Overveje en tegneklub | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 絵のクラブに入ろうと思ってる。

   Jeg overvejer at melde mig ind i en tegneklub.

   絵

   tegning; billede

   クラブ

   klub

   入ろう

   gå ind; melde sig ind

   と思ってる

   overvejer

   Uddybende forklaring

   絵 betyder her “tegning” i forbindelsen 絵のクラブ, som i den faste oversættelse er en tegneklub. Ordet kan også betyde et billede eller et maleri; den præcise betydning afhænger af sammenhængen. I 絵のクラブ fungerer の som forbindelsesled mellem 絵 og hovedordet クラブ. Eksempel: 絵を描きます。 — “Jeg tegner et billede.” クラブ er et låneord, der betyder “klub”. Her er det hovedordet i 絵のクラブ, altså en tegneklub. Eksempel: クラブに入ります。 — “Jeg melder mig ind i en klub.” 入ろう er volitivformen af verbet 入る (“gå ind” eller “melde sig ind”). I denne sætning bruges formen ikke som en direkte opfordring til en anden person, men som “have til hensigt at …” sammen med と思ってる. En nyttig kæde er 入る → 入ろう: “gå ind/melde sig ind” → “ville gå ind/melde sig ind”. Eksempel: 大学のクラブに入ろう。 — “Lad os melde os ind i universitetsklubben.” Her kan 入ろう alene altså også fungere som en opfordring, mens den efterfølgende konstruktion i den faste sætning giver den en anden funktion. と思ってる er en uformel forkortelse af と思っている, bogstaveligt omtrent “går og tænker, at …”. Efter en volitivform udtrykker konstruktionen en aktuel plan eller overvejelse: V-ようと思っている betyder “overveje at V” eller “have til hensigt at V”. 思ってる er den talte, afslappede form af 思っている; den er ikke selve verbet 入る, der angiver handlingen, men konstruktionen, der viser talerens plan eller overvejelse. Eksempel: 週末に映画を見ようと思ってる。 — “Jeg overvejer at se en film i weekenden.” Samlet bygges sætningen således op: 絵のクラブ er “en tegneklub”, 入ろう angiver den påtænkte handling “melde sig ind”, og と思ってる gør det til “overvejer at”. Hele betydningen er derfor: “Jeg overvejer at melde mig ind i en tegneklub.” Formen と思ってる er uformel og passer til afslappet samtale.

2. 初心者も歓迎してる？

   Byder de begyndere velkommen?

   初心者

   begyndere

   も

   også

   歓迎してる？

   byder velkommen?

   Uddybende forklaring

   初心者 betyder her “begyndere” eller “nybegyndere”. Det er et substantiv, og japansk markerer ikke flertal i selve formen; derfor kan det efter sammenhængen betyde én eller flere begyndere. En nyttig modsætning er 経験者, “en erfaren person” eller “erfarne personer”. も står efter 初心者 og føjer denne gruppe til noget, der allerede er relevant: “også begyndere”. Efter et substantiv fungerer も som en partikel med betydningen “også”; i nogle sammenhænge kan den nærme sig “selv”, men her er den inkluderende betydning den naturlige. 歓迎してる？ er en uformel spørgeform. Den bygger på 歓迎する, “at byde velkommen”, og 歓迎している er formen med ている. I dette tilfælde beskriver ている en gældende holdning eller praksis—om de tager godt imod begyndere—snarere end en enkelt velkomsthandling. 歓迎してる er den talte sammentrækning af 歓迎している. Spørgsmålet er dannet ved intonation og spørgsmålstegnet; der står ikke et særskilt spørgeord. Subjektet er udeladt i den japanske sætning. Den faste danske oversættelse angiver, at aktøren er “de”, så spørgsmålet handler om, hvorvidt de byder begyndere velkommen. Hele betydningen samles således som: “Byder de også begyndere velkommen?”

3. そうだよ。最初の回は簡単なスケッチから始まるよ。

   Det gør de. Det første møde begynder med enkle skitser.

   そうだよ

   Det er sådan.

