Madlavningskursus for begyndere | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. コミュニティセンターで料理教室があるよ。

   Der er et madlavningskursus på medborgerhuset.

   コミュニティセンター

   medborgerhus

   料理教室

   madlavningskursus

   がある

   der er; findes

   Uddybende forklaring

   コミュニティセンター betyder her “medborgerhus” eller “communitycenter”. Det er et låneord skrevet med katakana. I andre sammenhænge kan det også betyde et lokalt fælleshus, så den danske oversættelse afhænger af stedet. 料理教室 betyder “madlavningskursus”. 料理 er “mad” eller “madlavning”, mens 教室 er et kursus eller undervisningslokale. Den samlede sammensætning bruges om undervisning i madlavning. Et lignende mønster er 英語教室 = “engelskkursus”. がある bruges om, at noget ikke-levende eller en begivenhed findes eller finder sted. ある er grundformen; が markerer det, der findes eller foregår. For levende væsener bruges normalt いる i stedet, som i 先生がいる = “der er en lærer”. Her er det 料理教室, der står med が, fordi kurset er det, der findes eller afholdes. Mellem de to navneord står で, som angiver stedet for en handling eller begivenhed: コミュニティセンターで料理教室がある betyder derfor “der er et madlavningskursus på medborgerhuset”. Det afsluttende よ gør udsagnet meddelende og fremhæver informationen over for lytteren. Hele ytringen betyder: “Der er et madlavningskursus på medborgerhuset.”

2. どんな料理の作り方を教えてくれるの？

   Hvilken slags retter lærer de dig at lave?

   どんな

   hvilken slags

   料理

   retter eller madlavning

   作り方

   måde at lave noget på

   教えてくれるの？

   vil lære dig det?

   Uddybende forklaring

   どんな spørger efter typen eller arten: “hvilken slags”. Det står foran det, der beskrives, som i mønsteret どんな + substantiv. Det er ikke det samme som どの, der normalt vælger én bestemt mulighed blandt kendte muligheder. 料理 betyder her retter eller madlavning; sammen med 作り方 forstås det naturligt som “retter, og hvordan man laver dem”. Ordet kan i andre sammenhænge også betegne madlavning som aktivitet eller en køkkenstil. 作り方 betyder “måde at lave noget på” eller “opskrift/fremgangsmåde”. Det er dannet af 作る (“at lave”) og 方 (“måde”); 作り er forbindelsesformen af 作る i denne sammensætning. Det samme mønster kan bruges med andre handlingsverber, for eksempel 使い方 (“måde at bruge noget på”) fra 使う. 教えてくれるの？ er en uformel måde at spørge, om en person vil forklare eller lære noget til taleren. 教える betyder “at lære nogen noget” eller “at forklare”, mens くれる efter et handlingsverbum markerer, at handlingen gives som en fordel til taleren. の？ giver spørgsmålet en forklarende eller bekræftende tone. Den, der skal undervise, er ikke udtrykt med et selvstændigt subjekt; teksten siger derfor ikke specifikt, hvem personen er. Samlet spørger teksten om, hvilken slags retters fremgangsmåde personen vil lære taleren. Den faste danske oversættelse gengiver det som “Hvilken slags retter lærer de dig at lave?”; her er modtageren formuleret som “dig”. Japansk udelader ofte sådanne deltagere, og くれる fremhæver normalt, at taleren får undervisningen som en fordel.

3. 簡単なパスタ料理と基本的なソースだよ。

   Enkle pastaretter og grundlæggende saucer.

   簡単な

   enkle

   パスタ料理

   pastaretter

   基本的な

   grundlæggende

   ソース

   saucer

   だよ

   det er

   Uddybende forklaring

   簡単な betyder her “enkel” eller “nem” og står foran substantivet パスタ料理. 簡単 er et な-adjektiv: foran et substantiv bruges formen 簡単な, mens man for eksempel kan sige 簡単だ som en selvstændig afslutning. Eksempel: 簡単な料理です。 — “Det er en enkel ret.” パスタ料理 betyder en pastaret eller pastaretter. Det er et sammensat substantiv, hvor パスタ angiver typen, og 料理 betyder ret eller madlavning. Eksempel: パスタ料理を作ります。 — “Jeg laver en pastaret.” Japansk markerer normalt ikke ental og flertal på denne måde, så den danske flertalsoversættelse følger den tilsigtede betydning i sammenhængen. 基本的な betyder “grundlæggende” og beskriver det følgende substantiv ソース. Også 基本的 er et な-adjektiv: 基本的な知識 betyder “grundlæggende viden”. Her beskriver det altså saucer på et grundlæggende niveau, ikke ordet パスタ料理. ソース er substantivet “sauce”. Eksempel: ソースを作ります。 — “Jeg laver en sauce.” Japansk viser ikke her, om der er tale om én eller flere saucer gennem selve substantivformen. と mellem パスタ料理 og ソース forbinder de to navneordsled og svarer her til “og”. Det er ikke en del af nogen af de to substantiver. だよ afslutter udsagnet i en afslappet stil. だ er kopulaen, og よ signalerer, at taleren giver eller fremhæver denne information over for lytteren. En mere formel variant er ofte です, mens だよ er uformel. Eksempel: これは簡単だよ。 — “Det er nemt.” Samlet består udsagnet af 簡単なパスタ料理 — “enkle pastaretter” — og 基本的なソース — “grundlæggende saucer”, forbundet med と. だよ gør hele udsagnet til en afslappet bekræftelse: “Det er enkle pastaretter og grundlæggende saucer.”

