Jogging som hobby | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 私は仕事のあとにジョギングを始めた。

   Jeg begyndte at jogge efter arbejde.

   私は

   jeg (som emne)

   仕事

   arbejde

   のあとに

   efter

   ジョギング

   jogging

   始めた

   begyndte

   Uddybende forklaring

   私は består af 私 og partiklen は. 私 betyder “jeg” her, og は markerer emnet eller temaet: “hvad mig angår”. Formen 私 ændres ikke efter grammatisk køn eller tal. Et genbrugeligt mønster er 私は + ... = “jeg ...” eller “hvad mig angår, ...”. 仕事 betyder “arbejde” eller “job”. I denne sætning betegner det arbejde som tidsmæssigt udgangspunkt. Det kan også bruges i andre sammenhænge, for eksempel 仕事をする = “at arbejde”, men her står ordet ikke som direkte genstand for et udsagnsord. のあとに betyder “efter”. の forbinder 仕事 med あと: 仕事のあと er “efter arbejde” eller mere bogstaveligt “efter arbejdet”. に markerer det tidspunkt eller den tidsmæssige placering, hvor noget sker. Mønstret AのあとにB kan genbruges som “B efter A”. Eksempel: 食事のあとに薬を飲む。 — “Jeg tager medicin efter måltidet.” ジョギング er et låneord, der betyder “jogging”. Det fungerer her som et navneord og får partiklen を, fordi det er det, man begynder på. En aktivitet kan derfor stå i mønstret aktivitetを始める, for eksempel 勉強を始める = “begynde at studere”. 始めた er datidsformen af 始める, “at begynde” eller “at starte”. 始める er transitivt: nogen begynder noget, som her ジョギングを始めた. Formen 始めた angiver, at begyndelsen ligger i fortiden. Den bør skelnes fra 始まる, “at begynde” i betydningen “at gå i gang” uden at angive en person, der starter noget; for eksempel 授業が始まった。 betyder “Undervisningen begyndte.” Samlet er opbygningen 私は + 仕事のあとに + ジョギングを + 始めた: “Jeg begyndte at jogge efter arbejde.” 私は angiver den talende som emne, 仕事のあとに placerer handlingen efter arbejde, og ジョギングを始めた siger, at den talende begyndte på jogging i fortiden.

2. 今のところ、どう？

   Hvordan går det indtil videre?

   今のところ

   indtil videre

   どう

   hvordan går det?

   Uddybende forklaring

   今のところ betyder her “indtil videre” eller “på nuværende tidspunkt”. Det er et fast tidsudtryk: 今 betyder “nu”, og ところ betyder grundlæggende “sted” eller “punkt”; sammen angiver de det nuværende punkt i et forløb. Det siger ikke i sig selv, hvor længe forløbet har varet. Eksempel: 今のところ問題ありません。 — “Indtil videre er der ikke noget problem.” Her begrænser udtrykket udsagnet til den nuværende status. どう spørger her til en tilstand eller udvikling og kan derfor gengives som “hvordan går det?”. I andre sammenhænge kan det også spørge “hvordan?” om en måde, men i denne sætning handler spørgsmålet om situationens status, ikke om en bestemt metode. Som selvstændigt spørgsmål kan どう？ bruges uformelt, når sammenhængen gør det klart, hvad der vurderes. Eksempel: 新しい仕事はどう？ — “Hvordan går det med det nye arbejde?” Sammen danner 今のところ、どう？ et kort, uformelt spørgsmål: “Hvordan går det indtil videre?” 今のところ angiver tidspunktet eller statuspunktet, og どう？ spørger, hvordan situationen er på dette tidspunkt. Kommaet markerer en naturlig pause efter tidsudtrykket.

3. 私のペースは遅いけど、上達している。

   Mit tempo er langsomt, men jeg bliver bedre.

   私の

   min

   ペース

   tempo

   遅い

   langsom

   けど

   men

   上達している

   bliver bedre

   Uddybende forklaring

   私の betyder her “min”. 私 er et almindeligt ord for “jeg”, mens の forbinder en ejer eller tilknytning med det følgende ord: 私のペース = “mit tempo”. I japansk kan の også markere andre slags tilknytning, men her er ejerskabsbetydningen den relevante. ペース er et låneord, der her betyder “tempo” eller “fart”. Det står som det ord, der beskrives af 遅い: ペースが遅い kan bruges om et langsomt tempo. Et eksempel: 歩くペースが遅い。 — “Tempoet, jeg går i, er langsomt.” 遅い betyder her “langsom”. Det er et såkaldt い-adjektiv; formen 遅い er den almindelige ikke-fortidige, bekræftende form. Det kan også beskrive noget, der sker sent, men i denne sætning beskriver det tempoet, ikke tidspunktet. けど betyder “men” eller “selv om”. Her forbinder det den første del med en kontrast i den næste del: tempoet er langsomt, men der sker stadig fremgang. けど er en almindelig, relativt uformel forbindelsesform; en mere formel variant er けれども. 上達している betyder her “bliver bedre” eller “er i fremgang”. Den nyttige grundform er 上達する — “at blive bedre / at gøre fremskridt”. している består af する i て-formen plus いる; denne konstruktion kan vise en igangværende udvikling eller en vedvarende tilstand. I den faste oversættelse er det personen, der taler, som bliver bedre. Et eksempel: 日本語が上達している。 — “Mit japansk bliver bedre.” Her er 上達している ikke en form af 遅い, men en separat verbal konstruktion. Samlet er strukturen 私のペースは遅いけど、上達している: 私のペース sætter “mit tempo” som emne, は markerer dette emne, og 遅い siger, at tempoet er langsomt. けど indleder kontrasten, og 上達している udtrykker, at taleren bliver bedre. Derfor bliver den samlede betydning: “Mit tempo er langsomt, men jeg bliver bedre.”

