At vente på sin tur | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 私はまだ自分の番を待っています。

   Jeg venter stadig på min tur.

   私は

   jeg (som emne)

   まだ

   stadig

   自分

   selv; egen

   番

   tur

   待っています

   venter

   Uddybende forklaring

   私は betyder her “jeg” som sætningens tema. 私 er et almindeligt ord for “jeg”, og は markerer det, man taler om; i denne sætning er taleren den, der venter. Et tilsvarende eksempel er 私は学生です。 — “Jeg er studerende.” まだ betyder “stadig” her og viser, at ventningen fortsætter på dette tidspunkt. Det står før den verbale del, som det tidsmæssigt modificerer. Eksempel: まだ食べています。 — “Jeg spiser stadig.” 自分 betyder grundlæggende “selv” eller “ens egen”. I 自分の番 bruges det sammen med の til at knytte “egen” til det følgende substantiv: 自分の番 betyder “ens egen tur” eller, med taleren som ejer her, “min tur”. I denne faste sætning fastlægger oversættelsen, at turen er talerens egen. Eksempel: 自分の名前を書きます。 — “Jeg skriver mit eget navn.” 番 betyder “tur” i betydningen den tur eller rækkefølge, hvor en person skal handle eller blive kaldt. Det er et substantiv; 自分の番 er derfor bogstaveligt “ens egen tur”. Det er ikke det samme som et generelt ord for tid, som 時間. 待っています betyder “venter” her. Grundformen er 待つ — “at vente”. Forløbet er 待つ → 待っている → høfligt 待っています: 待っている bruger ている til at fremstille ventningen som igangværende, og ます-formen gør udsagnet høfligt. På dansk bliver det naturligt “venter”, især sammen med まだ. Eksempel: 駅で友達を待っています。 — “Jeg venter på en ven på stationen.” Samlet bliver mønsteret 私は + まだ + 自分の番を + 待っています: “Jeg venter stadig på min tur.” を markerer her det, der ventes på, nemlig 自分の番; 待っています angiver den igangværende ventning. Hele sætningen siger dermed, at taleren stadig venter på sin egen tur.

2. 今日は一人ずつ呼ぶのに時間がかかっています。

   De bruger lang tid på at kalde hver person ind i dag.

   今日

   i dag

   一人ずつ

   én person ad gangen

   呼ぶ

   kalde ind

   のに

   for at gøre

   時間

   tid

   かかっています

   tage tid

   Uddybende forklaring

   今日 betyder her “i dag”. Det er en tidsangivelse og står først i sætningen. Et nyttigt mønster er 今日、… = “i dag …”. 一人ずつ betyder “én person ad gangen”. 一人 er tællingen “én person”, mens ずつ fordeler handlingen lige på hver enhed: 一人ずつ呼ぶ = “kalde hver person ind én ad gangen”. ずつ kan også bruges med andre mængder, for eksempel 二人ずつ = “to personer ad gangen”. 呼ぶ er grundformen og betyder “at kalde”. I denne sætning er den relevante betydning at kalde en person ind. Grundformen står foran のに og beskriver den handling, det tager tid at udføre. Et enkelt eksempel er 先生を呼ぶ = “at kalde på læreren”; objektet markeres her med を. のに har her mønstret verbum i grundform + のに + tid/arbejde/penge, som betyder “for at gøre noget kræver det …” eller “det tager … at gøre noget”. Her gør 呼ぶのに altså den foregående handling til det, der kræver tid. Den samme form のに kan i andre sammenhænge markere kontrast, men det er ikke betydningen her. 時間 betyder “tid”. I 時間がかかる er tid det, der går eller kræves; が markerer dette led. 時間 er et selvstændigt navneord, som også kan indgå i udtryk som 時間がない = “der er ikke tid”. かかっています kommer af verbet かかる. I denne brug betyder かかる “at tage (tid)” eller “at kræve (tid)”. Formen かかっています viser, at situationen er i gang eller gælder nu: “det tager tid lige nu”. Den høflige slutning -ます gør udsagnet høfligt, og -ています bruges her til en igangværende eller aktuelt gældende tilstand. Det er ikke verbet 呼ぶ, der bærer denne bøjning; 呼ぶ står tidligere i grundform. Samlet er strukturen 今日 + 一人ずつ + 呼ぶのに + 時間がかかっています: “I dag tager det lang tid at kalde hver person ind én ad gangen.” Det japanske udsagn har ikke et udtrykt subjekt i denne sætning; den faste danske oversættelse angiver, at det er dem, der bruger lang tid. ています gør situationen aktuel, mens 一人ずつ forklarer, at personerne kaldes ind enkeltvis.

