En fototur sammen | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 明日、写真散歩に行かない？

   Har du lyst til at tage med på en fototur i morgen?

   明日

   i morgen

   写真散歩

   fototur

   行かない？

   skal vi ikke tage af sted?

   Uddybende forklaring

   明日 betyder her “i morgen”. Det er tidsangivelsen og står først i sætningen. Det kan genbruges direkte i mønsteret 明日、... (“i morgen, ...”). Eksempel: 明日、会います。 — “Jeg mødes med [nogen] i morgen.” 写真散歩 betyder en fototur eller en gåtur med fotografering som formål. Det er et sammensat navneord: 写真 er “foto/fotografering”, og 散歩 er “gåtur”. I 写真散歩に行く markerer に, at dette er målet eller aktiviteten, man tager af sted til. Eksempel: 散歩に行きます。 — “Jeg går en tur.” 行かない？ bygger på verbet 行く (“tage/gå”), som her står i den uformelle negative ikke-fortidsform 行かない (“går/tager ikke”). I et spørgsmål med stigende intonation kan denne form bruges som en invitation: “skal vi ikke tage af sted?” Det er altså ikke nødvendigvis en påstand om, at nogen ikke tager af sted. Den høflige form er 行きませんか？, som også kan bruges til “skal vi ikke ...?” Eksempel: 一緒に行かない？ — “Skal vi ikke tage af sted sammen?” Samlet bliver strukturen 明日、写真散歩に行かない？: “I morgen, skal vi ikke tage på en fototur?” 明日 angiver tidspunktet, 写真散歩に angiver den aktivitet, man tager af sted til, og 行かない？ gør hele udsagnet til en uformel invitation. Den faste oversættelse “Har du lyst til at tage med på en fototur i morgen?” gengiver denne inviterende betydning naturligt på dansk.

2. 写真の練習をもっとしたいな。

   Jeg kunne godt bruge mere øvelse i fotografering.

   写真

   fotografering

   練習

   øvelse

   もっと

   mere

   したい

   vil gerne gøre

   Uddybende forklaring

   写真 betyder her fotografering, altså den aktivitet, man øver sig i. I andre sammenhænge kan ordet også betyde et fotografi eller fotos; her viser forbindelsen med 練習 og den faste oversættelse den relevante betydning. 写真の練習 betyder “øvelse i fotografering”. の forbinder 写真 med 練習 og gør det første navneord til en bestemmelse af det andet. Mønstret AのB kan ofte gengives som “B i/om/med A”, afhængigt af sammenhængen. 練習 betyder “øvelse” eller “træning” og kan bruges om gentagen aktivitet, der forbedrer en færdighed. 日本語の練習 betyder for eksempel “øvelse i japansk”. もっと betyder “mere” eller “i højere grad”. Her viser det, at taleren ønsker at øge mængden af øvelse; det angiver ikke i sig selv et bestemt antal. したい kommer fra する, “at gøre”. Sammen med 練習を danner det forbindelsen 練習をする, “at øve sig”; したい udtrykker ønsket om at udføre handlingen. Derfor betyder 練習をもっとしたい “vil gerne øve sig mere”. たい føjes til handlingens stamme: し + たい. Formen opfører sig grammatisk som en i-adjektivform, for eksempel したくない — “vil ikke gøre det”. Det afsluttende な er en blød, eftertænksom tilkendegivelse af talerens ønske. Det tilføjer ikke en ny handling eller et nyt objekt. Samlet består udsagnet af 写真の練習 — “øvelse i fotografering”, をもっと — markering af det, der ønskes gjort mere af, og したいな — “jeg vil gerne gøre det” med en blød afslutning. Hele betydningen er: “Jeg kunne godt bruge mere øvelse i fotografering.”

3. 朝の光のほうが街の写真にはよさそう。

   Morgenlyset burde være bedre til gadefotos.