4. いつも走るコースはある？

   Har du en fast rute?

   いつも

   altid

   走る

   løbe

   コース

   rute

   ある？

   findes der?

   Uddybende forklaring

   いつも betyder her “altid” eller “hver gang” og står foran handlingen, som det beskriver. Det er et adverbium for en gentagen vane. Eksempel: いつも歩く = “jeg går altid”. 走る er grundformen af verbet “at løbe”. I denne sætning står grundformen foran コース og beskriver, hvilken rute der er tale om: “en rute, som man løber”. I japansk kan en sådan beskrivende verbform stå direkte foran et substantiv. Eksempel: 毎日走る人 = “en person, der løber hver dag”. コース er et substantiv, lånt fra et fremmedsprog, og betyder her en løberute eller fast rute. Sammen med 走る bliver betydningen konkret: en rute, man løber. Det er ikke selve verbet “at løbe”, men navnet på ruten. ある？ er et uformelt spørgsmål med betydningen “findes der?” eller i denne sammenhæng “har du en?”. ある er grundformen af et eksistensverbum, der bruges for ting og ikke for personer eller dyr. Eksempel: 時間がある？ = “Har du tid?” Her er den person, der har noget, ikke udtrykt i den japanske sætning; den faste oversættelse gør den til “du”. Hele opbygningen er いつも + 走る + コース + はある？: “findes der en rute, som du altid løber?” 走る beskriver コース, og は markerer denne rute som samtalens emne. Med den faste oversættelses naturlige danske formulering bliver det: “Har du en fast rute?” Spørgsmålet er uformelt på japansk.

5. 私はたいてい公園の周りを走る。

   Jeg løber som regel rundt om parken.

   私は

   jeg (som emne)

   たいてい

   som regel

   公園

   park

   周り

   omkring; omgivelser

   走る

   løbe

   Uddybende forklaring

   私は betyder her “jeg” som sætningens tema: “hvad mig angår”. は markerer temaet, mens 私 er pronomenet for første person. Japansk udelader ofte subjektet, når det allerede er tydeligt; her står det eksplicit. たいてい er et adverbium med betydningen “som regel” eller “for det meste”. Det beskriver, hvor ofte handlingen forekommer, og står her før den øvrige verbale del. Eksempel: たいてい朝ご飯を食べる。 — “Jeg spiser som regel morgenmad.” 公園 betyder “park”. Det er et selvstændigt navneord, som kan bruges i andre forbindelser, for eksempel 公園に行く — “tage i parken”. I den faste sætning indgår det i udtrykket om at løbe rundt om parken. 周り betyder “omkring” eller “omgivelserne omkring”. Det er et navneord, der kan bruges om det område, der omgiver noget. I 公園の周り forbinder の navneordene: “parkens omgivelser” eller mere naturligt “området omkring parken”. 走る er grundformen og betyder “at løbe”. Den samme ikke-fortidsform bruges blandt andet om nutidige eller tilbagevendende handlinger; her giver たいてい den vanemæssige betydning “løber som regel”. Eksempel: 毎朝走る。 — “Jeg løber hver morgen.” Sammen danner 公園の周りを走る mønstret “løbe rundt om [noget]”. Partiklen を markerer her den strækning eller det område, som bevægelsen følger; den gør ikke nødvendigvis 周り til et direkte objekt på samme måde som ved en almindelig handling. Med 私は som tema og たいてい som hyppighedsangivelse bliver hele sætningen: “Jeg løber som regel rundt om parken.” Formen beskriver en vane eller gentagen aktivitet, ikke en bestemt enkelt løbetur.

6. どんな目標に向かっているの？

   Hvilket mål arbejder du hen imod?

