Tjek lejligheden før vi går | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 出かける前に、アパートを確認しましょう。

   Før vi går, bør vi tjekke lejligheden.

   出かける

   gå ud

   前に

   før

   アパート

   lejlighed

   確認しましょう

   lad os tjekke

   Uddybende forklaring

   出かける betyder her «gå ud» eller «tage af sted». Det er den ikke-fortidige form af verbet 出かける, som kan bruges om at tage af sted eller gå ud. Et kort eksempel er: これから出かけます。— «Jeg tager af sted nu.» 前に betyder «før». 前 betyder «foran» eller «før», og に markerer her tidspunktet eller situationen, som noget sker før. Mønstret [verbalform] 前に betyder «før man ...»; derfor betyder 出かける前に «før vi tager af sted». I denne konstruktion står verbet i den ikke-fortidige form, også når handlingen endnu ikke er sket. アパート er et lånord skrevet med katakana og betyder «lejlighed» i denne sætning. Et eksempel er: アパートに住んでいます。— «Jeg bor i en lejlighed.» 確認しましょう betyder «lad os tjekke» eller «lad os kontrollere». Det bygger på verbet 確認する, «at kontrollere/bekræfte», med ましょう-formen 確認しましょう. Endelsen 〜ましょう bruges typisk til et forslag, som taleren inkluderer sig selv i. Et eksempel er: 一緒に確認しましょう。— «Lad os kontrollere det sammen.» Samlet består sætningen af 出かける前に («før vi tager af sted»), アパートを («lejligheden» som det, der kontrolleres) og 確認しましょう («lad os kontrollere»). Den samlede betydning er derfor: «Før vi tager af sted, lad os kontrollere lejligheden.»

2. コンロのスイッチはもう切りました。

   Jeg har allerede slukket for komfuret.

   コンロ

   komfur eller kogeplade

   スイッチ

   kontakt eller afbryder

   もう

   allerede

   切りました

   slukkede; har slukket

   Uddybende forklaring

   コンロ betyder her “komfur” eller “kogeplade”. Det er et navneord for apparatet eller kogestedet. Eksempel: コンロを使います。 – “Jeg bruger komfuret.” スイッチ betyder “kontakt” eller “afbryder”. I コンロのスイッチ forbinder の et navneord, der beskriver eller hører sammen med det næste navneord: her er det kontakten til komfuret. Eksempel: 電気のスイッチ kan afhængigt af sammenhængen betyde “den elektriske kontakt” eller “lyskontakten”. もう betyder her “allerede”. Det står før verballeddet i もう切りました og viser, at slukningen allerede er udført. Her er det ikke en del af verbet. 切りました er den høflige datidsform af 切る: 切る → 切ります → 切りました. 切る kan blandt andet betyde “skære” eller “slå fra”; sammen med en kontakt eller et apparat betyder det her “slå fra” eller “slukke”. Eksempel: 電気を切りました。 – “Jeg slukkede for strømmen.” Det er verbet, ikke スイッチ, der udtrykker selve handlingen. Formen angiver ikke i sig selv, hvem der udfører handlingen; i denne faste oversættelse er aktøren “jeg”. コンロのスイッチは gør komfurets kontakt til sætningens tema. は markerer altså det, der tales om, uden selv at betyde “kontakt” eller “komfur”. Hele sætningen samles sådan: コンロのスイッチは angiver temaet, もう betyder “allerede”, og 切りました siger høfligt, at slukningen blev udført. Den faste betydning er: “Jeg har allerede slukket for komfuret.”

3. 窓は全部閉まっていますか？

   Er alle vinduerne lukket?

