Tjek udstyr i mødelokalet | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 会議室の機器を確認しましょう。

   Vi bør tjekke udstyret i mødelokalet.

   会議室

   mødelokale

   機器

   udstyr

   確認しましょう

   lad os tjekke

   Uddybende forklaring

   会議室 betyder her “mødelokale”. Det er et sammensat substantiv: 会議 betyder “møde”, og 室 betyder “rum/lokale”. I japansk kan sådanne sammensætninger danne et nyt substantiv uden mellemrum. の forbinder 会議室 med det følgende substantiv og svarer her omtrent til “i mødelokalet” eller “mødelokalets”, afhængigt af hvordan man formulerer det på dansk. Mønstret AのB angiver en relation mellem A og B; den præcise danske præposition afhænger af betydningen. 機器 betyder “udstyr” eller “apparatur”. Det er et substantiv, som ofte bruges om udstyr eller apparater i en teknisk eller professionel sammenhæng. Her er det det udstyr, der skal kontrolleres. を markerer det direkte objekt for handlingen. I mønstret 機器を確認する er 機器 altså det, man kontrollerer. を udtales normalt “o”, selv om det skrives med tegnet を. 確認しましょう betyder her “lad os kontrollere” eller naturligt på dansk “lad os tjekke”. Formen bygger på verbet 確認する, “at kontrollere/bekræfte”, og 〜ましょう bruges til at fremsætte et forslag om en fælles handling: 確認しましょう = “lad os kontrollere”. Den er ikke den almindelige nutidsform 確認します; 〜ましょう tilfører forslagsbetydningen. Hele mønstret er: [sted eller relation] の [objekt] を [〜ましょう-verbum] I sætningen kommer 会議室の først og specificerer, hvilket udstyr der menes; 機器を markerer derefter objektet; og 確認しましょう afslutter med forslaget om handlingen. Samlet betyder 会議室の機器を確認しましょう。: “Vi bør tjekke udstyret i mødelokalet.” Eksempel: 資料を確認しましょう。 — “Lad os tjekke materialet.”

2. 会議はもうすぐ始まります。

   Mødet begynder snart.

   会議

   møde

   もうすぐ

   snart

   始まります

   begynder

   Uddybende forklaring

   会議 betyder her “møde”. Det er et substantiv og kan bruges som emne i en sætning. I japansk skrives emnet ofte efterfulgt af partiklen は, som markerer, hvad udsagnet handler om. Eksempel: 会議は長いです。 — “Mødet er langt.” もうすぐ betyder “snart”, altså at noget forventes at ske om kort tid. Det er et tidsudtryk og står her før udsagnet om, hvad der vil ske. Eksempel: 電車はもうすぐ来ます。 — “Toget kommer snart.” 始まります betyder her “begynder”. Den opslagsform, som denne form kommer fra, er 始まる “at begynde”. 始まります er den høflige ikke-fortidsform: den kan beskrive noget, der sker nu eller forventes at ske, og her passer den til den nærmeste fremtid. Det er 始まる, ikke 会議, der bærer denne verbform. Eksempel: 授業は九時に始まります。 — “Undervisningen begynder klokken ni.” Hele sætningen bygges sådan op: 会議は — “hvad mødet angår”, もうすぐ — “snart”, og 始まります — “begynder”. Samlet bliver betydningen: “Mødet begynder snart.”

3. 今やりましょう。

   Lad os gøre det nu.

   今

   nu

   やりましょう

   lad os gøre det

   Uddybende forklaring

   今 betyder her “nu” og angiver tidspunktet for handlingen. Det er et selvstændigt tidsord og ændrer ikke verbets form. Eksempel: 今行きます。 — “Jeg går nu.” やりましょう er den høflige volitivform af やる (“at gøre”): やる → やりましょう. Formen bruges til at foreslå eller opfordre til en fælles handling, svarende til “lad os gøre det”. Den, der taler, er normalt inkluderet, mens den eller de øvrige deltagere forstås ud fra situationen. Eksempel: 始めましょう。 — “Lad os begynde.” I hele ytringen står tidsordet først: 今 + やりましょう. Det giver betydningen “Lad os gøre det nu.” Den konkrete handling er ikke navngivet i selve ytringen; やる fungerer her som “gøre det”, sådan som den faste oversættelse angiver. Ytringen er en høflig, direkte opfordring til at udføre handlingen på dette tidspunkt.

4. プロジェクターはノートパソコンにつながっていますか。

   Er projektoren tilsluttet den bærbare computer?

   プロジェクター

   projektor

   ノートパソコン

   bærbar computer

   につながっていますか

   er tilsluttet?

