Tjek af en restaurantbestilling | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 料理が来る前に、注文を確認したいです。

   Jeg vil gerne tjekke bestillingen, før maden kommer.

   料理

   mad; ret

   来る

   komme

   前に

   før

   注文

   bestilling

   確認したいです

   vil gerne tjekke

   Uddybende forklaring

   料理 betyder her mad eller en ret, altså det, der kommer. Ordet kan også betegne madlavning eller køkkenkunst i andre sammenhænge. Eksempel: 料理を作ります。– Jeg laver mad. 来る betyder “at komme”. Grundformen er 来る (くる), og den er uregelmæssig: den høflige form er 来ます (きます), ikke en regelmæssig form dannet som for de fleste andre verber. I den faste sætning står 来る i sin grundform, fordi den indgår i en tidsledsætning. 前に betyder “før”. Mønstret verbets grundform + 前に betyder “før man gør noget”: 食べる前に手を洗います。– Jeg vasker hænder, før jeg spiser. Her er 前に ikke knyttet direkte til 料理, men til hele ledsætningen 料理が来る: “før maden kommer”. 注文 betyder “bestilling” eller “ordre”, her restaurantbestillingen. Det bruges ofte i kombinationen 注文を確認する, “at kontrollere bestillingen”. Eksempel: 注文を確認します。– Jeg kontrollerer bestillingen. 確認したいです udtrykker høfligt et ønske: “jeg vil gerne kontrollere”. Grundformen er 確認する, “at kontrollere/bekræfte”. Til ønskemønstret sættes たい på verbets stamme: 確認する → 確認し + たい. です gør udsagnet høfligt; det er ikke selve verbet “kontrollere”. Formen たい beskriver normalt talerens eget ønske, mens et ønske om en anden person typisk udtrykkes med en anden konstruktion. Eksempel: 水を飲みたいです。– Jeg vil gerne drikke vand. Samlet er strukturen 料理が来る前に + 注文を確認したいです: “før maden kommer” + “jeg vil gerne kontrollere bestillingen”. Hele utterancen betyder derfor: “Jeg vil gerne tjekke bestillingen, før maden kommer.”

2. 店員さんが料理を作り始める前のほうが、間違いを直しやすいです。

   Det er nemmere at rette fejl, før personalet begynder at lave maden.

   店員さん

   personale

   料理

   mad; ret

   作り始める

   begynde at lave

   前のほうが

   det er bedre at gøre det før

   間違い

   fejl

   直しやすいです

   er let at rette

   Uddybende forklaring

   店員さん betyder her “personalet” eller “medarbejderen”. 店員 er ordet for en ansat i en butik, restaurant eller lignende, og さん er en høflig omtaleform. Eksempel: 店員さんに聞きます。 — “Jeg spørger medarbejderen.” 料理 betyder her “maden” eller “retten”. Ordet kan afhængigt af sammenhængen betegne mad som tilberedt resultat eller madlavning som aktivitet. I denne sætning er det det, personalet skal lave. 作り始める betyder “begynde at lave”. Det er sammensat af 作る “lave” og 始める “begynde”; efter en verbstamme kan 始める danne mønsteret “begynde at gøre noget”. Eksempel: 食べ始める — “begynde at spise”. Her er 作り den form af 作る, der står foran 始める. 前のほうが udtrykker en sammenligning: “den tidligere mulighed er bedre” eller i denne sammenhæng “det er bedre/nemmere at gøre det før”. 前 betyder “før” eller “foran”, og のほうが markerer den side eller mulighed, der foretrækkes i sammenligningen. Mønsteret AよりBのほうが… betyder “B er … end A”. I den faste sætning er den anden sammenligningsmulighed underforstået: tidspunktet før personalet begynder, sammenlignes med et senere tidspunkt. 間違い betyder “fejl”. Det kan bruges om en fejl eller et forkert resultat. Eksempel: 間違いがあります。 — “Der er en fejl.” 直しやすいです betyder “er let at rette”. 直す betyder “rette” eller “bringe i orden”, og 直しやすい dannes af verbstammen 直し- plus やすい, som betyder, at noget er let at gøre. です gør udsagnet høfligt. Mønsteret V-stamme + やすい kan bruges generelt: 読みやすいです。 — “Det er let at læse.” Her beskriver やすい handlingen at rette, ikke selve ordet 間違い. Samlet betyder 店員さんが料理を作り始める前 “før personalet begynder at lave maden”. が markerer personalet som den, der begynder handlingen, og を markerer 料理 som det, der laves. Denne tidsdel efterfølges af のほうが, som gør tidspunktet før begyndelsen til den foretrukne sammenligningsmulighed. Derefter siger 間違いを直しやすいです, at fejlene er lette at rette. Hele udsagnet betyder derfor: “Det er nemmere at rette fejl, før personalet begynder at lave maden.”

