At spørge om ventetiden | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. すみません、待ち時間はどのくらいですか？

   Undskyld, hvor lang er den forventede ventetid?

   すみません

   Undskyld

   待ち時間

   ventetid

   どのくらい

   hvor lang tid

   ですか

   er det?; høflig spørgsmålsslutning

   Uddybende forklaring

   すみません betyder her “undskyld” og bruges som en høflig indledning, når man henvender sig. Den længere form すみませんでした bruges typisk, når undskyldningen knytter sig til noget, der allerede er sket. 待ち時間 betyder “ventetid”. Det er et sammensat substantiv: 待ち er stammen af verbet 待つ “at vente”, og 時間 betyder “tid”. Den samme type sammensætning kan bruges til at danne andre substantiver, men her betegner hele ordet den tid, man venter. どのくらい spørger her om varighed: “hvor lang tid”. I kombination med et tidsrelateret ord bruges det til at spørge, hvor lang en periode noget varer. Eksempel: どのくらい待ちますか。 — “Hvor længe skal vi vente?” ですか afslutter et høfligt spørgsmål. です er den høflige kopulære form, og か markerer spørgsmålet. Mønstret Xですか kan bruges til et høfligt spørgsmål om, hvorvidt noget er X; her gør どのくらい spørgsmålet til et spørgsmål om varighed. Samlet er 待ち時間は emnet “ventetiden”, どのくらい spørger om dens varighed, og ですか giver en høflig spørgsmålsslutning. Sammen med den indledende すみません bliver betydningen: “Undskyld, hvor lang er den forventede ventetid?”

2. 10分くらいですが、もう少しかかるかもしれません。

   Omkring ti minutter, måske lidt længere.

   10分

   ti minutter

   くらい

   omkring

   ですが

   men

   もう少し

   lidt mere

   かかる

   tage (tid)

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   10分 betyder her “ti minutter”. 分 er tælleordet for minutter, og 10分 udtales じゅっぷん (juppun). Tallet står foran tælleordet: 5分 betyder “fem minutter”, mens 10分 betyder “ti minutter”. くらい sættes efter et antal eller en mængde og gør angivelsen omtrentligt: 10分くらい = “omkring ti minutter”. Det er ikke en ekstra tidsenhed, men markerer, at tallet ikke skal forstås som helt præcist. Eksempel: 一時間くらい betyder “omkring en time”. ですが er en høflig forbindelsesform, som her fører fra det omtrentlige tidsestimat til en begrænsning eller usikkerhed. Den kan ofte gengives med “men”, men i denne sætning fungerer den også som en blød overgang til det, der følger. Formen hænger sammen med です + が; が kan forbinde udsagn uden nødvendigvis at udtrykke en stærk modsætning. もう少し betyder “lidt mere” i betydningen en lille yderligere mængde. Her er den relevante mængde tid, selv om ordet ikke gentager 時間 eller 分. もう bidrager med betydningen “mere/ytterligere” i denne konstruktion, mens 少し betyder “lidt”. Eksempel: もう少し待ってください。 betyder “Vent lidt længere, tak.” かかる er grundformen af verbet for den tid eller indsats, der kræves: “tage (tid)” eller “kræve”. I もう少しかかる er det tiden, der kræves, som beskrives. Tidsudtrykket står typisk foran verbet, for eksempel 三十分かかる = “det tager tredive minutter”. I den høflige form bliver det かかります. かもしれません markerer mulighed og betyder her “måske”. Hele formen er høflig; den beskriver ikke et sikkert resultat. Den sættes efter den form, der udtrykker indholdet: 遅れるかもしれません betyder “det kan være, at [nogen/noget] bliver forsinket” eller mere naturligt “det bliver måske forsinket”. I den faste sætning gælder muligheden, at det vil kræve lidt mere tid. Samlet betyder 10分くらいですが “det er omkring ti minutter, men”, og もう少しかかるかもしれません betyder “det kan måske tage lidt længere”. Hele ytringen bliver derfor: “Omkring ti minutter, måske lidt længere.” Den høflige form passer til en venlig, forsigtig tidsangivelse, hvor taleren giver et estimat frem for en garanti.

