Guitarspil i fritiden | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 最近、ギターを習い始めたんだ。

   Jeg er for nylig begyndt at lære at spille guitar.

   最近

   for nylig

   ギター

   guitar

   習い始めた

   begyndte at lære

   Uddybende forklaring

   最近 betyder her “for nylig” og fungerer som et tidsadverbial. Det står først og angiver, hvornår handlingen begyndte. Eksempel: 最近、忙しい。 — “Jeg har travlt for tiden.” ギター er substantivet “guitar”. I japansk kan udenlandske ord som dette skrives med katakana. I denne sætning er det det, der læres gennem undervisning eller øvelse. 習い始めた bygger på 習う — “at lære” eller “at modtage undervisning i” — og 始める — “at begynde”. Mønstret verbets stamme + 始める betyder “begynde at gøre noget”; her bliver det til datidsformen 習い始めた, “begyndte at lære”. Formen angiver, at begyndelsen allerede fandt sted. Eksempel: 日本語を勉強し始めた。 — “Jeg begyndte at studere japansk.” ギターを viser forbindelsen mellem det, der læres, og verbet: partiklen を markerer objektet for 習う. ギターを習う betyder derfor at lære guitar eller tage guitarundervisning. Den danske oversættelse “at lære at spille guitar” gengiver den tilsigtede betydning naturligt; den japanske formulering nævner ikke særskilt verbet “spille”. Til sidst står んだ, en samtaleform af のだ. Den giver udsagnet en forklarende eller fremhævende tone, omtrent “det er sådan, at …” eller “jeg fortæller dig, at …”. Den ændrer ikke selve tidsbetydningen i 習い始めた. Hele sætningen samles således: 最近 (“for nylig”) + ギターを習い始めた (“begyndte at lære guitar”) + んだ (forklarende fremhævelse): “Jeg er for nylig begyndt at lære at spille guitar.”

2. ギターのレッスンを受けてるの？

   Tager du guitartimer?

   ギター

   guitar

   レッスン

   lektion

   受けてる

   tager undervisning

   の？

   spørgende afslutning

   Uddybende forklaring

   ギター betyder her “guitar”. Det er et låneord skrevet med katakana. Et nyttigt mønster er Xのレッスン = “lektioner i X” eller “X-lektioner”; の forbinder her området eller emnet med レッスン. レッスン betyder “lektion” eller “undervisning” og bruges om undervisning, ofte også i faste udtryk som 日本語のレッスン (“japansklektioner”). I denne sætning er det lektioner i guitar, ikke selve instrumentet, der er genstand for verbet. 受けてる er den uformelle sammentrækning af 受けている. Grundformen er 受ける, “at modtage” eller, i dette mønster, “at tage/modtage undervisning”. 受けている beskriver en igangværende eller aktuel situation, og 受けてる har samme betydning i afslappet talesprog. Eksempel: 授業を受けている。 — “Jeg tager undervisning.” Formen 受ける alene kan også bruges om en fremtidig eller generel handling, mens 受けている fremhæver, at situationen er aktuel. を markerer レッスン som det, man tager imod. Mønstret er derfor レッスンを受ける = “at tage lektioner” eller mere bogstaveligt “at modtage undervisning”. の？ afslutter her et uformelt spørgsmål. の giver spørgsmålet en forklarende eller bekræftende nuance, omtrent “er det sådan, at ...?”; ？ viser den spørgende funktion. Det er ikke selve の, der betyder “lektion”. I mere neutral, uformel samtale kan man også møde den kortere afslutning 受けてる？, men den faste form i kildesætningen er 受けてるの？. Sætningen bygges således op: ギターのレッスン (“guitarlektioner”) + を (objektmarkør) + 受けてる (“tager/modtager aktuelt”) + の？ (uformelt spørgsmål). Hele betydningen er derfor: “Tager du guitartimer?” Konteksten gør guitarundervisning til den relevante betydning af 受ける, og den aktuelle form passer til en aktivitet, der foregår for tiden.

3. 仕事のあとにオンラインレッスンを受けてるんだ。

   Jeg tager online guitartimer efter arbejde.

