Tjek ingredienserne før madlavning | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 料理を始める前に、どんな材料がありますか。

   Før vi begynder at lave mad, hvilke ingredienser har vi?

   料理

   madlavning; ret

   始める

   begynde

   前に

   før

   どんな

   hvilken slags

   材料

   ingredienser

   ありますか

   er der?/findes der?

   Uddybende forklaring

   料理 betyder her madlavning, altså aktiviteten at lave mad. Det kan også betyde en tilberedt ret eller madret, afhængigt af sammenhængen. I 料理を始める står 料理 som det, der begyndes på, og を markerer dette objekt. 始める betyder at begynde noget. Det er den transitive form, som normalt tager et objekt med を; den intransitive form 始まる betyder, at noget begynder. Eksempel: 勉強を始める。 — »Jeg begynder at læse.« 前に betyder før og bruges til at placere en handling eller begivenhed tidligere end noget andet. Mønstret verbets grundform + 前に betyder »før man gør ...«; derfor er 始める前に »før vi begynder«, hvor subjektet ikke gentages på japansk. 前 betyder også »foran« eller »før«, og に markerer her det relevante tidspunkt. どんな spørger, hvilken slags noget er, og står foran et substantiv, som i どんな材料 — »hvilke slags ingredienser«. Det er anderledes end どの, som normalt spørger, hvilken bestemt genstand blandt kendte muligheder: どの材料 — »hvilken ingrediens«. 材料 betyder ingredienser i denne sammenhæng. Det kan mere generelt betyde materialer eller råmaterialer, så betydningen afhænger af det område, man taler om. Den følgende sætning nævner løg og tomater, men den aktuelle sætning spørger stadig åbent, hvilke ingredienser der er. ありますか er spørgsmålsformen af ある, som bruges om eksistens eller tilgængelighed af ikke-levende ting. Her spørger den, om der findes eller er ingredienser til rådighed. か gør udsagnet til et høfligt spørgsmål. Japansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af sammenhængen; i den faste oversættelse er det underforståede perspektiv »vi«, men ありますか angiver ikke selv et bestemt subjekt. Samlet er mønstret 料理を始める前に、どんな材料がありますか。: 料理を始める前に betyder »før vi begynder at lave mad«, og どんな材料がありますか spørger »hvilke ingredienser har vi?«. Hele ytringen spørger altså, hvilke ingredienser der er til rådighed før madlavningen begynder.

2. レシピには玉ねぎとトマトが必要です。

   Opskriften kræver løg og tomater.

   レシピ

   opskrift

   には

   i/for

   玉ねぎ

   løg

   と

   og

   トマト

   tomater

   必要です

   er nødvendige

   Uddybende forklaring

   レシピ betyder her “opskrift”. Det er et låneord skrevet med katakana. Et nyttigt eksempel er このレシピ — “denne opskrift”; この betyder “denne” og står foran et navneord. には består her af に og は. に angiver det område eller den sammenhæng, som noget gælder for, og は gør dette til sætningens tema: “hvad angår opskriften” eller naturligt på dansk “i/for opskriften”. Kombinationen kan også give en kontrastiv betydning i andre sammenhænge, men den læsning er ikke nødvendig her. Eksempel: この料理には塩が必要です。 — “Til denne ret er salt nødvendigt.” 玉ねぎ betyder “løg”. Det er et navneord og ændrer ikke form for ental eller flertal på denne måde. Eksempel: 玉ねぎを切ります。 — “Jeg skærer løg.” と forbinder her to navneord i en opremsning og svarer til “og”. Det står mellem 玉ねぎ og トマト, så de to ingredienser sammen udgør det, der er nødvendigt. Eksempel: パンとチーズ — “brød og ost”. トマト betyder “tomat” eller “tomater”. Japansk markerer normalt ikke obligatorisk ental og flertal på dette navneord; den faste oversættelse og sammenhæng gør her flertalslæsningen “tomater” naturlig. Eksempel: トマトを食べます。 — “Jeg spiser tomat/tomater.” 必要です betyder “er nødvendige” i denne sætning. Den nyttige grundform er 必要だ; です er den høflige form i denne type udsagn. 必要 er et na-adjektiv/substantivisk prædikativt ord, ikke en bøjet form af 玉ねぎ eller トマト. Eksempel: 水が必要です。 — “Der er brug for vand.” Sætningen bygges således op: レシピには sætter opskriften som den sammenhæng, udsagnet gælder for; 玉ねぎとトマト angiver løg og tomater; og 必要です siger, at disse er nødvendige. Samlet betyder den: “Opskriften kræver løg og tomater.”

