Kontrol af rejsedokumenter | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 出発する前に、旅行書類の確認を手伝ってもらえますか。

   Kan du hjælpe mig med at tjekke rejsedokumenterne, før vi tager af sted?

   出発する

   tage af sted

   前に

   før

   旅行書類

   rejsedokumenter

   確認

   kontrol

   手伝ってもらえますか

   kan du hjælpe mig?

   Uddybende forklaring

   出発する betyder her “tage af sted”. Grundformen er 出発する, et verbum med betydningen “at afrejse”; 出発 er substantivet “afrejse”, og する gør udtrykket til et verbum. Her står verbet i grundform, fordi det indgår i mønsteret V-る前に, “før man gør V”. 前に betyder “før”. 前 kan blandt andet betyde “foran” eller “før”; efter et verbum i grundform angiver V-る前に, at noget sker, inden handlingen begynder. Eksempel: 寝る前に本を読みます。 — “Jeg læser en bog, før jeg går i seng.” 旅行書類 betyder “rejsedokumenter”. Det er et sammensat substantiv: 旅行 betyder “rejse”, og 書類 betyder “dokumenter” eller “papirer”. 確認 betyder her “kontrol” eller “bekræftelse”. Det er et substantiv, som ofte kombineres med する: 確認する betyder “at kontrollere” eller “at bekræfte”. I denne sætning står 確認 som et substantiv med を i udtrykket 確認を手伝う, altså at hjælpe med kontrollen. Eksempel: 予約を確認します。 — “Jeg kontrollerer reservationen.” 手伝ってもらえますか er et høfligt spørgsmål med betydningen “kan du hjælpe mig?”. Grundverbet er 手伝う, “at hjælpe”. Formen 手伝って er て-formen, som her forbindes med もらう. V-てもらう udtrykker, at taleren får en anden til at gøre noget som en hjælp eller tjeneste. もらえますか spørger høfligt, om taleren kan få denne hjælp. Eksempel: 写真を撮ってもらえますか。 — “Kan du tage et billede for mig?” Samlet er 旅行書類の確認を手伝ってもらえますか “kan du hjælpe mig med kontrollen af rejsedokumenterne?”. の forbinder 旅行書類 med 確認 og viser, hvad kontrollen gælder. 出発する前に står først som tidsramme og betyder “før vi tager af sted”. Hele ytringen betyder derfor: “Kan du hjælpe mig med at tjekke rejsedokumenterne, før vi tager af sted?”

2. まず、あなたのパスポートと搭乗券から確認しましょう。

   Lad os begynde med dit pas og dit boardingkort.

   まず

   først

   あなたの

   dit

   パスポート

   pas

   と

   og

   搭乗券

   boardingkort

   から

   med udgangspunkt i

   確認しましょう

   lad os kontrollere

   Uddybende forklaring

   まず betyder her “først” og markerer det første trin. Det står først i sætningen og kan genbruges i begyndelsen af en rækkefølge: まず名前を書きます。 = “Først skriver jeg navnet.” あなたの betyder “dit”. あなた er et pronomen for “du”, og の forbinder det med det, der hører til eller forbindes med personen: あなたのパスポート = “dit pas”. I andre sammenhænge kan の også markere andre relationer end ejerskab, så betydningen skal læses sammen med substantivet. パスポート betyder “pas”. Det er et låneord skrevet med katakana. Et eksempel er パスポートを見せてください。 = “Vis mig venligst dit pas.” Her er パスポート det, der vises. と betyder “og”, når det forbinder de to navneord パスポート og 搭乗券. Mønsteret AとB kan bruges til at nævne to ting sammen: 水と薬 = “vand og medicin”. 搭乗券 betyder “boardingkort”. 搭乗券を確認します。 = “Jeg kontrollerer boardingkortet.” Ordet står her som det andet medlem af forbindelsen med と. から betyder her “med udgangspunkt i” eller “fra”. Sammen med de nævnte dokumenter viser パスポートと搭乗券から, at kontrollen begynder med disse dokumenter. から kan også bruges til et startpunkt i tid eller sted, for eksempel 9時から = “fra klokken ni”; den betydning er beslægtet, men her er startpunktet de nævnte dokumenter. 確認しましょう er den høflige “lad os ...”-form af 確認する, “at kontrollere eller bekræfte”. し er stammen i den høflige form, og ましょう udtrykker et forslag eller en fælles intention: 一緒に確認しましょう。 = “Lad os kontrollere det sammen.” Formen siger ikke i sig selv, hvor mange personer der deltager; den foreslår handlingen høfligt. Samlet bliver strukturen først + dit pas og boardingkort + med dette som udgangspunkt + lad os kontrollere. Derfor betyder hele sætningen: “Lad os begynde med dit pas og dit boardingkort.”