4. 初心者も参加できるの？

   Er det åbent for begyndere?

   初心者

   begynder(e)

   参加できる

   kan deltage

   の？

   er det sådan?

   Uddybende forklaring

   初心者 betyder her “begynder(e)” og er et substantiv for personer, der er nye eller ikke er øvede i den relevante aktivitet. Formen ændres ikke efter ental/flertal på japansk; antal forstås ud fra sammenhængen. Eksempel: 初心者です。— “Jeg er begynder.” 参加できる betyder her “kan deltage”. Det bygger på 参加する, “at deltage”, og できる er den mulige form, som udtrykker mulighed eller evne: 参加できる = “kan deltage”. Eksempel: 誰でも参加できます。— “Alle kan deltage.” Den høflige variant er 参加できます; den faste tekst bruger den mere uformelle 参加できる. I 初心者も er も knyttet til 初心者 og giver betydningen “også” eller, i dette spørgsmål, naturligt “selv begyndere”. Det viser, at begyndere medtages i spørgsmålet; det er ikke i sig selv en angivelse af et bestemt antal. の？ står til sidst og gør ytringen til et uformelt spørgsmål med en forklarende eller bekræftelsessøgende tone. Efter en almindelig udsagnsform som 参加できる kan できるの？ derfor spørge “kan man deltage?” eller “er det sådan, at man kan deltage?”. Her skal det forstås sammen med resten af sætningen, ikke som et selvstændigt spørgsmål om betydningen af の. Samlet består ytringen af 初心者 “begyndere” + も “også/selv” + 参加できる “kan deltage” + の？, som markerer det uformelle spørgsmål. Den samlede betydning er: “Kan begyndere også deltage?” eller naturligt på dansk: “Er det åbent for begyndere?”

5. クラスは基本的な手順から始まるよ。

   Kurset begynder med de grundlæggende trin.

   クラス

   kurs

   基本的な

   grundlæggende

   手順

   trin; procedure

   始まる

   begynde

   Uddybende forklaring

   クラス betyder her “kursus”. Ordet kan også bruges om en klasse eller et hold, men den faste oversættelse støtter betydningen “kursus” i denne sætning. Eksempel: クラスに参加する。 — “Jeg deltager i kurset.” 基本的な betyder “grundlæggende” og står foran et navneord. 基本 betyder “grundlag” eller “basis”; 基本的な er den form, der gør udtrykket beskrivende foran et navneord. Eksempel: 基本的な知識 — “grundlæggende viden.” 手順 betyder “trin” eller “procedure”, altså den rækkefølge af handlinger, man følger. Det er et navneord og ændrer ikke form her for ental eller flertal. Eksempel: 手順を説明する。 — “Jeg forklarer proceduren.” 始まる betyder “begynde” eller “starte” og bruges om det, der selv begynder; det er derfor et intransitivt verbum. Den modsvarende transitive form 始める bruges, når nogen begynder noget: 授業が始まる。 — “Undervisningen begynder.” 先生が授業を始める。 — “Læreren begynder undervisningen.” Formen 始まる står her i ordbogsform og udtrykker en nutidig eller fremadrettet konstatering afhængigt af sammenhængen. I hele sætningen markerer は クラス som emnet. 基本的な手順から angiver udgangspunktet: “fra de grundlæggende trin”. から betyder her “fra”, og 始まる siger, at kurset begynder derfra. Den afsluttende よ giver udsagnet en tydeligt meddelende eller fremhævende tone. Samlet betyder sætningen: “Kurset begynder med de grundlæggende trin.”

6. 申し込んだほうがいいよ。

   Du burde tilmelde dig.