3. トマトはありますが、玉ねぎはもうありません。

   Vi har tomater, men vi er løbet tør for løg.

   トマト

   tomater

   ありますが

   er der, men

   玉ねぎ

   løg

   もうありません

   er ikke længere tilgængelige

   Uddybende forklaring

   トマト betyder her tomater. Ordet bruges som et lånt navneord; formen ændres ikke for flertal, så sammenhængen eller oversættelsen viser, at der er tale om tomater. I japansk kan トマトがあります bruges om, at der findes eller er tomater til rådighed. ありますが bygger på ある, som bruges om eksistens eller tilgængelighed af ikke-levende ting. あります er den høflige form i nutid; den almindelige form er ある. が efter udsagnet skaber en kontrast, ofte svarende til “men”. Eksempel: 水がありますが、お茶はありません。 — “Der er vand, men der er ikke te.” 玉ねぎ betyder løg. Det er et navneord og står her som emnet for den anden del af kontrasten. Et nyttigt mønster er Aはありますが、Bはありません — “Der er A, men der er ikke B.” もうありません betyder her, at løgene ikke længere er tilgængelige. ありません er den høflige negative form af ある; kæden er ある → あります → ありません. もう betyder i denne kombination “ikke længere”. Det er ある, ikke navneordet 玉ねぎ, der bærer denne bøjning. Eksempel: パンはもうありません。 — “Der er ikke mere brød.” Samlet er strukturen トマトはありますが、玉ねぎはもうありません: “Der er tomater, men der er ikke længere løg.” は markerer henholdsvis tomater og løg som de to kontrasterede emner, mens が forbinder de to udsagn med kontrasten. Oversættelsen “vi er løbet tør for løg” gengiver naturligt, at løgene ikke længere er til rådighed; den japanske formulering siger direkte, at de ikke længere findes eller er tilgængelige i situationen.

4. 代わりに青ねぎを使えますか。

   Kan vi bruge forårsløg i stedet?

   代わりに

   i stedet

   青ねぎ

   forårsløg

   使えますか

   kan bruge?

   Uddybende forklaring

   代わりに betyder her “i stedet” eller “som erstatning”. Det er en nyttig måde at markere, at noget bruges i stedet for det, der ellers var planlagt. Mønstret Aの代わりにB betyder “B i stedet for A”; i den faste sætning er det, der erstattes, ikke nævnt. 青ねぎ betyder “forårsløg” her. Det er et navneord, og 青 præciserer typen af ねぎ; det skal derfor ikke læres som et almindeligt japansk ord for farven alene i denne sammensætning. Et enkelt eksempel er 青ねぎを切ります。 — “Jeg skærer forårsløg.” 使えますか spørger “kan bruge?” og består af verbet 使う (“bruge”) i dets mulighedsform 使える (“kunne bruge”), den høflige form 使えます og spørgsmålspartiklen か. 使う er grundformen; 使える udtrykker mulighed eller evne. ます gør spørgsmålet høfligt, men japanske verber ændrer ikke form efter person eller tal på samme måde som danske verber. Derfor kan det underforståede subjekt i denne sammenhæng forstås som “vi” ud fra den faste oversættelse, uden at japansk synligt angiver “vi”. Et eksempel er これを使えますか。 — “Kan jeg/vi bruge dette?” Den præcise person afhænger af konteksten. Sammenlagt spørger 代わりに青ねぎを使えますか。 høfligt: “Kan vi bruge forårsløg i stedet?” 代わりに angiver erstatningen, 青ねぎ er det foreslåede alternativ, og 使えますか spørger, om det er muligt eller acceptabelt at bruge det. Situationen gør det naturligt at forstå forårsløg som et alternativ til løg, men den japanske sætning nævner ikke selv, hvilket tidligere ingrediensnavn der erstattes.

5. たぶん使えますが、味は違います。

   Måske, men smagen bliver anderledes.

