Aflyse picnic på grund af stærk vind | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 風は昨日よりずっと強いです。

   Vinden er meget stærkere end i går.

   風

   vind

   昨日

   i går

   より

   end

   ずっと

   meget

   強い

   stærk

   です

   er

   Uddybende forklaring

   風 betyder her “vinden”. Det er et substantiv og står med partiklen は, som gør det til sætningens tema: 風は = “hvad vinden angår”. 風 kan bruges i andre sætninger, for eksempel 風が強いです。 = “Vinden er stærk.” Her markerer が i stedet vinden som det, der har egenskaben. 昨日 betyder “i går”. Det er et tidsord og behøver ikke en særlig præposition foran sig på japansk. I 昨日より bliver det sammenligningsgrundlaget. より markerer det, som noget sammenlignes med. Mønstret er AはBより... = “A er ... end B”. Derfor betyder 風は昨日より... “vinden er ... end i går”. Her sammenlignes vindens styrke med styrken i går; det betyder ikke, at “vinden” og “i går” er samme slags ting. ずっと forstærker sammenligningen og betyder her “meget” eller “langt”. 強い ville sige, at vinden er stærk sammenlignet med i går, mens ずっと強い siger, at forskellen er tydelig: “meget stærkere”. Ordet kan også bruges i andre sammenhænge med betydningen “hele tiden”, men den betydning passer ikke her. 強い er et i-adjektiv med betydningen “stærk”. Den viste form er også grundformen, og den bruges her som prædikat. En nyttig formkæde er 強い “stærk”, 強かった “var stærk” og 強くない “er ikke stærk”. I denne sætning beskriver 強い vindens styrke, ikke gårsdagens tid. です gør udsagnet høfligt. Sammen med et i-adjektiv kan man sige 強いです = “er stærk” i høflig stil; adjektivet bærer selve betydningen, mens です markerer den høflige præsentation. Ved fortid ændres adjektivet, som i 強かったです = “var stærk”. Samlet er opbygningen 風は 昨日より ずっと 強いです: “Hvad vinden angår, er den sammenlignet med i går langt stærk” — naturligt på dansk: “Vinden er meget stærkere end i går.”

2. 今日はピクニックは快適ではないかもしれません。

   En picnic er måske ikke behagelig i dag.

   今日

   i dag

   ピクニック

   picnic

   快適

   behagelig

   ではない

   ikke være

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   今日 betyder her “i dag”. Som tidsudtryk kan det stå med は: 今日は sætter dagen som emne eller tidsramme, altså “hvad angår i dag”. Eksempel: 今日は忙しいです。 — “I dag har jeg travlt.” ピクニック er et substantiv, skrevet med katakana, og betyder “picnic”. Substantiver kan bruges som emne med は, så ピクニックは betyder “hvad angår picnicen”. Her står det efter tidsrammen 今日は; de to は-markeringer viser henholdsvis tidsrammen og det, der vurderes. 快適 betyder her “behagelig” eller “komfortabel”. Det er et な-adjektiv: foran et substantiv bruges 快適な, som i 快適な部屋 — “et behageligt værelse”. Som prædikativ kan det have formerne 快適だ (neutral konstatering), 快適です (høflig konstatering) og 快適ではない (ikke behagelig). ではない gør udsagnet negativt: 快適ではない betyder “ikke behagelig”. Det er ikke selve substantivet ピクニック, der bøjes; den negative kopulære del efter 快適 markerer, at picnicen ikke beskrives som behagelig. I en høfligere direkte konstatering ses også ではありません, men den faste sætning bruger ではない før modaludtrykket. かもしれません betyder “måske” eller “kan være”. Det udtrykker usikker mulighed og står efter den form, som udsagnet ellers ville have. Derfor betyder 快適ではないかもしれません “er måske ikke behagelig” — ikke en sikker påstand om, at den ikke er behagelig. かもしれません er den høflige form; den mere uformelle variant er かもしれない. Samlet bygges sætningen op som 今日は (“i dag, hvad angår”) + ピクニックは (“picnicen, hvad angår”) + 快適ではない (“er ikke behagelig”) + かもしれません (“måske”). Den samlede betydning er: “En picnic er måske ikke behagelig i dag.”

