Tjek vejret før vi går | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 出かける前に天気アプリを確認してくれますか。

   Kan du tjekke vejr-appen, før vi går?

   出かける

   gå ud eller tage af sted

   前に

   før

   天気アプリ

   vejr-app

   確認して

   tjekke eller kontrollere

   くれますか

   vil du gøre det for mig?

   Uddybende forklaring

   出かける betyder her at gå ud eller tage af sted. Det er verbets grundform. Den høflige ikke-fortidsform er 出かけます, og 出かけて er te-formen. I den faste oversættelse gengives handlingen som “vi går”; japansk angiver ikke selv et grammatisk subjekt i denne del. 前に betyder “før”. 前 kan også betyde “foran”, men efter et verbum bruges grundformen i mønstret V-る前に = “før man gør V”. Eksempel: 寝る前に歯をみがきます。 — “Jeg børster tænder, før jeg går i seng.” Her angiver に det tidspunkt eller den grænse, som handlingen ligger før. 天気アプリ betyder “vejr-app”. Det er en sammensætning af 天気 (“vejr”) og アプリ (“app”), som tilsammen er det, der bliver tjekket. 確認して betyder her “tjekke” eller “kontrollere”. Grundformen er 確認する, og 確認して er te-formen af dette する-verbum. Te-formen forbindes her med くれますか i anmodningsmønstret V-てくれますか. くれますか er i denne ytring den sidste del af V-てくれますか, et høfligt mønster for “vil du gøre V for mig?”. くれる betyder i andre sammenhænge “give til taleren eller talerens side”; efter en te-form viser det, at handlingen kommer taleren til gode. ます er den høflige ikke-fortidsform, og か markerer spørgsmålet. Mønstret er derfor en høflig anmodning, ikke blot et spørgsmål om mulighed. Samlet består ytringen af 出かける前に (“før vi går”), 天気アプリを確認して (“tjekke vejr-appen”) og くれますか som del af anmodningsmønstret. Hele ytringen betyder derfor: “Kan du tjekke vejr-appen, før vi går?”

2. 雨が降る可能性が少しあるそうです。

   Der står, at der er en lille chance for regn.

   雨

   regn

   降る

   falde; om nedbør: regne

   可能性

   mulighed; chance

   少し

   lidt; en smule

   あるそうです

   det siges, at der er

   Uddybende forklaring

   雨 betyder “regn” og er et substantiv. I kombinationen 雨が降る er 雨 det, der falder, og が markerer dette som verbets subjekt. 降る er grundformen “at falde”. Om nedbør bruges den blandt andet om, at regn eller sne falder; her betyder 雨が降る “det regner” eller mere bogstaveligt “regn falder”. Eksempel: 雪が降る。 — “Det sner.” 可能性 betyder “mulighed” eller “sandsynlighed” i betydningen en mulig forekomst. Det indgår ofte i mønstret X可能性がある: “der er mulighed for X”. Her er 雨が降る indholdet af muligheden, ikke et allerede fastslået faktum. 少し betyder “lidt” eller “en smule”. Her står det før ある-udtrykket og angiver, at muligheden er lille: 可能性が少しある betyder “der er en lille mulighed”. Det er ikke selve 雨, der beskrives som lille. あるそうです består af ある, “at være/at findes” for en mulighed eller anden ikke-levende forekomst, og そうです, som her viderebringer oplysningen “det siges, at …” eller “der står, at …”. Efter en almindelig udsagnsform kan そうです markere, at taleren gengiver information fra en kilde. I dette tilfælde er formen あるそうです, ikke den høflige form ありますそうです. Samlet bygges udsagnet sådan op: 雨が降る — “det regner”, 可能性が少しある — “der er en lille mulighed”, og そうです — “det siges/der står”. Hele betydningen er derfor: “Der står, at der er en lille chance for regn.”

3. 空はもう曇っているようです。

   Himlen ser allerede overskyet ud.