3. この後、別の予定があります。

   Jeg har en anden aftale bagefter.

   この後

   bagefter

   別の

   en anden

   予定

   aftale; plan

   あります

   har; findes

   Uddybende forklaring

   この後 betyder her “bagefter” eller “senere efter dette”. この er et pegende ord for noget, der hører til den aktuelle situation, og 後 betyder “efter” eller “senere”. Sammen danner de et tidsudtryk: この後、 = “bagefter/senere”. Eksempel: この後、電話します。 — “Jeg ringer senere.” 別の betyder “en anden” eller “en anderledes”. 別 udtrykker adskillelse eller forskel, og の forbinder dette med det navneord, der kommer bagefter. Mønstret 別の + navneord kan derfor bruges om en anden ting af samme relevante type. Eksempel: 別の方法 — “en anden metode”. Formen 別の står her foran 予定 og beskriver den som en anden aftale/plan. 予定 betyder en plan, aftale eller noget, der er planlagt. Det er et navneord og kan blandt andet bruges om en kalenderaftale: 予定があります betyder “der er en aftale/plan” eller, med en person som underforstået indehaver, “jeg har en aftale”. Eksempel: 明日は予定があります。 — “Jeg har en aftale i morgen.” あります er den høflige nutidsform af ある, som bruges om eksistens eller tilstedeværelse af ikke-levende ting og abstrakte forhold. I mønstret Xがあります betyder det ofte “der er X” eller “jeg har X”, afhængigt af sammenhængen; her er den relevante betydning, at taleren har en planlagt aftale. ありました er datidsformen, og den høflige negative form er ありません. Hele sætningen bygges sådan op: この後、 angiver tidspunktet “bagefter”, 別の予定 er “en anden aftale”, og あります siger, at denne aftale foreligger for taleren. Samlet betyder この後、別の予定があります。: “Jeg har en anden aftale bagefter.”

4. それでは遅すぎる場合は、昼食の後に戻ってきてもいいです。

   Hvis det er for sent, kan du komme tilbage efter frokost.

   それでは

   i så fald; så

   遅すぎる

   for sent

   場合は

   hvis det er tilfældet

   昼食

   frokost

   後に

   efter

   戻ってきてもいいです

   må komme tilbage

   Uddybende forklaring

   それでは betyder her “i så fald” eller “så”. Det peger på den situation, der netop er nævnt, og indleder overgangen til den følgende betingelse eller løsning. 遅すぎる betyder “at være for sen” eller “for sent”. Formen er bygget på 遅い (“sen; langsom”) med すぎる (“at være for meget; for ...”). 遅すぎる bruges derfor om noget, der overskrider det passende tidspunkt. Eksempel: 少し遅すぎます。 — “Det er lidt for sent.” 場合は betyder her “hvis det er tilfældet” eller “i tilfælde af”. 場合 er et navneord med betydningen “tilfælde; situation”, og は markerer denne situation som det, der tales om. Mønsteret ...場合は、... kan genbruges som “hvis ..., så ...”. Her er det hele udtrykket 遅すぎる場合は, der giver betingelsen “hvis det er for sent”. 昼食 betyder “frokost”. Det er et mere neutralt eller formelt ord end det mere dagligdags 昼ご飯, som også betyder “frokost”. 後に betyder “efter”. 後 betyder “eftertid; bagefter”, og に markerer tidspunktet. I mønsteret Xの後に betyder det “efter X”: 昼食の後に betyder “efter frokosten”. 戻ってきてもいいです betyder “må komme tilbage”. 戻ってくる er en fast kombination af 戻る (“vende tilbage”) og 来る (“komme”); den beskriver, at man vender tilbage hertil eller til det relevante sted. てもいいです udtrykker tilladelse: “det er i orden at ...; man må ...”. Eksempel: ここに座ってもいいです。 — “Du må gerne sidde her.” I den faste sætning er den tilladte handling netop 戻ってくる, ikke blot det at komme et sted hen. Samlet bliver strukturen: それでは (“i så fald”) + 遅すぎる場合は (“hvis det er for sent”) + 昼食の後に (“efter frokosten”) + 戻ってきてもいいです (“må du komme tilbage”). Den samlede betydning er: “Hvis det er for sent, kan du komme tilbage efter frokosten.”