   Uddybende forklaring

   プロジェクター betyder her “projektoren”. Det er et låneord, der bruges som et selvstændigt substantiv. Eksempel: プロジェクターを使います。 — “Jeg bruger projektoren.” は efter プロジェクター markerer emnet, altså det, der spørges om. Mønstret Aは ... kan derfor bruges til at angive, hvilket emne resten af sætningen handler om. ノートパソコン betyder “bærbar computer”. Det er et substantiv for en bærbar computer; en stationær computer hedder for eksempel デスクトップパソコン. Eksempel: ノートパソコンを持っています。 — “Jeg har en bærbar computer.” I につながっていますか markerer に den enhed eller det punkt, som noget er forbundet med. つながる er grundformen og et intransitivt verbum: at være eller blive forbundet. つながっている beskriver her den aktuelle tilstand “er forbundet/tilsluttet”, og つながっています er den høflige form. か gør helheden til et spørgsmål. Eksempel: ケーブルがノートパソコンにつながっています。 — “Kablet er tilsluttet den bærbare computer.” Hele mønstret kan genbruges som AはBにつながっていますか。 — “Er A tilsluttet B?” Sætningen samler derfor プロジェクターは (“projektoren” som emne), ノートパソコンに (“til den bærbare computer”) og つながっていますか (“er tilsluttet?”). Den samlede betydning er: “Er projektoren tilsluttet den bærbare computer?”

5. はい、つながっていますが、このケーブルは少しゆるく感じます。

   Det er den, men dette kabel føles lidt løst.

   はい

   ja

   つながっています

   er tilsluttet

   この

   denne

   ケーブル

   kabel

   少し

   lidt

   ゆるく

   løst

   感じます

   føles

   Uddybende forklaring

   はい betyder her “ja” og bekræfter spørgsmålet fra den foregående sætning. Det er et almindeligt bekræftende svar. つながっています beskriver, at noget er tilsluttet eller forbundet. Formen kommer fra つながる “blive forbundet” og bruger ている til at beskrive den aktuelle tilstand: つながっている = “være tilsluttet”. Den høflige ikke-fortidsform つながっています bruges i denne sætning. Her er den underforståede enhed den, der blev spurgt om i den foregående sætning, og den danske oversættelse gengiver den som “den”. この betyder “denne” og står foran et substantiv for at pege på noget, der hører sammen med taleren eller den aktuelle situation. Mønstret er この + substantiv, som i このケーブル “dette kabel”. ケーブル er substantivet “kabel”. Det er et låneord skrevet med katakana. I このケーブル er det kabel, som den efterfølgende vurdering handler om. 少し betyder “lidt” eller “en smule” og dæmper graden af den følgende beskrivelse. Eksempel: 少し待ってください。 betyder “Vent venligst lidt.” ゆるく betyder her “løst”. Det er adverbialformen af i-adjektivet ゆるい “løs”. Formen ゆるい → ゆるく bruges, når adjektivet knyttes til et efterfølgende verbum; her knyttes det til 感じます. Det er kabeltilslutningen, der beskrives som løs, ikke en person. 感じます er den høflige ikke-fortidsform af 感じる “føle, mærke”. Sammen med en beskrivende form som ゆるく danner det ゆるく感じます — “føles løst” eller mere bogstaveligt “mærkes som løst”. 感じる → 感じます viser den almindelige høflige verbform. Hele ytringen bygges sådan op: はい bekræfter, at forbindelsen er der; つながっていますが siger “den er tilsluttet, men”, hvor が markerer kontrasten. Derefter gør このケーブル dette kabel til emnet, og 少しゆるく感じます siger, at det føles lidt løst. Den samlede betydning er: “Ja, den er tilsluttet, men dette kabel føles lidt løst.”

6. 人が来る前に、マイクをテストしましょう。

   Lad os teste mikrofonen, før folk kommer.

   人

   folk; mennesker

   来る

   komme

   前に

   før

   マイク

   mikrofon

   テストしましょう

   lad os teste

   Uddybende forklaring

   人 betyder her “folk/mennesker”. På japansk markerer が det, der kommer eller sker i den følgende handling; 人が来る betyder derfor “folk kommer”. 人 angiver ikke nødvendigvis et bestemt antal. 来る betyder “at komme”. Det er grundformen; en høflig nutidsform er 来ます, og den høflige opfordringsform i dette udsagn står senere som en del af テストしましょう. 前に betyder “før”. 前 betyder grundlæggende “foran” eller “før”, og に gør tidsforholdet tydeligt. Mønstret [klausul] 前に kan bruges om noget, der sker før en anden handling: 寝る前に、本を読みます。 — “Jeg læser en bog, før jeg går i seng.” Her gør 人が来る前に hele klausulen til “før folk kommer”. マイク er et låneord for “mikrofon”. Det er et navneord; i denne sætning er det den genstand, der skal testes. Et tilsvarende mønster er カメラをテストします — “Jeg tester kameraet.” テストしましょう betyder “lad os teste”. テストする er verbet “at teste”, hvor する er den del, der gør navneordet テスト til et verbum. しましょう er den høflige opfordringsform af する og foreslår en fælles handling. Objektet markeres med を, så マイクをテストしましょう betyder “lad os teste mikrofonen”. Samlet står tidsleddet først: 人が来る前に — “før folk kommer”. Derefter kommer forslaget マイクをテストしましょう — “lad os teste mikrofonen”. Hele udsagnet betyder derfor: “Lad os teste mikrofonen, før folk kommer.”