   朝の光

   morgenlys

   ほうが

   er bedre / foretrækkes frem for noget andet

   街

   by; gadeområde

   写真

   foto

   には

   til; for

   よさそう

   ser ud til at være god

   Uddybende forklaring

   朝の光 betyder her “morgenlys”. 朝 er “morgen”, og 光 er “lys”; の forbinder dem som et sammensat navneordsudtryk: “lyset om morgenen” eller mere naturligt “morgenlys”. Mønstret AのB kan ofte gengives som “B fra/om/med A”, afhængigt af forholdet mellem ordene. ほうが markerer den side eller mulighed, der foretrækkes i en sammenligning. Her er 朝の光のほうが altså “morgenlyset er den bedre foretrukne mulighed” snarere end blot “morgenlyset”. Den anden mulighed er ikke nævnt i sætningen, men ほうが gør sammenligningen relevant. ほう betyder grundlæggende “side” eller “mulighed”; konstruktionen AのほうがB bruges ofte om, at A er mere egnet eller bedre end en sammenlignet mulighed. 街 betyder her “by” eller “bymiljø”. Det er et navneord, som kan indgå i 街の写真: “fotos af byen” eller “byfotos”. 写真 betyder “foto” eller “fotografi”. I denne sætning er 街の ikke en del af ordet 写真; の forbinder “by” med “foto” og angiver, hvad fotoet handler om. には består her af に og は. に angiver det område eller formål, som vurderingen gælder for, omtrent “til” eller “for”; は fremhæver dette område som sætningens ramme. Derfor betyder 街の写真には “for byfotos”. は kan også skabe kontrast, men her er den vigtigste effekt at sætte “for byfotos” som vurderingsområde. よさそう betyder “ser ud til at være god” eller “virker god”. Det bygger på adjektivet よい/いい (“god”) med そう, som viser, at vurderingen bygger på det, der kan forventes eller ses: よさそう — ikke det almindelige direkte udsagn よい. Ved dette uregelmæssige adjektiv bliver いい til よさ- før そう; formen er altså ikke いいそう i denne betydning. I kombination med ほうが får det betydningen “ser ud til at være bedre”. Samlet følger sætningen mønstret Aのほうが Bには よさそう: “A ser ud til at være bedre til B”. Her er A 朝の光 (“morgenlyset”), og B 街の写真 (“byfotos”), så meningen er: “Morgenlyset ser ud til at være bedre til byfotos.”

4. 最初に何を撮ろうか？

   Hvad skal vi fotografere først?

   最初に

   først

   何

   hvad

   撮ろうか？

   skal vi fotografere?

   Uddybende forklaring

   最初に betyder her “først” eller “til at begynde med”. Det er et tidsudtryk, der placerer handlingen i begyndelsen af en række. Et nyttigt modstykke er 最後に (“til sidst”). Eksempel: 最初に名前を書きます。 — “Jeg skriver navnet først.” 何 betyder “hvad” og spørger efter den ting eller det motiv, som handlingen gælder. I denne sætning står det som det, der skal fotograferes. Eksempel: 何を食べますか。 — “Hvad spiser du?” Her viser を, at 何 er genstanden for handlingen. 撮ろうか？ er et forslag i formen “skal vi fotografere?”. Den bygger på verbet 撮る (“at fotografere”, “at tage et foto”); 撮ろう er dets volitive form, som bruges til at foreslå en fælles handling. Spørgepartiklen か gør forslaget til et spørgsmål. Formen 撮ろう siger ikke i sig selv, hvem der deltager, men i denne oversættelse forstås forslaget som “skal vi …?”. Eksempel: 一緒に映画を見ようか？ — “Skal vi se en film sammen?” Samlet betyder 最初に + 何を + 撮ろうか？: “Hvad skal vi fotografere først?” 最初に angiver rækkefølgen, 何を angiver det ukendte motiv, og 撮ろうか？ fremsætter et fælles forslag om at fotografere det.

5. まず古い建物から撮ろう。

   Vi kan begynde med gamle bygninger.