   最初

   første; begyndelsen

   回

   gang; session

   簡単な

   enkel

   スケッチ

   skitse

   から

   fra

   始まる

   begynde

   Uddybende forklaring

   そうだよ betyder her en bekræftelse: "Det gør de" eller "Ja, det er sådan". そう peger på det, der netop er blevet spurgt om, mens だ er den almindelige kopula i en uformel konstatering, og よ markerer, at taleren fremsætter eller understreger oplysningerne over for lytteren. I denne sammenhæng bekræfter det, at begyndere er velkomne. 最初 betyder "begyndelse" eller "første". Som selvstændigt ord kan det stå i udtryk som 最初に ("først"), mens 最初の回 betyder "den første session/gang": の forbinder beskrivelsen med substantivet 回. 回 er et tælleord/substantiv for en gang, episode eller session. I 最初の回 handler det om den første mødegang, ikke nødvendigvis om et bestemt kalenderdato. Et genbrugeligt mønster er 第〜回 for "den ...-te gang", mens 回 også kan tælle gentagne handlinger i andre sammenhænge. 簡単な betyder her "enkel" og står foran et substantiv med な, fordi 簡単 er et såkaldt な-adjektiv. Den beskriver スケッチ, så 簡単なスケッチ er "en enkel skitse". Den betyder ikke nødvendigvis "let at udføre" i alle sammenhænge; her beskriver den skitsens enkelhed. スケッチ er et låneord skrevet med katakana og betyder "skitse". Det er substantivet, som 簡単な beskriver. Et tilsvarende mønster er 簡単な説明 — "en enkel forklaring". から betyder her "fra" og markerer udgangspunktet for begyndelsen. I mønsteret Aから始まる betyder det, at noget begynder fra A. Det er ikke det samme som まで, der markerer et slutpunkt, eller で, som i andre konstruktioner kan markere et middel eller et sted. 始まる betyder "begynde" eller "starte" og er et intransitivt verbum: begivenheden begynder selv. Dets høflige form er 始まります, og fortidsformen er 始まった (uformel) eller 始まりました (høflig). Det adskiller sig fra 始める, som er transitivt og betyder "begynde noget" eller "sætte noget i gang". Eksempel: 授業が始まる betyder "undervisningen begynder", mens 先生が授業を始める betyder "læreren begynder undervisningen". Sammen danner 最初の回は emnet "den første session", hvor は markerer emnet. 簡単なスケッチから始まる betyder bogstaveligt, at den begynder fra en enkel skitse. Hele ytringen betyder derfor: "Det gør de. Den første mødegang begynder med enkle skitser." De afsluttende よ-partikler understreger de to bekræftende udsagn i uformel samtale.

4. クラブはどのくらいの頻度で集まるの？

   Hvor ofte mødes klubben?

   クラブ

   klubben

   どのくらいの頻度で

   hvor ofte

   集まる

   mødes

   Uddybende forklaring

   クラブ er et substantiv skrevet med katakana og betyder her “klubben”. は gør klubben til samtalens emne. Japansk har ikke grammatisk bestemthed som dansk, så den danske form “klubben” følger den givne betydning og konteksten; クラブ er selve ordet. どのくらいの頻度で spørger specifikt om hyppighed: “hvor ofte” eller “med hvilken frekvens”. Mønstret kan genbruges sådan: どのくらいの頻度で + handling? Et kortere og meget almindeligt alternativ er どのくらい集まるの？, men den faste formulering gør hyppighedsspørgsmålet eksplicit. Et eksempel: どのくらいの頻度で運動するの？ — “Hvor ofte træner du?” 集まる betyder her “at mødes” eller “at samles”. Det er grundformen af det intransitive verbum; en høflig nutidsform er 集まります, og en datidsform er 集まった. Fordi verbet er intransitivt, beskriver det, at deltagerne samles, ikke at nogen samler dem. Eksempel: みんなで集まります。 — “Vi mødes allesammen.” Den afsluttende の？ følger den almindelige, uformelle spørgeform efter en almindelig verbumsform. Her gør den hele ytringen til et afslappet spørgsmål; の skal ikke forstås som det danske ejefaldsord “af”. I en høflig situation kan spørgsmålet for eksempel formuleres som どのくらいの頻度で集まりますか。 — “Hvor ofte mødes I/klubben?” Samlet bliver クラブは “hvad angår klubben”, どのくらいの頻度で “hvor ofte”, og 集まるの？ “mødes den?” Derfor er den samlede betydning: “Hvor ofte mødes klubben?” Spørgsmålet angiver hyppigheden, men ikke i sig selv et bestemt svar på hvor ofte.