3. 玉ねぎなしのスープをお願いしました。

   Jeg bad om suppe uden løg.

   玉ねぎ

   løg

   なしの

   uden

   スープ

   suppe

   お願いしました

   bad om

   Uddybende forklaring

   玉ねぎ betyder her “løg”. Det er et navneord. I samme mønster kan andre ingredienser stå på denne plads, for eksempel ドレッシング (“dressing”) i den efterfølgende sætning. なしの bygger på なし, “fravær” eller “uden”, efterfulgt af の, som forbinder beskrivelsen med det næste navneord. Mønstret XなしのY betyder “Y uden X”. Her betyder 玉ねぎなしのスープ derfor “suppe uden løg”. Et eksempel er 砂糖なしのコーヒー — “kaffe uden sukker”. なし angiver, at X mangler; det angiver ikke i sig selv et bestemt antal. スープ betyder “suppe” og er et navneord. I mønstret Xなしのスープ er スープ det, der bestilles eller anmodes om, mens Xなしの beskriver, hvilken slags suppe det er. お願いしました er den høflige datidsform af お願いする, “at bede om” eller “at anmode om”. し er verbaldelen i する, og ました markerer høflig fortid. I denne sætning beskriver formen en allerede fremsat bestilling eller anmodning. Et genanvendeligt mønster er Xをお願いしました — “jeg bad om X”. Samlet er 玉ねぎなしのスープ “suppe uden løg”, og 玉ねぎなしのスープをお願いしました betyder: “Jeg bad om suppe uden løg.” Partiklen を markerer her det, som anmodningen vedrører. Den høflige form passer til en anmodning i en servicesituation.

4. 私はドレッシングなしのサラダをお願いしました。

   Og jeg bad om en salat uden dressing.

   私は

   jeg som emne

   ドレッシングなし

   uden dressing

   サラダ

   salat

   お願いしました

   bad om

   Uddybende forklaring

   私は betyder her “jeg” som samtaleemne. 私 er et almindeligt høfligt pronomen for “jeg”, og は markerer emnet eller temaet. Mønstret Xは ... kan bruges til at præsentere, hvad der gælder for X. ドレッシングなし betyder “uden dressing”. なし står efter et navneord eller en navneordsgruppe og angiver fravær: Xなし betyder “uden X”. Her beskriver udtrykket den type salat, der blev bedt om. Det er en anden konstruktion end Xがない, som typisk siger, at X ikke findes eller ikke er til stede i en situation. サラダ betyder “salat” og er et låneord skrevet med katakana. ドレッシングなしのサラダ betyder “en salat uden dressing”. Her forbinder の den foregående beskrivelse med navneordet サラダ; の betyder ikke i sig selv “uden”. お願いしました betyder her “bad om”. Den nyttige grundform er お願いする, “at bede om” eller “at anmode om”. Formen お願いしました er den høflige datid: し hører til する, og ました markerer høflig fortid. Mønstret Xをお願いします bruges til at bede om eller bestille X; i datid bliver det Xをお願いしました, “bad om X”. Hele strukturen er 私は [ドレッシングなしのサラダ] をお願いしました: “Jeg bad om en salat uden dressing.” を markerer det, anmodningen gælder, og den høflige datidsform viser, at anmodningen allerede blev fremsat.

5. デザートは食事の後に来るはずです。

   Desserten bør komme efter måltidet.