5. 後で戻ってきたら、順番はそのままですか？

   Beholder jeg min plads, hvis jeg kommer tilbage senere?

   後で

   senere

   戻ってきたら

   hvis/når jeg kommer tilbage

   順番

   plads i rækken

   そのまま

   uforandret / som den er

   ですか

   er det?

   Uddybende forklaring

   後で betyder her »senere«. 後 kan blandt andet betyde »efter« eller »senere«, og で markerer her tidsomstændigheden. Det kan genbruges i fx 後で電話します — »Jeg ringer senere.« 戻ってきたら betyder her »hvis/når jeg kommer tilbage«. Grundformen 戻る betyder »vende tilbage«, mens 戻ってくる betyder »komme tilbage« med fokus på tilbagevenden til det relevante sted. I den observerede form er くる bøjet som きた og efterfulgt af ら; -たら danner her en betingelses- eller tidsforbindelse. Eksempel: 家に帰ったら、連絡してください — »Når du kommer hjem, så giv besked.« 順番 betyder her »plads eller tur i rækken«. Ordet kan også betyde rækkefølge eller tur, afhængigt af situationen. Her støtter den faste oversættelse betydningen »min plads i rækken«; det er ikke nødvendigvis en fysisk plads. そのまま betyder »uforandret« eller »som den er«. Det bruges, når noget fortsætter uden ændring. Eksempel: そのまま待ってください — »Vent sådan / bliv, hvor du er.« ですか gør udsagnet til et høfligt spørgsmål. です er den høflige kopula, og か markerer spørgsmålet. Her spørges der derfor, om pladsen i rækken forbliver uændret; ですか betyder ikke alene »er det?« uden den foregående beskrivelse. Samlet er strukturen 後で [tilbagekomst]-たら、順番はそのままですか？: »Hvis/når jeg kommer tilbage senere, beholder jeg så min plads i rækken?« は fremhæver 順番 som det, der spørges til, og そのまま beskriver, at den forbliver uændret. Japansk udelader her et eksplicit pronomen for »jeg«, mens den faste danske oversættelse identificerer taleren som den, der kommer tilbage.

6. 昼食の後に新しい番号札を取る必要があります。

   Du skal tage en ny billet efter frokost.

   昼食

   frokost

   の後に

   efter

   新しい

   ny

   番号札

   nummerbillet

   取る

   tage

   必要があります

   er nødvendigt

   Uddybende forklaring

   昼食 betyder “frokost”. Det er et substantiv. I 昼食の後に betyder 昼食 “frokost”, mens の forbinder frokosten med 後 “efterfølgende tid”; hele mønstret 昼食の後に betyder “efter frokosten”. Mønstret Xの後に kan genbruges om tidspunktet efter X. Eksempel: 授業の後に帰ります。— “Jeg tager hjem efter timen.” 新しい betyder “ny” her. Det er et i-adjektiv og står direkte foran substantivet 番号札. Grundformen er 新しい; foran et substantiv behøver det ikke en særlig forbindelsesform. Eksempel: 新しい本です。— “Det er en ny bog.” 番号札 betyder her “nummerbillet” eller “nummerbrik”: en billet, der identificerer et nummer i rækken. Det er et substantiv sammensat af 番号 (“nummer”) og 札 (“billet/brik”). I den faste sætning er det 新しい, der beskriver 番号札. 取る betyder “tage” eller her mere specifikt “tage/få fat i” en nummerbillet. Grundformen 取る bruges også som ordbogsform og kan stå foran 必要があります i mønstret V-ordbogsform + 必要があります. Eksempel: 切符を取る。— “Jeg tager/får en billet.” Den konkrete betydning afhænger af, hvad der tages; her er genstanden en 番号札. 必要があります udtrykker nødvendighed på høflig måde. 必要 betyder “nødvendighed/behov”, og あります er den høflige ikke-fortidsform af ある i denne konstruktion. Sammen med en handling bruges mønstret V-ordbogsform + 必要があります: “det er nødvendigt at V” eller “man skal V”. Her er V = 取る, så 取る必要があります betyder “det er nødvendigt at tage”. Samlet bygges sætningen sådan op: 昼食の後に angiver tidspunktet “efter frokosten”; 新しい番号札 er en ny nummerbillet; og 取る必要があります siger, at det er nødvendigt at tage den. Hele ytringen betyder derfor: “Du skal tage en ny billet efter frokost.”