   仕事

   arbejde

   のあとに

   efter

   オンラインレッスン

   onlinelektion

   受けてる

   tager imod / går til

   んだ。

   det er sådan, at …

   Uddybende forklaring

   仕事 betyder her «arbejde». Det er substantivet 仕事 (しごと), som kan bruges om arbejde eller et job. Et nyttigt eksempel er 仕事がある。– «Jeg har arbejde.» のあとに betyder «efter». Mønstret X のあとに placerer en handling efter X i tid; に markerer tidspunktet eller rækkefølgen. Her er X 仕事, så betydningen er «efter arbejde». Et eksempel er 授業のあとに帰ります。– «Jeg tager hjem efter timen.» オンラインレッスン betyder «onlinelektioner». レッスン er et låneord for en lektion eller undervisning, og オンライン angiver, at den foregår online. I denne samtale identificerer konteksten lektionerne som guitartimer, så den samlede betydning her er «online guitartimer»; selve ordforbindelsen siger ikke alene, hvilket fag der undervises i. 受けてる er en uformel forkortelse af 受けている. Grundformen er 受ける «at modtage» eller, med undervisning, «at tage/gå til» en lektion. 受けている viser her en igangværende eller regelmæssigt forekommende aktivitet, ikke blot én afsluttet lektion. I talesprog forkortes ている ofte til てる. Et eksempel er 日本語の授業を受けている。– «Jeg tager japanskundervisning.» んだ。 er den mundtlige form af のだ og giver en forklarende eller konstaterende afslutning: «det er altså sådan, at …». Her gør den udsagnet forklarende, snarere end blot at tilføje en ny tidsform. Efter en verbal form som 受けてる bruges denne type afslutning som 〜んだ. Samlet består udsagnet af 仕事のあとに («efter arbejde») og オンラインレッスンを受けてる («tager onlinelektioner»), efterfulgt af den forklarende afslutning んだ. Den faste betydning er derfor: «Jeg tager online guitartimer efter arbejde.»

4. 初心者には難しいの？

   Er det svært for en begynder?

   初心者

   begynder

   には

   for …

   難しい

   svær

   の？

   spørgende slutning

   Uddybende forklaring

   初心者 betyder her “begynder” og er et navneord: 初心者には kan derfor bruges som “for en begynder” eller “set fra en begynders side”. Det er et sammensat ord, hvor 初心 betyder et begynderniveau eller en ny start, og 者 betyder “person”; lær det som den faste betegnelse 初心者. には består af partiklerne に og は. に markerer den person eller det perspektiv, som noget gælder for, mens は gør dette til sætningens fokus og kan give en let kontrast: “for en begynder”. Her er det ikke は alene, der betyder “for”; betydningen kommer fra kombinationen med に. Et tilsvarende mønster er 私には難しい — “det er svært for mig”. 難しい er et i-adjektiv med betydningen “svær” eller “vanskelig”. Formen er den almindelige nutidsform i positiv betydning. I-adjektiver kan bøjes direkte: 難しくない betyder “ikke svær”, og 難しかった betyder “var svær”. I denne sætning beskriver 難しい, hvor svært noget er for den relevante person, ikke personen selv. の？ står til sidst som en uformel spørgende slutning efter 難しい. Den gør spørgsmålet forklarende eller undersøgende, omtrent “er det sådan, at …?” I denne brug skal の ikke forstås som et selvstændigt navneord. En mere neutral, kort spørgeform kunne være 難しい？, mens 難しいの？ ofte lyder som et spørgsmål, der søger en forklaring eller bekræftelse. Samlet er strukturen 初心者には 難しい の？: “Er det svært for en begynder?” Først angives perspektivet eller den person, som vurderingen gælder for, derefter egenskaben “svær”, og til sidst markeres hele udsagnet som et uformelt spørgsmål. Den faste oversættelse passer derfor til en undersøgelse af, om det er vanskeligt på begynderniveau.

5. リズムは難しいけど、楽しんでるよ。

   Rytmen er svær, men jeg nyder det.