3. では、近くにいたほうがいいですね。

   Så bør jeg blive i nærheden.

   では

   så; altså

   近く

   i nærheden

   いたほうがいい

   det er bedst at være

   ですね

   ikke?; vel?

   Uddybende forklaring

   では markerer her et skift til en konklusion eller et forslag: “så” eller “i så fald”. Det er ikke selve handlingen, men forbinder situationen med det følgende forslag. 近く betyder her “i nærheden”. Det er et substantiv med betydningen “nærhed” eller “området tæt på”, og med に i 近くに fungerer det som stedangivelse. Det er altså ikke et stedord, der selv angiver en bestemt reference. Eksempel: 近くに店があります。 — “Der er en butik i nærheden.” いたほうがいい er et genbrugeligt mønster med betydningen “det er bedre at være/blive” eller “man bør være/blive”. いた er en form af いる, “at være eller opholde sig” for levende væsener; i dette mønster står いる i た-formen いた foran ほうがいい. Formen いた ser fortidig ud, men hele mønsteret 〜たほうがいい udtrykker normalt en anbefaling, ikke nødvendigvis fortid. Her er いた knyttet til 近くに, så anbefalingen er at opholde sig i nærheden. Eksempel: ここで待ったほうがいいです。 — “Det er bedre at vente her.” ですね består af です og den afsluttende partikel ね. です gør udsagnet høfligt, mens ね inviterer til bekræftelse eller viser, at taleren regner med en fælles forståelse. Her gør den anbefalingen blødere og samtalepræget; den ændrer ikke selve anbefalingens indhold. Sætningen samles sådan: では (“så/i så fald”) + 近くに (“i nærheden”) + いたほうがいい (“det er bedre at være/blive”) + ですね (“ikke?/vel?”). Den faste betydning er derfor: “Så bør jeg blive i nærheden.”

4. もうすぐあなたを呼ぶかもしれません。

   De kalder måske snart på dig.

   もうすぐ

   snart

   あなた

   dig

   呼ぶ

   kalde på

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   もうすぐ betyder her „snart” eller „om lidt”. Det er et tidsudtryk, som står først og angiver, hvornår den mulige handling forventes. Eksempel: もうすぐ始まります。— „Det begynder snart.” あなた betyder „dig” i denne sætning. Formen er et pronomen, og を efter あなた markerer dig som den, handlingen retter sig mod. I japansk kan subjektet udelades, så den, der måske kalder, ikke fremgår af den japanske sætning alene; den faste oversættelse gengiver aktøren som „de”. 呼ぶ er grundformen „at kalde” eller, i denne sammenhæng, „at kalde på”. Formen står som 呼ぶ foran かもしれません. Det er den almindelige ikke-fortidsform, som bruges før denne mulighedskonstruktion; den betyder ikke her, at kaldet faktisk vil ske. Eksempel: 先生を呼ぶ。— „Jeg kalder på læreren.” かもしれません udtrykker, at noget er muligt, men ikke sikkert: „måske” eller „det kan være, at ...”. Konstruktionen følger her den almindelige ikke-fortidsform af verbet: 呼ぶかもしれません = „måske kalder [nogen]”. ません er den høflige del af udtrykket; det gør ikke alene hele indholdet negativt. Sammen med 呼ぶかもしれません handler det om usikkerhed om, hvorvidt handlingen sker. Samlet bliver strukturen: もうすぐ + あなたを + 呼ぶ + かもしれません — „De kalder måske snart på dig.” Den japanske sætning udelader subjektet, mens あなたを tydeligt markerer personen, der bliver kaldt på, og かもしれません gør hele kaldet usikkert.