   空

   himmel

   もう

   allerede

   曇っている

   være overskyet

   ようです

   se ud til

   Uddybende forklaring

   空 betyder her “himlen”. Det er et substantiv, som kan bruges i mange beskrivelser af vejr og himlens tilstand. Eksempel: 空が青いです。 — “Himlen er blå.” もう betyder “allerede” og viser, at den beskrevne tilstand er indtruffet på dette tidspunkt. Det står her før beskrivelsen af himlen. Eksempel: もう帰ります。 — “Jeg tager hjem nu.” I denne eksempel-sætning viser もう en handling, der sker nu eller straks, ikke nødvendigvis dansk “allerede”. 曇っている kommer fra verbet 曇る — “at blive overskyet” eller “at blive skyet”. Formen 曇っている består af te-formen 曇って og いる; her beskriver den en igangværende eller bestående tilstand: “være overskyet”. 曇る er grundformen, mens 曇っている ikke blot beskriver selve overgangen til overskyet vejr, men den tilstand, der gælder nu. Eksempel: 外は曇っています。 — “Udenfor er det overskyet.” ようです bruges efter en beskrivelse til at sige, at noget ser ud til at være tilfældet ud fra de tilgængelige tegn eller indtryk. Her følger det efter 曇っている, så hele beskrivelsen bliver “ser ud til at være overskyet”. ようです er en høflig form; i en mindre høflig stil kan man bruge ようだ. Eksempel: 彼は忙しいようです。 — “Han ser ud til at have travlt.” Samlet bygges sætningen sådan op: 空 (“himlen”) + は (emnemarkør) + もう (“allerede”) + 曇っている (“er overskyet”) + ようです (“ser ud til”). Den samlede betydning er derfor: “Himlen ser allerede overskyet ud.”

4. 今晩は気温も下がります。

   Temperaturen falder også i aften.

   今晩は

   i aften

   気温

   temperaturen

   も

   også

   下がります

   falder

   Uddybende forklaring

   今晩は betyder her “i aften”. 今晩 betyder “i aften” og er tidsudtrykket; は markerer det som sætningens emne eller tidsramme. Mønsteret 時間は ... kan derfor bruges til at sige, hvad der sker på et bestemt tidspunkt. Eksempel: 明日は雨です。 — “I morgen regner det.” 気温 betyder “temperatur”, nærmere bestemt lufttemperatur. Det er et selvstændigt navneord, så 気温が下がる betyder “temperaturen falder”. 気温 kan også kombineres med andre beskrivelser, for eksempel 気温が高い — “temperaturen er høj”. も betyder “også” og føjer 気温 til noget, der allerede er relevant i sammenhængen. Her siger det altså, at temperaturen ud over det øvrige, der omtales, også falder. Det står efter det led, som får betydningen “også”. 下がります betyder her “falder”. Grundformen er 下がる; 下がります er den høflige form i den ikke-fortidige form. I en vejrudsigt eller anden fremadrettet sammenhæng kan denne form derfor beskrive noget, der vil ske: 気温が下がります。 — “Temperaturen falder” eller “Temperaturen vil falde.” Et nyttigt modstykke er 上がります fra 上がる, “stiger”: 気温が上がります。 — “Temperaturen stiger.” Samlet er strukturen 今晩は 気温も 下がります: “Hvad angår i aften, falder temperaturen også.” På naturligt dansk bliver det: “Temperaturen falder også i aften.”

5. 薄手のジャケットを持っていったほうがいいですか。

   Skal jeg tage en let jakke med?

   薄手

   let, tyndt stof

   ジャケット

   jakke

   持っていった

   tage med

   ほうがいいですか

   er det bedst at …?

   Uddybende forklaring

   薄手 beskriver her en jakke, der er lavet i tyndt eller let materiale. Det er ikke det samme som 小さい (lille): 薄手 handler om tykkelse eller materialets lethed. Mønsteret 薄手の + substantiv bruger の til at lade beskrivelsen stå foran substantivet, som i 薄手の服 — »let/tyndt tøj«. ジャケット er et låneord og betyder »jakke«. Sammen med den foregående beskrivelse bliver 薄手のジャケット »en let jakke«. 持っていった kommer fra 持つ (holde, have med) og 行く (gå). Formen 持っていく betyder at tage noget med sig væk eller til et andet sted; den fortidige form er 持っていった. Her er det objektet 薄手のジャケット, der skal tages med. Sammenlign 持ってきた, som betyder »tog/bragte med hertil« og dermed har retning mod talerens eller det relevante steds side. Et eksempel: 傘を持っていきます。 — »Jeg tager en paraply med.« ほうがいいですか indgår i mønsteret Vたほうがいいですか, som spørger, om det vil være bedst eller tilrådeligt at gøre handlingen. ですか gør spørgsmålet høfligt. Her knytter mønsteret sig til den foregående fortidsform 持っていった; fortidsformen i dette mønster betyder ikke nødvendigvis, at handlingen allerede er sket, men markerer den anbefalede handling i konstruktionen. Et eksempel: 早く寝たほうがいいですか。 — »Er det bedst, at jeg går tidligt i seng?« Hele sætningen bygges sådan: 薄手のジャケット er det, der tages med, を markerer det som objekt, og 持っていったほうがいいですか spørger høfligt, om det vil være bedst at tage det med. Det giver den tilsigtede betydning: »Skal jeg tage en let jakke med?«

