意して歩いたほうがいいです。

   Du bør også gå mere forsigtigt end normalt.

   いつもより

   end normalt

   注意して

   forsigtigt

   歩いた

   gå

   ほうがいいです

   bør ...

   Uddybende forklaring

   いつもより betyder her “end normalt”. より markerer det, der bruges som sammenligningsgrundlag: いつも betyder “altid” eller “det sædvanlige”, og いつもより betyder derfor “end det sædvanlige”. Mønsteret Aより kan bruges om noget, der sammenlignes med A. 注意して kommer fra verbet 注意する, “at være opmærksom på” eller “at passe på”. Formen 注意して er te-formen og forbinder dette med det følgende verbum; her beskriver den måden at gå på: “gå med opmærksomhed”, naturligt “gå forsigtigt”. Et eksempel er 注意して運転してください。 — “Kør forsigtigt.” 歩いた kommer fra 歩く, “at gå”. Formen 歩いた er fortidsformen, men i mønsteret Vたほうがいい behøver den ikke at betyde, at handlingen allerede er sket. Sammen med ほうがいい bruges den til at anbefale handlingen: “det er bedre at gøre V”. Her er 歩いた derfor den anbefalede handling, “gå”. ほうがいいです udtrykker en høflig anbefaling: “det er bedre at ...” eller “du bør ...”. ほう betyder grundlæggende “måde” eller “mulighed”, men i dette mønster fungerer hele konstruktionen Vたほうがいいです som en anbefaling. です gør udsagnet høfligt. Et eksempel er 早く寝たほうがいいです。 — “Du bør gå tidligt i seng.” Samlet står 注意して foran 歩いたほうがいいです, så den første handling beskriver, hvordan den anbefalede handling skal udføres. いつもより angiver sammenligningsgrundlaget for måden at gå på. Hele sætningen betyder: “Du bør gå mere forsigtigt end normalt.” I den faste danske oversættelse indgår “også” som en kontekstuel fortsættelse af det foregående råd; det er ikke en særskilt form i denne japanske sætning.

5. バスは遅れると思いますか。

   Tror du, at busserne bliver forsinkede?

   バス

   busser

   遅れる

   blive forsinket

   と思います

   tror

   か

   gør spørgsmålet høfligt

   Uddybende forklaring

   バス betyder her “busser” og er et lånord skrevet med katakana. Formen markerer ikke selv ental eller flertal. Det står med partiklen は som emne: バスは betyder omtrent “hvad busserne angår”. は er ikke en del af selve navneordet. Eksempel: 電車は来ます。 — “Toget kommer.” 遅れる betyder her “blive forsinket” eller “komme for sent”. Det er grundformen af verbet; efter en tanke- eller udsagnskonstruktion som と思う bruges denne form til at udtrykke det indhold, man tænker. Eksempel: 電車が遅れると思います。 — “Jeg tror, at toget bliver forsinket.” Formen 遅れる siger ikke i sig selv, hvem der vurderer eller forudsiger det; det kommer fra resten af sætningen. と思います består af と, som markerer indholdet af tanken, og 思います, den høflige ikke-fortidsform af 思う, “mene” eller “tro”. Her gør konstruktionen 遅れると思います den foregående påstand til “jeg tror, at de bliver forsinkede”. Den høflige form 思います bruges i denne samtaleform; den almindelige form er 思う. Eksempel: 明日は雨だと思います。 — “Jeg tror, at det regner i morgen.” か står til sidst og markerer et spørgsmål i en høflig stil. Sammen med と思います bliver hele udsagnet et spørgsmål til den anden persons vurdering: “Tror du ...?” Det er ikke か alene, der betyder “tror”; den spørgende funktion opstår ved, at det står efter hele udsagnet. Sætningen bygges således op: バスは — “hvad busserne angår”; 遅れる — “blive forsinkede”; と思います — “tror”; og か — spørgsmål. Hele betydningen er derfor: “Tror du, at busserne bliver forsinkede?” Den japanske form バス har ikke i sig selv en markeret flertalsform; her gengiver den faste oversættelse den tilsigtede betydning med flertal.

6. たぶん、雪の日は交通の流れが遅くなるからです。

   Sandsynligvis, fordi trafikken kører langsomt i snevejr.