5. どのカウンターを見ていればいいですか。

   Hvilken skranke skal jeg holde øje med?

   どの

   hvilken

   カウンター

   skranke

   見て

   holde øje med

   いればいいですか

   skal jeg ...?

   Uddybende forklaring

   どの betyder her «hvilken» og står foran det navneord, som der spørges om. Det er et spørgende bestemmelsesord: どのカウンター betyder «hvilken skranke», mens どれ bruges alene, når navneordet ikke står bagefter. Eksempel: どの席ですか。 — «Hvilken plads er det?». Her angiver どの ikke i sig selv, om der er én eller flere skranker; det udpeger den relevante blandt mulige skranker. カウンター er et låneord, der her betyder «skranke». Det står efter どの og er det navneord, som spørgsmålet handler om. Et eksempel med samme mønster er どの窓口ですか。 — «Hvilken ekspeditionsskranke er det?». Det japanske カウンター kan i andre sammenhænge have andre betydninger, men i denne sætning er betydningen fastlagt som «skranke». 見て er te-formen af verbet 見る («se på», «holde øje med»). I denne sætning handler det ikke blot om et enkelt blik, men om at rette opmærksomheden mod skranken. Te-formen forbindes her med いる i 見ている, som udtrykker en vedvarende handling eller tilstand: «holde øje med». いればいいですか bygger på いる («være»; her hjælpeverb i 見ている) og mønsteret ～ばいいですか. いれば er betingelsesformen af いる, og いいですか gør spørgsmålet høfligt. Sammen med den foregående te-form giver 見ていればいいですか betydningen «skal jeg holde øje med ...?» eller mere bogstaveligt «er det godt, hvis jeg bliver ved med at holde øje med ...?». I den faste oversættelse er det underforståede subjekt «jeg». Hele sætningen samler sig således: どのカウンター («hvilken skranke») er genstanden for 見ている («holde øje med»), og ～ばいいですか spørger, om dette er den rigtige handling. Derfor betyder どのカウンターを見ていればいいですか。 «Hvilken skranke skal jeg holde øje med?». Partiklen を markerer den skranke, som opmærksomheden rettes mod.

6. 画面に正しいカウンターが表示されます。

   Skærmen viser den rigtige skranke.

   画面

   skærm

   正しい

   rigtig; korrekt

   カウンター

   skranke

   表示されます

   vises

   Uddybende forklaring

   画面 betyder her “skærm” og er et navneord. Det kan bruges i mønsteret 画面に ... for at angive, hvor noget vises. Eksempel: 画面に写真があります。 — “Der er et foto på skærmen.” 正しい betyder her “rigtig” eller “korrekt”. Det er et i-adjektiv; grundformen er også 正しい, mens nægtelsen er 正しくない — “ikke korrekt”. I denne sætning beskriver det カウンター. カウンター betyder her “skranke”. Det er et låneord, og den konkrete betydning fremgår af situationen. Eksempel: 案内カウンター — “informationsskranke”. 表示されます betyder her “vises”. Formen er den høflige ikke-fortidsform af 表示される. 表示する betyder “vise” eller “få noget vist”, mens 表示される fokuserer på, at noget bliver vist eller fremstår på skærmen. Endelsen ます gør udsagnet høfligt; den angiver ikke i sig selv, at handlingen foregår lige nu. Eksempel: 名前が表示されます。 — “Navnet vises.” I hele sætningen markerer に skærmen som det sted, hvor visningen sker, og が markerer det, der vises: 画面に 正しいカウンターが 表示されます. Derfor bliver betydningen: “Den rigtige skranke vises på skærmen” eller, som den faste oversættelse formulerer det, “Skærmen viser den rigtige skranke.”

7. では、チケットを手に持っておきます。

   Så holder jeg billetten i hånden.