   窓

   vindue

   全部

   alle; samtlige

   閉まっています

   er lukket

   か

   spørgsmålspartikel

   Uddybende forklaring

   窓 betyder her “vindue/vinduer”. Japansk markerer normalt ikke flertal på dette navneord, så ental eller flertal må forstås ud fra sammenhængen; her gør 全部 læsningen “alle vinduer” tydelig. Et nyttigt eksempel er 窓を開けます。 — “Jeg åbner vinduet.” 全部 betyder “alle” eller “samtlige” og står her foran det, som mængdeangivelsen gælder for: 窓は全部 — “vinduerne, alle sammen”. Det er ikke selve navneordet, der bøjes for flertal. Et eksempel er 全部食べました。 — “Jeg spiste det hele.” 閉まっています beskriver her den tilstand, at vinduerne er lukkede. Grundformen er 閉まる, “lukke/lukke sig” eller “blive lukket”; den er intransitiv, så den beskriver, at noget selv befinder sig i lukket tilstand. Formen 閉まっています består af 閉まって og います: 〜ている bruges her om en vedvarende eller nuværende resultattilstand. Den høflige nutidsform 閉まっています kan derfor gengives “er lukket” i denne sætning. Sammenlign 窓を閉めます。 — “Jeg lukker vinduet.” Her er 閉める den transitive form: nogen lukker noget. か står til sidst og gør ytringen til et spørgsmål. Den ændrer ikke i sig selv betydningen af 閉まっています; den viser, at hele udsagnet spørges som ja-nej-spørgsmål. 窓は gør 窓 til samtaleemnet med partiklen は. Derefter angiver 全部, at alle de relevante vinduer omfattes, og 閉まっています beskriver deres aktuelle lukkede tilstand. Hele ytringen betyder derfor: “Er alle vinduerne lukket?”

4. 寝室の窓はまだ開いています。

   Vinduet i soveværelset står stadig åbent.

   寝室

   soveværelse

   窓

   vindue

   まだ

   stadig; endnu

   開いています

   står åbent

   Uddybende forklaring

   寝室 betyder her “soveværelse”. Det er et sammensat ord: 寝 hænger sammen med at sove, og 室 betyder rum. Det kan genbruges i mønsteret Xの寝室 (“Xs soveværelse”), men i denne sætning står 寝室の foran 窓 og betyder “i soveværelset” eller mere bogstaveligt “soveværelsets”. Partiklen の forbinder de to navneord og viser relationen mellem dem. 窓 betyder “vindue”. Det er det navneord, som beskrives i resten af sætningen. I den foregående kontekst nævnes vinduer generelt, men den faste oversættelse identificerer her vinduet i soveværelset. まだ betyder “stadig” i denne sætning. Det viser, at tilstanden fortsætter på det relevante tidspunkt: vinduet er fortsat åbent. Det kan også betyde “endnu” i andre sammenhænge, men her passer fortsættelsen af den åbne tilstand. 開いています betyder her “står åbent”. Den hænger sammen med verbet 開く, “at åbne” eller “at blive åbnet”, og formen 開いて er te-formen. Sammen med います danner den mønsteret Vている, som her beskriver en vedvarende tilstand, der er resultatet af en åbning. います er den høflige form i denne konstruktion; den udtrykker ikke i sig selv, at nogen aktivt åbner noget nu. Til sammenligning kan 窓を開けています beskrive, at nogen er i gang med at åbne vinduet eller holder det åbent, fordi det bruger det transitive verbum 開ける med を. Sætningen samles sådan: 寝室の angiver relationen “i soveværelset”, 窓は gør “vinduet” til sætningens emne, まだ tilføjer, at tilstanden fortsætter, og 開いています siger, at det står åbent. Hele betydningen er derfor: “Vinduet i soveværelset står stadig åbent.”

5. 私が窓を閉めて、ベランダのドアに鍵をかけます。

   Jeg lukker det og låser altandøren.