7. 使えますが、音量が小さいです。

   Den virker, men lydstyrken er lav.

   使えます

   virker

   音量

   lydstyrke

   小さい

   lav

   Uddybende forklaring

   使えます betyder her, at noget kan bruges eller fungerer. Formen er den høflige ikke-fortidsform af potentialisformen 使える, som kommer fra 使う “at bruge”: 使う → 使える → 使えます. Potentialis udtrykker mulighed eller funktion, ikke blot en almindelig handling. Eksempel: このマイクは使えます。 — “Denne mikrofon kan bruges.” 音量 betyder “lydstyrke” og er et substantiv. Det er den lydmæssige styrke, der kan skrues op eller ned for. I den næste sætning bruges samme ord i 音量を上げます — “jeg skruer lydstyrken op”. 小さい betyder her “lav” om lydstyrken. Det er et i-adjektiv med grundformen 小さい; i andre sammenhænge betyder det typisk “lille”, men med 音量 beskriver det niveauet som lavt. I 小さいです står adjektivet i sin almindelige ikke-fortidsform og får です for høflig stil. Eksempel: 文字が小さいです。 — “Skriften er lille.” が forbinder de to dele med en kontrast: først oplyses det, at noget fungerer, og derefter at lydstyrken er lav. Hele ytringen 使えますが、音量が小さいです。 betyder derfor: “Den virker, men lydstyrken er lav.”

8. 少し音量を上げます。

   Jeg skruer den lidt op.

   少し

   lidt

   音量

   lydstyrke

   上げます

   skruer op

   Uddybende forklaring

   少し betyder her “lidt” og angiver en lille grad eller mængde. Det kan stå foran et verbum for at gøre ændringen begrænset, som i 少し待ちます — “jeg venter lidt”. Det er ikke selve lydstyrken, der beskrives som et substantiv; det modificerer ændringen 上げます. 音量 betyder “lydstyrke” eller “volumen”. Det er et substantiv, og i denne sætning er det det, der bliver ændret. 音量 kan også bruges i 音量が小さいです — “lydstyrken er lav” — hvor が markerer det, der har egenskaben. Her står 音量 med objektmarkøren を, fordi lydstyrken er genstanden for den transitive handling. 上げます er den høflige form af 上げる, “at hæve” eller “at skrue op for”. Formen er høflig og ikke-fortidig; afhængigt af situationen kan den beskrive en handling nu eller en handling, taleren vil udføre straks. I denne ytring passer den til “jeg skruer den op”. Et nyttigt modsætningspar er 上げる “hæve” og 下げる “sænke”. Den intransitive form 上がる betyder derimod, at noget selv stiger eller bliver højere, ikke at taleren hæver det. Mønstret [mængde eller grad] + [objekt]を + [transitivt verbum] kan genbruges, for eksempel 少し音量を下げます — “Jeg skruer lidt ned for lydstyrken.” Hele ytringen er 少し + 音量を + 上げます: Taleren hæver lydstyrken en lille smule. Derfor bliver den naturlige betydning “Jeg skruer den lidt op.”

9. 音がよくなりました。部屋の準備ができました。

   Det lyder bedre. Rummet er klar.

   音

   lyd

   よくなりました

   blev bedre

   部屋

   rum

   準備

   forberedelse

   できました

   blev klar

   Uddybende forklaring

   音 betyder her lyd. Det er et substantiv; i 音が markerer が, at lyd er det, der beskrives. Eksempel: 音が大きい。 — Lyden er høj. よくなりました beskriver en ændring til det bedre: lyden er blevet bedre. よく er den adverbielle form af いい (god), mens なりました er den høflige datidsform af なる (blive). Mønstret Aがよくなる betyder, at A bliver bedre. Eksempel: 音がよくなりました。 — Lyden blev bedre. Her er det den allerede indtrufne ændring, ikke blot en opfordring eller en mulighed. 部屋 betyder rum eller værelse. Det er et substantiv og kan bruges alene eller sammen med en beskrivelse, for eksempel 大きい部屋 — et stort rum. I den faste sætning står det i forbindelsen 部屋の準備, hvor の forbinder 部屋 med 準備: forberedelsen af rummet eller rummets klargøring. 準備 betyder forberedelse eller klargøring. Det er et substantiv; 準備ができる er en nyttig forbindelse, der her betyder, at klargøringen er færdig, eller at noget er klar. Eksempel: 準備ができました。 — Forberedelsen er færdig / Det er klart. できました er den høflige datidsform af できる. I 準備ができました betyder den, at forberedelsen er blevet færdig eller klar. できる kan have andre anvendelser, blandt andet at noget er muligt eller kan gøres, men den betydning er ikke den relevante her. Formen ました markerer en høflig, afsluttet begivenhed. Samlet består første sætning af 音が (lyden som det beskrevne) og よくなりました (blev bedre): 音がよくなりました。 — Det lyder bedre. Anden sætning samler 部屋の準備 (rummets klargøring) med ができました (er blevet klar/færdig): 部屋の準備ができました。 — Rummet er klar. Begge sætninger beskriver en afsluttet ændring eller klargøring i høflig stil.