   リズム

   rytme

   難しい

   svær; vanskelig

   けど

   men; selv om

   楽しんでる

   nyder det; har det sjovt

   Uddybende forklaring

   リズム betyder her “rytme”. Det er et låneord skrevet med katakana. I リズムは markerer は rytmen som samtalens emne; は udtales wa i denne funktion. 難しい betyder “svær” eller “vanskelig” her. Det er grundformen af et japansk i-adjektiv og kan stå direkte foran けど. Et nyttigt eksempel er この問題は難しい。 — “Dette problem er svært.” けど kommer efter udsagnet 難しい og skaber en kontrast, svarende til “men” her: noget er svært, men den følgende oplysning gælder alligevel. Det kan også bruges i betydningen “selv om”, afhængigt af sammenhængen. Mønstret Aけど、B kan genbruges som “A, men B”. 楽しんでる betyder her “nyder det” eller “har det sjovt”. Formen er en uformel forkortelse af 楽しんでいる: 楽しむ er grundformen “at nyde / have det sjovt”, og 楽しんでいる beskriver en igangværende eller aktuel tilstand. I denne form er subjektet ikke udtrykt, men den faste oversættelse identificerer taleren som den, der nyder det. Et eksempel er 音楽を楽しんでる。 — “Jeg nyder musikken.” Hele sætningen bygges sådan: リズムは sætter rytmen som emne, 難しいけど siger, at den er svær, og 楽しんでるよ tilføjer kontrasten, at taleren alligevel nyder det. よ til sidst giver udsagnet en fremhævende, meddelende tone. Samlet betyder det: “Rytmen er svær, men jeg nyder det.”

6. どのくらいの頻度で練習してるの？

   Hvor ofte øver du dig?

   どのくらい

   hvor meget; i hvilken grad

   頻度

   hyppighed; frekvens

   練習してる

   øver

   の？

   uformel spørgetone

   Uddybende forklaring

   どのくらい betyder her “hvor meget” i betydningen grad eller omfang. Alene kan det også spørge om varighed eller mængde, men i kombinationen どのくらいの頻度で bliver spørgsmålet specifikt “hvor ofte?”. Et nyttigt eksempel er どのくらい時間がかかるの？ — “Hvor lang tid tager det?” 頻度 betyder “hyppighed” eller “frekvens” og gør spørgsmålet til et spørgsmål om, hvor ofte noget sker. の forbinder her どのくらい med navneordet 頻度, så mønsteret kan genbruges som どのくらいの頻度で + handling — “hvor ofte + handling”. Partiklen で markerer her det mål eller kriterium, som handlingens hyppighed angives efter. 練習してる betyder her “øver/træner”. Det er den mundtlige kortform af 練習している: 練習する er grundformen “at øve/træne”, og している kan vise en igangværende eller tilbagevendende aktivitet. I dette spørgsmål handler det naturligt om personens øvning som vane eller aktivitet, ikke nødvendigvis om præcis det øjeblik, hvor spørgsmålet stilles. Eksempel: 毎日練習してる。 — “Jeg øver mig hver dag.” Formen してる ændrer ikke efter subjektets antal eller køn. の？ står efter hele udsagnet og giver det en uformel, samtaleorienteret spørgetone. Her betyder の ikke alene “hvor ofte”. I høfligere stil kan man i stedet bruge のですか eller en passende høflig spørgeform, men den faste ytring er uformel. Samlet er mønsteret どのくらいの頻度で + 練習してる + の？: “Hvor ofte øver du dig?” Det japanske subjekt er udeladt, mens den faste danske oversættelse identificerer det som “du”. Spørgsmålet spørger om hyppigheden af den andens øvning; et svar kan for eksempel angive et tidsmønster som 毎日 — “hver dag”.

7. 夕方、部屋が静かなときに練習してるよ。

   Jeg øver mig om aftenen, når der er stille på mit værelse.