   私が

   jeg

   窓を

   vinduet

   閉めて

   lukker; og så …

   ベランダ

   altan

   ドア

   dør

   鍵をかけます

   låser

   Uddybende forklaring

   私が betyder her “jeg”. が markerer den person eller ting, der udfører handlingen. 私 er et almindeligt ord for “jeg”; på japansk kan pronomenet udelades, når personen allerede er tydelig. 窓を betyder “vinduet” som handlingens genstand. 窓 betyder “vindue”, og を markerer det direkte objekt. Her er det vinduet, der lukkes. Den foregående sætning nævner et vindue, der stadig står åbent, og den faste oversættelse gengiver dette som “det”, men den identificerer ikke udtrykkeligt et bestemt rum i den aktuelle ytring. 閉めて kommer fra verbet 閉める, “at lukke”. Formen 閉めて er te-formen. Den forbinder her den første handling med den næste, så betydningen bliver “lukker vinduet og …”. Et eksempel er ドアを閉めてください。 — “Luk venligst døren.” ベランダ betyder “altan”. Det er et navneord. I ベランダのドア står ベランダ foran ドア og angiver, hvilken dør der menes; の forbinder de to navneord. ドア betyder “dør”. Sammen med ベランダの betyder ベランダのドア “altandøren”. Den japanske forbindelse bruger ikke i sig selv en bestemt artikel; den danske bestemthed kommer fra den faste oversættelse her. 鍵をかけます er konstruktionen “låser”. 鍵 kan betyde “nøgle” eller “lås”, men i 鍵をかける betyder hele udtrykket “at låse”. かけます er den høflige ikke-fortidsform af verbet かける. I denne sætning markerer に det, der låses, nemlig døren: ドアに鍵をかけます — “låser døren”. Et genbrugeligt mønster er Aが Bを 閉めて、Cに 鍵をかけます: “A lukker B og låser C.” Her er 私が den udførende person, 窓を閉めて den første handling, og ベランダのドアに鍵をかけます den anden. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg lukker vinduet og låser altandøren.”

6. 廊下の電気はまだついています。

   Lysene i gangen er stadig tændt.

   廊下

   gang

   電気

   lys; elektricitet

   まだ

   stadig endnu

   ついています

   er tændt

   Uddybende forklaring

   廊下 betyder her “gangen”. Det er et substantiv; med の dannes forbindelsen 廊下の電気, altså “lyset/lysene i gangen”. の viser her, hvilket område lyset hører til. 電気 betyder her “lysene” i den faste oversættelse, selv om ordet også kan betyde elektricitet. I denne sammenhæng handler det om belysningen, ikke om elektrisk strøm. Japansk bruger ikke obligatorisk flertal på denne form, så den kan passe til både “lyset” og “lysene”; her støtter oversættelsen læsningen “lysene”. まだ betyder “stadig” og angiver, at en tilstand fortsætter på dette tidspunkt. Det kan også bruges i andre mønstre, for eksempel まだです = “ikke endnu” eller “det er stadig ikke klart/færdigt”, afhængigt af sammenhængen. I denne sætning betyder det ikke “ikke endnu”, fordi den efterfølgende form beskriver, at lyset er tændt. ついています beskriver her, at lyset er tændt. Formen hænger sammen med verbet つく, “at gå på/blive tændt”; ついている beskriver den fortsatte eller resulterende tilstand “at være tændt”, og ついています er den høflige form. Den er ikke det samme som つけています, som normalt betyder, at nogen tænder eller holder noget tændt. Eksempel: 電気がついています。 — “Lyset er tændt.” Samlet er strukturen 廊下の電気は (“hvad angår lyset/lysene i gangen”) + まだ (“stadig”) + ついています (“er tændt”). Hele ytringen betyder derfor: “Lysene i gangen er stadig tændt.”

7. では、私が電気を消します。

   Så slukker jeg dem.

   では

   så

   私

   jeg

   電気

   lys; elektrisk lys

   消します

   slukker

   Uddybende forklaring

   では står først og markerer et skift eller en konklusion ud fra situationen: her omtrent “så” eller “i så fald”. Det er en nyttig overgang til det, taleren nu vil gøre. Et eksempel er では、始めます。 — “Så begynder jeg.” 私 betyder “jeg” her. Formen er et almindeligt, neutralt personligt pronomen; den ændrer ikke form efter tal eller grammatisk køn. が efter 私 markerer subjektet og fremhæver, at det er taleren, der udfører handlingen. 私が行きます。 betyder “Jeg går” eller “Det er mig, der går.” 電気 betyder her elektrisk lys eller lysene, der skal slukkes. Ordet kan også betegne elektricitet mere generelt, så den konkrete betydning kommer fra sammenhængen og verbet 消します. 電気をつけます。 betyder “Jeg tænder lyset”; つけます er her den modsatte handling af 消します. 消します er den høflige ikke-fortidsform af det transitive verbum 消す, “slukke” eller “slukke for”. Den bruges, når nogen slukker noget; objektet markeres med を, som i den fulde sekvens 電気を消します. 消す kan også bruges om at slukke en lampe eller et apparat, mens 消えます er den intransitive form for, at noget slukkes eller går ud af sig selv. Endelsen ます gør udsagnet høfligt og kan i denne type sætning tale om nutid eller en handling, der straks udføres. Sammen danner 私が電気を消します strukturen “jeg slukker lysene”: 私が angiver udføreren, 電気を det, der påvirkes, og 消します selve handlingen. Hele ytringen では、私が電気を消します。 betyder derfor “Så slukker jeg lysene.” Den danske oversættelse “Så slukker jeg dem” bruger “dem” for de lys, der allerede er identificeret i situationen; japansk har her ikke et særskilt pronomen for dette objekt.