3. 毛布は何度も風で飛んでいくでしょう。

   Tæppet ville blive ved med at blæse væk.

   毛布

   tæppe

   何度も

   igen og igen

   風で

   på grund af vinden

   飛んでいく

   blæse væk

   でしょう

   vil nok

   Uddybende forklaring

   毛布 betyder her “tæppet”. Det er et substantiv, og は gør det til emnet: “hvad tæppet angår”. Mønstret Aは ... kan genbruges til at sætte emnet for en beskrivelse eller hændelse. 何度も betyder “gentagne gange” eller “igen og igen”. 何度 betyder egentlig “hvor mange gange”, men med も bliver udtrykket her en ubestemt gentagelse, ikke et spørgsmål. Eksempel: 何度も読みます。 — “Jeg læser det igen og igen.” 風で angiver vinden som årsag eller påvirkende middel. で kan blandt andet markere den faktor, der får noget til at ske; her er betydningen “på grund af vinden” eller “ved vinden”. Det er 風, ikke 毛布, der betegner vinden. 飛んでいく er en sammensætning af 飛ぶ “flyve” og いく “gå/forlade stedet”. 飛んで er て-formen af 飛ぶ, og いく viser bevægelse væk fra udgangspunktet eller væk fra talerens relevante sted. Derfor betyder hele formen her, at tæppet blæser væk. Eksempel: 鳥が飛んでいきます。 — “Fuglen flyver væk.” Formen 飛んでいく beskriver selve bevægelsen væk; vinden fremgår af den separate del 風で. でしょう står til sidst og gør udsagnet forventende eller sandsynligt: “vil nok” eller “sandsynligvis”. Det er ikke selve fremtidsbøjningen af 飛んでいく; det er en afsluttende form, der udtrykker talerens vurdering af, hvad der vil ske. Eksempel: 明日は雨でしょう。 — “Det regner nok i morgen.” Sammen bliver strukturen: 毛布は (“hvad tæppet angår”) + 何度も (“igen og igen”) + 風で (“på grund af vinden”) + 飛んでいく (“flyver væk”) + でしょう (“vil nok”). Hele udsagnet betyder derfor, at tæppet sandsynligvis vil blive ved med at blæse væk gentagne gange.

4. それに、外で食べるのは難しいかもしれません。

   Desuden kunne det være svært at spise udenfor.

   それに

   desuden

   外で

   udenfor; ude

   食べる

   spise

   のは

   det at …

   難しい

   svær; vanskeligt

   かもしれません

   måske; kan være

   Uddybende forklaring

   それに betyder her “desuden” og føjer et yderligere punkt til det foregående. Det er en forbindende formulering; den beskriver ikke i sig selv en person eller handling. 外で betyder “udenfor” i betydningen det sted eller den situation, hvor handlingen foregår. 外 er et navneord med betydningen “yderside/udendørs”, og で markerer stedet eller rammen for en handling. Mønstret kan genbruges som 場所で + handling, for eksempel 家で食べる — “spise hjemme”. 食べる er grundformen og den ikke-fortidige form af verbet “spise”. Den samme form bruges blandt andet om nutidige eller fremtidige handlinger afhængigt af sammenhængen. Her står den efter 外で, så betydningen er “spise udenfor”. のは gør den foregående handling til emnet: 食べるの er “det at spise”, og は fremhæver dette som det, der vurderes. Derfor kan 外で食べるのは forstås som “hvad angår det at spise udenfor” eller mere naturligt “det at spise udenfor”. の er her nominaliserende; det er ikke et selvstændigt navneord med betydningen “ting”. 難しい er et i-adjektiv i sin grundform og betyder her “svært”. I denne sætning vurderer det, hvor gennemførligt det er at spise udenfor. Et nyttigt mønster er V-るのは難しい, “det er svært at V”, for eksempel 日本語を読むのは難しい — “Det er svært at læse japansk.” かもしれません udtrykker mulighed på en høflig måde: “måske” eller “kan være”. Den høflige form svarer til den mere almindelige, mindre høflige かもしれない. Den sættes efter en almindelig form som 難しい, så taleren præsenterer vurderingen som mulig snarere end sikker. Samlet er opbygningen それに + 外で食べるのは + 難しい + かもしれません: “Desuden kan det måske være svært at spise udenfor.” Den faste danske oversættelse gengiver den naturlige betydning som “Desuden kunne det være svært at spise udenfor.”