5. 毎週、仕事のあとに集まるよ。

   Den mødes hver uge efter arbejde.

   毎週

   hver uge

   仕事

   arbejde eller job

   のあとに

   efter ...

   集まる

   mødes eller samles

   Uddybende forklaring

   毎週 betyder her “hver uge”. Det er et tidsudtryk for en gentagen begivenhed og står først i sætningen. 毎 betyder “hver”, og 週 betyder “uge”; sammen danner de udtrykket “hver uge”. Eksempel: 毎日、勉強する。 — “Jeg studerer hver dag.” 仕事 betyder her “arbejde” eller “job”. Det er et navneord. I kombinationen 仕事のあとに angiver det, hvad tidspunktet regnes efter. Et nyttigt kontrastord er 休み, som kan betyde “fri” eller “fridag”; det står ikke i kildesætningen. のあとに bruges efter et navneord i mønstret Xのあとに og betyder “efter X”. の forbinder X med あと, “eftertid/bagefter”, mens に markerer tidspunktet for den følgende handling. Derfor betyder 仕事のあとに naturligt “efter arbejde”. Eksempel: 授業のあとに話します。 — “Jeg taler efter undervisningen.” 集まる betyder “mødes” eller “samles”. Det er verbets grundform; i denne sætning beskriver den en tilbagevendende handling, ikke en form med markeret person. Et nyttigt modsætningsord er 解散する, “gå hver til sit” eller “opløse en samling”. Eksempel: みんなで集まる。 — “Vi samles alle sammen.” Til sidst står よ, en sætningsslutpartikel, som giver udsagnet en meddelende eller fremhævende tone. Den ændrer ikke selve betydningen “mødes”. Samlet består udsagnet af frekvensen 毎週 (“hver uge”), tidspunktet 仕事のあとに (“efter arbejde”) og handlingen 集まる (“mødes/samles”). Den udeladte aktør gengives i den faste oversættelse som “den”; med den foregående kontekst er det klubben. Hele betydningen er derfor: “Den mødes hver uge efter arbejde.”

6. その予定はあなたの生活に合うかもね。

   Den tidsplan passer måske til din rutine.

   その

   den/den der

   予定

   plan eller tidsplan

   あなたの

   din

   生活

   hverdag eller daglig rutine

   合う

   passe til

   かもね

   måske, ikke?

   Uddybende forklaring

   その betyder her “den” eller “den der” og peger på noget, der allerede er kendt i situationen. Det er et demonstrativt ord; i denne sætning står det sammen med 予定 og beskriver den omtalte plan. Eksempel: その本 — “den bog”. 予定 betyder her “plan” eller “tidsplan”: noget, der er planlagt. Det behøver ikke kun at være et skema med klokkeslæt. Eksempel: 予定があります。 — “Jeg har en plan/aftale.” あなたの betyder “din”. あなた betyder “du”, og の forbinder en person med noget, der hører til eller er knyttet til personen. Japansk sætter den bestemmende del før det ord, den beskriver: あなたの予定 betyder “din plan”. 生活 betyder her “hverdag” eller “daglig rutine”. Det er et substantiv for den måde, man lever sin dagligdag på, og er bredere end én enkelt aktivitet. Eksempel: 生活が変わりました。 — “Min hverdag har ændret sig.” 合う er grundformen og betyder her “at passe til” eller “at være passende for”. I mønstret AはBに合う er A det, der passer, og B det, som det passer til. Her er 予定 A, mens あなたの生活 er B. Eksempel: この靴は私の足に合う。 — “Disse sko passer til mine fødder.” 合う er her en almindelig grundform, ikke en høflig form; den kan blandt andet stå før かも. かもね gør hele udsagnet usikkert og uformelt. かも er en kort form af かもしれない og betyder “måske”; ね føjer en samtaleorienteret tone til, omtrent “ikke?” eller “synes du ikke?”. Eksempel: 明日、雨かもね。 — “Det regner måske i morgen, ikke?” Sætningen bygges op sådan: その予定 er emnet og betyder “den tidsplan”; あなたの生活に angiver, hvad tidsplanen skal passe til; 合う betyder “passe”; og かもね gør vurderingen tentativ og uformel. Samlet betyder その予定はあなたの生活に合うかもね。: “Den tidsplan passer måske til din rutine.”