8. これで全部のはずです。

   Det burde være det hele.

   これで

   med dette; sådan

   全部

   det hele; alt

   はずです

   burde være; forventes at være

   Uddybende forklaring

   これで betyder her “med dette” eller “sådan er det nu”. これ er et demonstrativt ord for noget nær den talende eller noget, der allerede er identificeret i situationen; den præcise henvisning er ikke angivet i den faste sætning. で markerer her middel eller grundlag: “med dette” / “på dette grundlag”. Det er ikke det samme som これを, som markerer noget, der direkte påvirkes af en handling. Eksempel: これで十分です。 — “Det er tilstrækkeligt sådan.” 全部 betyder “det hele” eller “alt” og bruges om en samlet mængde eller helhed. I denne sætning er det den helhed, som taleren vurderer, at これで dækker. Eksempel: 全部読みました。 — “Jeg læste det hele.” Her fungerer 全部 som det, der er blevet læst. はずです er et udtryk for en forventning eller konklusion: “det burde være …” eller “det forventes at være …”. I 全部のはずです forbindes 全部 med はず gennem の: “det burde være det hele”. はず er et navneord, der udtrykker, at noget følger af de oplysninger eller den forventning, taleren har. です er den høflige form, der afslutter udsagnet. Dette er ikke en ordre eller en moralsk forpligtelse; べきです bruges i stedet, når betydningen er “bør” i betydningen “burde gøre det”. Eksempel: 彼は来るはずです。 — “Han burde komme” / “Det forventes, at han kommer.” Samlet betyder これで全部のはずです。 “Det burde være det hele.” Først angiver これで, at den aktuelle situation eller handling dækker med dette; 全部 angiver helheden; og のはずです gør udsagnet til en høflig forventning snarere end en sikker konstatering. Udtrykket passer derfor til en vurdering, hvor taleren regner med, at intet mangler.

9. 遅くなりすぎる前に行きましょう。

   Lad os gå, før det bliver for sent.

   遅く

   sent

   なりすぎる

   blive for meget

   前に

   før

   行きましょう

   lad os gå

   Uddybende forklaring

   遅く er adverbialformen af 遅い og betyder her “sent”. 遅い er et i-adjektiv; i denne form beskriver det den tilstand, som noget bliver til. Et nyttigt eksempel er 早く来てください。 — “Kom venligst tidligt.” Her er 早く den tilsvarende adverbialform af 早い. なりすぎる består af なる “blive” og すぎる “blive for meget / overskride en passende grænse”. Efter en i-adjektivs adverbialform kan 〜くなる betyde “blive …”, så 遅くなる betyder “blive sent”. 〜すぎる sættes efter den relevante verbale eller adjektiviske form for at vise, at graden bliver for høj; derfor betyder 遅くなりすぎる “blive for sent”. Et eksempel er 食べすぎました。 — “Jeg spiste for meget.” 前に betyder “før”. 前 er et substantiv med den grundlæggende betydning “førside/før”, og に markerer her det tidspunkt eller den situation, som noget skal ligge før. Mønstret 〜前に kan bruges om “før …”, for eksempel 寝る前に歯を磨きます。 — “Jeg børster tænder før jeg går i seng.” I den faste sætning står 前に efter hele udtrykket 遅くなりすぎる, så det betyder “før det bliver for sent”. 行きましょう er en høflig forslagende form af verbet 行く “gå/tage hen”. Formen 行きましょう bruges til at foreslå, at taleren og den eller de relevante andre går: “lad os gå”. Endelsen 〜ましょう er en høflig volitiv form, ikke en simpel nutidsform. Et eksempel er 始めましょう。 — “Lad os begynde.” Samlet bygges sætningen sådan op: 遅くなりすぎる — “blive for sent” — efterfølges af 前に — “før” — og derefter kommer forslaget 行きましょう — “lad os gå”. Hele betydningen er derfor: “Lad os gå, før det bliver for sent.”