   どんな

   hvilket slags

   目標

   mål

   に向かっている

   arbejder hen imod

   の？

   spørgende afslutning

   Uddybende forklaring

   どんな står foran et substantiv og spørger efter typen eller arten: どんな目標 betyder “hvilket slags mål”. Det adskiller sig fra どの, som normalt spørger “hvilket” blandt bestemte, kendte muligheder. 目標 betyder “mål” i betydningen noget, man vil nå eller opnå. Ordet angiver ikke i sig selv et bestemt antal; japansk markerer ikke flertal her. に向かっている bygger på 向かう, “at bevæge sig eller rette sig mod”. Partiklen に markerer det mål eller den retning, som bevægelsen er rettet mod. Formen 向かっている er ている-formen af 向かう og fremstiller her en igangværende eller aktuel retning mod målet: “er på vej mod” eller, mere naturligt i den faste oversættelse, “arbejder hen imod”. Eksempel: 夢に向かっている。 — “Jeg arbejder hen imod min drøm.” Her er 夢 målet, og に向かっている beskriver den aktuelle retning mod det. の？ afslutter en uformel spørgsmålssætning. I denne ytring gør det hele formuleringen til et direkte, samtalepræget spørgsmål. Det udeladte subjekt forstås i den faste oversættelse som “du”. Samlet bliver mønsteret どんな + substantiv + に向かっているの？: “Hvilket slags [substantiv] arbejder du hen imod?” Derfor betyder hele ytringen “Hvilket mål arbejder du hen imod?”

7. 私は止まらずにジョギングしたい。

   Jeg vil gerne jogge uden at stoppe.

   私は

   jeg

   止まらずに

   uden at stoppe

   ジョギング

   jogging

   したい

   vil gerne gøre

   Uddybende forklaring

   私は betyder her “jeg” som sætningens emne. 私 er et almindeligt, neutralt førstepersonspronomen; i japansk kan emnet ofte udelades, når det allerede er klart. は markerer emnet og betyder ikke i sig selv “vil”. Et eksempel er 私は学生です。 — “Jeg er studerende.” 止まらずに betyder “uden at stoppe”. Grundformen er 止まる — “at stoppe”. I 止まらずに står verbet i en form med ずに, som angiver, at noget sker uden den nævnte handling. Den moderne, mere dagligdags parallel er ofte 止まらないで; 止まらずに har en lidt mere skriftlig eller formel klang. Eksempel: 休まずに働いた。 — “Jeg arbejdede uden at holde pause.” ジョギング er substantivet “jogging” og kan bruges sammen med する for at danne verbet ジョギングする — “at jogge”. Det er et såkaldt verbaliserbart substantiv: 勉強する betyder for eksempel “at studere”, men det er en anden fast kombination end ジョギングする. したい betyder her “vil gerne gøre” eller “har lyst til at gøre”. Det består af stammen し- fra する og ønsketilføjelsen -たい; det skal derfor ikke analyseres som fortidsformen した plus et løst い. Mønstret V-たい bruges om talerens eller sætningens subjekts ønske om at udføre verbet: 食べたい。 — “Jeg vil gerne spise.” En negation er for eksempel したくない — “vil ikke gøre det”. Samlet består sætningen af emnet 私は, udtrykket 止まらずに (“uden at stoppe”) og ønsket ジョギングしたい (“vil gerne jogge”). Den naturlige samlede betydning er derfor: “Jeg vil gerne jogge uden at stoppe.”

8. ゆっくり練習すれば、それは現実的だよ。

   Det er realistisk, hvis du bygger langsomt op.

   ゆっくり

   langsomt

   練習すれば

   hvis du øver dig

   それは

   det, som emne

   現実的

   realistisk

   だよ

   det er, med eftertryk

   Uddybende forklaring

   ゆっくり betyder her «langsomt» og angiver, hvordan øvningen foregår. Det bruges som adverbialt udtryk, blandt andet foran et verbum. Eksempel: ゆっくり話してください。– «Tal langsomt, tak.» 練習すれば bygger på 練習する, «at øve sig» eller «at træne». Endelsen -ば danner her en betingelse: «hvis man øver sig». Formen viser ikke selv, om subjektet er «jeg», «du» eller en anden; den faste danske oversættelse gengiver subjektet som «du». Eksempel: 毎日練習すれば、上手になります。– «Hvis du øver dig hver dag, bliver du bedre.» それは består af それ, «det», og は, som markerer temaet. Her handler udsagnet altså om «det»; materialet identificerer ikke mere præcist, hvad それ henviser til. は er en temamarkør, ikke en del af pronomenets betydning. 現実的 betyder «realistisk». Det er et な-adjektiv: foran et substantiv bruges 現実的な, mens det her står som prædikativ sammen med kopulaen. Eksempel: 現実的な計画です。– «Det er en realistisk plan.» だよ afslutter udsagnet. だ er den uformelle kopula i denne type prædikativ, og よ er en slutpartikel, der fremsætter eller fremhæver information over for lytteren. Sammen giver de her en uformel, bekræftende afslutning, omtrent «det er realistisk». Samlet er strukturen ゆっくり + 練習すれば («hvis du øver dig langsomt») + それは («det» som tema) + 現実的だよ («er realistisk»). Hele ytringen betyder: «Det er realistisk, hvis du bygger langsomt op.» Her gengiver «bygger langsomt op» den faste oversættelses samlede mening; den japanske betingelsesdel nævner mere direkte langsom øvning.