7. 私は緊張するけど、やってみたい。

   Jeg er nervøs, men jeg vil gerne prøve.

   私は

   jeg / hvad mig angår

   緊張する

   være nervøs

   けど

   men

   やってみたい

   gerne ville prøve

   Uddybende forklaring

   私は består af 私 og emne-markøren は. 私 betyder “jeg” og er et førstepersonspronomen; は viser, at jeg er emnet eller det perspektiv, udsagnet tager udgangspunkt i. Det er ikke i sig selv en markering af kontrast eller særlig betoning. Eksempel: 私は学生です。 — “Jeg er studerende.” 緊張する betyder her “at være nervøs” eller “blive nervøs”. 緊張 er selve idéen “spænding/nervøsitet”, og する danner verbet “at være/gøre med hensyn til denne tilstand”. Formen する er ikke-fortid og kan bruges om nutid eller noget, der sker fremover, afhængigt af sammenhængen. Japanske verber ændrer ikke form efter person eller tal: 私は緊張する og 彼は緊張する har samme verbform. Eksempel: 人前で話すと緊張する。 — “Jeg bliver nervøs, når jeg taler foran andre.” けど betyder “men” og stiller det, der kommer før, op imod det, der kommer efter. Det er en almindelig, forholdsvis uformel form; しかし er en mere formel mulighed for “men”. I denne sætning forbinder けど nervøsiteten med et ønske om alligevel at prøve. やってみたい betyder “gerne ville prøve at gøre det”. Det bygger på やる “gøre” i formen やって, efterfulgt af みる “prøve” som hjælpeverb og たい, der udtrykker talerens ønske. Mønstret verbets て-form + みる betyder “prøve at gøre noget”, mens 〜てみたい betyder “gerne ville prøve at gøre noget”. たい knytter sig her til den handlende person og udtrykker dennes ønske; det er ikke bare en neutral fremtidsmarkør. Eksempel: 新しい料理を食べてみたい。 — “Jeg vil gerne prøve at spise en ny ret.” Den konkrete handling, som やって henviser til, er ikke specificeret i selve sætningen. Samlet betyder 私は緊張するけど、やってみたい。: “Jeg er nervøs, men jeg vil gerne prøve.” Først angives talerens nervøsitet, og けど markerer derefter kontrasten til ønsket om at prøve handlingen alligevel. 。 afslutter udsagnet.

8. 決める前に、一度参加してみて。

   Prøv at tage med til ét møde, før du beslutter dig.

   決める

   beslutte

   前に

   før

   一度

   én gang

   参加してみて

   prøv at deltage

   Uddybende forklaring

   決める betyder her “beslutte”. Det er grundformen; i andre sammenhænge kan den bøjes efter tid og høflighed, for eksempel 決めます (“beslutter” i høflig stil) og 決めた (“besluttede/har besluttet”). 前に betyder “før”. 前 betyder grundlæggende “foran” eller “før”, og に markerer her det tidspunkt, som noget sker før. Mønstret 動詞ets grundform + 前に betyder “før man gør …”, som i 寝る前に (“før man går i seng”). 一度 betyder “én gang” eller “én lejlighed”. Her angiver det, at deltagelsen skal prøves én gang; selve ordet nævner ikke, hvad man deltager i. Den faste danske oversættelse tydeliggør denne lejlighed som ét møde. 参加してみて betyder “prøv at deltage”. 参加する er grundformen “deltage”; 参加して er dens forbindende て-form. Den efterfølgende みる i mønstret 動詞ets て-form + みる betyder, at man prøver handlingen: 読んでみる betyder “prøve at læse”. I den korte form 参加してみて fungerer みて som en uformel opfordring: “prøv at deltage”. Det er ikke det almindelige verbum “se” i denne konstruktion. Hele sætningen bygges sådan: 決める前に = “før du beslutter dig”, 一度 = “én gang”, og 参加してみて = “prøv at deltage”. Samlet er betydningen derfor: “Prøv at tage med til ét møde, før du beslutter dig.” Den japanske sætning udelader den person, der skal beslutte og deltage; den uformelle opfordring gør det klart, at modtageren er den, der skal prøve.