   まず

   først

   古い

   gammel

   建物

   bygning

   から

   fra; med udgangspunkt i

   撮ろう

   lad os fotografere

   Uddybende forklaring

   まず betyder her «først». Det er et tidsadverbium, som placerer denne handling først i rækken. Det kan stå sammen med en anden handling, for eksempel: まず名前を書きます。 — «Først skriver jeg navnet.» 古い beskriver 建物: «gammel» eller «gamle». Den viste form er grundformen 古い, som også bruges foran et navneord. Modsætningen er 新しい — «ny». I 古い建物 er det 古い, der bærer den beskrivende form; 建物 er ikke dets grundform. 建物 betyder «bygning». Japansk markerer normalt ikke ental eller flertal på selve navneordet, så den faste danske oversættelses flertal «bygninger» er en mulig gengivelse af antallet i situationen, ikke en særlig flertalsform i 建物. から står efter 建物 og betyder her «fra» i betydningen «med udgangspunkt i». Mønstret Aから kan derfor bruges om det sted eller den ting, man begynder med: 駅から歩きます。 — «Jeg går fra stationen.» I denne sætning kombineres det med まず, så betydningen bliver «begynde med de gamle bygninger». 撮ろう kommer fra verbet 撮る, «at fotografere» eller «tage et billede». Endelsen -う danner her volitivformen: en opfordring eller et forslag i retning af «lad os …». 撮ろう er derfor ikke en neutral nutidsform som 撮る, men et forslag om at fotografere. For eksempel: 写真を撮ろう。 — «Lad os tage et billede.» Det underforståede subjekt fremgår ikke af formen alene; her er det den foreslåede fælles handling, som den danske oversættelse gengiver med «vi kan». Samlet bliver mønstret まず + Aから + V-う: «Lad os først begynde med A ved at gøre V». Her er A 古い建物, og V-う er 撮ろう, så hele ytringen betyder: «Vi kan begynde med gamle bygninger.»

6. 小さいカメラと予備のバッテリーを持っていくね。

   Jeg tager mit lille kamera og et ekstra batteri med.

   小さい

   lille

   カメラ

   kamera

   予備の

   ekstra

   バッテリー

   batteri

   持っていく

   tage med

   ね

   ikke?

   Uddybende forklaring

   小さい betyder her “lille” og står foran substantivet カメラ. Det er et i-adjektiv; grundformen er allerede 小さい, mens en høflig form fx er 小さいです. Eksempel: 小さい箱です。 — “Det er en lille æske.” カメラ er et substantiv for et kamera. Det er et låneord skrevet med katakana. Eksempel: カメラを買います。 — “Jeg køber et kamera.” 予備の betyder “ekstra” eller “reserveret som reserve” her. 予備 er substantivet “reserve”, og の forbinder det med det følgende substantiv: 予備のバッテリー = “et ekstra batteri”. Eksempel: 予備の鍵があります。 — “Der er en ekstra nøgle.” バッテリー er substantivet “batteri”. Eksempel: バッテリーを確認します。 — “Jeg tjekker batteriet.” 持っていく betyder “tage med” i betydningen at føre eller tage noget med til et andet sted. Det er en fast verbal kombination af te-formen 持って fra 持つ (“holde” eller “have med”) og いく (“gå”). I denne sætning er formen 持っていく uformel og kan bruges om en plan eller fremtidig handling. Eksempel: 傘を持っていく。 — “Jeg tager en paraply med.” ね står til sidst og gør udsagnet blødere og søger enighed eller bekræftelse. Det er ikke selve verbets betydning; her svarer det omtrent til “ikke?” eller “vel?” på dansk, afhængigt af situationen. Sætningen bygges sådan op: 小さいカメラ er “et lille kamera”, og 予備のバッテリー er “et ekstra batteri”. Partiklen と forbinder de to objekter, mens を markerer dem som det, der tages med. Til sidst angiver 持っていく, at taleren tager dem med, og ね giver udsagnet en bekræftende, samlende tone. Samlet betyder den: “Jeg tager mit lille kamera og et ekstra batteri med, ikke?”

7. 通りが混む前に会おう。

   Lad os mødes, før gaderne bliver travle.