5. 中止して、代わりに室内で会いませんか。

   Skal vi aflyse og mødes indenfor i stedet?

   中止して

   aflyse og …

   代わりに

   i stedet

   室内

   indendørs

   会いませんか

   skal vi mødes?

   Uddybende forklaring

   中止して er te-formen af verbet 中止する (“at aflyse” eller “at indstille”). Her forbindes den med det næste forslag: “lad os aflyse …”. Te-formen kan også forbinde handlinger eller led i en ytring. Et nyttigt eksempel er 予定を中止して、家に帰ります。 – “Jeg aflyser planen og tager hjem.” 代わりに betyder “i stedet” eller “som erstatning”. Det markerer, at det følgende forslag træder i stedet for noget, der ellers kunne være gjort. I denne sætning står det før 室内で, så indendørs møde præsenteres som alternativet. 室内 er et substantiv med betydningen “indendørs område” eller “indenfor”. Sammen med partiklen で i 室内で angiver det stedet, hvor handlingen foregår: “indendørs”. Det er ikke selve 室内, der betyder “at mødes”; mødehandlingen kommer fra 会う. 会いませんか bygger på verbet 会う (“at mødes”). Formen 会いません er den høflige negative form, og か gør ytringen til et spørgsmål. I mønsteret V-ませんか fungerer spørgsmålet ofte som en høflig invitation: 一緒に食べませんか。 – “Skal vi spise sammen?” Her er 会いませんか derfor et forslag om at mødes, ikke en påstand om, at mødet ikke finder sted. Samlet bliver 中止して、代わりに室内で会いませんか。 et høfligt forslag: “Skal vi aflyse og i stedet mødes indenfor?” 中止して angiver den første handling, 代わりに markerer alternativet, 室内で angiver mødestedet, og 会いませんか formulerer selve invitationen.

6. そのほうが安全で、楽でしょう。

   Det ville være sikrere og lettere.

   そのほうが

   den måde er bedre

   安全で

   sikker og …

   楽

   lettere

   でしょう

   ville være / mon ikke

   Uddybende forklaring

   そのほうが betyder her «den mulighed er bedre» eller «det er bedre sådan». ほう betyder egentlig «side» eller «måde», men i mønsteret AよりBのほうが… bruges det til at sammenligne og sige, at B er den foretrukne eller bedre mulighed. Her er sammenligningen underforstået ud fra den foreslåede aflysning og indendørs møde: denne mulighed vurderes som bedre, uden at den anden mulighed behøver at blive nævnt. 安全で er formen af 安全だ («at være sikker»), der forbinder beskrivelsen med det næste led. で er forbindelsesformen her; den betyder ikke alene «og» i alle sammenhænge, men lader to beskrivelser stå i samme udsagn. For eksempel: この道は安全で便利です。 — «Denne vej er sikker og praktisk.» 楽 betyder her «lettere» eller «mindre besværligt». Det er et na-adjektiv, så den høflige nutidsform er 楽です, mens forbindelsesformen er 楽で. I den faste sætning står 楽 før でしょう, så den afsluttende vurdering bliver «vil være lettere». Betydningen er ikke nødvendigvis fysisk «afslappet»; den konkrete oversættelse peger på, at den foreslåede mulighed er lettere. でしょう står efter beskrivelsen og gør udsagnet forsigtigt vurderende: «mon ikke …», «sandsynligvis …» eller i denne oversættelse «ville være …». Det er ikke selve ordet, der betyder «lettere»; 楽 bærer den beskrivelse, mens でしょう markerer talerens forsigtige vurdering. Mønstret N／na-adjektiv + でしょう kan bruges til en høflig antagelse, for eksempel 便利でしょう。 — «Det vil nok være praktisk.» Samlet består udsagnet af en foretrukken mulighed (そのほうが), to sammenbundne vurderinger (安全で、楽) og en forsigtig afslutning (でしょう). Derfor betyder hele sætningen: «Det ville være sikrere og lettere.»