3. 私のパスポートは内ポケットにあります。

   Mit pas er i den indvendige lomme.

   私の

   min

   パスポート

   pas

   内ポケット

   indvendig lomme

   あります

   er placeret

   Uddybende forklaring

   私の betyder her “min”. 私 er “jeg/mig”, og の forbinder et navneord med det, der hører til eller forbindes med det: 私のパスポート = “mit pas”. 私の ændrer ikke form efter det følgende navneords køn eller tal; japansk markerer ikke dansk grammatisk køn på denne måde. パスポート betyder “pas”. Det er et låneord skrevet med katakana. Som eksempel betyder ホテルの予約 “hotelreservation”; her viser の igen forbindelsen mellem de to navneord. 内ポケット betyder “indvendig lomme”. 内 betyder “indre/indvendig”, mens ポケット betyder “lomme”. I denne sammensætning beskriver 内 hvilken slags lomme der menes. Et eksempel er 内ポケットに鍵があります。 — “Der er en nøgle i den indvendige lomme.” Det nye eksempel er kun en illustration af mønstret. あります er den høflige nutidsform af ある, som bruges om eksistens eller placering af noget ikke-levende. Her angiver den, at passet befinder sig et sted; den betyder ikke alene “have”. Mønstret X は Y にあります betyder “X er/befinder sig i eller på Y”. に markerer her stedet, og er derfor ikke en del af ordet 内ポケット. Formen ありません er den høflige benægtelse, “er ikke/ findes ikke”, mens ありました er datidsformen, “var/var placeret”. Samlet er 私のパスポート emnet, markeret med は, og 内ポケットに angiver stedet. Derfor betyder hele sætningen: “Mit pas er i den indvendige lomme.”

4. ホテルの予約も確認しましたか。

   Bekræftede du også hotelreservationen?

   ホテル

   hotel

   予約

   reservation

   も

   også

   確認しましたか

   bekræftede du?

   Uddybende forklaring

   ホテル betyder her “hotel”. Det er et låneord skrevet med katakana. Et nyttigt eksempel er ホテルに泊まります。 — “Jeg overnatter på et hotel.” 予約 betyder “reservation” eller “booking”. Som selvstændigt navneord kan det bruges om en aftale eller bestilling, der er reserveret på forhånd. Eksempel: 予約があります。 — “Jeg har en reservation.” も sættes efter det led, der føjes til noget allerede nævnt, og betyder her “også”. I ホテルの予約も føjes hotelreservationen til det, der allerede er relevant i samtalen. Det er ikke selve reservationen, der betyder “også”; det er partiklen も, der markerer tilføjelsen. 確認しましたか er et høfligt spørgsmål om, hvorvidt nogen har bekræftet eller kontrolleret noget. 確認する er grundformen “at bekræfte/kontrollere”; 確認しました er den høflige datidsform, og か gør udsagnet til et spørgsmål. Eksempel: メールを確認しましたか。 — “Har du tjekket mailen?” Den observerede form angiver ikke i sig selv køn; den høflige verbumsform viser heller ikke subjektets køn eller tal. På dansk bliver subjektet i den faste oversættelse til “du”. ホテルの予約 betyder bogstaveligt “hotellets reservation” eller “reservationen til hotellet”. Partiklen の forbinder ホテル med 予約 og viser her, hvilken reservation der menes. Hele navneordsleddet er objekt for 確認しましたか, mens も føjer dette objekt til noget andet, der allerede er under overvejelse. Samlet bliver ホテルの予約も確認しましたか。 til “Bekræftede du også hotelreservationen?” Strukturen kan genbruges som [navneord]も確認しましたか。 — “Bekræftede du også [navneordet]?” Den høflige form passer til en neutral, høflig samtale.

5. 確認メールは私の携帯電話に保存されています。

   Bekræftelsesmailen er gemt på min telefon.