   たぶん

   sandsynligvis

   雪

   sne

   日

   dag

   交通

   trafik

   流れ

   flow

   遅くなる

   blive langsom

   からです

   fordi det er sådan

   Uddybende forklaring

   たぶん betyder her “sandsynligvis”. Det er et adverbium, som gør udsagnet mindre sikkert. Et nyttigt mønster er たぶん + udsagn, for eksempel: たぶん明日は雨です。 — “Det regner sandsynligvis i morgen.” 雪 betyder “sne”. I 雪の日 står det sammen med 日, som betyder “dag”; の forbinder ordene, så udtrykket betyder “en dag med sne” eller mere naturligt her “snevejr”. Det er ikke nødvendigvis en bestemt kalenderdag. 交通 betyder “trafik” eller “transport”. I 交通の流れ forbindes det med の til 流れ, “flow” eller “strøm”. Hele forbindelsen betyder her “trafikkens flow”, naturligt gengivet som “trafikken”. の viser altså forbindelsen mellem et navneord og det, der beskriver eller specificerer det. 流れ betyder “flow”, “strøm” eller “bevægelse”. Formen er et navneord og bruges her i forbindelsen 交通の流れ; den beskriver, hvordan trafikken bevæger sig, ikke en fysisk væske. Et lignende eksempel er 人の流れ — “menneskestrømmen” eller “hvordan mennesker bevæger sig”. 遅くなる betyder “blive langsom” eller “sænke farten”. Her er 遅く adverbialformen af tillægsordet 遅い (“langsom”), og なる betyder “blive”. Mønstret Xくなる betyder, at noget bliver X: 寒くなる — “blive kold”. 遅くなる beskriver derfor en ændring til langsommere bevægelse, ikke blot en allerede langsom tilstand. からです markerer årsagen og betyder her “fordi ...”. から kommer efter årsagsleddet, og です giver en høflig afslutning. I denne sætning kommer årsagen til sidst: 雪の日は交通の流れが遅くなるからです — “fordi trafikken bliver langsommere på dage med sne”. Sammensætningen følger denne struktur: たぶん (“sandsynligvis”) + 雪の日は (“hvad snevejr angår”) + 交通の流れが (“trafikkens flow”) + 遅くなる (“bliver langsommere”) + からです (“fordi ...”). Hele ytringen betyder: “Sandsynligvis fordi trafikken kører langsomt i snevejr.”

7. 出かける前に、交通アプリを確認させてください。

   Lad mig tjekke transportappen, før jeg tager af sted.

   出かける

   tage af sted

   前に

   før

   交通アプリ

   transportapp

   確認させてください

   lad mig tjekke

   Uddybende forklaring

   出かける betyder her “tage af sted” eller “gå ud”. Det er ordbogsformen og den ikke-fortidsform, der bruges i tidsudtrykket 出かける前に: “før man tager af sted”. Den samme form kan også bruges om en planlagt eller generel handling, afhængigt af sammenhængen. 前に betyder “før”. Mønstret verbets ikke-fortidsform + 前に kan genbruges om noget, der sker før en handling: 寝る前に betyder “før jeg går i seng”. に markerer her tidspunktet eller rækkefølgen; det er ikke en del af verbet 出かける. 交通アプリ er et sammensat navneord: 交通 handler om trafik eller transport, og アプリ er “app”. Her betyder hele udtrykket “transportappen”. Japanske sammensætninger kan sætte et ord foran et andet for at angive område eller funktion, så 交通アプリ er en app til transportrelaterede oplysninger. 確認させてください bygger på 確認する, “at kontrollere” eller “at tjekke”. Formen 確認させる er en kausativ form, der kan udtrykke “lade nogen gøre noget” eller “få nogen til at gøre noget”. Med ください bliver det en høflig anmodning: “lad mig tjekke” eller mere bogstaveligt “tillad mig venligst at tjekke”. I denne sætning er den person, der skal tjekke, taleren. 確認する er grundformen; 確認させてください er ikke en simpel nutidsform, men en høflig anmodning bygget med kausativformen og ください. Hele mønstret er 出かける前に、交通アプリを確認させてください: “Lad mig tjekke transportappen, før jeg tager af sted.” 交通アプリを markerer det, der bliver tjekket, 確認させてください fremsætter anmodningen, og 出かける前に angiver, hvornår tjekket skal ske. Udtrykket kan genbruges ved at udskifte navneordet eller handlingen, for eksempel 出かける前に、天気を確認させてください — “Lad mig tjekke vejret, før jeg tager af sted.”

8. それであなたの時間を節約できるかもしれません。

   Det kan spare dig tid.

   それで

   på den måde

   あなたの

   din

   時間

   tid

   節約できる

   kan spare

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   それで betyder her “på den måde” eller “derved”. Det er en forbindelsesform, der knytter resultatet til noget, der allerede er nævnt, uden at selve ordet alene identificerer præcis hvad. あなたの betyder “din”. あなた er et pronomen for “du”, og の viser et tilhørsforhold: あなたの時間 betyder “din tid”. I denne sætning er det den person, der tiltales, som ejer tiden; det følger også den faste oversættelse “dig”. 時間 betyder “tid”. Det er et substantiv og kan bruges både om tid som ressource og om et tidsrum. Eksempel: 時間があります。 betyder “Jeg har tid.” 節約できる betyder her “kan spare”. 節約する er grundformen for “at spare” eller “at økonomisere med”, og できる efter et verbaludtryk angiver mulighed eller evne. Derfor betyder 節約できる bogstaveligt, at det er muligt at spare noget. Eksempel: お金を節約できます。 betyder “Man kan spare penge.” Formen できる er ikke en bøjning af 時間; den er den del, der udtrykker muligheden. かもしれません betyder “måske” og gør udsagnet usikkert: resultatet præsenteres som en mulighed, ikke som en sikker kendsgerning. かもしれない er den almindelige form, mens かもしれません er den høflige form. Sammen med 節約できる bliver betydningen “måske kan [det] spare”. Samlet bygges sætningen sådan op: それで (“på den måde”) + あなたの時間 (“din tid”) + 節約できる (“kan spare”) + かもしれません (“måske”). Den fulde betydning er derfor: “Det kan måske spare dig tid” eller mere naturligt på dansk: “Det kan spare dig tid.”