   たぶん

   måske

   使えます

   kan bruge

   味

   smag

   違います

   er anderledes

   Uddybende forklaring

   たぶん betyder her «måske» og viser usikkerhed om det, der følger. Det står først og lægger derfor en forsigtig vurdering på hele udsagnet. Et nyttigt mønster er たぶん + udsagn, for eksempel たぶん行けます。 — «Jeg kan måske tage af sted.» 使えます er den høflige form af 使える, «kunne bruge / være anvendelig». 使える er potentialisformen af 使う («bruge»): 使う → 使える. Her forstås det som, at den omtalte erstatning kan bruges; sætningen angiver ikke i sig selv, hvem der bruger den. Endelsen -ます gør formen høflig: 使えます bruges i en høflig nutidsform og kan i denne sammenhæng gengives som «kan bruge». Det er ikke den almindelige nutidsform 使います («bruger»), men en mulighedsform. 味 betyder «smag» og er et substantiv. I 味は markerer は smagen som det emne, der nu sammenlignes eller beskrives. は betyder ikke alene «smag»; den grammatisk markerer emnet. Et genanvendeligt mønster er Xは違います — «X er anderledes / adskiller sig». 違います betyder her «er anderledes» eller «adskiller sig». Grundformen er 違う; 違います er dens høflige form. Formen kan bruges om, at noget ikke stemmer overens med noget andet, men den præcise sammenligning behøver ikke siges højt. Her siger 味は違います, at smagen er anderledes, uden at sætningen specificerer en særskilt sammenligningsgenstand. Samlet er strukturen たぶん使えますが、味は違います: «Måske kan man bruge den, men smagen er anderledes.» が efter 使えます fungerer her som «men» og forbinder muligheden med den efterfølgende begrænsning. Den faste danske oversættelse «Måske, men smagen bliver anderledes» udtrykker samme tilsigtede betydning; japanskens 違います er formelt «er anderledes», mens tidsforløbet ikke behøver at blive udtrykt særskilt.

6. では、角の店で玉ねぎを買います。

   Så køber jeg løg i kiosken på hjørnet.

   では

   så; nå så

   角

   hjørne

   店

   butik

   玉ねぎ

   løg

   買います

   køber

   Uddybende forklaring

   では står først og fungerer her som en overgang: “så” eller “nå så”. Det knytter denne handling til den foregående samtale. I andre sammenhænge kan では også have andre funktioner, men her er den tilsigtede betydning den overgang, som den faste oversættelse viser. 角 betyder “hjørne”. I denne sætning indgår ordet i 角の店, hvor の forbinder et bestemmende led med et navneord: 角の店 betyder “butikken ved/på hjørnet”. Mønsteret AのB kan ofte gengives som “B, der har forbindelse med A” eller “B ved/i A”, afhængigt af sammenhængen. Her er 角 ikke selve butikken; det beskriver butikkens placering. 店 betyder “butik” eller “forretning”. Det er hovedordet i 角の店, så det er butikken, der ligger ved hjørnet. Et nyttigt mønster er 場所の店 for “butikken i/ved et sted”, når sammenhængen angiver relationen. 玉ねぎ betyder “løg” og står her som det, der bliver købt. を efter navneordet markerer det direkte objekt for handlingen: 玉ねぎを買います betyder “køber løg”. Et eksempel er パンを買います。 — “Jeg køber brød.” 買います betyder her “køber”. Den høflige form 買います bygger på grundformen 買う (“købe”). Den kan bruges om nutid eller en nærtstående/fremtidig handling; i denne sætning viser sammenhængen, at taleren vil købe løg. Et eksempel er 明日、本を買います。 — “Jeg køber en bog i morgen.” I 角の店で markerer で stedet, hvor handlingen foregår. Det adskiller sig fra に, som blandt andet kan markere et mål eller en destination; で bruges her, fordi købshandlingen foregår i butikken. Hele handlingsdelen 玉ねぎを買います er derfor “køber løg”. Samlet bliver strukturen では、[sted]で [objekt]を 買います: “Så køber jeg [objekt] [på/i stedet].” Den faste sætning betyder: “Så køber jeg løg i kiosken på hjørnet.”

7. 私たちはまだ米を量る必要があります。

   Vi skal stadig måle risen.