   では

   så / nå

   チケット

   billet

   手に

   i hånden

   持っておきます

   holder klar

   Uddybende forklaring

   では markerer her et skift til det, taleren vil gøre nu. I denne sammenhæng svarer det naturligt til »så« eller »nå, så«. Det er ikke selve handlingen »holde«. チケット betyder »billet« og er et låneord skrevet med katakana. Katakana bruges ofte til sådanne lånte ord. Et kort eksempel er: チケットを買います。 — »Jeg køber en billet.« 手に betyder »i hånden«. 手 er grundformen »hånd«, og に viser her det sted eller den position, hvor noget holdes. Sammen med 持つ dannes mønstret 手に持つ — »holde i hånden«. Det beskriver altså den konkrete måde, billetten holdes på; に er ikke her en betydning af »til« i oversættelsen. 持っておきます udtrykker, at taleren sørger for at have noget holdt eller klar til et senere behov. Formen består af 持って, te-formen af 持つ (»holde«/»have med sig«), plus おきます, den høflige form af おく i konstruktionen -ておく. Denne konstruktion bruges om en handling, der udføres på forhånd eller opretholdes med et senere formål. Her er det den faste, høflige talerform 持っておきます, ikke en simpel nutidsform for »holde« alene. Eksempel: 必要な書類を用意しておきます。 — »Jeg gør de nødvendige dokumenter klar på forhånd.« Her viser -ておきます, at forberedelsen er nyttig senere. Sætningen samles sådan: では skifter til den næste handling; チケットを markerer billetten som det, handlingen gælder; 手に angiver, at den er i hånden; og 持っておきます siger, at taleren vil holde den klar. Hele betydningen er derfor: »Så holder jeg billetten i hånden.«

8. そうすると、あなたの番が来たときに楽です。

   Så er det nemmere, når det bliver din tur.

   そうすると

   så bliver det

   あなた

   du

   番

   tur

   来た

   kom

   とき

   når det er tid

   楽

   nemt

   Uddybende forklaring

   そうすると betyder her omtrent “så bliver det” og knytter resultatet til det, der netop er nævnt. Mønstret そうすると、... kan genbruges, når man siger “hvis man gør det på den måde, så ...”. Det er en sammenhæng mellem en forudsætning og et resultat, ikke selve handlingen “gøre”. あなた er pronomenet “du” og står her foran の i konstruktionen あなたの番: “din tur”. の forbinder den, der har relationen, med substantivet; AのB kan ofte gengives som “B, der hører til eller vedrører A”. I denne sætning er det altså turen, der vedrører dig. 番 betyder her “tur” i betydningen den rækkefølge eller mulighed, hvor det er ens tur. Det er ikke nødvendigvis en fysisk række. Et nyttigt mønster er Aの番: “A’s tur”. Eksempel: 私の番です。 — “Det er min tur.” 来た er formen af verbet 来る (“komme”). 来た er den afsluttede form, men foran とき bruges den også til at placere et tidspunkt: Aが来たとき betyder her “når tiden kommer, hvor A indtræffer” eller mere naturligt “når A kommer”. Derfor betyder 番が来たとき “når turen kommer”, selv om den japanske form ser ud som en datidsform. Subjektet i 番が来た er 番, altså “turen”; 来た betyder ikke her, at en person fysisk kommer. とき er substantivet “tidspunkt” eller “tid, hvor ...”. Mønstret ...とき laver en tidsangivelse: 家に帰るとき — “når jeg tager hjem”. I den faste sætning står 番が来た foran とき, så hele delen betyder “når din tur kommer”. 楽 er et na-adjektiv, som her beskriver situationen som lettere eller mere bekvem. Den høflige afslutning er 楽です; den korte form er 楽だ. Det er ikke det samme som 簡単 (“simpelt/let” i betydningen ikke vanskeligt), selv om begge kan oversættes med “nemt” i passende sammenhænge. Eksempel: ここは楽です。 — “Det er behageligt eller nemt her.” Samlet er strukturen そうすると、あなたの番が来たときに楽です: “Så bliver det nemmere, når det bliver din tur.” に markerer her det tidspunkt eller den situation, hvor det er nemmere. Oversættelsen beskriver resultatet som lettere eller mere bekvemt, uden at sætningen i sig selv angiver præcis, hvilken handling der bliver lettere.