   確認メール

   bekræftelsesmail

   私の

   min

   携帯電話

   mobiltelefon

   保存されています

   er gemt

   Uddybende forklaring

   確認メール betyder her «bekræftelsesmail». Det er en sammensætning af 確認 («bekræftelse; kontrol») og メール («mail»). I japansk står sådanne navneord ofte direkte efter hinanden: det første beskriver typen af det andet. Et andet eksempel er ホテルの予約 = «hotelreservationen», hvor の i stedet markerer forbindelsen. 私の betyder «min». 私 er «jeg/mig», og の gør forbindelsen possessiv: 私の電話 betyder «min telefon». の angiver her ejerskab eller tilknytning; det er ikke selve ordet for «min». Et eksempel er 彼女のコピー = «hendes kopi». 携帯電話 betyder «mobiltelefon». Det er et selvstændigt navneord, der består af 携帯 («bærbar; mobil») og 電話 («telefon»). I den faste sætning står det efter 私の, så hele forbindelsen 私の携帯電話 betyder «min mobiltelefon». I den næste kontekst forekommer også 携帯電話の電池, «mobiltelefonens batteri»; her forbinder の et navneord med det, der hører til det. 保存されています kommer fra verbet 保存する, «at gemme; opbevare». Den observerede form er en passiv form med 保存される, efterfulgt af ています, som her beskriver en bevaret tilstand: noget er blevet gemt og befinder sig stadig gemt. 保存されています betyder derfor «er gemt» i denne sætning. Den passive form gør det gemte indhold til sætningens fokus; den, der gemte det, nævnes ikke. Et eksempel er 写真が保存されています。 = «Billedet er gemt.» Sætningen samles sådan: 確認メール («bekræftelsesmailen») + は som emnemarkør, 私の携帯電話に («på/i min mobiltelefon») og 保存されています («er gemt»). に angiver her det sted eller mål, hvor noget er gemt. Hele betydningen er: «Bekræftelsesmailen er gemt på min telefon.»

6. 携帯電話の電池が切れたときのために、印刷したコピーを持っていますか。

   Har du en udskrevet kopi, hvis din telefon løber tør for strøm?

   携帯電話

   mobiltelefon

   電池

   batteri

   切れた

   løb tør

   とき

   tidspunkt; når

   のために

   for at være forberedt på

   印刷した

   udskrevet

   コピー

   kopi

   持っていますか

   har du med?

   Uddybende forklaring

   携帯電話 betyder «mobiltelefon». Det er et sammensat substantiv: 携帯 betyder her en bærbar mobil enhed, og 電話 betyder telefon. I den faste oversættelse er det telefonen, der løber tør for strøm. 電池 betyder «batteri» eller «strømcelle». Her er det telefonens batteri, markeret med 携帯電話の: の forbinder det første substantiv med det følgende og svarer her til «telefonens». 切れた kommer fra det intransitive verbum 切れる, som i denne brug betyder «løbe tør» eller «blive opbrugt». 切れた er fortidsformen og beskriver derfor, at batteriet er løbet tør. Det er ikke det transitive 切る «skære over; afbryde», hvor en aktør får noget til at blive afbrudt. Eksempel: 電池が切れた。 — «Batteriet løb tør.» とき betyder «tidspunkt» eller «når». Mønstret ...とき gør en situation til et tidspunkt eller en betingelse: 電池が切れたとき betyder «når batteriet er løbet tør» eller «i tilfælde af, at batteriet løber tør». Formen 切れた står før とき og beskriver den situation, der knyttes til tidspunktet. のために betyder her «for at være forberedt på» eller «i tilfælde af». Sammen med den foregående situation danner det 携帯電話の電池が切れたときのために: «for tilfælde, hvor telefonens batteri løber tør». ために kan også udtrykke et formål, men i denne sætning er det den mulige situation, man forbereder sig på. 印刷した kommer fra 印刷する, «at udskrive; printe». した er fortidsformen af する, og hele formen står foran substantivet コピー, så den betyder «udskrevet» og beskriver kopien. Eksempel: 印刷した書類です。 — «Det er et udskrevet dokument.» コピー betyder «kopi». Det er et låneord skrevet med katakana. I den faste sætning er det den udskrevne kopi, der nævnes; 印刷した fungerer som beskrivelse foran substantivet. 持っていますか er en høflig ja/nej-spørgeform med 持つ, «at have med sig; holde; eje». 持っています bruger いる-konstruktionen efter 持つ og udtrykker her den aktuelle tilstand «have med sig», ikke blot en enkelt handling «tage». か markerer spørgsmålet, så formen betyder «har du med?» eller «har du den med dig?». Eksempel: 傘を持っていますか。 — «Har du en paraply med?». Det grammatiske subjekt er ikke udtrykt i japansk; den faste oversættelse angiver «du». Samlet bliver strukturen 携帯電話の電池が切れたときのために + 印刷したコピーを + 持っていますか: «Har du en udskrevet kopi med, hvis din telefon løber tør for strøm?» を markerer den udskrevne kopi som det, man har med sig, og den høflige spørgeform gør hele ytringen til et spørgsmål.