7. グループチャットで私がみんなに伝えます。

   Lad mig fortælle det til alle i gruppechatten.

   グループチャット

   gruppechat

   私

   jeg

   みんな

   alle

   伝えます

   fortæller

   Uddybende forklaring

   グループチャット betyder her “gruppechat”. Det er et lånt sammensat ord: グループ er “gruppe”, og チャット er “chat”. I japansk skrives sådanne låneord normalt med katakana. 私 betyder “jeg” i denne ytring. Det er et personligt pronomen; formen ændres ikke efter grammatisk køn eller tal. Eksempel: 私は学生です。 — “Jeg er studerende.” Partiklen は i eksemplet markerer emnet, mens が i den faste ytring fremhæver, hvem der udfører handlingen. みんな betyder “alle” eller “alle sammen” og henviser her til de personer, som taleren vil fortælle det til. Når det står med に, som i みんなに, markerer det modtageren: “til alle”. Eksempel: みんなに話します。 — “Jeg taler til alle.” 伝えます betyder her “fortæller videre” eller “giver besked”. Grundformen er 伝える; 伝えます er den høflige ikke-fortidsform. Den kan derfor bruges om noget, taleren vil gøre, eller om en regelmæssig handling; i denne ytring passer den med den faste danske betydning “lad mig fortælle”. Et nyttigt mønster er XにYを伝えます — “jeg fortæller/giver Y videre til X”. Eksempel: 先生に知らせます。 — “Jeg giver læreren besked.” Her er 知らせます en anden høflig ikke-fortidsform, “giver besked”. I hele ytringen markerer で stedet eller mediet for handlingen: グループチャットで betyder “i gruppechatten”. 私が markerer taleren som den, der udfører handlingen, og みんなに markerer modtagerne. Samlet bliver グループチャットで私がみんなに伝えます。 til “Lad mig fortælle det til alle i gruppechatten.” 伝えます står til sidst og bærer den høflige verbform; det direkte indhold, der fortælles, er underforstået i den faste oversættelse.

8. 公園の近くのカフェがいいでしょう。

   En café nær parken ville være et godt valg.

   公園

   park

   近くの

   nær

   カフェ

   café

   いい

   godt; passende

   でしょう

   ville nok; forsigtigt foreslået

   Uddybende forklaring

   公園 betyder her “park”. Det er et substantiv. En enkel genanvendelig sætning er 公園に行きます。— “Jeg tager i parken.” Partiklen に viser her destinationen; den hører ikke med til citatet 公園. 近くの betyder “i nærheden af”. 近く kan fungere som et substantiv med betydningen “nærhed” eller “området i nærheden”, og の forbinder det med det følgende substantiv: [sted]の近くの[ting] = “en ting nær [stedet]”. I denne sætning danner 公園の近くの et led, der beskriver カフェ. Eksempel: 駅の近くの店 — “en butik nær stationen”. カフェ betyder “café” og er et lånord skrevet med katakana. Mønstret 公園の近くのカフェ kan genbruges med et andet sted, for eksempel 学校の近くのカフェ — “en café nær skolen”. いい betyder her “godt” eller “passende” og beskriver カフェ som et godt valg. Det er et i-adjektiv, og いい er den positive grundform. Den almindelige negative form er よくない, “ikke god”, ikke *いくない. Eksempel: この店はいいです。— “Denne butik er god.” でしょう gør udsagnet forsigtigt og foreslående. Sammen med いい kan いいでしょう betyde “ville være godt” eller “det er nok et godt valg” i denne sammenhæng. Det er ikke selve ordet いい, der udtrykker fremtid; でしょう markerer talerens forsigtige vurdering eller forslag. Eksempel: 明日でいいでしょう。— “I morgen vil nok være fint.” Samlet er 公園の近くのカフェがいいでしょう en sætning med betydningen “En café nær parken ville være et godt valg.” 公園の近くの beskriver caféens placering i forhold til parken, が markerer caféen som det, vurderingen gælder, og いいでしょう giver den høflige, forsigtigt foreslående vurdering. Konstruktionen kan genbruges som [sted]の近くの[sted]がいいでしょう — “[sted] nær [sted] ville være et godt valg.”