7. もうここにいるので、今は待ちます。

   Så venter jeg nu, når jeg allerede er her.

   もう

   allerede

   ここにいる

   være her

   ので

   fordi; eftersom

   今

   nu

   待ちます

   venter

   Uddybende forklaring

   もう betyder her “allerede” og viser, at situationen er nået til et tidligere forventet eller relevant tidspunkt. Det står før ここにいる, som det tidslige aspekt knytter sig til: taleren er allerede her. I andre sammenhænge kan もう også betyde “ikke længere” sammen med en nægtelse, men den betydning gælder ikke her. ここにいる betyder “være her”. ここ er stedordet “her”, og に markerer stedet, hvor nogen eller noget befinder sig. いる er grundformen for at være/befinde sig, når referenten er levende; den høflige form er います. I den faste oversættelse er den underforståede referent taleren selv: “jeg er her”. Eksempel: 彼はここにいます。 — “Han er her.” ので forbinder den foregående situation med dens følge og betyder her “fordi/eftersom”. Mønstret er [grund tilstand eller handling]ので、[følge]: 時間がないので、急ぎます。 — “Da jeg ikke har tid, skynder jeg mig.” I denne sætning er det at være allerede her grunden til den følgende handling. 今 betyder “nu”. Med は i 今は bliver “nu” gjort til det aktuelle tidsmæssige fokus, omtrent “hvad angår nu” eller naturligt “for nu”. は ændrer ikke ordets betydning til et selvstændigt nyt tidsord; det markerer 今 som tema eller kontrast. Eksempel: 今は大丈夫です。 — “Det går fint nu.” 待ちます betyder “venter” eller “vil vente” i denne sammenhæng. Grundformen er 待つ “vente”, og 待ちます er den høflige ikke-fortidsform. Den samme form kan derfor beskrive en nutidig handling eller en beslutning om den nærmeste fremtid; her viser 今は, at taleren vil vente nu/foreløbig. Eksempel: ここで待ちます。 — “Jeg venter her.” Hele strukturen er もうここにいるので、今は待ちます: “Da jeg allerede er her, venter jeg nu/for nu.” Først gives årsagen (もうここにいるので), og derefter den høfligt formulerede beslutning eller handling (今は待ちます).

8. 画面を見ていてください。

   Hold øje med skærmen.

   画面

   skærm

   見ていてください

   hold øje med det

   Uddybende forklaring

   画面 betyder her “skærm”. Det er et selvstændigt navneord, som kan bruges i mange sammenhænge, fx 画面を見る = “se på skærmen”. Partiklen を markerer 画面 som det, handlingen retter sig mod. 見ていてください betyder her “hold øje med den” eller “bliv ved med at se på den”. Formen bygger på verbet 見る (“se på, kigge på”): 見て er te-formen, og いて kommer fra いる, som her viser, at tilstanden eller handlingen fortsætter. ください gør udtrykket til en høflig anmodning. Mønstret verbets te-form + いてください kan derfor bruges til at bede nogen om at fortsætte en handling, fx ここで待っていてください = “vent her, tak”. Samlet består sætningen af 画面を (“skærmen” som handlingens mål) og 見ていてください (“bliv ved med at se på den”). Den naturlige samlede betydning er: “Hold øje med skærmen.”