7. コピーを一部印刷して、フォルダーに入れました。

   Jeg har printet en og lagt den i mappen.

   コピー

   kopi

   一部

   ét eksemplar

   印刷して

   printede og …

   フォルダーに

   i mappen

   入れました

   lagde i

   Uddybende forklaring

   コピー Her betyder ordet “kopi”. Det er et låneord, der bruges om en kopi eller et kopieret dokument. I denne sætning er det det, der først bliver printet, og derefter bliver lagt i mappen. 一部 一部 bruges her som tælleord for et dokument eller en kopi og angiver ét eksemplar. Det er altså ikke selve ordet “kopi”, men en mængdeangivelse for コピー. Eksempel: 資料を一部ください。 — “Giv mig ét eksemplar af materialet.” 印刷して Grundformen er 印刷する, “at printe/udskrive”. Formen 印刷して er te-formen. Her forbinder den printningen med den næste handling: “printe og derefter …”. Te-formen bærer ikke selv fortid; det er 入れました senere, der gør hele handlingsforløbet høfligt og fortidigt i denne sætning. Eksempel: 名前を書いて、提出します。 — “Jeg skriver mit navn og afleverer det.” Den samme forbindelsesform kæder handlingerne sammen i den rækkefølge, de nævnes. フォルダーに フォルダー betyder “mappe”. Partiklen に viser her destinationen for at lægge noget: “i mappen” eller “ind i mappen”. Den er knyttet til handlingen 入れる, ikke til selve kopien. 入れました Grundformen er 入れる, “at lægge noget ind” eller “at putte noget i”. 入れました er den høflige fortidsform: 入れ- + ました. Den har et objekt, selv om objektet ikke gentages efter フォルダーに; ud fra den faste oversættelse er det den ene kopi, der blev printet lige før, som blev lagt i mappen. Den udeladte person, der udfører handlingen, svarer her til “jeg” i oversættelsen. Sammenbygning コピーを markerer kopien som objekt for 印刷して, og 一部 angiver, at der er tale om ét eksemplar. 印刷して giver den første handling og forbinder den med フォルダーに入れました: den printede kopi blev derefter lagt i mappen. Hele utterancen betyder derfor: “Jeg har printet én kopi og lagt den i mappen.”

8. それなら、必要なものは全部そろいました。

   Så har vi alt, hvad vi har brug for.

   それなら

   så; i så fald

   必要な

   nødvendig

   もの

   ting

   全部

   alt; det hele

   そろいました

   er samlet; er på plads

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så” eller “i så fald”. それ henviser til noget, der allerede er nævnt eller forstået, og なら opstiller det som en betingelse eller situation: “hvis det er sådan”. Som genbrugeligt mønster kan Aなら、B betyde “hvis det er sådan med A, så B”. 必要な betyder “nødvendig” og står foran もの. 必要 er et na-adjektiv: foran et substantiv bruges formen 必要な, mens 必要です er den høflige prædikative form, der betyder “er nødvendig”. Her beskriver 必要な de ting, der er brug for. もの betyder “ting” eller “noget” i denne sammenhæng. Det er et substantiv, som kan bruges bredt om en genstand eller noget mere generelt. Sammen med 必要な danner det 必要なもの, “de nødvendige ting” eller mere naturligt “det, vi har brug for”. 全部 betyder “alt” eller “det hele”. Det angiver, at hele den relevante mængde er omfattet. I 必要なものは全部 bliver betydningen “alt det, vi har brug for”. そろいました er den høflige datidsform af そろう, “at blive samlet, komplet eller være på plads”. Formen beskriver altså, at noget er blevet komplet eller er kommet på plads. そろう er intransitivt: fokus ligger på, at tingene er komplette, ikke på en person, der aktivt samler dem. Eksempel: 材料がそろいました。 — “Ingredienserne er på plads.” は markerer 必要なもの som samtalens tema. Hele strukturen 必要なものは全部そろいました betyder derfor, at alt det nødvendige er komplet eller på plads. Japansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af situationen; den danske oversættelse gengiver den tiltænkte betydning som “vi har”. Samlet betyder それなら、必要なものは全部そろいました。: “Så har vi alt, hvad vi har brug for.” Først angiver それなら situationen “så/i så fald”, derefter gøres 必要なもの til tema, 全部 siger “alt”, og そろいました siger, at det hele nu er på plads. Den høflige form gør udsagnet passende i en almindelig høflig samtale.