6. 薄手のジャケットと小さな傘があると助かります。

   En let jakke og en lille paraply vil være nyttige.

   薄手の

   let, tynd (om materiale)

   ジャケット

   jakke

   と

   og

   小さな

   lille

   傘

   paraply

   あると

   hvis der er / hvis man har

   助かります

   det vil være en hjælp

   Uddybende forklaring

   薄手の beskriver ジャケット: 薄手 betyder let eller tynd i betydningen et tyndt materiale eller en let type, og の forbinder beskrivelsen med navneordet bagefter. Mønstret 薄手の + navneord kan genbruges, f.eks. 薄手のシャツ — “en let skjorte”. Det er altså 薄手, ikke ジャケット, der bærer beskrivelsen. ジャケット er et låneord for “jakke”. Det står her efter sin beskrivelse og udgør sammen med den den første ting, der nævnes. と forbinder to navneordsled med betydningen “og”. Her forbinder det 薄手のジャケット og 小さな傘. Det er ikke den samme funktion som と i あると, hvor と markerer en betingelse. 小さな betyder “lille” foran et navneord. Det er et selvstændigt beskrivende ord, der bruges attributivt i mønstret 小さな + navneord; det er ikke en bøjet form af 小さい. 小さい er et i-adjektiv og kan også stå foran et navneord. Eksempel: 小さな部屋 — “et lille værelse”. 傘 betyder “paraply”. Sammen med 小さな danner det den anden ting: “en lille paraply”. Japansk markerer ikke her et bestemt grammatisk tal på navneordet; den danske ubestemte form følger den givne oversættelses betydning. あると består af ある og betingelsesmarkøren と. ある er grundformen for “at være til stede” eller “at findes” om ikke-levende ting og bruges også om noget, man har til rådighed. あると kan derfor her forstås som “hvis der er” eller “hvis man har”. Mønstret X があると betyder, at når X er til rådighed, følger der normalt eller naturligt en bestemt virkning. Eksempel: 時間があると助かります — “Det vil være en hjælp, hvis der er tid.” 助かります er den høflige ikke-fortidsform af 助かる, “at blive hjulpet” eller “at være en hjælp”. I denne sætning beskriver den, at det vil være nyttigt eller en hjælp, hvis tingene er til rådighed. Formen er ikke en direkte opfordring; den giver en høflig vurdering af situationen. Samlet bygges sætningen sådan op: 薄手のジャケット betyder “en let jakke”, と forbinder den med 小さな傘, og あると助かります siger, at det vil være en hjælp, hvis disse ting er til rådighed. Hele betydningen er derfor: “En let jakke og en lille paraply vil være nyttige.”

7. それなら、二つともバッグに入れられます。

   Så kan jeg lægge begge dele i min taske.