   申し込んだ

   tilmelde sig (i et råd)

   ほうがいい

   det er bedre at

   Uddybende forklaring

   申し込んだ er ta-formen (ofte kaldet fortidsformen) af 申し込む, «at tilmelde sig» eller «at ansøge». Alene kan formen beskrive en allerede udført handling, men her står den i mønstret V-たほうがいい. I dette mønster anbefaler den, at handlingen udføres, uden at anbefalingen i sig selv placerer handlingen i fortiden. Eksempel: 早く申し込んだほうがいい。 — «Du bør tilmelde dig tidligt.» ほうがいい betyder her «det er bedre at» og bruges sammen med verbet til at give et råd. Efter ta-formen har mønstret V-たほうがいい normalt betydningen «man bør gøre V». ほう betyder ikke konkret «retning» i denne anvendelse; hele mønstret udtrykker en anbefaling. Eksempel: 休んだほうがいい。 — «Du bør hvile.» Samlet betyder 申し込んだほうがいいよ。 «Du burde tilmelde dig.» Det afsluttende よ fremfører udsagnet eller anbefalingen over for lytteren. Sætningen har en uformel stil, fordi prædikatet står i almindelig stil i stedet for høflig です-/ます-stil; よ i sig selv er ikke en høflighedsmarkør.

7. 役に立つレシピを一つ覚えたいな。

   Jeg vil gerne lære én nyttig opskrift.

   役に立つ

   nyttig

   レシピ

   opskrift

   一つ

   én

   覚えたいな

   jeg vil gerne lære

   Uddybende forklaring

   役に立つ betyder her “at være nyttig” eller “at være til hjælp”. Det fungerer som en fast verbal vending og står her foran レシピ for at beskrive opskriften: “en nyttig opskrift”. Eksempel: この道具は役に立つ。 — “Dette redskab er nyttigt.” レシピ er et låneord, der betyder “opskrift”, her en madopskrift. Eksempel: 新しいレシピを試す。 — “Jeg prøver en ny opskrift.” 一つ betyder “én” eller “ét” for én ting. つ er den generelle tæller i rækken 一つ、二つ、三つ; den bruges, når en mere specifik tæller ikke er nødvendig. Her angiver 一つ antallet af opskrifter, ikke blot ubestemthed. 覚えたいな bygger på verbet 覚える, som her betyder “at lære” noget, så man kan huske det. 覚えたい består af verbets stamme 覚え- og たい, der udtrykker talerens ønske: “vil gerne lære”. Det afsluttende な markerer talerens følelse eller eftertanke og giver en tone som “jeg kunne godt tænke mig det”. Eksempel: 日本語を覚えたいな。 — “Jeg kunne godt tænke mig at lære japansk.” Samlet er strukturen 役に立つレシピを一つ覚えたいな: 役に立つ beskriver レシピ, を markerer opskriften som det, der skal læres, 一つ angiver én opskrift, og 覚えたいな udtrykker talerens ønske. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg vil gerne lære én nyttig opskrift.”

8. そのあと、私たちのために作れるね。

   Så kan du lave den til os bagefter.

   そのあと

   bagefter

   私たち

   vi; os

   のために

   for …

   作れる

   kan lave

   Uddybende forklaring

   そのあと betyder her »bagefter« eller »derefter«. Det er et tidsudtryk: その peger på noget, der allerede er nævnt eller kendt i situationen, og あと betyder »efter«/»senere«. Sammen kan mønstret そのあと、… bruges til »bagefter …«. Eksempel: そのあと、帰ります。 — »Bagefter tager jeg hjem.« 私たち betyder »vi« eller, som i den danske oversættelse efter præpositionen, »os«. 私 betyder »jeg«, mens たち føjet til en personbetegnelse markerer en gruppe omkring denne person; 私たち er derfor »vi/os«. Det er ikke i sig selv en markering af et bestemt antal. Eksempel: 私たちは学生です。 — »Vi er studerende.« のために betyder her »for …« i betydningen »til fordel for« eller »til …«. I 私たちのために står の mellem 私たち og ため, så hele udtrykket betyder »for os«. Mønstret Aのために kan bruges om noget, der gøres for A's skyld eller til A's fordel. Eksempel: 家族のために働きます。 — »Jeg arbejder for min familie.« 作れる betyder »kan lave« eller »kan fremstille«. Det er potentialisformen af verbet 作る (»lave/fremstille«), altså en form, der udtrykker mulighed eller evne: 作る → 作れる. Den konkrete form 作れる er ikke en almindelig nutidsform, der blot betyder »laver«; den tilføjer betydningen »kan«. Eksempel: 今日は料理を作れる。 — »I dag kan jeg lave mad.« ね står til sidst og søger eller markerer en fælles bekræftelse, omtrent »ikke?« eller »vel«. Det gør udsagnet mindre rent konstaterende og knytter det til noget, taler og lytter kan bekræfte sammen. Her ændrer ね ikke betydningen af 作れる, men føjer denne samtalefunktion til hele udsagnet. Sammen bliver そのあと、私たちのために作れるね。 til »Så kan du lave den til os bagefter.« そのあと placerer handlingen senere, 私たちのために angiver, hvem handlingen er til fordel for, og 作れる udtrykker muligheden »kan lave«. Den handlende »du« og det, der skal laves (»den« i den faste oversættelse), er ikke skrevet som selvstændige ord i den japanske sætning, men fremgår af den fastlagte betydning i oversættelsen; ね giver udsagnet en bekræftende, fælles tone.