   夕方

   om aftenen

   部屋

   værelse

   静かな

   stille

   ときに

   når; på det tidspunkt hvor

   練習してる

   øver mig

   Uddybende forklaring

   夕方 betyder her “om aftenen” eller “hen mod aften”. Det er et tidsord; et nyttigt modstykke er 朝 (“om morgenen”). Eksempel: 夕方に帰ります。 — “Jeg tager hjem om aftenen.” 部屋 betyder “værelse”. Det er et navneord og kan sættes sammen med et ejendomsudtryk, for eksempel 私の部屋 — “mit værelse”. I den faste oversættelse er værelset talerens værelse, selv om ejerskabet ikke står som et separat ord i den japanske sætning. 静かな betyder “stille” her. Formen står foran navneordet とき og er den attributive form af na-adjektivet 静かだ: 静かだ som udsagn “er stille”, men 静かな部屋 — “et stille værelse”. Det er 静か, ikke 部屋, der bærer adjektivets form; な forbinder na-adjektivet med det følgende navneord. ときに betyder “når” eller mere bogstaveligt “på det tidspunkt, hvor”. とき er et navneord for “tidspunkt/tid”, og に markerer det tidspunkt, hvor hovedhandlingen finder sted. Her danner 部屋が静かなときに en tidsledsætning: “når værelset er stille”. Mønstret kan genbruges som [sætning] ときに [handling], for eksempel 暇なときに本を読みます。 — “Jeg læser en bog, når jeg har fri.” 練習してる er en dagligdags sammentrækning af 練習している og betyder her “øver mig”. Grundverbet er 練習する — “at øve/træne”; して er te-formen af する, og いる viser her en igangværende eller vanemæssig aktivitet. I denne sammenhæng, sammen med tidsangivelsen, forstås det som en vane: “jeg øver mig”. I mere neutral eller skriftlig stil bruges ofte 練習しています. Japansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af sammenhængen; her er det “jeg”, som den faste oversættelse angiver. Samlet bygges sætningen sådan: 夕方 angiver tidspunktet, 部屋が静かなときに angiver betingelsen/tidspunktet “når der er stille på mit værelse”, og 練習してるよ siger “jeg øver mig”. Hele betydningen er derfor: “Jeg øver mig om aftenen, når der er stille på mit værelse.” よ til sidst giver udsagnet en let fremhævende, informerende tone.

8. 決まった時間に練習すると、上達に役立つはずだよ。

   Et fast tidspunkt burde hjælpe dig med at blive bedre.

   決まった

   fastlagt; fast

   時間

   tidspunkt; tid

   練習する

   øve sig

   上達

   blive bedre

   役立つ

   være nyttig; hjælpe

   はずだよ

   burde

   Uddybende forklaring

   決まった betyder her “fastlagt” eller “fast”. Det er attributiv brug af datidsformen af 決まる (“blive fastlagt”): 決まった時間 er altså “et tidspunkt, der er fastlagt”. Det er ikke det samme som 決めた, som er datidsformen af 決める (“beslutte noget”); 決まる beskriver, at noget bliver eller er blevet fastlagt, mens 決める har en person som den, der beslutter. 時間 betyder “tid” eller, som her, “tidspunkt”. I forbindelsen 決まった時間に markerer に det tidspunkt, hvor noget foregår. Et genanvendeligt mønster er derfor tidspunkt + に + handling, for eksempel 七時に起きる — “stå op klokken syv”. 練習する betyder “øve sig” eller “træne”. する er den grundlæggende verbform i denne konstruktion. Her står 練習する foran と, som danner en betingelses- eller følgeforbindelse: “hvis/når man øver sig”. Med と fremstilles resultatet ofte som en naturlig eller forventelig følge af handlingen. Eksempel: 毎日読むと、上達する。 — “Hvis man læser hver dag, bliver man bedre.” 上達 betyder “forbedring” eller “det at blive bedre”, især i en færdighed. I 上達に markerer に det mål eller område, som noget hjælper med. 上達 kan også bruges med する: 日本語が上達する betyder “blive bedre til japansk”. I den faste sætning er 上達 dog et substantiv i forbindelsen 上達に役立つ, ikke verbformen 上達する. 役立つ betyder “være nyttig” eller “hjælpe”. Det er et intransitivt verbum: noget er nyttigt eller viser sig nyttigt, snarere end at man direkte “hjælper nogen” med et transitivt objekt. Mønstret Xに役立つ betyder “være nyttig til X” eller “hjælpe med X”. Her er 上達 det område, som øvningen hjælper med. はずだよ udtrykker en forventning eller begrundet antagelse: “burde” eller “skulle efter planen”. はず er et substantiv, der bruges i mønstret ...はずだ; よ tilføjer en bekræftende meddelelse til lytteren. Det betyder ikke en direkte ordre som “du skal”. Samlet er strukturen 決まった時間に (“på et fast tidspunkt”) + 練習すると (“når/hvis man øver sig”) + 上達に役立つはずだよ (“burde det hjælpe med at blive bedre”). Japansk angiver ikke udtrykkeligt, hvem der øver sig, eller hvem der bliver bedre. Den faste danske oversættelse gengiver den berørte person som “dig”, men “dig” er ikke et udtrykkeligt japansk subjekt i sætningen. Hele betydningen kan derfor gengives som: “Når man øver sig på et fast tidspunkt, burde det hjælpe med at blive bedre” — i den faste oversættelses perspektiv: “Et fast tidspunkt burde hjælpe dig med at blive bedre.”