   デザート

   dessert

   食事

   måltid

   後に

   efter; bagefter

   来る

   komme

   はずです

   bør; forventes at

   Uddybende forklaring

   デザート betyder her “dessert”. Det er et substantiv og kan bruges i mange lignende sætninger: デザートを食べます。 betyder “Jeg spiser dessert.” Partiklen は gør デザート til emnet: “Hvad angår desserten …”. Den står ikke i phrase-entryen, men hjælper med at forstå, hvordan sætningen er bygget. 食事 betyder “måltid”. Det er et substantiv; 食事の後 betyder bogstaveligt “måltidets eftertid”, altså “efter måltidet”. Mønsteret Aの後 bruges generelt om tiden efter A, for eksempel 仕事の後 = “efter arbejdet”. 後に betyder “bagefter/efter”. 後 angiver tiden efter noget, og に markerer dette tidspunkt som det tidspunkt, hvor en handling finder sted. Her forbindes 食事の後 derfor med 来る: desserten kommer efter måltidet. 後 kan også stå uden に i nogle tidsudtryk, men 後に er en tydelig måde at markere tidspunktet på i denne sætning. 来る er ordbogsformen af verbet “at komme”. Den samme form bruges blandt andet efter はずです, så verbet står ikke her som en særskilt høflig nutidsform. Eksempel: バスは八時に来るはずです。 — “Bussen forventes at komme klokken otte.” はずです udtrykker en forventning eller konklusion, som taleren anser for begrundet: “bør”, “forventes at” eller “skal efter planen”. Mønstret verbets ordbogsform + はずです bruges, når man forventer, at handlingen sker; derfor betyder 来るはずです “bør komme”. Det er ikke det samme som en direkte ordre. Ved en nægtet forventning bruges for eksempel 来ないはずです = “bør ikke komme”. Hele strukturen er デザートは + 食事の後に + 来るはずです: “Hvad angår desserten, bør den komme efter måltidet.” På naturligt dansk bliver det: “Desserten bør komme efter måltidet.” Sætningen udtrykker altså en forventning om tidspunktet for dessertens ankomst, ikke en sikker konstatering.

6. 店員さんに、全部確認してもらうように頼みます。

   Jeg vil bede tjeneren om at bekræfte det hele.

   店員さん

   tjeneren

   全部

   det hele

   確認してもらう

   få bekræftet

   ように頼みます

   beder om at …

   Uddybende forklaring

   店員さん betyder her “tjeneren” ifølge den faste oversættelse. 店員 er grundordet for en ansat i en butik eller på et servicested, og さん er en høflig tiltale-/omtaleendelse. Endelsen ændrer ikke selve personen til et bestemt grammatisk køn eller antal. 全部 betyder “det hele” eller “alt” i denne sætning. Det står før handlingen og angiver, at hele den relevante mængde skal bekræftes. Eksempel: 全部食べます。 — “Jeg spiser det hele.” 確認してもらう består af 確認する, “at kontrollere eller bekræfte”, og してもらう. 確認する er grundformen; 確認して er dens て-form. Mønstret V-て もらう beskriver, at taleren får eller modtager den fordel, at nogen udfører handlingen. Her er det altså talerens ønskede arrangement, at tjeneren bekræfter det hele. Eksempel: 先生に見てもらいます。 — “Jeg får læreren til at se på det.” ように頼みます betyder “beder om at …”. 頼む er grundformen “at bede om” eller “at anmode om”, og 頼みます er den høflige ikke-fortidsform. ように forbinder det ønskede indhold med anmodningen: V-るように頼む kan bruges om at bede nogen om at gøre noget. I denne sætning er 確認してもらう selve det indhold, der bedes om. Partiklen に efter 店員さん markerer den person, som anmodningen er rettet til; den står uden for det valgte citat 店員さん. Samlet bliver strukturen 店員さんに、[全部確認してもらう]ように頼みます: “Jeg beder tjeneren om at bekræfte det hele.” ます gør formuleringen høflig; den japanske ikke-fortidsform kan her gengive den fremadrettede “vil bede” i den faste oversættelse.