   私たちは

   vi

   まだ

   stadig

   米

   ris

   量る

   måle

   必要があります

   det er nødvendigt

   Uddybende forklaring

   私たちは betyder her “vi” og markerer den gruppe, udsagnet gælder for. 私たち betyder “vi/os”, mens は er en temapartikel, som gør “vi” til samtalens tema. Formen angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over flertal. Eksempel: 私たちは帰ります。 — “Vi går hjem.” まだ betyder “stadig” i denne sætning og viser, at behovet fortsætter på dette tidspunkt. Det kan stå før det, som stadig gælder. Det er ikke det samme som もう, der ofte betyder “allerede” eller “ikke længere”, afhængigt af konstruktionen. Eksempel: まだ雨が降っています。 — “Det regner stadig.” 米 betyder “ris” her, altså den råvare, der skal måles. Japansk 米 kan læses på forskellige måder i andre sammensætninger, men i denne sætning er betydningen den angivne råvare. Eksempel: 米を買います。 — “Jeg køber ris.” 量る er grundformen for “at måle”, især en mængde, vægt eller volumen. Her står den i grundform foran 必要, fordi konstruktionen verbets grundform + 必要があります udtrykker, at det er nødvendigt at udføre verbets handling. 量る er passende ved en mængde som ris; andre japanske måleverber bruges blandt andet til længde eller tid. Eksempel: 水を量る。 — “At måle vand.” 必要があります er en genbrugelig konstruktion med betydningen “det er nødvendigt at …” eller “man skal …”. I denne sætning står handlingen foran konstruktionen som 量る必要があります: bogstaveligt en struktur svarende til “der er nødvendighed for at måle”. 必要 betyder “nødvendighed/behov”, og あります er den høflige nutidsform af ある, “at være/at findes”, brugt om ikke-levende ting eller abstrakte forhold. Eksempel: 休む必要があります。 — “Det er nødvendigt at hvile.” Samlet bliver strukturen 私たちは まだ 米を 量る 必要があります: “Vi skal stadig måle risen.” 私たちは angiver, hvem udsagnet gælder for, まだ viser, at behovet fortsat består, 米を markerer ris som genstand for handlingen, og 量る必要があります udtrykker nødvendigheden af at måle den. Den høflige konstruktion passer til en neutral, høflig formulering.

8. 私は戻ってから、四人分の米を必要な量だけ量ります。

   Jeg måler ris nok til fire personer, når jeg kommer tilbage.

   私は

   jeg (som tema)

   戻ってから

   efter at være kommet tilbage

   四人分

   til fire personer

   米

   ris

   必要な

   nødvendig

   量

   mængde

   だけ

   kun; blot

   量ります

   måler; afmåler

   Uddybende forklaring

   私は gør 私 til samtalens tema: “hvad angår mig”. 私 betyder “jeg” her, og は er temapartiklen; は er ikke en del af selve pronomenet. Japansk markerer ikke person eller tal på 私, så formen ændres ikke, fordi taleren er én person. 戻ってから bygger på 戻る, “at vende tilbage”. 戻って er te-formen, og から efter en handling betyder “efter at …”. Mønstret V-てから kan genbruges i betydningen “efter at have gjort V”, for eksempel 朝ご飯を食べてから出ます。— “Jeg går ud efter at have spist morgenmad.” I denne sætning er handlingen at vende tilbage placeret før den senere måling. 四人分 betyder en mængde beregnet til fire personer. 四人 er “fire personer”, mens 分 her betyder en andel eller portion beregnet til det nævnte antal. Mønstret antal + 人分 kan bruges om en mængde mad til et bestemt antal personer, for eksempel 三人分のスープ — “suppe til tre personer”. 米 betyder ris, her som det stof, der skal afmåles. Det er et navneord og kan kombineres med の for at knytte det til en anden størrelse eller handling, for eksempel 米の量 — “mængden af ris”. 必要な er attributivformen af 必要だ, “at være nødvendig”. な-formen står foran navneordet og beskriver det: 必要な量 betyder “den nødvendige mængde”. Som prædikat kan man sige 必要だ, mens 必要な bruges direkte foran et navneord. 量 er navneordet “mængde” eller “kvantum”. I 必要な量 er det den mængde, der er nødvendig; selve ordet betyder ikke automatisk “ris”. Det kan også bruges i for eksempel 水の量 — “mængden af vand”. だけ begrænser det, der står foran, og betyder her “kun” eller “blot”. I 必要な量だけ bliver betydningen derfor “kun den nødvendige mængde” eller naturligt “nok til det nødvendige”. Mønstret Nだけ angiver, at omfanget begrænses til N, for eksempel 必要な分だけ — “kun så meget som nødvendigt”. 量ります er den høflige ikke-fortidsform af verbet 量る, “at måle eller afmåle”. Endelsen -ます gør udsagnet høfligt; formen kan i passende sammenhæng beskrive en kommende eller gentagen handling. Her passer den som en handling, taleren vil udføre efter sin tilbagekomst. Ordet 量ります er verbet, mens 量 i 必要な量 er et separat navneord. Samlet bliver strukturen: 私は — “jeg” som tema; 戻ってから — “efter at jeg er kommet tilbage”; 四人分の米 — “ris i en mængde til fire personer”; og 必要な量だけ量ります — “jeg afmåler kun den nødvendige mængde”. Hele udsagnet betyder derfor: “Når jeg kommer tilbage, måler jeg ris nok til fire personer.”