   それなら

   i så fald / hvis det er sådan

   二つとも

   begge dele

   バッグ

   taske

   入れられます

   kan lægge i

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “i så fald” eller “hvis det er sådan”. Det knytter udsagnet til den foregående situation. Som genanvendeligt mønster kan man bruge それなら、… for “så … / hvis det er sådan, …”. 二つとも betyder “begge dele”. 二つ er tællingen “to (ting/enheder)”, og とも markerer, at begge medlemmer af denne gruppe er omfattet. Det er derfor ikke bare “to” som antal, men “begge”. Her identificerer oversættelsen og konteksten de to ting som jakken og paraplyen. Et eksempel er 二つとも必要です。 — “Begge dele er nødvendige.” バッグ betyder “taske”. Det er et låneord skrevet med katakana. I denne sætning står det sammen med に, som angiver destinationen for at lægge noget: “i tasken”. Det danske “min” kommer fra den faste oversættelse; japansk angiver ikke et possessivt ord særskilt i dette udsagn. 入れられます betyder her “kan lægge i”. Grundformen er 入れる, “at lægge eller få noget ind”. Formen 入れられる er den potentielle form “kunne/kan lægge i”, og 入れられます er den høflige ikke-fortidsform. Den skal ikke forveksles med 入れます, som betyder “lægger i / vil lægge i” uden den samme tydelige betydning af mulighed eller evne. Det udeladte subjekt forstås i den faste oversættelse som “jeg”. Samlet bliver strukturen それなら、二つともバッグに入れられます: “Så kan jeg lægge begge dele i tasken.” それなら angiver betingelsen eller følgen, 二つとも angiver at begge ting omfattes, バッグに angiver hvor de lægges, og 入れられます udtrykker, at taleren har mulighed for at lægge dem der.

8. それで雨と涼しい夕方には十分なはずです。

   Det burde være nok til regnen og den køligere aften.

   それで

   så / med det

   雨

   regn

   と

   og

   涼しい

   køligere / kølig

   夕方

   aften

   には

   til / for

   十分な

   tilstrækkelig

   はずです

   burde være

   Uddybende forklaring

   それで betyder her “så / med det” og viser, at det foregående valg eller middel danner grundlag for konklusionen. Det kan også bruges til at føre en følge af noget tidligere frem. Eksempel: それで大丈夫です。 — “Så er det i orden.” 雨 betyder “regn”. Det er et navneord; som andre japanske navneord får det ikke en særskilt pluralisform. Eksempel: 雨が降っています。 — “Det regner.” と forbinder her 雨 og 涼しい夕方: “regn og en køligere aften”. Det er den almindelige forbindelsespartikel mellem navneord. Eksempel: 水とお茶 — “vand og te”. 涼しい beskriver her 夕方; med den faste oversættelses sammenligning betyder det “køligere”. Selve formen er et japansk i-adjektiv og har ingen særskilt komparativ endelse i denne sætning. Grundformen er 涼しい, og den høflige nutidsform er 涼しいです. Afhængigt af sammenhængen kan samme form derfor oversættes som “kølig” eller “køligere”. Den må ikke forveksles med 寒い, som typisk beskriver koldt vejr eller en kold temperatur snarere end mild kølighed. Eksempel: 涼しい朝です。 — “Det er en kølig morgen.” 夕方 betyder her “aften”. Det er et navneord, der betegner den sene del af dagen. Eksempel: 夕方に帰ります。 — “Jeg kommer hjem om aftenen.” には er に plus markeringspartiklen は. Her markerer に det, som noget er tilstrækkeligt til, mens は gør dette område til sætningens fremhævede ramme: “til regnen og den køligere aften”. Kombinationen kan også give en kontrastiv nuance, men en sådan kontrast er ikke nødvendig her. Den afsluttende は hører altså sammen med det forudgående に; den er ikke en del af navneordet. 十分な betyder “tilstrækkelig” eller “nok” her. 十分 fungerer som et na-adjektiv, og な bruges, når det står direkte foran det følgende navneord eller navneordslignende led. I 十分なはずです beskriver det はず: “bør være tilstrækkeligt”. Til sammenligning står 十分です uden な, når udtrykket afslutter prædikationen. Eksempel: これで十分です。 — “Dette er nok.” はずです udtrykker en forventning eller slutning: “burde være” eller “forventes at være”. はず er et navneord for noget, der forventes ud fra omstændigheder eller viden, og です gør udsagnet høfligt. Det er derfor ikke en sikker konstatering på samme måde som et enkelt “er”. Eksempel: 彼は来るはずです。 — “Han burde komme.” Sammensat bliver strukturen それで + 雨と涼しい夕方には + 十分なはずです: “Med det burde det være tilstrækkeligt til regnen og den køligere aften.” Den faste danske oversættelse gengiver 涼しい som “køligere”; japansk markerer ikke denne sammenligning med en særskilt endelse her.