   通り

   gade(r)

   混む

   blive travl(e) eller tæt trafikeret

   前に

   før

   会おう

   lad os mødes

   Uddybende forklaring

   通り betyder her “gade” eller “gader”. Det er et navneord; flertal markeres ikke nødvendigvis særskilt på japansk, så den danske oversættelse “gaderne” kommer fra den faste betydning i sætningen, ikke fra en særlig flertalsendelse i 通り. Eksempel: この通りは静かです。 — “Denne gade er stille.” 混む betyder her, at en gade bliver travl eller tæt af trafik. Grundformen er 混む; den kan også bruges om andre steder, der bliver fyldt eller overbelastede. I den faste sætning står den i formen 混む, fordi den indgår i en tidskonstruktion med 前に; den skal ikke læses som en selvstændig nutidsbeskrivelse af gaden. Eksempel: 電車が混む前に帰ります。 — “Jeg tager hjem, før toget bliver overfyldt.” 前に betyder “før”. 前 er et navneord med betydningen “foran” eller “før”, og に markerer her det tidspunkt eller den situation, som noget sker før. Mønstret [situation eller handling] 前に betyder “før …”. Eksempel: 寝る前に本を読みます。 — “Jeg læser en bog, før jeg går i seng.” 会おう betyder “lad os mødes”. Det er volitionsformen af verbet 会う (“mødes”): 会う → 会おう. Denne form bruges til et forslag eller en opfordring, hvor taleren inkluderer sig selv. Den er ikke det samme som 会って, som normalt forbinder handlinger eller giver en anmodning i en anden konstruktion. Eksempel: 明日会おう。 — “Lad os mødes i morgen.” Sætningen bygges således op: 通りが gør “gaden/gaderne” til det, der beskrives; 混む前に betyder “før den/dem bliver travl(e)”; og 会おう er forslaget “lad os mødes”. Samlet betyder 通りが混む前に会おう。: “Lad os mødes, før gaderne bliver travle.”

8. そのあと、写真を比べられるね。

   Så kan vi sammenligne vores fotos senere.

   そのあと

   derefter; senere

   写真

   foto

   比べられる

   kan sammenligne

   ね

   ikke sandt?; ikke?

   Uddybende forklaring

   そのあと betyder her “derefter” eller “senere”: det peger på et tidspunkt efter noget, der allerede er nævnt eller forstås af situationen. Som tidsudtryk står det først i sætningen og kan bruges genanvendeligt, fx そのあと、帰ります。 — “Derefter tager jeg hjem.” 写真 betyder “foto/fotos”. Formen ændrer sig ikke for ental og flertal; sammenhængen afgør antallet. I denne sætning viser を, som står efter ordet, at fotos er det, der sammenlignes. 写真を撮る betyder derimod “at tage et foto”, så partiklen hjælper med at skelne konstruktionen. 比べられる er den mulige form af verbet 比べる, “at sammenligne”: 比べる → 比べられる, “kan sammenligne”. Her udtrykker formen mulighed eller evne, ikke en passiv betydning. Den ikke-fortidige form kan passe til både nutid og en mulig fremtidig handling. Et eksempel er 二つの写真を比べられます。 — “Jeg/vi kan sammenligne to fotos.” Det underforståede subjekt i den faste sætning gengives i oversættelsen som “vi”; japansk viser ikke dette subjekt med et særskilt pronomen her. ね er en afsluttende partikel, der gør udsagnet fælles eller inviterer lytteren til at bekræfte det. Den kan derfor ofte gengives med “ikke?” eller “ikke sandt?”, men den gør ikke nødvendigvis sætningen til et egentligt spørgsmål. Samlet betyder そのあと、写真を比べられるね。: “Så kan vi sammenligne vores fotos senere.” Først placeres handlingen efter det tidligere tidspunkt, derefter angives fotos som det, der sammenlignes, og 比べられる siger, at sammenligningen er mulig. ね præsenterer denne mulighed som noget, taleren og lytteren kan dele eller anerkende.